Inflation og renter fylder igen i økonominyhederne, og konsekvenserne rammer direkte ind i din pension. Priserne på dagligvarer, håndværkere og rejser ændrer sig løbende, mens din pensionsopsparing ligger i værdipapirer, der stiger og falder. Spørgsmålet er, om din pensionsplan kan holde din levestandard frem mod 2030, hvis inflation og renter igen rykker sig.
Nedenfor får du en enkel forklaring på, hvad der sker med pensionen, når priser og renter ændrer sig, og en konkret tjekliste til at gøre dig mindre sårbar i 2026 og årene efter.
1. Hvorfor inflation er gift for uændrede pensionsbeløb
Inflation betyder, at priserne på varer og tjenester stiger over tid. For en pensionist betyder det, at et fast beløb i kroner langsomt mister købekraft. En årlig inflation på 2 procent svarer groft sagt til, at din pension skal stige 2 procent om året, bare for at du kan købe det samme som året før.
Det nominelle afkast på din pensionsopsparing siger kun noget om kroner og øre. Det afgørende er realafkastet, altså afkast minus inflation. Får du 5 procent i afkast, mens priserne stiger 3 procent, ligger realafkastet omkring 2 procent. Vurderingen af din pensionssituation bør altid tage udgangspunkt i realværdien, ikke bare tallene i pensionsoversigten.
Store dele af dine fremtidige indtægter er desuden ikke fuldt indekseret til inflation. Satserne på folkepension reguleres årligt gennem et reguleringstal, som følger løn og priser samlet, men reguleringen matcher ikke nødvendigvis prisudviklingen år for år. Det øger presset på dine øvrige pensionsordninger, som skal levere et tilstrækkeligt realafkast.
Brug for at tale om din pension? Det er gratis og uforpligtende
2. Danskernes pensionsformuer er steget – men fokus flytter til købekraft
Danskernes pensionsformuer er vokset kraftigt. Den gennemsnitlige pensionsformue efter skat lå i 2024 på 638.000 kroner, en stigning på 7,1 procent på ét år. Over de seneste ti år er niveauet samlet vokset 43 procent. Udviklingen er særlig markant for 65‑74‑årige, hvor formuerne er vokset med 58‑71 procent siden 2014. Tallene fremgår af statistikken over pensionsformuer.
Samtidig er den samlede pensionsformue i pensionsselskaberne vokset med 317 mia. kroner i 2024 og ligger nu omkring 4.351 mia. kroner. Over 2023 og 2024 er formuen steget 601 mia. kroner, primært fordi aktier og obligationer gav store kursgevinster, efter et markant fald i 2022. Den udvikling kan ses i Nationalbankens tal for livs- og pensionssektoren.
Større formuer betyder ikke automatisk mere tryghed. Fokus flytter fra at “have noget opsparing” til at sikre, at opsparingen rækker i hele pensionslivet, også hvis inflationen bider sig fast. Her bliver sammensætningen af investeringerne og udbetalingsplanen vigtigere end nogensinde. Det gælder både for dig, der allerede har en etableret pensionsopsparing, og for dig, der først nærmer dig de sidste år på arbejdsmarkedet.
3. Sådan spiller renter og markeder sammen med din pension
Renteniveauet påvirker både afkastet på pensionen og risikoen for kortsigtede tab. Når renterne stiger, falder kursen på eksisterende obligationer. Det giver midlertidige tab i depoter med stor obligationsandel. Til gengæld kan nye obligationer udstedes med højere kuponrente, som på sigt giver bedre løbende afkast. For en pensionshorisont frem mod 2030 betyder det, at kortsigtede kurstab kan opvejes af højere afkast senere, hvis du ikke realiserer tabene på et uheldigt tidspunkt.
I markedsrenteprodukter følger din opsparing markedsudviklingen mere direkte, med større andel af noterede aktier og kursfølsomme aktiver. Livs- og pensionsselskaberne gik fra samlet underskud i 2022 til overskud på 10,6 mia. kroner i 2023, især fordi noterede kapitalandele gav pæne afkast. Samtidig viser data, at markedsrente typisk har givet højere afkast end gennemsnitsrente i 2023, men med større udsving.
I gennemsnitsrente- og garantiprodukter udjævner selskabet afkastet over tid. De garanterede mindsterenter og buffere dæmper slagene fra skiftende renter og kursfald, men giver også typisk lavere forventet afkast og dermed mindre sikkerhed for at slå inflationen på længere sigt. Det er her vigtigt at koble sin ordning sammen med en konkret beregning af fremtidige udbetalinger, så du forstår forskellen på nominelle og reelle beløb.
Derudover fylder alternative investeringer som infrastruktur, ejendomme og unoterede aktier nu godt 17,7 procent af pensionsselskabernes investeringsaktiver svarende til omkring 766 mia. kroner. De bruges blandt andet til at skabe mere stabile, inflationsrobuste afkast i porteføljerne og indgår bredt i selskabernes investeringsstrategier. Hvis du selv vil arbejde mere aktivt med fordelingen, kan det være relevant at se på, hvordan du vælger en pensionsportefølje frem mod 2030.
4. Risikoen for at “af-inflationere” sin pension
Risikoen for at udhule pensionen i realværdi opstår i to situationer, som næsten står i modsætning til hinanden.
Den første situation handler om for lav risiko for tidligt. I 50’erne og starten af 60’erne vælger en del en meget forsigtig investeringsprofil med overvægt af kontanter og korte obligationer. Hvis inflationen holder sig moderat eller høj i en længere periode, og renterne ikke for alvor slår igennem på afkastet, kan realafkastet blive negativt i mange år. PFA har eksempelvis vist, at kvinder historisk har haft lavere risiko og i gennemsnit 25 procent mindre pensionsopsparing end mænd, men at andelen af kvinder med høj risiko nu er stigende. Udviklingen i kvinders risikoprofil illustrerer, hvor vigtigt det er at matche risiko med tidshorisont.
Den anden situation handler om for høj risiko for sent. Nogle forbliver i en meget offensiv profil op mod pensionering. Et kraftigt fald som i 2022 kan ramme hårdt, hvis man samtidig skal begynde udbetalinger. Der hæves penge fra et reduceret depot, inden der er tid til at indhente kurstabet. Denne sekvensrisiko omkring pensionering kræver en mere planlagt nedtrapning af risikoen nogle år før udbetalingerne starter. Her kan det også være værd at tænke over, hvordan du arbejder struktureret med risikostyring i et miljø med skiftende renter.
5. Strategier til 2026 og frem mod 2030
Udgangspunktet i 2026 er et pensionssystem med store samlede formuer, men også markante forskelle mellem personer og aldersgrupper. Nationalbanken og Danmarks Statistik viser, at gennemsnittet skjuler betydelige forskelle, hvor blandt andet medianen for pensionsformuer ligger langt under gennemsnittet i statistikken over fordelingen af pensionsformuer. Derfor giver det sjældent mening at kopiere andres løsninger.
Følgende elementer kan indgå i en robust plan:
- Bevar en vis aktieandel, mens horisonten stadig er lang
Fem til ti år før pensionering kan det give mening med en gradvis nedtrapning, men ikke en ren obligations- eller kontantportefølje. En afbalanceret investeringsprofil giver bedre mulighed for positivt realafkast, samtidig med at risikoen for store tab reduceres. Overvej også om din portefølje i højere grad bør ligne en bæredygtig og risikostyrket portefølje, der kan klare forskellige markedsmiljøer. - Tænk i to “spande” efter pension
En mere stabil del svarer til de næste 5‑10 års forbrug og kan ligge i lavrisikoaktiver og livsvarige ydelser. En mere langsigtet del investeres med lidt højere risiko, så realafkastet kan være positivt gennem hele pensionslivet, også hvis renterne ændrer sig. - Brug produktblanding aktivt
Livsvarig pension kan danne grundindkomsten sammen med folkepensionen. Ratepension og aldersopsparing giver fleksibilitet i starten af pensionen, hvor forbruget ofte er højest. Samspillet kræver dog en plan for rækkefølgen af udbetalinger, så skatten ikke stiger unødigt, og offentlige ydelser som pensionstillæg ikke falder mere end nødvendigt. Når reglerne ændrer sig, som det fx sker med skat på pension i 2026, bør planen opdateres. - Overvej arbejdstid og pensionsstart som et aktivt valg
Antallet af folkepensionister, der fortsætter på arbejdsmarkedet, er stigende. I 2024 havde 84.200 folkepensionister samtidig lønindkomst. Et ekstra år eller to med løn kan betyde fortsatte indbetalinger til pension, færre år med fuld udbetaling og dermed mindre pres fra inflation. Udviklingen blandt folkepensionister og lønmodtagere viser, at kombinationen allerede er udbredt. - Hold skarpt øje med omkostningerne
I et miljø med moderat afkast kan en forskel i ÅOP på blot nogle få tiendedele procentpoint spise en mærkbar del af realafkastet over tid. Finanstilsynets opgørelser over omkostninger og afkast i pensionsselskaberne understreger, hvor stor betydning omkostningsniveauet har, når renter og inflation ikke trækker entydigt i samme retning.
6. Praktisk tjekliste: Sådan vurderer du din plan
Næste skridt handler om handling, ikke teori. Brug følgende tjekliste som udgangspunkt for en konkret gennemgang af din egen situation:
- Har du samlet overblik over alle dine pensionsordninger via fx PensionsInfo og den officielle statistik?
- Kender du din aktuelle risikoprofil i alle ordninger, og passer den til din tidshorisont til og igennem pension?
- Hvad forventer dit pensionsselskab i nominelt afkast de næste år, og hvad betyder det i realafkast, hvis inflationen eksempelvis bliver moderat?
- Hvordan er rækkefølgen mellem livsvarig pension, ratepension, aldersopsparing og frie midler planlagt, og hvordan påvirker det skat og offentlige ydelser?
- Har du en plan for levetidsrisiko, hvis du bliver 90 år eller ældre, så indkomsten ikke løber tør?
- Hvor sårbar er du, hvis et nyt år som 2022 giver store kursfald lige før eller efter pensionering, og kan risikoprofilen justeres for at mindske denne sekvensrisiko?
- Har du sammenlignet omkostningerne på dine ordninger og overvejet at samle mindre depoter hos færre selskaber for at sænke ÅOP, hvor det er muligt?
7. Afrunding: Giv dig selv ro omkring pensionen
Inflation og renter ligger uden for din kontrol, men du bestemmer selv, hvordan din pensionsformue reagerer på dem. Tallene for pensionsformuernes udvikling og de store udsving i afkast fra 2022 til 2024 viser, at strategien betyder mere end enkeltår.
En gennemarbejdet risikoprofil, en gennemtænkt udbetalingsplan og et kritisk blik på omkostningerne giver et bedre udgangspunkt for at bevare købekraften, uanset om 2026 og årene frem byder på højere inflation, lavere renter eller nye udsving på aktiemarkederne. En rolig og systematisk gennemgang i dag kan give dig større tryghed for, at din pension ikke langsomt bliver spist op af priserne i morgen – især hvis du samtidig forholder dig til, hvordan inflation konkret påvirker dine pensionsudbetalinger og justerer planen løbende.
