Undgå de 10 største fejl i pensionsplanlægning i 2026

Mange oplever pension som noget, der ligger langt ude i fremtiden, mens regler, skattesatser og satser ændrer sig næsten hvert år. 2025 og 2026 er ingen undtagelse. Skattereformen, nye beløbsgrænser og ændrede regler for arbejde som pensionist gør det ekstra vigtigt at få styr på planen. Nedenfor gennemgår vi 10 klassiske fejl i pensionsplanlægning i 2026 og giver en konkret tjekliste til hvert punkt, så du kan rette til uden at skulle være pensionsnørd.

1. Dropper overblikket over alle pensioner

Mange har flere ordninger stående: arbejdsmarkedspension, gamle bankordninger, måske en kapitalpension, lidt aldersopsparing og forsikringer. Uden overblik bliver det næsten umuligt at planlægge udbetaling, risiko og arv.

Portalen PensionsInfo samler oplysninger om dine ordninger ét sted. Den rådgiver ikke, men giver et fælles udgangspunkt, som banker og pensionsselskaber anbefaler, at du bruger mindst én gang om året.

Tjekliste

• Log ind på PensionsInfo og gem dit overblik som PDF.
• Notér samlet forventet årlig udbetaling fra dine ordninger.
• Se, om du har små, dyre ordninger, der kan samles.

2. Overser fradragslofter og skatteændringer i 2025/2026

Indbetalinger på ratepension og ophørende livrente giver fradrag, men kun op til et loft. I 2025 ligger loftet omkring 65.500 kr. årligt, og Skatteministeriet har varslet en forhøjelse til cirka 68.700 kr. i 2026 for fradragsberettigede indbetalinger til disse skattebegunstigede pensionsordninger.

Samtidig ændrer skattereformen fra 2025 til 2026 fradragsværdien. For nogle, der betaler topskat i 2025, men kun mellemskat i 2026, falder fradragsværdien fra omkring 52 procent til cirka 44,5 procent. Ekstra indbetaling i 2025 kan derfor være særlig attraktiv for de indkomster, der rammes af ændringen.

Personer tæt på folkepensionsalderen kan derudover få et ekstra ligningsmæssigt pensionsfradrag, som især er interessant i de sidste år før pension.

Tjekliste

• Undersøg, om du når loftet på ratepension / ophørende livrente i 2025 og 2026.
• Tjek, om du ligger i den indkomstgruppe, hvor fradragsværdien falder i 2026, og overvej ekstra indbetaling i 2025.
• Har du under 10–15 år til folkepension, så spørg specifikt til ekstra pensionsfradrag, næste gang du taler med rådgiver.

3. Lægger næsten alt i ratepension

Ratepension er populær, fordi den er simpel: indbetalingerne giver fradrag i personlig indkomst, og ordningen udbetales i rater over 10 til 30 år. Men når næsten hele pensionen ligger her, opstår to problemer: risiko for høj årlig udbetaling og dermed hård modregning i pensionstillægget, og usikkerhed om økonomien, hvis du lever meget længe.

Livsvarig livrente har ingen øvre indbetalingsgrænse, når den kører via arbejdsgiver, og giver fuldt fradrag i personlig indkomst. Den sikrer en indkomst hele livet, uanset levetid. Aldersopsparing giver ingen fradrag ved indbetaling, men til gengæld skattefri udbetaling og normalt ingen modregning i pensionstillæg.

Et ensidigt fokus på ratepension betyder derfor ofte for lidt på livrente og for lidt på aldersopsparing.

Tjekliste

• Gennemgå fordelingen mellem ratepension, livrente og aldersopsparing i dit PensionsInfo-overblik.
• Overvej mere livrente, hvis du er bekymret for at leve længere end gennemsnittet.
• Prioritér aldersopsparing, hvis du ikke betaler topskat, eller hvis din ratepension allerede når loftet.

4. Planlægger udbetalinger uden at se på folkepensionstillægget

Din folkepension består af et grundbeløb og et pensionstillæg. Grundbeløbet afhænger af optjening, mens pensionstillægget reduceres, når du har anden indkomst end folkepension. Private og arbejdsmarkedspensioner, som ratepension og livrente, tæller med og kan reducere tillægget væsentligt.

Materiale fra pensionskasser viser, at der fx kan ske modregning i pensionstillægget med omkring 30,9 procent af visse pensionsindtægter over et bundfradrag. Det betyder, at ekstra pensionsudbetaling ikke kun beskattes almindeligt, men samtidig kan udløse tab af tillæg, så den reelle marginalskat bliver høj.

Tjekliste

• Få et konkret bud fra dit pensionsselskab på, hvordan en given udbetalingsplan påvirker pensionstillægget.
• Overvej at sprede udbetalinger over flere år for at undgå unødigt høje årlige beløb.
• Brug aldersopsparing målrettet, fordi den normalt ikke giver modregning i pensionstillægget.

5. Overser nye regler for arbejde som pensionist

Reglerne for arbejdsindkomst for pensionister ændres, så lønindkomst i stigende grad ikke giver modregning i hverken grundbeløb eller pensionstillæg. Det gør det økonomisk mere attraktivt at arbejde som folkepensionist sammenlignet med at hæve ekstra fra egne pensioner, som fortsat kan udløse modregning.

Beregninger viser, at reformen forventes at øge beskæftigelsen blandt pensionister og samtidig give offentlige merudgifter i milliardklassen, hvilket illustrerer, at politikerne regner med, at flere vil blive længere på arbejdsmarkedet.

Tjekliste

• Overvej, om du vil arbejde lidt længere frem for at øge pensionsudbetalingerne.
• Få regnet forskellen igennem: ekstra løn kontra ekstra ratepension.
• Undersøg, om din arbejdsgiver har seniorordninger, der gør en blød overgang mulig.

6. Har forkert investeringsrisiko i for lang tid

For høj risiko tæt på pension kan give store udsving i den periode, hvor du snart skal bruge pengene. For lav risiko i lang tid kan til gengæld betyde et for lavt realafkast, især når inflation og afkastbeskatning tages med.

Mange arbejdsmarkedspensioner bruger alderspuljer eller livscyklusmodeller, hvor risikoen automatisk nedtrappes. Bankordninger og frie midler følger ofte ikke samme logik, og her står en del med investeringer, der ikke matcher tidshorisonten. Pensionskassers materiale understreger netop, at risikoen bør hænge sammen med tid til udbetaling og behov for sikkerhed.

Tjekliste

• Tjek, hvilken risikoprofil dine ordninger faktisk har, og om du er i en alderspulje.
• Sammenlign tid til udbetaling med andelen af aktier i dine frie investeringer og bankpensioner.
• Tal med rådgiver om en samlet risikoprofil på tværs af alle ordninger, ikke kun én konto.

7. Betaler for meget i omkostninger og dobbelte forsikringer

Gamle pensionsordninger kan rumme høje omkostninger og forsikringer, du ikke længere har brug for. Samtidig kan du have dødsfalds- eller invalidedækninger flere steder. Den samlede regning kan spise en pæn del af dit afkast.

Penge- og Pensionspanelet og pensionsselskaber fremhæver, at omkostninger og dækninger bør ses i sammenhæng. Nogle arbejdsgiverordninger er relativt billige, mens visse bankpensioner har markant højere gebyrer.

Tjekliste

• Brug PensionsInfo til at identificere ordninger med høje omkostninger.
• Sammenlign dine forsikringsdækninger og fjern dubletter, hvor det er muligt.
• Overvej at samle små pensionsdepoter hos den billigste og mest hensigtsmæssige udbyder.

8. Ignorerer ægtefælle, samlever og arv

Begunstigelseserklæringer, testamente og reglerne for, hvem der får hvad, har stor betydning for din familie. Efterlevelsespension og udbetalinger går i en række tilfælde automatisk til ægtefælle eller samlever, men standardløsningen passer ikke nødvendigvis til netop jeres familieform.

Fejl eller manglende opdatering kan give uventet fordeling af pensioner ved død og skabe konflikter mellem nuværende og tidligere partner eller mellem børn og samlever.

Tjekliste

• Gennemgå begunstigelser på alle pensionsordninger.
• Overvej behov for testamente, især ved sammenbragte familier eller samliv uden ægteskab.
• Tænk forsørgerdækninger og efterlevelsespension ind i hele husstandens økonomi.

9. Udnytter ikke aldersopsparing og ekstra fradrag efter 55

Mange tror, at løbet er kørt, når de fylder 55. Reglerne giver faktisk betydelige muligheder i de sidste 10–15 år før folkepensionsalderen. Aldersopsparing har et normalt loft på 9.400 kr. i 2025 og et højt loft på 61.200 kr. for personer, der er højst syv år fra folkepensionsalderen. Fra 2026 justeres lofterne op, og skemaer fra Skatteministeriet peger eksempelvis på et reguleret loft for den normale aldersopsparing.

Samtidig findes ekstra pensionsfradrag for personer tæt på folkepensionsalderen. Kombinationen af højt aldersloft, ekstra fradrag og muligheden for at arbejde som pensionist betyder, at der faktisk kan flyttes ganske meget på pensionsøkonomien også sent i arbejdslivet.

Tjekliste

• Få afklaret, hvornår du rammer grænsen på syv år til folkepensionsalderen, og hvornår det høje aldersloft bliver relevant.
• Prioritér indbetaling til aldersopsparing, hvis du ikke er i topskat eller allerede har fyldt ratepensionen op.
• Undgå at indbetale over loftet. Beløbene, der overstiger loftet, udløser afgift på aldersopsparing.

10. Stoler på standardløsninger uden egentlig rådgivning

Skattebegunstigede pensionsordninger giver lavere afkastskat (PAL-skat på 15,3 procent) og gunstige fradragsregler, men gevinsten afhænger af, hvordan du kombinerer dem. Rækkefølgen af udbetalinger, samspil med frie midler og bolig samt hensynet til arv betyder i praksis ofte lige så meget som et par procent i ekstra investeringsafkast.

PensionsInfo understreger, at portalen ikke giver rådgivning. Den giver overblik. Selve planlægningen kræver, at du tager dialogen med bank, pensionsselskab eller anden kvalificeret rådgiver og tester forskellige scenarier.

Tjekliste

• Brug PensionsInfo som udgangspunkt, men forvent ikke, at systemet fortæller dig, hvad du skal gøre.
• Forbered konkrete spørgsmål til næste rådgivningsmøde: skat, udbetalingsrækkefølge, arv, aldersopsparing.
• Bed om, at der regnes på mindst to forskellige løsninger, så du ser forskellen i nettoudbetaling og arv.

Kort opsummering

En god pensionsplan i 2026 kræver ikke, at du kan alle paragraffer, men den kræver, at du tager stilling til nogle få centrale valg. Overblik over ordningerne, bevidste indbetalinger under de rigtige lofter, et gennemtænkt mix af ratepension, livrente og aldersopsparing og en udbetalingsplan, der spiller sammen med folkepension og nye regler for arbejde som pensionist, gør en markant forskel.

Start med PensionsInfo, skriv dine spørgsmål ned og brug så din bank eller dit pensionsselskab til at teste og justere planen. Små, velovervejede ændringer nu kan gøre din økonomi langt mere robust den dag, pensionen ikke bare er noget, du læser om, men noget du lever af.