Hvad er arbejdsmarkedspension i praksis

Arbejdsmarkedspension er en pensionsordning aftalt i overenskomst eller på virksomheden. Indbetalingerne kører automatisk via lønnen, og der følger ofte forsikringer med. Det handler typisk om dækning ved død, kritisk sygdom og tab af erhvervsevne. Mange overenskomster lægger et samlet bidrag omkring 12 procent af lønnen, ofte fordelt mellem arbejdsgiver og medarbejder, men satser varierer på tværs af områder. Tjek din overenskomst for den præcise sats.

Jobskifte: sådan flytter du pensionen

Jobskifteaftalen gør det som udgangspunkt muligt at overføre din overenskomstbaserede arbejdsmarkedspension til den nye ordning. Fristen er 36 måneder fra fratrædelsen. Små ordninger under grænsen for mindre værdi kan flyttes uden tidsfrist. Grænsen ligger på 60.300 kr. i 2025.

Nogle flytninger kræver helbredsoplysninger. Det gælder, når risikosummen stiger væsentligt, det vil sige 25 procent eller mere, eller hvis den nye ordning kræver mere omfattende oplysninger. Karenstid i det afgivende selskab modregnes i den nye ordning, så du ikke starter forfra med ventetiden.

Overførsel er ikke altid bedst. Ældre ordninger kan have garantier, og enkelte produkter har kursværn ved flytning. Kursværn er et fradrag, der beskytter tilbageværende kunder i visse gennemsnitsrenteprodukter. Et hvilende medlemskab kan i de tilfælde være værd at overveje.

Mini-case: Sara skifter branche og får ny firmapension. Hun beder det nye selskab om at hente midlerne efter jobskifteaftalen inden for fristen. Den nye risikodækning svarer nogenlunde til den gamle, så helbredsoplysninger bliver ikke udvidet. Hun tjekker samtidig, om der er kursværn i det gamle selskab, før hun godkender flytningen.

Brug for at tale om din pension? Det er gratis og uforpligtende

[contact-form-7]

Hvilende ordning eller privat fortsættelse

En gammel ordning kan ofte blive stående som hvilende, når du skifter job. Opsparingen forbliver investeret, men forsikringerne kan ophøre eller blive markant mindre. Nogle selskaber tilbyder forlængelse mod betaling fra opsparingen. I PensionDanmark kan forsikringer eksempelvis bevares i op til fem år, hvis du betaler fra din opsparing. Mulighederne afhænger af selskabet.

Fortsat privat indbetaling til den gamle ordning kan give mening, hvis vilkår og omkostninger er gode, eller hvis forsikringer ellers forsvinder. Sørg for at undgå dobbelt forsikring, når din nye ordning er i kraft.

Deltid, varierende timer og ATP

Færre arbejdstimer betyder lavere arbejdsmarkedspensionsbidrag. ATP følger også timeforbruget. Fuldt ATP-bidrag kræver mindst 27 timer om ugen, 2 tredjedele ved 18 til 27 timer, 1 tredjedel ved 9 til 18 timer og intet bidrag under 9 timer om ugen. Længere perioder på deltid kan derfor give lavere ATP og samlet lavere pensionsopsparing. En frivillig ekstra indbetaling til privat pension kan udligne noget af forskellen.

Freelance og selvstændig: hvad ændrer sig

Automatisk arbejdsmarkedspension forsvinder, når du arbejder som freelancer eller selvstændig. Egen plan for opsparing og forsikring bliver derfor central.

Du kan oprette:

• Ratepension med årligt fradragsloft på 65.500 kr. i 2025. Loftet gælder samlet for arbejdsgiver- og private indbetalinger, og indbetalinger i ansættelse tæller mod loftet efter arbejdsmarkedsbidrag.
• Livsvarig livrente uden årligt loft. Selvstændige kan fradrage op til 30 procent af overskuddet ved indbetaling til livrente. Ved salg af virksomhed kan ophørspension anvendes med en særlig grænse på 3.285.400 kr. i 2025.
• Aldersopsparing uden fradrag, men skattefri udbetaling. Loftet er 9.400 kr. med mere end syv år til folkepensionsalderen eller 61.200 kr. ved højst syv år.

Forsikringer skal tegnes selv. Dækning ved tab af erhvervsevne, kritisk sygdom og livsforsikring kan købes separat, så din økonomi er beskyttet, hvis indtjeningen stopper uventet. Frivillig ATP kan også overvejes.

Mini-case: Jonas går fra fast løn til freelancing. Han vælger at fortsætte med en privat livrente for fleksibilitet uden loft og en mindre aldersopsparing. Indbetalingen til aldersopsparingen planlægges, så loftet ikke overskrides. Han tegner en selvstændig erhvervsevnetabsforsikring, fordi den tidligere gruppedækning ophørte.

Indbetalinger, lofter og fradrag i 2025

• Ratepension. Fradragsberettigede indbetalinger op til 65.500 kr. årligt. Overindbetaling kan som udgangspunkt korrigeres ved tilbageførsel eller overførsel til en anden ordning.
• Livsvarig livrente. Intet årligt loft. Du kan altid øge indbetalingen, og fradraget følger som udgangspunkt med.
• Aldersopsparing. Loft på 9.400 kr. hvis der er mere end syv år til folkepension, ellers 61.200 kr. Loftet gælder på tværs af alle selskaber. Indbetalinger fra arbejdsgiver bruger først af loftet. Overløb beskattes typisk med 20 procent, men kan i visse tilfælde flyttes til en fradragsberettiget ordning mod en afgift på 4 procent.

Ekstra pensionsfradrag kan forbedre skatten. Med mere end 15 år til folkepensionsalderen giver fradraget 12 procent af indbetalinger op til 83.800 kr. i 2025. Med højst 15 år til folkepension er fradraget 32 procent af samme grundlag. Reglen gælder både egne og arbejdsgiverens indbetalinger og beregnes automatisk.

Udbetaling, skat og folkepension

• Ratepension udbetales over 10 til 30 år. Ordninger oprettet fra 2018 har typisk tidligste udbetaling tre år før folkepensionsalderen. Udbetalingen er skattepligtig indkomst.
• Livrente udbetales resten af livet og er skattepligtig.
• Aldersopsparing udbetales skattefrit, enten på én gang eller i portioner. Udbetalingen påvirker ikke folkepensionen.

Skattepligtige pensionsudbetalinger kan reducere pensionstillægget. Grundbeløbet i folkepensionen påvirkes ikke, men pensionstillægget nedsættes ved anden indkomst. I 2025 sker nedsættelse fra 95.800 kr. i anden indkomst for enlige og 192.000 kr. for gifte og samlevende. Planlægning af rækkefølge og størrelse på udbetalinger kan derfor være relevant i de sidste år op til pension.

PAL-skatten udgør 15,3 procent af årets afkast på pensionsopsparinger. Pensionsselskabet beregner og betaler den for dig. Skatten påvirker ikke fradragsreglerne, men den indgår i dit samlede afkast efter skat.

Overførsel eller ej: fordele og ulemper i overskrift

• Overførsel til ny ordning kan samle opsparingen ét sted og fastholde gruppedækning, ofte uden ekstra helbredskrav, hvis risikoen ikke stiger. Ulemper kan være kursværn eller gebyrer samt helbredsoplysninger ved højere dækninger.
• Hvilende ordning kan bevare gamle garantier og undgå kursværn nu, men forsikringer kan ophøre, og flere små konti koster ofte mere i alt.
• Fortsat privat indbetaling giver fleksibilitet i skatteplanen via ratepension, livrente og aldersopsparing, men kræver styr på lofter og prioriteringsregler for at undgå manglende fradrag eller afgifter.

Typiske faldgruber

• Aldersopsparing giver ikke fradrag. Gevinsten ligger i skattefri udbetaling og ingen påvirkning af pensionstillægget.
• Dobbelt forsikring efter jobskifte. Unødige præmier løber, hvis gamle dækninger ikke stoppes, når nye er på plads.
• Overset 36 måneders frist for overførsel. Små ordninger under grænsen kan dog flyttes uden frist.
• Overindbetaling over ratepensionsloftet eller aldersopsparingsloftet. Afgifter eller manglende fradrag kan blive konsekvensen.
• Kursværn og tab af garantier ved flytning. Overblik over vilkår før beslutning sparer ærgrelse.
• Lavere ATP ved færre timer. Under 9 timer om ugen giver intet ATP-bidrag.

Produkter og skat i korte træk

Lille beslutningsguide

• Saml i ny ordning, når vilkår er mindst lige så gode, der ikke er kursværn, og forsikringerne dækker behovet. Brug jobskifteaftalens frist på 36 måneder.
• Behold hvilende ordning, når gamle garantier er værdifulde, eller kursværn gør flytning dyr. Sørg for aktive forsikringer andetsteds.
• Fortsæt privat, når du mister gruppedækning, går freelance eller ønsker mere fleksibilitet. Brug livrente ved behov for store fradrag uden loft, suppler med ratepension inden for loftet og aldersopsparing til skattefri udbetaling.

Tjekliste før du beslutter

• Log ind på PensionsInfo og få det samlede overblik over opsparinger og forsikringer.
• Gennemgå dækninger i ny ordning, før de gamle stoppes. Stop dobbelt dækning, når alt er på plads.
• Afgør overførsel eller hvilende ordning. Tjek kursværn, garantier, omkostninger og helbredskrav. Husk 36 måneders fristen. Små ordninger under 60.300 kr. i 2025 kan flyttes uden frist.
• Planlæg indbetalinger i forhold til lofter for ratepension og aldersopsparing. Brug livrente til ekstra fradrag og husk det ekstra pensionsfradrag på 12 eller 32 procent op til grundlaget på 83.800 kr. i 2025.
• Justér for deltid og ATP. Under 27 timer om ugen falder ATP, og under 9 timer er der intet bidrag.
• Som selvstændig. Overvej livrente med 30 procent af overskuddet, aldersopsparing og frivillig ATP. Vurdér ophørspension ved salg af virksomhed.

Afslutning

Pension behøver ikke en fuld ombygning hver gang arbejdslivet ændrer sig. Et klart overblik, få nøgletal og en plan for forsikringer og indbetalinger rækker langt. Brug jobskifteaftalen, vær opmærksom på lofter og fradrag, og vælg bevidst mellem overførsel, hvilende ordning eller privat fortsættelse. Det giver ro i maven nu og mere frihed den dag, udbetalingerne begynder.

Indlægget Arbejdsmarkedspension ved jobskifte og freelancing: hvad der ændrer din pension i praksis blev først udgivet på PensionsValg.

Hvad din arbejdsmarkedspension grundlæggende rummer

Arbejdsmarkedspensionen er en obligatorisk, solidarisk ordning. Den består af opsparing og forsikringer, typisk dækninger ved død, kritisk sygdom og tab af erhvervsevne. Selskabet er normalt fastlagt i overenskomsten, så du kan sjældent vælge selskab frit. Du har til gengæld ofte valg om indbetalingens størrelse ud over det obligatoriske, investeringstype og niveau for forsikringsdækninger. De fleste nye indbetalinger placeres i markedsrenteprodukter, hvor afkastet følger markederne, og risikoen bæres af kunden. Gennemsnitsrente har derimod depotrente og garantier. Markedsrente og gennemsnitsrente er i dag omtrent lige store målt på samlet formue, hvilket afspejler, at markedsrente er blevet standard mange steder.

Indbetaling, fordeling og hvad du kan skrue på

I mange overenskomster ligger bidraget fortsat omkring 12 procent af lønnen. Fordelingen blev ændret pr. 1. juni 2023 fra cirka 8 procent fra arbejdsgiver og 4 procent fra medarbejder til 10 procent fra arbejdsgiver og 2 procent fra medarbejder. Mange overenskomster giver mulighed for frivillige ekstra indbetalinger via lønnen eller en fritvalgskonto. Der betales arbejdsmarkedsbidrag på 8 procent af lønindkomsten og også af arbejdsgiveradministrerede pensionsindbetalinger. Det tekniske håndteres via pensionsinstituttet, men bidraget er reelt og værd at have med i overvejelserne.

Skat i opsparingsperioden

Afkastet i pensionsordninger beskattes med PAL-skat. Satsen er 15,3 procent i 2025. Et forslag om at nedsætte satsen til 13 procent blev forkastet i Folketinget den 20. maj 2025. Udover de almindelige fradrag for indbetaling til de fradragsberettigede ordninger findes et ekstra pensionsfradrag. Fradraget udgør 12 procent af indbetalingerne, hvis der er mere end 15 år til folkepensionsalderen, og 32 procent, hvis der er 15 år eller færre, dog kun af indbetalinger op til 83.800 kroner i 2025. Fradraget beregnes af både egne og arbejdsgiverens indbetalinger.

Mini-case om ekstra pensionsfradrag

En medarbejder har løn på 500.000 kroner. Overenskomstbidraget er 12 procent, altså 60.000 kroner samlet. Der er mere end 15 år til folkepensionsalderen. Hele indbetalingen på 60.000 kroner tæller med i grundlaget for ekstra pensionsfradrag. Fradraget bliver 12 procent af 60.000 kroner, altså 7.200 kroner. Hvis der i stedet er 15 år eller færre til folkepensionsalderen, er fradraget 32 procent af 60.000 kroner, altså 19.200 kroner. Loftet på 83.800 kroner betyder, at fradraget maksimalt beregnes af dette beløb. Fradraget kommer oveni den almindelige fradragsret for indbetaling til ratepension og livrente.

Indbetalingslofter og typer af ordninger i 2025

Der gælder klare lofter og spilleregler for, hvor meget der kan indbetales med fradrag eller uden afgift.

• Ratepension og ophørende livrente har et samlet fradragsloft på 65.500 kroner.
• Livsvarig livrente har fuld fradragsret, og der findes et opfyldningsfradrag på 60.300 kroner for private indbetalinger.
• Aldersopsparing har loft på 9.400 kroner. Fra og med det syvende år før folkepensionsalderen kan loftet være 61.200 kroner, hvis betingelserne er opfyldt.

Udbetalingstyper, tidspunkter og samspil med folkepension

Udbetalingsvalget bestemmer fleksibilitet, risiko og skat i pensionistlivet.

• Ratepension udbetales over 10 til 30 år og beskattes som personlig indkomst. Ophævelse i utide udløser en afgift på 60 procent.
• Livsvarig livrente udbetaler resten af livet og beskattes som personlig indkomst. Fradraget følger reglerne for livrente, herunder opfyldningsfradraget.
• Aldersopsparing udbetales skatte- og afgiftsfrit, ofte som engangssum eller i rater. Denne udbetaling påvirker ikke pensionstillægget fra folkepensionen.

Udbetalingsalderen afhænger af, hvornår ordningen er oprettet. For ordninger oprettet fra 1. januar 2018 er tidligste udbetaling normalt tre år før folkepensionsalderen. For ordninger mellem 1. maj 2007 og 31. december 2017 er tidligste udbetaling fem år før folkepensionsalderen, og for endnu ældre ordninger kan udbetaling ske fra 60 år. Private pensionsudbetalinger fra rate og livrente kan reducere folkepensionens pensionstillæg, mens aldersopsparing ikke gør. Arbejdsindkomst modregnes ikke i pensionstillægget.

Brug for at tale om din pension? Det er gratis og uforpligtende

[contact-form-7]

En enkel oversigt over produkttyper og centrale regler

Investering: markedsrente eller gennemsnitsrente

Markedsrente følger de faktiske markedsbevægelser, både op og ned, og kunden bærer risikoen. Gennemsnitsrente udjævner afkast via depotrente og buffere og kan give mere stabile forløb. Markedsrente er blevet den dominerende indbetalingskanal, og de samlede formuer i markedsrente har indhentet gennemsnitsrente. Et eksempel på markedsrenteafkast i en stor ordning er PensionDanmark i 2024 med afkast mellem 7,8 og 10,7 procent afhængigt af alderspulje. Valget bør passe til tid til pension og risikotolerance. For høj risiko for tæt på pension kan give ubehagelige udsving, mens for lav risiko tidligt i arbejdslivet kan begrænse potentialet.

Forsikringer og begunstigelse

Forsikringsdækningerne i arbejdsmarkedspensionen er en væsentlig del af værdien. Behovet ændrer sig ved børn, boligkøb og gæld. En praktisk rytme er at tjekke dækninger ved større livsændringer, så der hverken betales for lidt eller for meget. Begunstigelsen styrer, hvem der får udbetaling ved død. Rækkefølgen for “nærmeste pårørende” afhænger af aftaledato. Aftaler fra 1. januar 2008 og frem omfatter både ægtefælle og samlever. Et tjek af begunstigede ved samlivsændringer mindsker risikoen for uønskede modtagere.

Tjekliste ved jobskifte

Jobskifteaftalen gør det som udgangspunkt muligt at flytte arbejdsmarkedspensionen til den nye ordning. Selskabet følger dog den nye overenskomst eller virksomheden. Brug denne korte tjekliste, når arbejdssituationen skifter:

• Få overblik over den nye pensionsordning, selskab, bidrag og investeringsvalg.
• Undersøg om eksisterende ordning skal stå som fripolice, eller om midlerne kan flyttes til den nye.
• Tjek forsikringsdækninger ved jobophør. Nogle dækninger kan fortsætte i en periode, andre stopper med det samme.
• Koordinér indbetalinger i overgangsåret, så lofter for ratepension og aldersopsparing ikke overskrides.
• Opdater begunstigelse, hvis civilstand eller samliv ændrer sig.

Faldgruber, der går igen

Tre ting går særligt igen. Koordinering af indbetalinger på tværs af selskaber bliver nogle gange overset. Det kan føre til, at loftet for ratepension eller aldersopsparing overskrides, hvilket kan udløse afgift eller tabt fradrag. Skattestyrelsen peger på, at overindbetaling til ratepension kan ende i dobbeltbeskatning, hvis man ikke får rettet ind via overførsel til livrente eller udbetaling inden fristerne. Udbetalingsalderen antages indimellem for tidlig. Mange ordninger oprettet efter 2017 kan først udbetales tre år før folkepensionsalderen. Endelig skaber samspillet med folkepensionen misforståelser. Arbejdsindkomst modregnes ikke i pensionstillægget, mens private pensionsudbetalinger ofte gør, og aldersopsparing netop ikke gør.

Sådan maksimerer du din arbejdsmarkedspension, trin for trin

Perspektiv på betydning og størrelse

Flertallet i den erhvervsaktive alder indbetaler til arbejdsmarkedspension og individuelle ordninger, og indbetalingerne har i flere år ligget stabilt på cirka 11 til 12 procent af lønsummen. Pensionsformuerne voksede i 2024. Den gennemsnitlige pensionsformue efter skat ligger på 638.000 kroner pr. person, og bruttoopgørelsen på tværs af typer er højere, med en median på 466.842 kroner. Tallene svinger med alder og anciennitet, men illustrerer, at arbejdsmarkedspensionen ofte er den største enkeltpost i privatøkonomien. Det retfærdiggør en årlig gennemgang af indbetaling, investeringsvalg, forsikringsdækninger og udbetalingsplan.

Opsummering og næste skridt

Arbejdsmarkedspensionen er en stærk ordning med automatisk opsparing, lave omkostninger og indbyggede forsikringer. De vigtigste greb er at udnytte fradragsmuligheder og lofter rigtigt, justere investeringsrisikoen til din tidshorisont, holde forsikringerne skarpe og planlægge udbetalingerne, så skat og modregning håndteres fornuftigt. Et enkelt årligt tjek kan gøre en stor forskel over tid.

Vil du have en uforpligtende og uvildig gennemgang af dine pensionsmuligheder, kan du altid kontakte vores samarbejdspartner PensionsEksperten via vores nedenstående formular?

Indlægget Sådan maksimerer du din arbejdsmarkedspension: regler, muligheder og planlægning blev først udgivet på PensionsValg.