Her får du et samlet overblik over, hvad der ændrer sig for privat pensionsopsparing i 2026 og frem mod 2027, og hvordan du konkret kan tilpasse både indbetalinger og udbetalinger.

1. Nyt skattesystem i 2026 – hvorfor det betyder noget for din pension

Fra 2026 får Danmark ny topskat og toptopskat, mens den gamle topskat bliver til mellemskat. Det ændrer både skatten på løn og på pensionsudbetalinger.

Indbetalinger til ratepension og livrente giver fortsat fradrag i den personlige indkomst, og værdien af det fradrag afhænger af din marginalskat. Med den nye struktur kan en stor fradragsberettiget indbetaling være rigtig attraktiv for mellem og højtlønnede, men store udbetalinger som pensionist kan omvendt trække dig op i høj skat. Skattestyrelsen beskriver ændringerne i deres materiale om forskudsopgørelsen og “Nyt om skatten i 2026” på siden om forskudsopgørelsen.

Pointen er enkel: Du får mest ud af systemet, hvis indkomsten som arbejdende ligger højt, når du indbetaler, og hvis den samlede indkomst som pensionist ligger jævnt og ikke for højt, når du får udbetalinger. Planlægning handler derfor i høj grad om at glatte kurven ud.

Overvejer du at øge indbetalingerne, kan det være relevant at se på, om en ændret skat i 2026 ændrer værdien af dine fradrag over tid.

Brug for at tale om din pension? Det er gratis og uforpligtende

[contact-form-7]

2. Ekstra pensionsfradrag i 2026 – sådan virker det i praksis

Ekstra pensionsfradrag, ofte kaldet pensionsfradraget, fortsætter i 2026 med et forhøjet loft. Indbetalinger til ratepension og livsvarige pensioner kan give et ekstra ligningsmæssigt fradrag, hvis de indgår i et fradragsgrundlag op til 87.800 kr. om året.

Fradraget afhænger af, hvor langt du er fra folkepensionsalderen:

• Mere end 15 år til folkepension: 12 procent af op til 87.800 kr.
  Maksimalt ekstra fradrag er 10.536 kr. (87.800 × 0,12).
• 15 år eller mindre til folkepension: 32 procent af op til 87.800 kr.
  Maksimalt ekstra fradrag er 28.096 kr. (87.800 × 0,32).

Reglerne fremgår af Skattestyrelsens side om ekstra pensionsfradrag. Systemet beregner fradraget automatisk, når du har registreret dine indbetalinger, men du skal selv sørge for, at forskudsopgørelsen afspejler virkeligheden.

Aldersopsparing giver ingen ekstra pensionsfradrag, hvilket giver en klar skattemæssig drejning mod ratepension og livrente i de sidste år før pension. Samtidig kan det være værd at afstemme dine indbetalinger med, hvordan reglerne for aldersopsparing i 2026 udvikler sig.

3. Ratepension, livrente og aldersopsparing – sådan spiller de sammen med de nye regler

De tre hovedtyper af privat pension beskattes forskelligt og påvirker dine offentlige ydelser på hver deres måde.

Sammenligning i hovedtræk

Beskrivelsen af reglerne for ratepension og livrenter fremgår bl.a. af materialet til pensionsbeskatningsloven. Aldersopsparing fungerer som en efterfølger til kapitalpension, hvor skatten i stedet er betalt, før pengene går ind.

Ratepension og livrente giver fradrag nu, men beskattes som personlig indkomst ved udbetaling. Under det nye skattesystem kan kombinationen af pension, eventuel løn, efterløn eller fleksydelse og ATP Livslang Pension skubbe dig op i mellemskat, topskat eller toptopskat, hvis udbetalingerne ligger højt på samme tid.

Aldersopsparing giver derimod ingen fradragsfordel nu, men udbetales skattefrit, hvis reglerne for tidspunkt overholdes. Udbetalingen tæller derfor ikke som personlig indkomst, men kan stadig indgå i grundlaget for nogle ydelser, eksempelvis fleksydelse, hvor depotet kapitaliseres.

Tænk derfor i balancerede løsninger. En blanding af fradragsberettigede ordninger (ratepension og livrente) og aldersopsparing giver ofte bedre styring af skat og ydelser end at lægge hele opsparingen ét sted. Overvejer du valget mellem ordninger, kan en gennemgang af forskellen på ratepension og livrente være en hjælp.

Du kan med fordel også holde øje med reglerne for skat på aldersopsparing, så du får det fulde billede af indbetaling, beskatning og udbetaling.

4. Offentlige ydelser: efterløn, fleksydelse, ATP og folkepension

Nye satser i 2026 betyder, at privat pension og offentlige ordninger skal planlægges i samlet sammenhæng.

Efterløn

Den maksimale efterløn for fuldtidsforsikrede ligger i 2026 på 22.041 kr. om måneden. Deltidsforsikrede kan få op til 14.694 kr. om måneden. Både løn og pension kan reducere efterlønnen, og der gælder særlige regler for lempet fradrag ved arbejde med lav timeløn. For eksempel kan lønindtægt op til 47.233 kr. i 2026 være omfattet af lempet fradrag, hvis du arbejder på efterløn.

Private pensioner og aldersopsparing kan derfor få tydelig betydning for, om efterlønnen stadig betaler sig. Indbetalingstype, størrelse og starttidspunkt for udbetaling bør vurderes, før efterlønnen søges.

Fleksydelse

Fleksydelse henvender sig til personer i fleksjob. I beregningen af fradrag i fleksydelsen indgår privat pension på flere måder. Seneste tal viser et bundfradrag på 18.500 kr. i 2025, før pensionssummen giver fradrag. Pensionssummen sættes til 80 procent af en årlig livsvarig ydelse eller 5 procent af depotværdien for kapitalpension, ratepension, aldersopsparing og lignende. Det beskrives nærmere på siden om fradrag for pensioner i fleksydelse.

Stor aldersopsparing kan derfor give mærkbare fradrag i fleksydelsen, selvom udbetalingen senere er skattefri. Det overrasker mange, fordi fokus ofte kun ligger på skatten og ikke på samspillet med ydelserne.

ATP Livslang Pension og folkepension

ATP Livslang Pension giver i 2026 op til 25.800 kr. årligt ved fuldt bidrag. Beløbet udbetales livsvarigt som personlig indkomst, medmindre den årlige ydelse er højst 3.600 kr., hvor der i stedet kan komme et engangsbeløb mod 40 procent afgift. Selv om ATP typisk udgør et mindre beløb end de private ordninger, kan det stadig være det, der netop får dig over en grænse for tillæg eller marginalskat.

Din folkepension består af grundbeløb og eventuelt pensionstillæg, hvor tillægget er indkomstafhængigt. Private og arbejdsgiveradministrerede pensioner, ATP og anden indkomst spiller ind. Indberetter du ændringer i løbet af året, kan kommunen omregne folkepensionen med virkning fra 1. januar. Det kan give efterbetaling, men også krav om tilbagebetaling, hvis indkomsten blev højere end først antaget.

Her kan det være nyttigt løbende at holde dine forventede udbetalinger op mod, hvordan skatten forventes at ændre sig, så du undgår ubehagelige overraskelser.

5. Senior-beskæftigelsesfradrag og skattefri seniorpræmie – incitamenter til at arbejde lidt længere

Fra 2026 indføres et særligt senior-beskæftigelsesfradrag til personer, som befinder sig 1 til 2 år før folkepensionsalderen og fortsat arbejder. Fradraget sænker den effektive skat på lønindkomst i slutningen af arbejdslivet og gør det mere attraktivt at fortsætte lidt længere, i stedet for at trække sig helt eller delvist tilbage. Fradraget omtales i Skattestyrelsens materiale om forskudsopgørelsen.

Derudover arbejdes der politisk med at forhøje den skattefri seniorpræmie, som gives til personer, der udsætter tilbagetrækningen ud over den første mulige folkepensionsalder. Lovforslag L 28 2025–26 beskriver ændringerne i den skattefri seniorpræmie, selv om beløbene senere kan blive justeret.

Samlet betyder det, at et ekstra år eller to på arbejdsmarkedet fra 2026 kan give både lavere skat på løn, ekstra skattefri præmie og mulighed for at vente med udbetaling af pension. Det kan være en stærk kombination, især hvis helbred og arbejdsglæde følger med.

Driver du egen virksomhed og overvejer at forlænge arbejdslivet, kan du samtidig have gavn af at kende til særlige pensionsregler for selvstændige i 2026–2027.

6. Investering og risiko op mod pension

Flere pensionsselskaber arbejder med tydelige risikoprofiler, som gør det lettere at vælge en investeringslinje, der passer til tidshorisont og risikovillighed. PFA beskriver eksempelvis forskelle i risiko og forventet afkast i deres materiale om risikomærkning. Omkring 5 til 15 år før pension bliver valg af risiko ekstra vigtigt.

Stort tab kort før pension er sværere at hente igen, og nye regler for privat pensionsinvestering i unoterede aktier og lignende, bl.a. behandlet i L 28 2024–25, retter sig primært mod velhavende opsparere og iværksættere. For langt de fleste giver en enkel, moderat risikoprofil og en gradvis nedtrapning mod pension en mere robust plan.

Vil du se, hvilken forskel et andet risikoniveau og andre indbetalinger kan gøre for dine fremtidige udbetalinger, kan du bruge en pensionsberegner til at teste scenarier med forskellige tidspunkter og beløb.

7. Typiske faldgruber i 2026–2027

Flere fejl går igen, når reglerne ændrer sig:

• Uændrede indbetalinger, selvom du nærmer dig de 15 år til folkepension, hvor ekstra pensionsfradrag springer fra 12 til 32 procent.
• Ingen justering for det nye skattesystem, så regnestykker bygger på forældede satser.
• Samtidig start på ratepension, livrente, ATP, efterløn eller fleksydelse, som tilsammen giver for høj årlig indkomst og dermed høj skat og lave tillæg.
• Tro på, at skattefri aldersopsparing ikke påvirker ydelser, selvom den kan reducere fleksydelse, når depotet kapitaliseres efter reglerne på fleksydelsesområdet.
• Forskudsopgørelsen bliver ikke opdateret, når du ændrer arbejdsindkomst, starter efterløn eller sætter pensioner i gang, så skatten rammer forkert.

En fast årlig rutine med gennemgang af forskudsopgørelsen og pensionsplanen mindsker risikoen for disse fejl betydeligt.

8. Tjekliste: Sådan tilpasser du din opsparing til reglerne i 2026–2027

Følgende punkter kan bruges som en praktisk gennemgang:

1. Find din folkepensionsalder og se, om der er mere eller mindre end 15 år til. Overvej herefter, om indbetalingerne til ratepension og livrente bør justeres for at udnytte ekstra pensionsfradrag bedre.
2. Kig på fordelingen mellem fradragsberettigede ordninger og aldersopsparing. En ren aldersopsparingsstrategi kan være enkel, men du går glip af fradrag. En ren rate/livrente-løsning kan give høj skat ved udbetaling. En blanding giver ofte mere fleksibilitet.
3. Har du planer om efterløn eller fleksydelse, så få overblik over, hvordan dine pensioner og din aldersopsparing påvirker ydelserne.
4. Overvej om 1 til 2 ekstra år på arbejdsmarkedet kan betale sig gennem senior-beskæftigelsesfradrag, mulige ændringer i seniorpræmien og udsat pensionsudbetaling.
5. Se på timingen af udbetalinger: Skal alle ordninger starte samtidig, eller kan eksempelvis ratepension vente nogle år, mens folkepension og ATP kører?
6. Gennemgå din investeringsprofil, særligt hvis du er inden for 5 til 15 år af pension, og vurder om risikoen stadig passer, inspireret af de risikoprofiler, pensionsselskaberne arbejder med, som hos PFA.
7. Opdater forskudsopgørelsen, når du har ændret indbetalinger eller påbegynder udbetalinger, så skattebetalingen følger med de nye regler i 2026.

Hvis du samtidig vil se, hvordan nye indbetalinger påvirker din økonomi som pensionist, kan du regne på forskellige scenarier i en pensionsberegner med fokus på skat.

9. Afrunding

Reglerne for privat pensionsopsparing ændrer sig løbende, og 2026 markerer et år, hvor både skattesystem, fradrag og seniorordninger får justeringer. Det behøver ikke gøre din pensionsplan mere utryg. En rolig gennemgang af, hvordan indbetalinger, skat, offentlige ydelser og udbetalingstidspunkter spiller sammen, giver dig et solidt udgangspunkt.

Nøglen ligger i tre ting: brug ekstra pensionsfradrag klogt, undgå for koncentrerede udbetalinger, og sørg for at forskudsopgørelsen afspejler din virkelighed. Så står du stærkere, når 2026 og årene efter nærmer sig, og din pension arbejder mere for dig end imod dig.

Indlægget Nye regler for privat pensionsopsparing i 2026-2027 blev først udgivet på PensionsValg.

I stedet for at se det som endnu et sæt komplicerede regler kan det bruges som en anledning til at få styr på, hvordan pensionen faktisk spiller sammen med din virksomhed, din skat og din fremtidige folkepension. Nedenfor får du et overblik over de vigtigste ændringer for 2026, hvad vi med rimelighed kan forvente i 2027, og hvordan du kan tilpasse din plan.

1. Grundspillet: Sådan beskattes pension for selvstændige i 2026

Som selvstændig bliver du pensions og skattemæssigt i høj grad behandlet som en lønmodtager. Forskellen er, at der sjældent står nogen arbejdsgiver og sørger for faste indbetalinger. Du skal selv vælge ordning, niveau og timing.

Tre hovedtyper af pension går igen:

• Ratepension
  Opsparing med løbende udbetaling over mindst 10 og højst 30 år.
  
  • Indbetaling: Fradrag i personlig indkomst, inden for et loft.
  • Udbetaling: Beskattes som personlig indkomst.
  • Ophævelse før tid: 60 % afgift.
• Livsvarig livrente
  Løbende udbetaling resten af livet.
  
  • Indbetaling: Fradrag i personlig indkomst, uden generelt loft, men med særligt opfyldningsfradrag ved privat indbetaling.
  • Udbetaling: Beskattes som personlig indkomst.
  • Ophævelse før tid: 60 % afgift.
• Aldersopsparing
  Opsparing uden fradrag, men med skattefri udbetaling.
  
  • Indbetaling: Ingen fradrag, loft pr. år.
  • Udbetaling: Skatte og afgiftsfri.
  • Særlig afgift ved overindbetaling eller for tidlig ophævelse (20 eller 40 %).

På alle tre ordninger betales PAL‑skat på 15,3 % af afkastet i 2026. Skatten håndteres af pensionsselskabet.

For selvstændige er det også centralt, om man bruger virksomhedsordningen eller ej. Her kan indbetalinger stadig give fuldt fradrag, men om det mest fordelagtige er at indbetale i virksomheden eller privat, afhænger af den konkrete skatteopbygning. Det kræver typisk en revisor at få det helt rigtigt, især hvis overskuddet varierer meget.

Hvis du samtidig har en arbejdsgiverlignende ordning via selskab eller job ved siden af, kan det være relevant at se på, hvordan du kan maksimere din arbejdsmarkedspension i kombination med de private løsninger.

Brug for at tale om din pension? Det er gratis og uforpligtende

[contact-form-7]

2. Ny skattestruktur i 2026: Hvad betyder det for fradraget?

Fra 2026 er den klassiske topskat afskaffet og afløst af:

Fradragsværdien af dine pensionsindbetalinger afhænger af, hvor i dette system du ligger.

I 2025 gav en indbetaling i topskatteområdet en skattebesparelse på omkring 52 %. I 2026 ligger fradragsværdien for tilsvarende indkomst i mellemskatteområdet omkring 44‑45 %. Det betyder i praksis, at store engangsindbetalinger, der tidligere var ekstremt attraktive i topskatteintervallet, giver lidt mindre skattemæssigt afkast efter 2026.

For dig som selvstændig betyder det to ting:

1. Timing af større indbetalinger spiller en rolle.
2. Udjævning over flere år kan blive mere relevant, fordi marginfradragsværdien ikke er helt så høj som tidligere.

Hvis du vil dykke mere ned i, hvordan de nye regler spiller sammen med skat generelt, kan du se nærmere på pension og skat i 2026 i et bredere perspektiv.

3. Lofter og satser i 2026 – og hvad vi ved om 2027

3.1. Ratepension og ophørende livrente

Maksimalt fradragsberettiget indbetaling i 2026: 68.700 kr.
Beløbet gælder samlet på tværs af selskaber og ordninger.

Udviklingen illustrerer retningen:

Lofterne forventes reguleret lidt op igen i 2027, men principperne ventes uændrede, medmindre ny lovgivning kommer.

3.2. Livsvarig livrente

Der er:

• Ingen generel øvre grænse for, hvor meget der kan indbetales med fradrag.
• Særligt opfyldningsfradrag ved privat indbetaling: 63.200 kr. i 2026.

Det gør livrente interessant, når overskuddet i virksomheden er højt, eller når virksomheden skal afvikles over en årrække.

3.3. Aldersopsparing

I 2026 gælder:

Tidligere år viser udviklingen:

Her spiller 10‑års‑reglen ind. I nogle situationer betyder den, at man kun kan bruge grundbeløbet og ikke det høje loft. Overtrædelse kan udløse 20 eller 40 % afgift ved overindbetaling.

Vil du have styr på detaljerne i reglerne for indbetalinger og skat, kan du med fordel dykke ned i aldersopsparing, skat, indbetaling og udbetaling mere specifikt.

3.4. Ekstra pensionsfradrag: 12/32‑procentsfradraget

Ekstra pensionsfradrag er bevaret i 2026. Det gælder for indbetalinger til ratepension og livrente:

• Fradragsgrundlag: Op til 87.800 kr.
• Sats:
  • 12 % hvis der er mere end 15 år til folkepensionsalderen
  • 32 % hvis der er højst 15 år
• Maksimalt ekstra fradrag:
  • 10.536 kr. ved 12 %
  • 28.096 kr. ved 32 %

Fradraget lægges oven i den almindelige fradragsværdi og øger dermed den samlede skattebesparelse ved indbetaling. Der har været politisk diskussion om at ændre eller afskaffe ordningen, så det er værd at holde øje med udviklingen frem mod 2027.

3.5. Ophørspension ved salg af virksomhed

Ved salg eller ophør af virksomhed kan ophørspension (§ 15 A) bruges til at placere en del af avancen på pension:

Maksimalt fradragsberettiget indskud i 2026: 3.443.400 kr.

Beløbet kan omfordele en stor skattepligtig avance fra almindelig indkomstbeskatning over i pensionsbeskattet indkomst. Senere udbetaling beskattes dog stadig som personlig indkomst og kan påvirke folkepension og efterløn.

4. Hvilken ordning gør hvad for dig som selvstændig?

Ingen enkelt ordning løser det hele. Valget handler både om skat nu, fleksibilitet, risiko og offentlige ydelser senere. Mange selvstændige vil have gavn af at kombinere ordningerne frem for at satse alt på én type pension.

4.1. Ratepension: styring og forudsigelighed

Ratepension passer ofte til selvstændige, der gerne vil:

• Have et klart, tidsbegrænset forløb for udbetalingerne.
• Kunne vælge udbetalingsperiode efter, hvornår virksomhedens indkomst falder.
• Udnytte både almindeligt fradrag og ekstra pensionsfradrag, inden for loftet på 68.700 kr. i 2026.

Begrænsningen ligger især i loftet og i, at udbetalingerne tæller som personlig indkomst, der kan reducere folkepensionens tillæg og efterløn. Hvis du står og overvejer, om du skal vælge ratepension eller en mere livsvarig løsning, kan det være nyttigt at se en nærmere gennemgang af ratepension eller livrente som alternativer.

4.2. Livsvarig livrente: sikring af et bundniveau

Livrente bliver særlig relevant, når der ønskes en livsvarig bundindkomst:

• Ingen generel øvre grænse på indbetaling.
• Giver ekstra pensionsfradrag på samme vilkår som ratepension.
• Sænker risikoen for at løbe tør for penge, hvis du lever længere end forventet.

Til gengæld er fleksibiliteten begrænset. Udbetalingen fortsætter, og midlerne er bundet. Samtidig beskattes udbetalingen som almindelig indkomst og kan reducere offentlige ydelser.

4.3. Aldersopsparing: skattefri og skånsom for folkepensionen

Aldersopsparing er interessant for selvstændige, der:

• Forventer at ligge i et niveau, hvor folkepensionens pensionstillæg betyder noget.
• Vægter skattefri udbetaling højt.
• Vil have en fleksibel pulje, der kan bruges til engangsudgifter i starten af pensionen, uden at modregnes i pensionstillægget.

Der er ingen fradrag ved indbetaling, og ekstra pensionsfradrag gælder ikke. Lofterne er snævre, og 10‑års‑reglen og risikoen for 20 eller 40 % afgift for overindbetaling kræver systematik, især hvis der både er privat ordning og arbejdsgiverordning.

4.4. Ophørspension ved virksomhedssalg

Når en virksomhed sælges, kan ophørspension:

• Give mulighed for at flytte en stor avance over i pension med højt fradrag.
• Kombineres med livrente eller ratepension, så den senere udbetaling passer til din øvrige indkomst.

Til gengæld binder du pengene på pension og får udbetalinger, der beskattes som personlig indkomst og indgår i modregning i fx folkepensionens tillæg.

5. Hvordan påvirker pensionen din folkepension og efterløn?

En central forskel for selvstændige er, hvordan forskellige ordninger spiller sammen med de offentlige ydelser.

• Aldersopsparing:
  Udbetalinger modregnes ikke i folkepensionens pensionstillæg. Det gør aldersopsparing særligt interessant for lav og mellemindkomster, der ellers risikerer at miste en del af tillægget.
• Ratepension og livrente:
  Udbetalinger beskattes som personlig indkomst og indgår i beregningen af pensionstillæg og efterløn. For efterløn bruges blandt andet særlige modregningsregler, hvor eksempelvis 4 % af depotet eller 64 % af en livsvarig årlig pension kan tælle med i grundlaget.

Selvstændige, der planlægger efterløn, kan blive overraskede over, hvor meget private ordninger trækker ned, også selvom ordningerne er oprettet tæt på eller efter efterlønsalderen. Planlægning i god tid er derfor vigtig, både hvad angår niveau og fordeling mellem ordninger.

6. To konkrete selvstændige i 2026: forskellige indkomster, forskellige valg

Selvstændig A: Indkomst lige over mellemskattegrænsen

Indkomsten ligger omkring mellemskatteniveauet. Her kan en strategi være:

• Udnytte loftet for ratepension (68.700 kr. i 2026) og dermed få både almindeligt fradrag og ekstra pensionsfradrag.
• Bygge en aldersopsparing op ved siden af, for at sikre skattefri udbetaling, der ikke modregnes i folkepensionens tillæg.
• Holde øje med 10‑års‑reglen og samle alle aldersopsparinger, så loftet på 9.900 kr. eller 64.200 kr. ikke overskrides.

Her spiller fradragsværdien stadig en rolle, men balancen mellem fradrag nu og bevarelse af offentlige ydelser senere er central.

Selvstændig B: Højindkomst med toptopskat og mulig virksomhedssalg

Indkomsten ligger i topskat eller toptopskat. Her kan fokus ligge på:

• Maksimering af ratepension til loftet.
• Betydelige ekstra indbetalinger til livsvarig livrente, eventuelt med opfyldningsfradraget ved privat indbetaling.
• Brug af ophørspension ved salg af virksomhed op til 3.443.400 kr. i 2026, så en stor avance får fradrag på et højt skatteniveau.

For denne type selvstændig er fradragsværdien stadig høj, også efter skattereformen, og ekstra pensionsfradrag øger effekten. Til gengæld skal der tænkes over, hvordan de senere udbetalinger påvirker folkepensionens tillæg og eventuel efterløn.

Hvis du er ny selvstændig eller i gang med at opbygge din forretning, kan du med fordel se på, hvordan du mere grundlæggende vælger ordning og planlægger indbetaling og skat som selvstændig, før du fastlåser dig i en bestemt struktur.

7. Typiske faldgruber i 2026‑2027 – og hvordan du undgår dem

Flere fejl går igen hos selvstændige:

• Pensionsopsparing startes sent, fordi overskuddet løbende geninvesteres i virksomheden. Det giver kortere tid til afkast og gør det sværere at udnytte årlige lofter fuldt ud.
• Salg af virksomhed ses som ”pensionen”, uden brug af ophørspension eller livrente. Det kan føre til høj engangsskat og ingen stabil, løbende pensionsindkomst.
• Den ændrede fradragsværdi efter 2025 ignoreres, selv om den påvirker, om det bedst kan betale sig at lægge store indbetalinger i 2025, 2026 eller fordele dem.
• Aldersopsparing overindbetales, fordi 10‑års‑reglen eller kombinationen af arbejdsgiver og private ordninger overses. Konsekvensen kan være 20 eller 40 % afgift.
• Pensionsordninger bruges som likviditetsbuffer i virksomheden, selv om 60 % afgift på ratepension og livrente og 20/40 % afgift på aldersopsparing gør det til en dyr finansieringskilde.

8. Tjekliste: Tilpas din pensionsplan til 2026‑2027

Nedenstående punkter kan bruges som en praktisk gennemgang:

1. Skat og indkomstniveau
   
   • Hvor ligger din personlige indkomst i forhold til mellemskat, topskat og toptopskat i 2026?
   • Forventer du ændringer i 2027, som gør udjævning af indbetalinger relevant?
2. Udnyttelse af lofter i 2026
   
   • Er loftet på ratepension (68.700 kr.) udnyttet, hvis det er relevant?
   • Er opfyldningsfradraget på livsvarig livrente (63.200 kr.) interessant for dig?
   • Ligger du inden for lofterne for aldersopsparing (9.900/64.200 kr.)?
3. Tid til folkepension
   
   • Er der mere eller mindre end 15 år til folkepensionsalderen, og hvad betyder det for din sats i det ekstra pensionsfradrag (12 eller 32 %)?
4. Plan for virksomhed og ophør
   
   • Overvejer du salg eller ophør af virksomhed inden for 5‑10 år?
   • Bør ophørspension og livrente tænkes ind allerede nu, så avancen fordeles fornuftigt?
5. Offentlige ydelser
   
   • Hvad betyder dine valg for folkepensionens pensionstillæg og en eventuel efterløn?
   • Er en større andel i aldersopsparing relevant, hvis du forventer lav til mellemindkomst som pensionist?
6. Spredning mellem ordninger
   
   • Er du låst fast i én type ordning, eller har du en bevidst kombination af ratepension, livrente og aldersopsparing?

Har du i forvejen en arbejdsmarkedspension ved siden af din virksomhed, kan det være en fordel at se på, hvordan du tilpasser arbejdsmarkedspensionen ved varierende indkomst, så helheden hænger sammen.

9. Kort opsummering og afrunding

Pension for selvstændige i 2026‑2027 handler ikke kun om loftsbeløb og procenter. Reglerne betyder i høj grad, hvordan du fordeler risikoen mellem virksomheden og din private økonomi, og hvor meget du selv bestemmer over indkomst, skat og offentlige ydelser i årene, hvor du trækker dig tilbage.

I 2026 er fradragsværdien ændret med den nye mellemskat og topskatter, lofterne for ratepension, livrente og aldersopsparing er reguleret op, og ekstra pensionsfradrag består fortsat. Samtidig giver ophørspension fortsat en særlig mulighed ved salg af virksomhed.

En gennemtænkt plan for selvstændige bruger typisk flere typer ordninger, tager højde for både skat nu og senere, og ser folkspension og efterløn som en integreret del af billedet. Med den struktur på plads bliver de årlige satsændringer i 2027 og frem mere et spørgsmål om finjustering end om grundlæggende usikkerhed.

Indlægget Pension for selvstændige i 2026-2027: Nye regler blev først udgivet på PensionsValg.