Folkepensionen er grundindtægten for langt de fleste danskere i alderdommen. Reglerne er blevet enklere på flere områder, men der er stadig detaljer, som har stor betydning for din udbetaling. Denne guide går trin for trin igennem, hvad du kan få, hvordan beløbet beregnes i 2025, og hvilke valg der typisk flytter mest for din økonomi som pensionist.
Oversigt: sådan er folkepensionen skruet sammen i 2025
- Folkepensionen består af et grundbeløb og et pensionstillæg.
- Grundbeløbet er fast og ens for alle berettigede. Pensionstillægget afhænger af indkomst og er højere for enlige.
- Lønindkomst påvirker ikke længere hverken grundbeløb eller pensionstillæg.
Beløb før skat pr. måned og år i 2025:
| Grundbeløb | Pensionstillæg | I alt pr. måned | Årssatser (vejledende) | |
|---|---|---|---|---|
| Enlig | 7.198 kr. | 8.329 kr. | 15.527 kr. | Grundbeløb 86.376 kr., tillæg 99.948 kr. |
| Gift/samlevende | 7.198 kr. | 4.262 kr. | 11.460 kr. | Tillæg 51.144 kr. |
Hvad påvirker din udbetaling i 2025
- Grundbeløb: Uændret af indkomst. Alle, der opfylder bopælskravet, får samme grundbeløb.
- Pensionstillæg: Aftrappes efter andre indkomster end arbejdsindkomst, fx udbetalinger fra private pensioner og ATP, kapitalindkomst, aktieindkomst (udbytte op til 5.000 kr. tæller ikke), samt visse offentlige ydelser hos ægtefælle. Ægtefælles indkomst indgår delvist.
- Arbejdsindkomst: Modregnes ikke i grundbeløb eller pensionstillæg. Fra 2025 regnes arbejdsindkomst som AM-bidragspligtige indkomster og DIS-indkomst. Efterløn, fleksydelse, dagpenge m.fl. er ikke arbejdsindkomst. For selvstændige regnes resultatet fuldt ud som arbejdsindkomst.
- Personlig tillægsprocent (0–100): Styrer bl.a. ældrecheck, helbredstillæg, varmetillæg og mediecheck. Arbejdsindkomst indgår her fortsat, men der er et forlods bundfradrag på 122.004 kr. årligt.
Brug for at tale om din pension? Det er gratis og uforpligtende
Indkomstgrænser og aftrapning af pensionstillæg i 2025
Pensionstillægget reduceres med en procentsats af indkomst over en grænse. Grænser og satser afhænger af civilstand.
| Civilstand (2025) | Tillæg nedsættes over | Tillæg bortfalder over | Aftrapningssats |
|---|---|---|---|
| Enlig | 95.800 kr. | 419.300 kr. | 30,9% |
| Samlevende med pensionist | 192.000 kr. | 511.700 kr. | 16,0% |
| Samlevende med ikke‑pensionist | 192.000 kr. | 351.900 kr. | 32,0% |
Bemærk ved ikke‑pensionist i husstanden: Der ses bort fra 54% af dennes relevante indkomster, før aftrapning beregnes.
Tre beregningseksempler
Alle beløb er før skat og afrundet til nærmeste krone. Aftrapning beregnes årligt og udbetales månedsvis.
-
Enlig med anden indkomst
- Anden indkomst (fx privat pension, kapital): 120.000 kr. årligt
- Grænse for enlig: 95.800 kr. Over grænsen: 120.000 − 95.800 = 24.200 kr.
- Aftrapning: 24.200 kr. × 30,9% = 7.478 kr. årligt
- Nyt pensionstillæg: 99.948 − 7.478 = 92.470 kr. årligt (ca. 7.706 kr./md.)
- Grundbeløb er uændret 7.198 kr./md.
- Samlet folkepension: ca. 14.904 kr./md.
-
Gift/samlevende med pensionist
- Samlede relevante indkomster i husstanden: 250.000 kr. årligt
- Grænse: 192.000 kr. Over grænsen: 58.000 kr.
- Aftrapning: 58.000 kr. × 16% = 9.280 kr. årligt
- Nyt pensionstillæg: 51.144 − 9.280 = 41.864 kr. årligt (ca. 3.489 kr./md.)
- Grundbeløb: 7.198 kr./md.
- Samlet folkepension: ca. 10.687 kr./md.
-
Samlevende med ikke‑pensionist
- Egne andre indkomster: 0 kr.
- Ægtefælles relevante indkomster: 200.000 kr. årligt
- Der ses bort fra 54% af ægtefællens indkomst. Medregnet beløb: 200.000 × 46% = 92.000 kr.
- Grænse: 192.000 kr. Medregnet indkomst 92.000 kr. ligger under grænsen
- Resultat: Fuldt pensionstillæg 4.262 kr./md. samt grundbeløb 7.198 kr./md.
Bopælskrav og brøkpension
- Fuld folkepension kræver bopæl i riget i en nærmere defineret periode.
- For personer, der når pensionsalderen fra 1. juli 2025, gælder 9/10‑reglen: bopæl i Danmark i mindst 9/10 af tiden fra det 15. år til folkepensionsalderen.
- For personer, der nåede pensionsalderen før 1. juli 2025, gjaldt 40/40‑reglen.
- Opfyldes bopælskravet ikke, beregnes brøkpension som forholdet mellem faktisk bopælstid og 9/10 af perioden (eller 40 år for dem omfattet af de gamle regler). Perioder, hvor der er optjent social pension i andre lande, kan ikke tælle samtidig i dansk optjening.
Alder og tidspunkt
- Folkepensionsalderen er 67 år i 2025.
- Vedtagne forhøjelser: 68 år i 2030, 69 år i 2035 og 70 år i 2040.
Tillæg ud over folkepensionen i 2025
- Ældrecheck: 25.700 kr. årligt. Kræver personlig tillægsprocent over 0 og likvid formue under 103.100 kr. pr. 1. januar. Udbetales automatisk i januar, når betingelserne er opfyldt, og efterreguleres ved årsopgørelsen.
- Helbredstillæg: Skattefrit tilskud op til 85% af egenbetaling til fx tandlæge og medicin. Kræver personlig tillægsprocent over 0 og likvid formue højst 103.100 kr.
- Varmetillæg: Skattefrit tilskud baseret på dokumenterede varmeudgifter. Egenbetaling 6.000 kr. for enlige og 9.000 kr. for samlevende. Loft for beregningsgrundlaget 30.400 kr. Der indgår husstandsfradrag for el og gas på hhv. 4.900/6.500 kr. og 1.000/1.100 kr.
- Mediecheck: 1.085 kr. i 2025. Kræver personlig tillægsprocent 100. Beløbet forhøjes permanent fra 2026.
Arbejde som pensionist
- Lønindkomst mindsker ikke grundbeløb eller pensionstillæg. Mange kan derfor arbejde uden modregning i selve folkepensionen.
- Personlig tillægsprocent kan dog blive lavere, når der tjenes mere. Arbejdsindkomst til brug for tillægsprocenten får først et bundfradrag på 122.004 kr. årligt.
- Seniorpræmie: Skattefri engangspræmie for arbejde efter pensionsalderen. 48.555 kr. for de første 12 måneder og 28.902 kr. for månederne 13–24 ved mindst 1.560 løntimer pr. år. Der gælder et årligt timelønskrav, som i 2025 er 142,15 kr.
- Selvstændige kan også opfylde timekravet via dokumentation af arbejdstimer efter gældende retningslinjer.
Udskudt folkepension (opsat pension)
- Mulighed for at udskyde udbetalingen, hvis du har ret til folkepension og arbejder mindst 750 timer om året i udskydelsesperioden. Kravet tilpasses ved delår.
- Der kan udskydes i højst to perioder og samlet højst 10 år.
- Ventetillægget for perioder efter 1. juli 2018 kan udbetales som livsvarigt tillæg, som 10‑årigt forhøjet tillæg eller som kombination af engangstillæg for grundbeløbet og 10‑årigt tillæg for pensionstillægget. Tillægget er skattepligtigt, og valg af udbetalingsform kan ikke fortrydes.
Sådan søger du: trin for trin
- Søg digitalt med MitID op til 6 måneder før du når folkepensionsalderen.
- Sikr tilbagevirkende udbetaling: Søg senest den 10. i den 5. måned efter, du når pensionsalderen. Så får du pension fra første måned efter pensionsalderen.
- Udbetaling sker månedsvis bagud den sidste hverdag i måneden.
- Opdater forskudsopgørelsen, så SKAT får korrekte oplysninger om indkomst.
- Oplys likvid formue pr. 1. januar (relevant for ældrecheck, helbredstillæg og varmetillæg). Ændringer efter 8. januar slår først igennem ved næste års opgørelse.
- Gem dokumentation for arbejdstimer, hvis du udskyder pensionen eller søger seniorpræmie.
Korte tommelfingerregler
- Grundbeløbet er fast. Fokusér på pensionstillægget, hvis du vil forstå variationen i din folkepension.
- Løn påvirker ikke pensionstillægget, men kan sænke din personlige tillægsprocent og dermed bl.a. ældrecheck.
- Aktieløn og udbytte tæller som udgangspunkt med i indkomsten. De første 5.000 kr. i udbytte tæller ikke med til aftrapning af pensionstillægget.
- Samlevende med ikke‑pensionist: Kun 46% af ægtefællens relevante indkomster medregnes i aftrapningen.
- Brøkpension udløses, hvis bopælskravet ikke er opfyldt. Flytninger og længere ophold i udlandet kan påvirke retten til fuld pension.
- Ansøg i tide. For sen ansøgning kan koste dig måneder med pension, du ellers havde ret til.
Tal og tendenser
- 1.095.605 personer modtog folkepension i marts 2025. Ved udgangen af 2024 var 84.200 af dem også lønmodtagere.
- Ældrecheck udbetales til et stort antal med lave indkomster. Omkring 300.000 pensionister modtog forhøjet ældrecheck i 2025.
- Der er politiske forslag om at forhøje seniorpræmien fra 2026, men satserne for 2025 er 48.555 kr. og 28.902 kr.
Planlægning: hvor giver det mest mening at kigge?
- Gennemgå dine forventede udbetalinger fra private pensioner, ATP, kapital- og aktieindkomst. Højere indkomst kan udløse aftrapning af pensionstillægget, mens løn ikke gør.
- Overvej timetal og ansættelsesform, hvis du ønsker seniorpræmie. Dokumentation af mindst 1.560 løntimer og opfyldt timelønskrav er nødvendig pr. år.
- Tjek bopælshistorik, hvis du har haft længere ophold i udlandet. Brøkpension kan gælde.
- Hold øje med din likvide formue pr. 1. januar, hvis du ligger tæt på grænsen for ældrecheck og helbredstillæg.
- Vælg udskudt pension, hvis arbejdet fortsætter, og du ønsker et ventetillæg. Husk, at valget om udbetalingsform senere er bindende.
Opsummering
Folkepensionen i 2025 består af et fast grundbeløb og et indkomstafhængigt pensionstillæg. Lønindkomst påvirker ikke længere disse beløb, mens private pensionsudbetalinger, kapital- og aktieindkomst og ATP kan reducere pensionstillægget over klare grænser. Enlige har højere tillæg og skarpere aftrapning end samlevende med pensionist, og der ses bort fra 54% af indkomsten hos en ikke‑pensionist ægtefælle. Bopælskravet følger 9/10‑reglen for nye pensionister fra 1. juli 2025, og manglende optjening kan give brøkpension. Flere tillæg som ældrecheck, helbredstillæg, varmetillæg og mediecheck afhænger af personlig tillægsprocent og formue. Ansøg i god tid, opdater dine oplysninger og brug de konkrete grænser som pejlemærker. En rolig gennemgang af indkomster, bopæl og arbejdsplaner giver et ret præcist billede af, hvad du kan forvente – og hvor du kan justere, hvis der er behov.
