De fleste bekymrer sig om at spare nok op til pensionen. En mindst lige så vigtig, men ofte overset, udfordring handler om noget andet: hvor længe pengene faktisk skal række. Levetiden stiger, og mange får 20 til 25 år som pensionist. Longevity‑risikoen, altså risikoen for at leve længere end økonomien er planlagt til, fylder derfor mere og mere i det danske pensionssystem og i privatøkonomien.
Denne artikel giver et roligt overblik over, hvad longevity‑risiko betyder i en dansk sammenhæng, hvordan systemet omkring dig allerede håndterer en del af den, og hvad du selv kan gøre for at stå stærkere, uanset om du er i 30’erne, 50’erne eller tæt på pension.
Hvad er longevity‑risiko helt konkret?
Longevity‑risiko, eller levetidsrisiko, handler om risikoen for, at livet bliver længere end din pensionsplan. Hvis din opsparing ligger i ordninger uden livsvarig garanti, kan udbetalingerne stoppe, mens du stadig lever. På selskabsniveau er det omvendt risikoen for, at livsvarige pensioner bliver dyrere, fordi kunderne lever længere end beregnet i de modeller, som for eksempel Finanstilsynets levetidsbenchmarks bygger på.
I Danmark håndterer systemet levetidsrisiko på flere niveauer. Folkepensionsalderen reguleres politisk efter udviklingen i levetid, og ordninger som ATP Livslang Pension bærer en del af risikoen kollektivt. Samtidig ligger en væsentlig del af risikoen hos dig selv, især i forhold til ratepensioner og aldersopsparinger, der har en fast udbetalingsperiode.
Vi lever længere – og pensionsperioden vokser
Gennem de seneste årtier er danskernes levetid steget markant. Tal fra Danmarks Statistik viser, at forventet levetid ved fødsel er gået fra omkring 77 år i starten af 00’erne til godt over 80 år i 2020’erne. Dermed bliver der flere år som ældre og potentielt flere år på pension.
Ser man på voksne i stedet for nyfødte, bliver billedet endnu tydeligere. En analyse baseret på officielle tal viser, at en 60‑årigs forventede levealder stiger fra cirka 79,6 år i 1995 til cirka 86,4 år i 2040, altså knap syv ekstra leveår. I samme periode stiger folkepensionsalderen kun med omkring tre år. Det betyder flere år med pensionsudbetaling pr. person, hvis pensionering sker tæt på folkepensionsalderen og ikke rykkes tilsvarende.
For en konkret person i pensionsalderen er restlevetiden mere relevant end middellevetiden ved fødsel. AkademikerPension vurderer for eksempel, at en 67‑årig i 2023 i gennemsnit har en restlevetid på cirka 22,5 år. Det svarer til en forventet levealder omkring 89,5 år. Så en 67‑årig skal ofte forberede en privatøkonomi, der kan bære helt op i slutningen af 80’erne eller begyndelsen af 90’erne.
Brug for at tale om din pension? Det er gratis og uforpligtende
Folkepensionsalder og levetid: hvad systemet gør – og hvad det ikke gør
Den danske folkepensionsalder er koblet til udviklingen i levetiden. Med velfærdsaftalen og efterfølgende lovgivning er formålet at skabe et nogenlunde stabilt forhold mellem årene på arbejdsmarkedet og årene på pension. Nye aftaler har blandt andet fastlagt, at folkepensionsalderen stiger til 68 år i 2030 og 69 år i 2035, i takt med at befolkningen lever længere. Det fremgår af analyser af sammenhængen mellem højere levetid og arbejdsår og pensionsår.
Reguleringen aflaster de offentlige finanser og kan give mere tid til opsparing, men den fjerner ikke din personlige longevity‑risiko. Du kan stadig vælge at trække dig før folkepensionsalderen, du kan have perioder uden fuld indbetaling til pension, og du kan have opsparing i produkter, der ikke er livsvarige. Derudover rammer en højere pensionsalder ikke alle lige. Danmarks Statistik viser tydeligt, at både køn og uddannelsesniveau spiller en stor rolle for, hvor mange år man i gennemsnit tilbringer på folkepension. Højtuddannede kvinder har typisk flest år på pension, mens kortuddannede mænd ofte får færre.
Livsvarig pension kontra tidsbegrænsede ordninger
Sammensætningen af din pension er afgørende for, hvor meget longevity‑risiko du selv bærer.
Livsvarige ordninger, blandt andet ATP Livslang Pension og klassiske livrenter, udbetales, så længe du lever. Her bærer selskabet og fællesskabet levetidsrisikoen. ATP beskriver selv, hvordan pensionen udbetales uanset, hvor gammel man bliver, understøttet af en særlig levetidsmodel og et kollektivt bonuspotentiale, som blandt andet kommer fra ATP‑bidraget. Den type ordninger giver et stabilt økonomisk gulv i hele livet, men udbetalingerne pr. år kan opleves lavere end ved en tilsvarende ratepension, fordi pengene skal strækkes ud over en ukendt, ofte lang periode, og arvemulighederne er begrænsede.
Tidsbegrænsede ordninger som ratepension og aldersopsparing fungerer anderledes. En ratepension udbetales over en fast periode, typisk mellem 10 og 30 år, hvorefter udbetalingen stopper. En aldersopsparing er ofte en eller flere større udbetalinger, hvor du selv styrer forbruget. Her ligger longevity‑risikoen i høj grad hos dig. Hvis du lever længere end planlagt, risikerer du at stå tilbage med kun de livsvarige elementer og eventuelle frie midler. Finanstilsynets materiale om levetidsforudsætninger tydeliggør netop forskellen på livsvarige og tidsbegrænsede ydelser og den risiko, der følger med.
Forskelle mellem grupper: hvem er mest udsat?
På tværs af befolkningen er longevity‑risikoen langt fra ens. Statistik viser igen og igen, at kvinder lever længere end mænd, og at personer med længere uddannelse generelt har længere levetid og dermed potentielt flere år på pension. Danmarks Statistik dokumenterer store forskelle i antal år på folkepension mellem køn og uddannelsesgrupper.
Personer med sund livsstil, god økonomi og langlevende forældre har statistisk set større sandsynlighed for selv at blive meget gamle. Alligevel planlægger mange deres pension som om, de blot var gennemsnittet. AkademikerPension peger samtidig på, at restlevetiden for eksempelvis 60‑ og 67‑årige fortsat bevæger sig opad, om end lidt langsommere end tidligere. Det gør det særligt vigtigt at tage sit eget helbred, sin baggrund og sin familiehistorik med i overvejelserne.
Systemets værn mod levetidsrisiko
Pensionsbranchen og myndighederne arbejder løbende med at indbygge sikkerhed mod stigende levetid. Finanstilsynet udsender eksempelvis officielle levetidsbenchmarks, som pensionsselskaberne skal bruge i deres prissætning og reserver. De bygger både på observeret dødelighed og på forventede forbedringer fremover. Formålet er at undgå, at selskaberne undervurderer levetiden, så der mangler penge til de lovede ydelser.
ATP har derudover udviklet en egen levetidsmodel baseret på data fra Danmark og en række sammenlignelige lande. Modellen bruges til at sætte de nødvendige reserver af til ATP Livslang Pension, hvor bonuspotentialet fungerer som buffer, blandt andet mod længere levetid end forventet.
Disse mekanismer betyder, at en del af levetidsrisikoen allerede håndteres i baggrunden. De garanterer dog ikke, at din samlede pension dækker dit ønskede forbrug gennem hele livet. Den del kræver aktive valg.
Hvad kan du selv gøre? Tre hovedgreb
Flere enkle greb giver dig større kontrol over din egen longevity‑risiko:
- Øg den samlede opsparing
Højere indbetalinger til pension er det mest direkte værn mod at løbe tør. Jo større formue, jo mere kan du fordele over en lang pensionstid. Det kan især være relevant i perioder, hvor økonomien tillader lidt ekstra. AkademikerPension peger netop på betydningen af bidragsniveauet i lyset af en stigende restlevetid. - Overvej længere arbejdsliv eller senere udbetaling
Et par ekstra år på arbejdsmarkedet giver både flere indbetalinger og færre år, pengene skal række til. Den dobbelte effekt er en stærk modvægt til levetidsrisikoen. I praksis afhænger muligheden af helbred og jobtype. For nogle er det realistisk at blive længere, mens andre uden videre kan holde til den form for løsning. - Justér blandingen mellem livsvarig og tidsbegrænset pension
En robust plan har typisk en vis andel livsvarig pension, som dækker basale udgifter hele livet, suppleret med tidsbegrænsede ordninger og frie midler til fleksibilitet. For en del kan det give mening at omdanne noget af en ratepension eller frie midler til livrente for at styrke det livsvarige gulv. Overvejelser om arv spiller ofte ind her. Finanstilsynets beskrivelser af livsvarige produkter kan være nyttige at kende, når fordele og ulemper skal vejes.
Livsfaser: hvad giver mest mening hvornår?
Behovet for justeringer afhænger af, hvor du er i livet. Følgende livsfase‑blik kan give en enkel ramme til dine overvejelser.
| Livsfase | Fokus på longevity‑risiko |
|---|---|
| 30’erne | Få gang i solide indbetalinger og udnyt, at tidshorisonten er lang. Arbejdsmarkedspension og ATP‑bidrag sikrer allerede en vis livsvarig dækning. |
| 40–50’erne | Skab overblik over fordelingen mellem livsvarig pension og tidsbegrænsede ordninger, og justér bidragene efter den restlevetid, du realistisk kan forvente. AkademikerPension giver et godt billede af typiske restlevetider. |
| 60’erne (før pension) | Træf konkrete valg om pensionsalder, udbetalingslængder og eventuel omlægning til livsvarig pension. Beregn scenarier, hvor du lever til 85, 90 og 95 år. |
| 70+ (efter pension) | Følg forbrugstempoet og beskyt de livsvarige ydelser. Undgå at tømme ratepension og frie midler for hurtigt, da restlevetiden i begyndelsen af 70’erne ofte stadig er overraskende høj. |
Tommelfingerregel om levetid: I alle faser kan en enkel tommelfingerregel hjælpe: planlæg, som om du lever fem til ti år længere, end du selv umiddelbart tror. Herved bygger du naturligt lidt sikkerhed ind.
Tjekliste: sådan tester du din egen plan
En kort gennemgang af følgende punkter giver et hurtigt indtryk af, om din økonomi er robust over for et langt liv. Punkterne tager afsæt i forslag fra blandt andre AkademikerPension, ATP’s levetidsberegner og oplysninger om livsvarige ordninger:
- Har du et realistisk billede af din forventede levetid, baseret på alder, køn, helbred og familiehistorik, for eksempel via en levetidsberegner?
- Kender du den samlede forventede udbetaling fra dine ordninger ved forskellige pensionsaldre, og hvor længe de rækker, hvis du lever til 90 eller 95?
- Hvor stor en del af din fremtidige pension er livsvarig, og hvor meget er tidsbegrænset eller placeret som frie midler?
- Har du taget stilling til, om højere bidrag, senere tilbagetrækning eller udsat udbetalingsstart vil passe til din situation?
- Har du overvejet, om en del af ikke‑livsvarige midler bør konverteres til livrente for at sikre en permanent gulvindtægt?
- Kender du de vigtigste betingelser i dine livsvarige produkter, herunder hvordan de balancerer arv og sikkerhed?
- Har du tænkt på, hvordan økonomien ser ud, hvis du når meget høje aldre, også i forhold til bolig, pleje og likviditet, som blandt andet belyses i gerontologiske analyser af aldring og økonomi?
En systematisk gennemgang af disse spørgsmål giver et bedre greb om, hvor du er mest sårbar, og hvad næste skridt bør være.
Afrunding: planlæg til et langt liv – og giv dig selv ro
Longevity‑risiko kan lyde teknisk, men i bund og grund handler det om noget meget jordnært: at have penge nok, hvis livet bliver langt. Det danske system tager højde for stigende levetid gennem reguleret folkepensionsalder, ATP Livslang Pension og krav til selskabernes levetidsforudsætninger. Alligevel er det dine egne valg om bidrag, pensionsalder og sammensætning mellem livsvarige og tidsbegrænsede ordninger, der i sidste ende bestemmer, hvor trygt din økonomi står.
En god plan tager udgangspunkt i, at du statistisk set kan forvente et langt pensionsliv og lader økonomien følge med. Små justeringer nu kan gøre en stor forskel senere. På den måde kan du glæde dig til flere gode år, uden at bekymringen om at løbe tør for penge fylder unødigt.
