Det offentlige fundament i din pension

Folkepensionen består af et grundbeløb og et indkomstafhængigt pensionstillæg. Grundbeløbet er uafhængigt af andre indkomster. Pensionstillægget afhænger af dine skattepligtige indkomster ud over arbejdsindkomst. Reglerne fra 2025 betyder, at arbejdsindkomst ikke reducerer hverken grundbeløb eller pensionstillæg. Skattepligtige pensionsudbetalinger, herunder ATP og arbejdsmarkedspensioner, indgår derimod i beregningen.

ATP Livslang Pension er en lovpligtig, kollektiv ordning med livsvarig udbetaling fra folkepensionsalderen. Udbetalingen sker månedligt, hvis den årlige ATP-pension er over 3.450 kr. i 2025. Mindre rettigheder udbetales som engangsbeløb med 40 procent afgift. ATP-ydelsen er relativt beskeden, men sikrer en garanteret livsvarig indkomst. Omkostningerne er lave, og udbetalingen sker automatisk.

Folkepensionsalderen er 69 år for årgang 1967 til 1970 og 70 år for personer født 1. januar 1971 eller senere. Nye årgange fra 1971 skal derfor regne med senere folkepension fra 2040.

Brug for at tale om din pension? Det er gratis og uforpligtende

[contact-form-7]

Satser og nøgletal 2025 i korte træk

Optjening og udbetaling i praksis

ATP indbetales typisk via løn, når timetallet ligger over de faste grænser. Fuldtids A-sats er 297 kr. pr. måned, hvoraf arbejdsgiver betaler to tredjedele. Offentligt ansatte på C-sats har lavere satser. Retten kan vokse via flere kilder end lønarbejde. Modtagere af visse ydelser har en Obligatorisk Pension, som indbetales til ATP og trappes op til 3,3 procent i 2030. Modtagere af tidlig pension indbetaler også ATP, som senere påvirker ATP-udbetalingen.

Folkepensionen kan udskydes, hvis du arbejder videre. Kravet er mindst 750 arbejdstimer pr. kalenderår, og udskydelse udløser et ventetillæg. Personer med under 40 års bopæl i Danmark mellem 15 år og folkepensionsalderen får brøkpension.

Hvad tæller med i de offentlige beregninger

Pensionstillægget medregner skattepligtige pensionsudbetalinger, herunder ATP, udbetalinger fra arbejdsmarkedspension, ratepension, kapital- og aktieindkomst. Aktieudbytte op til 5.000 kr. indgår ikke. Arbejdsindkomst indgår ikke fra 2025-reglerne.

Den personlige tillægsprocent styrer retten til helbredstillæg og ældrecheck. En enlig har 100 procent ved supplerende indkomst op til 35.200 kr. og 0 procent ved 95.800 kr. eller derover. For gifte og samlevende er grænserne 69.700 kr. for 100 procent og 192.000 kr. for 0 procent.

Boligydelse beregnes ud fra husstandsindkomst og formue samt husleje og boligstørrelse. Social pension, ATP og andre skattepligtige pensioner tæller med. Ældrecheck tæller ikke. Formuetillæg kan lægges til indkomsten ved høj formue.

Samspil med arbejdsmarkedspension og privat opsparing

Skattepligtige løbende pensioner fra fx arbejdsmarkedspension og ratepension reducerer pensionstillægget efter de nævnte satser. Timingen af udbetalinger kan derfor gøre en stor forskel. Aldersopsparing skiller sig ud, fordi udbetaling er skattefri og ikke modregnes i pensionstillægget. Til gengæld tæller aldersopsparing som likvid formue i vurderingen af ældrecheck og helbredstillæg.

Arbejdsindkomst som pensionist påvirker hverken grundbeløb eller pensionstillæg. Indkomsten indgår dog i beregningen af boligydelse, og nogle kan opnå skattefri seniorpræmie ved et vist timetal. Ekstra pensionsfradrag kan gøre indbetalinger mere attraktive, fordi fradraget stiger til 32 procent når der er 15 år eller mindre til folkepension. Loftet for indbetalinger med ekstra fradrag er 83.800 kr. i 2025.

Tre korte eksempler

Eksempel 1. En enlig folkepensionist har andre skattepligtige indkomster på 126.000 kr. årligt ud over arbejdsindkomst. Pensionstillægget nedsættes med 30,9 procent af 126.000 minus 95.800 kr., altså 30.200 kr. Nedsættelsen bliver cirka 9.332 kr. årligt svarende til 777 kr. pr. måned. Nyt pensionstillæg ender omkring 90.616 kr. årligt, cirka 7.551 kr. pr. måned.

Eksempel 2. Et par hvor den ene er på folkepension og den anden ikke er pensionist. Kun 46 procent af den ikke pensionistes relevante indkomster medregnes i beregningen af pensionstillægget. Har den ikke pensionist 200.000 kr. i relevante indkomster, medregnes 92.000 kr. Har pensionisten selv 100.000 kr., bliver det samlede indkomstgrundlag 192.000 kr. Reduktionen af pensionstillægget begynder først over denne grænse.

Eksempel 3. En person nærmer sig folkepensionsalderen og har både aldersopsparing og ratepension. En hyppig prioritering går på at trække på aldersopsparingen først, fordi udbetalingen er skattefri og ikke reducerer pensionstillægget. Ratepension kan så startes senere. Den konkrete rækkefølge bør testes i beregnere, fordi boligydelse og formuegrænser kan ændre regnestykket.

Typiske faldgruber

• Forventning om at arbejdsindkomst reducerer folkepensionen. Reglerne fra 2025 gør, at det ikke sker, men indkomsten kan påvirke boligydelse og skatten.
• Start af skattepligtige pensionsudbetalinger uden at regne effekten på pensionstillæg og boligydelse. Nedsættelsesprocenterne er markante.
• Oversete ægtefælleindkomster i beregningen. Kun 46 procent af en ikke pensionists relevante indkomster medregnes, men effekten kan stadig være stor.
• Formuegrænser ved ældrecheck og helbredstillæg. Likvid formue over 103.100 kr. fjerner adgangen.
• Små ATP-rettigheder der udløser engangsbeløb med 40 procent afgift. Udbetalingen kan virke lav.
• Fejl i ATP-indbetalinger. Ret frister er typisk tre år. En årlig kontrol af ATP-oversigten er en god vane.
• Tidlig pension med ATP-indbetaling under ydelsen. Ydelsen kan nedsættes ved arbejdsindkomst, og ATP’en vokser samtidig.

Tjekliste til planlægningen

• Få overblik i PensionsInfo over folkepension, ATP, arbejdsmarkedspensioner og private ordninger. Brug scenarier for forskellige starttidspunkter.
• Tjek ATP-indbetalinger årligt og især efter jobskifte eller perioder med deltidsarbejde.
• Læg en udbetalingsrækkefølge, der tager hensyn til pensionstillæg og boligydelse. Aldersopsparing er et fleksibelt greb.
• Vurdér om udskudt folkepension med ventetillæg og eventuel seniorpræmie giver mening, hvis du arbejder videre.
• Kig på ægtefællens indkomster og status som pensionist eller ikke pensionist, før du beslutter start af skattepligtige pensioner.
• Overhold formuegrænser, hvis ældrecheck og helbredstillæg er vigtige i økonomien.
• Brug de gældende satser for boligydelse, og medregn formuetillæg ved høj formue.

Særlige noter i 2025

Arbejdsindkomst i beregningen af pensionstillæg og tillægsprocent følger nu definitionen for indkomsttyper, der er AM-bidragspligtige, sammen med DIS-indkomst. Det kan ændre, hvordan enkelte ydelser behandles. Folk født i 1971 og senere planlægger efter en folkepensionsalder på 70 år.

Afrunding

Offentlige ordninger lægger et solidt gulv under økonomien som pensionist. Reglerne for, hvad der tæller med, og hvornår der sker modregning, gør timingen af skattepligtige pensioner vigtig. Små valg om udbetalingsrækkefølge, arbejdstimer og formueplacering kan flytte pensionstillæg og boligydelse i mange år. Et samlet overblik og et par beregninger giver ro i maven, før beslutningerne tages.

Indlægget ATP og offentlige ordninger: Hvad tæller med i din pension og hvordan det beregnes blev først udgivet på PensionsValg.

Folkepensionen kort og konkret

Folkepensionen består af to dele. Grundbeløbet er fast og afhænger ikke af indkomst. Pensionstillægget afhænger af dine øvrige indkomster, dog ikke lønindkomst. Satsniveauet i 2025 ligger på 7.198 kr. om måneden i grundbeløb samt pensionstillæg på 8.329 kr. for enlige og 4.262 kr. for gifte eller samlevende. Årligt svarer det til 86.376 kr. i grundbeløb og 99.948 kr. i tillæg for enlige samt 51.144 kr. i tillæg for gifte eller samlevende.

Indkomstreglerne for pensionstillæg er afgørende i planlægningen. Udbetalinger fra ratepension, livsvarig pension og ATP, kapitalindkomst samt aktieindkomst kan reducere tillægget. Aktieudbytte op til 5.000 kr. indgår ikke. Arbejdsindkomst påvirker hverken grundbeløb eller pensionstillæg, hvilket gør deltidsjob økonomisk mere neutralt for folkepensionen end udbetalinger fra skattepligtige pensioner. Samlivsstatus betyder også noget. Ved samliv med ikke‑pensionist ses der bort fra 54 procent af ægtefællens relevante indkomster i beregningen.

Indkomstgrænser og modregningssatser i 2025

• Enlig: tillæg nedsættes over 95.800 kr. og bortfalder over 419.300 kr. Modregning 30,9 procent.
• Samlevende med pensionist: nedsættes over 192.000 kr. og bortfalder over 511.700 kr. Modregning 16 procent.
• Samlevende med ikke‑pensionist: nedsættes over 192.000 kr. og bortfalder over 351.900 kr. Modregning 32 procent.

Brug for at tale om din pension? Det er gratis og uforpligtende

[contact-form-7]

Aldersopsparing på én side

Aldersopsparing har ingen fradragsret ved indbetaling, men afkast beskattes med PAL‑skat på 15,3 procent. Udbetalinger er skattefrie og modregnes ikke i pensionstillæg. Ordningen kan derfor bruges som et fleksibelt værktøj til at løfte den disponible indkomst uden modregning og uden at sænke folkepensionens tillæg.

Vigtige rammer i 2025:

• Indbetaling: 9.400 kr. om året som grundbeløb. 61.200 kr. om året fra og med det 7. indkomstår før folkepensionsalderen. Indbetaling er tilladt helt frem til og med 20 år efter pensionsudbetalingsalderen, også som folkepensionist.
• 10‑års‑reglen: start af udbetaling fra fradragsberettiget pension 1. april 2018 eller senere og inden for 10 år før folkepensionsalderen begrænser aldersopsparing til grundbeløbet på 9.400 kr.
• Overindbetaling: afgift 20 procent som udgangspunkt eller 40 procent hvis 10‑års‑reglen er brudt. Korrektionsmulighed på 4 procent ved rettidig overførsel til fradragsberettiget ordning.
• Udbetaling: skattefri som engang eller i flere portioner. Tidligste udbetaling afhænger af oprettelsesdato for ordningen. Ordninger oprettet fra 2018 kan udbetales 3 år før folkepensionsalderen. Ældre ordninger kan have 5‑årsregel eller adgang fra 60 år. Seneste udbetaling er typisk senest 20 år efter pensionsudbetalingsalderen.

Sådan spiller aldersopsparing og folkepension sammen

Aldersopsparing påvirker ikke folkepensionstillægget. Skattepligtige udbetalinger fra ratepension, livsvarig pension og ATP kan derimod reducere tillægget efter de nævnte modregningssatser. Planen handler derfor ofte om at styre timing og størrelse af de skattepligtige udbetalinger, mens aldersopsparingen bruges til at dække udsving, større engangsbehov og uforudsete udgifter, uden at pensionstillægget falder.

Overblik på tværs

Likvid formue betyder noget for ældrecheck og helbredstillæg. Opgørelsen sker 1. januar. Ikke‑hævede pensionsordninger, herunder aldersopsparing, tæller ikke med i likvid formue. Ældrechecken udgør op til 25.700 kr. i 2025. Retten afhænger blandt andet af personlig tillægsprocent og at likvid formue ligger under 103.100 kr. ved årsskiftet.

Tre eksempler der viser effekten i praksis

Eksempel A. Enlig pensionist med ratepension

En årlig udbetaling fra ratepension på 130.000 kr. udløser modregning i pensionstillægget. Grænsen for enlige ligger på 95.800 kr. Overskydende beløb udgør 130.000 minus 95.800, altså 34.200 kr. Modregning sker med 30,9 procent. Årlig reduktion i pensionstillæg bliver 34.200 gange 0,309, altså 10.568 kr. efter afrunding. Maksimalt tillæg på 99.948 kr. reduceres dermed til 89.380 kr. om året. Månedligt svarer det til cirka 7.448 kr. i stedet for 8.329 kr.

Eksempel B. Samlevende med ikke‑pensionist ægtefælle

Pensionisten har 100.000 kr. i skattepligtig udbetaling fra private pensioner. Ægtefællen har 100.000 kr. i relevante indkomster. Ved denne samlivsstatus ses der bort fra 54 procent af ægtefællens indkomster. Kun 46.000 kr. indgår i beregningen. Samlet indkomstgrundlag bliver 146.000 kr. Grænsen for nedsættelse ligger på 192.000 kr., og resultatet er derfor ingen reduktion i pensionstillægget i dette eksempel. Metoden illustrerer betydningen af 54 procents fradraget af ægtefælleindkomst.

Eksempel C. Deltidsjob og aldersopsparing

Pensionisten ønsker ekstra rådighedsbeløb til reparation af tag og har mulighed for et deltidsjob samt en aldersopsparing. Lønindkomst påvirker ikke pensionstillægget. Udbetaling fra aldersopsparing er skattefri og modregnes heller ikke. Kombinationen løser derfor behovet uden at sænke folkepensionens tillæg, i modsætning til en tilsvarende udbetaling fra ratepension.

Eksempel D. Ældrecheck og timing af udbetaling

En pensionist med ret til ældrecheck har 60.000 kr. stående i banken den 15. december. En skattefri udbetaling fra aldersopsparing på 80.000 kr. sættes ind på kontoen den 20. december. Bankindeståendet bliver 140.000 kr. Ligger beløbet over 103.100 kr. pr. 1. januar, kan retten til ældrecheck næste år forsvinde, uanset at aldersopsparing i sig selv ikke modregnes i pensionstillægget. Planlæg derfor større udbetalinger, så saldoen 1. januar passer til reglerne.

Typiske faldgruber

• Overindbetaling på aldersopsparing udløser afgift på 20 procent eller 40 procent ved brud på 10‑års‑reglen. Korrektionsmulighed med 4 procent findes ved rettidig overførsel til fradragsberettiget ordning.
• Start på udbetaling fra ratepension eller livrente inden for 10 år før folkepensionsalderen kan aktivere 10‑års‑reglen og fjerne muligheden for det høje indbetalingsloft på aldersopsparing.
• Store udbetalinger fra aldersopsparing lige før årsskiftet kan løfte likvid formue over grænsen for ældrecheck, hvis pengene stadig står i banken den 1. januar.
• Antagelsen om at aldersopsparing ikke kan indbetales efter folkepensionsalderen holder ikke. Indbetaling kan ske frem til 20 år efter pensionsudbetalingsalderen.
• Forestillingen om at lønindkomst altid sænker folkepensionen er forældet. Arbejdsindkomst påvirker hverken grundbeløb eller pensionstillæg i de gældende regler.

Tjekliste til din pensionsplan

• Afdæk forventet pensionstillæg. Planlæg udbetalinger fra ratepension og livrente, så indkomstgrundlaget holdes under de relevante grænser.
• Brug aldersopsparing til at hæve rådighedsbeløbet uden modregning. Vurder om du befinder dig inden for 7‑års‑perioden med højere indbetalingsloft, og tjek om 10‑års‑reglen begrænser loftet.
• Tjek pensionsudbetalingsalder for hver ordning. Nogle kan udbetales 3 år før folkepensionsalder, andre 5 år før eller fra 60 år.
• Planlæg større udbetalinger i forhold til 1. januar, så likvid formue ikke spærrer for ældrecheck eller helbredstillæg året efter.
• Vurdér skatteværdien af fradrag på ratepension og livrente op imod risikoen for modregning i pensionstillæg. Husk at PAL‑skat på 15,3 procent gælder for afkast i pensionsordninger.
• Opdater overblikket i PensionsInfo, og test kombinationer i Udbetaling Danmarks beregnere, så du får realistiske beløb før og efter skat.

Opsummering

Folkepensionens grundbeløb udbetales uanset indkomst. Pensionstillægget afhænger af indkomstgrundlaget, men ikke af lønindkomst. Aldersopsparing udbetales skattefrit, modregnes ikke og tæller ikke med i likvid formue før udbetaling. Ratepension, livsvarig pension og ATP beskattes som personlig indkomst og kan reducere pensionstillægget. En gennemtænkt plan styrer skattepligtige udbetalinger inden for grænserne, bruger aldersopsparing til ekstra behov og timingen passer til 1. januar, så ældrechecken ikke går tabt. Med de rammer på plads får du mere ud af den samlede pensionsformue og større tryghed i økonomien som pensionist.

Indlægget Alderspension og folkepension: hvordan de påvirker hinanden og din pensionsplan blev først udgivet på PensionsValg.

Oversigt: sådan er folkepensionen skruet sammen i 2025

• Folkepensionen består af et grundbeløb og et pensionstillæg.
• Grundbeløbet er fast og ens for alle berettigede. Pensionstillægget afhænger af indkomst og er højere for enlige.
• Lønindkomst påvirker ikke længere hverken grundbeløb eller pensionstillæg.

Beløb før skat pr. måned og år i 2025:

Hvad påvirker din udbetaling i 2025

• Grundbeløb: Uændret af indkomst. Alle, der opfylder bopælskravet, får samme grundbeløb.
• Pensionstillæg: Aftrappes efter andre indkomster end arbejdsindkomst, fx udbetalinger fra private pensioner og ATP, kapitalindkomst, aktieindkomst (udbytte op til 5.000 kr. tæller ikke), samt visse offentlige ydelser hos ægtefælle. Ægtefælles indkomst indgår delvist.
• Arbejdsindkomst: Modregnes ikke i grundbeløb eller pensionstillæg. Fra 2025 regnes arbejdsindkomst som AM-bidragspligtige indkomster og DIS-indkomst. Efterløn, fleksydelse, dagpenge m.fl. er ikke arbejdsindkomst. For selvstændige regnes resultatet fuldt ud som arbejdsindkomst.
• Personlig tillægsprocent (0–100): Styrer bl.a. ældrecheck, helbredstillæg, varmetillæg og mediecheck. Arbejdsindkomst indgår her fortsat, men der er et forlods bundfradrag på 122.004 kr. årligt.

Brug for at tale om din pension? Det er gratis og uforpligtende

[contact-form-7]

Indkomstgrænser og aftrapning af pensionstillæg i 2025

Pensionstillægget reduceres med en procentsats af indkomst over en grænse. Grænser og satser afhænger af civilstand.

Bemærk ved ikke‑pensionist i husstanden: Der ses bort fra 54% af dennes relevante indkomster, før aftrapning beregnes.

Tre beregningseksempler

Alle beløb er før skat og afrundet til nærmeste krone. Aftrapning beregnes årligt og udbetales månedsvis.

1. Enlig med anden indkomst

   • Anden indkomst (fx privat pension, kapital): 120.000 kr. årligt
   • Grænse for enlig: 95.800 kr. Over grænsen: 120.000 − 95.800 = 24.200 kr.
   • Aftrapning: 24.200 kr. × 30,9% = 7.478 kr. årligt
   • Nyt pensionstillæg: 99.948 − 7.478 = 92.470 kr. årligt (ca. 7.706 kr./md.)
   • Grundbeløb er uændret 7.198 kr./md.
   • Samlet folkepension: ca. 14.904 kr./md.

2. Gift/samlevende med pensionist

   • Samlede relevante indkomster i husstanden: 250.000 kr. årligt
   • Grænse: 192.000 kr. Over grænsen: 58.000 kr.
   • Aftrapning: 58.000 kr. × 16% = 9.280 kr. årligt
   • Nyt pensionstillæg: 51.144 − 9.280 = 41.864 kr. årligt (ca. 3.489 kr./md.)
   • Grundbeløb: 7.198 kr./md.
   • Samlet folkepension: ca. 10.687 kr./md.

3. Samlevende med ikke‑pensionist

   • Egne andre indkomster: 0 kr.
   • Ægtefælles relevante indkomster: 200.000 kr. årligt
   • Der ses bort fra 54% af ægtefællens indkomst. Medregnet beløb: 200.000 × 46% = 92.000 kr.
   • Grænse: 192.000 kr. Medregnet indkomst 92.000 kr. ligger under grænsen
   • Resultat: Fuldt pensionstillæg 4.262 kr./md. samt grundbeløb 7.198 kr./md.

Bopælskrav og brøkpension

• Fuld folkepension kræver bopæl i riget i en nærmere defineret periode.
• For personer, der når pensionsalderen fra 1. juli 2025, gælder 9/10‑reglen: bopæl i Danmark i mindst 9/10 af tiden fra det 15. år til folkepensionsalderen.
• For personer, der nåede pensionsalderen før 1. juli 2025, gjaldt 40/40‑reglen.
• Opfyldes bopælskravet ikke, beregnes brøkpension som forholdet mellem faktisk bopælstid og 9/10 af perioden (eller 40 år for dem omfattet af de gamle regler). Perioder, hvor der er optjent social pension i andre lande, kan ikke tælle samtidig i dansk optjening.

Alder og tidspunkt

• Folkepensionsalderen er 67 år i 2025.
• Vedtagne forhøjelser: 68 år i 2030, 69 år i 2035 og 70 år i 2040.

Tillæg ud over folkepensionen i 2025

• Ældrecheck: 25.700 kr. årligt. Kræver personlig tillægsprocent over 0 og likvid formue under 103.100 kr. pr. 1. januar. Udbetales automatisk i januar, når betingelserne er opfyldt, og efterreguleres ved årsopgørelsen.
• Helbredstillæg: Skattefrit tilskud op til 85% af egenbetaling til fx tandlæge og medicin. Kræver personlig tillægsprocent over 0 og likvid formue højst 103.100 kr.
• Varmetillæg: Skattefrit tilskud baseret på dokumenterede varmeudgifter. Egenbetaling 6.000 kr. for enlige og 9.000 kr. for samlevende. Loft for beregningsgrundlaget 30.400 kr. Der indgår husstandsfradrag for el og gas på hhv. 4.900/6.500 kr. og 1.000/1.100 kr.
• Mediecheck: 1.085 kr. i 2025. Kræver personlig tillægsprocent 100. Beløbet forhøjes permanent fra 2026.

Arbejde som pensionist

• Lønindkomst mindsker ikke grundbeløb eller pensionstillæg. Mange kan derfor arbejde uden modregning i selve folkepensionen.
• Personlig tillægsprocent kan dog blive lavere, når der tjenes mere. Arbejdsindkomst til brug for tillægsprocenten får først et bundfradrag på 122.004 kr. årligt.
• Seniorpræmie: Skattefri engangspræmie for arbejde efter pensionsalderen. 48.555 kr. for de første 12 måneder og 28.902 kr. for månederne 13–24 ved mindst 1.560 løntimer pr. år. Der gælder et årligt timelønskrav, som i 2025 er 142,15 kr.
• Selvstændige kan også opfylde timekravet via dokumentation af arbejdstimer efter gældende retningslinjer.

Udskudt folkepension (opsat pension)

• Mulighed for at udskyde udbetalingen, hvis du har ret til folkepension og arbejder mindst 750 timer om året i udskydelsesperioden. Kravet tilpasses ved delår.
• Der kan udskydes i højst to perioder og samlet højst 10 år.
• Ventetillægget for perioder efter 1. juli 2018 kan udbetales som livsvarigt tillæg, som 10‑årigt forhøjet tillæg eller som kombination af engangstillæg for grundbeløbet og 10‑årigt tillæg for pensionstillægget. Tillægget er skattepligtigt, og valg af udbetalingsform kan ikke fortrydes.

Sådan søger du: trin for trin

• Søg digitalt med MitID op til 6 måneder før du når folkepensionsalderen.
• Sikr tilbagevirkende udbetaling: Søg senest den 10. i den 5. måned efter, du når pensionsalderen. Så får du pension fra første måned efter pensionsalderen.
• Udbetaling sker månedsvis bagud den sidste hverdag i måneden.
• Opdater forskudsopgørelsen, så SKAT får korrekte oplysninger om indkomst.
• Oplys likvid formue pr. 1. januar (relevant for ældrecheck, helbredstillæg og varmetillæg). Ændringer efter 8. januar slår først igennem ved næste års opgørelse.
• Gem dokumentation for arbejdstimer, hvis du udskyder pensionen eller søger seniorpræmie.

Korte tommelfingerregler

Tal og tendenser

• 1.095.605 personer modtog folkepension i marts 2025. Ved udgangen af 2024 var 84.200 af dem også lønmodtagere.
• Ældrecheck udbetales til et stort antal med lave indkomster. Omkring 300.000 pensionister modtog forhøjet ældrecheck i 2025.
• Der er politiske forslag om at forhøje seniorpræmien fra 2026, men satserne for 2025 er 48.555 kr. og 28.902 kr.

Planlægning: hvor giver det mest mening at kigge?

• Gennemgå dine forventede udbetalinger fra private pensioner, ATP, kapital- og aktieindkomst. Højere indkomst kan udløse aftrapning af pensionstillægget, mens løn ikke gør.
• Overvej timetal og ansættelsesform, hvis du ønsker seniorpræmie. Dokumentation af mindst 1.560 løntimer og opfyldt timelønskrav er nødvendig pr. år.
• Tjek bopælshistorik, hvis du har haft længere ophold i udlandet. Brøkpension kan gælde.
• Hold øje med din likvide formue pr. 1. januar, hvis du ligger tæt på grænsen for ældrecheck og helbredstillæg.
• Vælg udskudt pension, hvis arbejdet fortsætter, og du ønsker et ventetillæg. Husk, at valget om udbetalingsform senere er bindende.

Opsummering

Folkepensionen i 2025 består af et fast grundbeløb og et indkomstafhængigt pensionstillæg. Lønindkomst påvirker ikke længere disse beløb, mens private pensionsudbetalinger, kapital- og aktieindkomst og ATP kan reducere pensionstillægget over klare grænser. Enlige har højere tillæg og skarpere aftrapning end samlevende med pensionist, og der ses bort fra 54% af indkomsten hos en ikke‑pensionist ægtefælle. Bopælskravet følger 9/10‑reglen for nye pensionister fra 1. juli 2025, og manglende optjening kan give brøkpension. Flere tillæg som ældrecheck, helbredstillæg, varmetillæg og mediecheck afhænger af personlig tillægsprocent og formue. Ansøg i god tid, opdater dine oplysninger og brug de konkrete grænser som pejlemærker. En rolig gennemgang af indkomster, bopæl og arbejdsplaner giver et ret præcist billede af, hvad du kan forvente – og hvor du kan justere, hvis der er behov.

Indlægget Folkepension i Danmark: Sådan beregnes din udbetaling og hvilke faktorer, der spiller ind blev først udgivet på PensionsValg.