Nedenfor får du en enkel forklaring på, hvad der sker med pensionen, når priser og renter ændrer sig, og en konkret tjekliste til at gøre dig mindre sårbar i 2026 og årene efter.

1. Hvorfor inflation er gift for uændrede pensionsbeløb

Inflation betyder, at priserne på varer og tjenester stiger over tid. For en pensionist betyder det, at et fast beløb i kroner langsomt mister købekraft. En årlig inflation på 2 procent svarer groft sagt til, at din pension skal stige 2 procent om året, bare for at du kan købe det samme som året før.

Det nominelle afkast på din pensionsopsparing siger kun noget om kroner og øre. Det afgørende er realafkastet, altså afkast minus inflation. Får du 5 procent i afkast, mens priserne stiger 3 procent, ligger realafkastet omkring 2 procent. Vurderingen af din pensionssituation bør altid tage udgangspunkt i realværdien, ikke bare tallene i pensionsoversigten.

Store dele af dine fremtidige indtægter er desuden ikke fuldt indekseret til inflation. Satserne på folkepension reguleres årligt gennem et reguleringstal, som følger løn og priser samlet, men reguleringen matcher ikke nødvendigvis prisudviklingen år for år. Det øger presset på dine øvrige pensionsordninger, som skal levere et tilstrækkeligt realafkast.

Brug for at tale om din pension? Det er gratis og uforpligtende

[contact-form-7]

2. Danskernes pensionsformuer er steget – men fokus flytter til købekraft

Danskernes pensionsformuer er vokset kraftigt. Den gennemsnitlige pensionsformue efter skat lå i 2024 på 638.000 kroner, en stigning på 7,1 procent på ét år. Over de seneste ti år er niveauet samlet vokset 43 procent. Udviklingen er særlig markant for 65‑74‑årige, hvor formuerne er vokset med 58‑71 procent siden 2014. Tallene fremgår af statistikken over pensionsformuer.

Samtidig er den samlede pensionsformue i pensionsselskaberne vokset med 317 mia. kroner i 2024 og ligger nu omkring 4.351 mia. kroner. Over 2023 og 2024 er formuen steget 601 mia. kroner, primært fordi aktier og obligationer gav store kursgevinster, efter et markant fald i 2022. Den udvikling kan ses i Nationalbankens tal for livs- og pensionssektoren.

Større formuer betyder ikke automatisk mere tryghed. Fokus flytter fra at “have noget opsparing” til at sikre, at opsparingen rækker i hele pensionslivet, også hvis inflationen bider sig fast. Her bliver sammensætningen af investeringerne og udbetalingsplanen vigtigere end nogensinde. Det gælder både for dig, der allerede har en etableret pensionsopsparing, og for dig, der først nærmer dig de sidste år på arbejdsmarkedet.

3. Sådan spiller renter og markeder sammen med din pension

Renteniveauet påvirker både afkastet på pensionen og risikoen for kortsigtede tab. Når renterne stiger, falder kursen på eksisterende obligationer. Det giver midlertidige tab i depoter med stor obligationsandel. Til gengæld kan nye obligationer udstedes med højere kuponrente, som på sigt giver bedre løbende afkast. For en pensionshorisont frem mod 2030 betyder det, at kortsigtede kurstab kan opvejes af højere afkast senere, hvis du ikke realiserer tabene på et uheldigt tidspunkt.

I markedsrenteprodukter følger din opsparing markedsudviklingen mere direkte, med større andel af noterede aktier og kursfølsomme aktiver. Livs- og pensionsselskaberne gik fra samlet underskud i 2022 til overskud på 10,6 mia. kroner i 2023, især fordi noterede kapitalandele gav pæne afkast. Samtidig viser data, at markedsrente typisk har givet højere afkast end gennemsnitsrente i 2023, men med større udsving.

I gennemsnitsrente- og garantiprodukter udjævner selskabet afkastet over tid. De garanterede mindsterenter og buffere dæmper slagene fra skiftende renter og kursfald, men giver også typisk lavere forventet afkast og dermed mindre sikkerhed for at slå inflationen på længere sigt. Det er her vigtigt at koble sin ordning sammen med en konkret beregning af fremtidige udbetalinger, så du forstår forskellen på nominelle og reelle beløb.

Derudover fylder alternative investeringer som infrastruktur, ejendomme og unoterede aktier nu godt 17,7 procent af pensionsselskabernes investeringsaktiver svarende til omkring 766 mia. kroner. De bruges blandt andet til at skabe mere stabile, inflationsrobuste afkast i porteføljerne og indgår bredt i selskabernes investeringsstrategier. Hvis du selv vil arbejde mere aktivt med fordelingen, kan det være relevant at se på, hvordan du vælger en pensionsportefølje frem mod 2030.

4. Risikoen for at “af-inflationere” sin pension

Risikoen for at udhule pensionen i realværdi opstår i to situationer, som næsten står i modsætning til hinanden.

Den første situation handler om for lav risiko for tidligt. I 50’erne og starten af 60’erne vælger en del en meget forsigtig investeringsprofil med overvægt af kontanter og korte obligationer. Hvis inflationen holder sig moderat eller høj i en længere periode, og renterne ikke for alvor slår igennem på afkastet, kan realafkastet blive negativt i mange år. PFA har eksempelvis vist, at kvinder historisk har haft lavere risiko og i gennemsnit 25 procent mindre pensionsopsparing end mænd, men at andelen af kvinder med høj risiko nu er stigende. Udviklingen i kvinders risikoprofil illustrerer, hvor vigtigt det er at matche risiko med tidshorisont.

Den anden situation handler om for høj risiko for sent. Nogle forbliver i en meget offensiv profil op mod pensionering. Et kraftigt fald som i 2022 kan ramme hårdt, hvis man samtidig skal begynde udbetalinger. Der hæves penge fra et reduceret depot, inden der er tid til at indhente kurstabet. Denne sekvensrisiko omkring pensionering kræver en mere planlagt nedtrapning af risikoen nogle år før udbetalingerne starter. Her kan det også være værd at tænke over, hvordan du arbejder struktureret med risikostyring i et miljø med skiftende renter.

5. Strategier til 2026 og frem mod 2030

Udgangspunktet i 2026 er et pensionssystem med store samlede formuer, men også markante forskelle mellem personer og aldersgrupper. Nationalbanken og Danmarks Statistik viser, at gennemsnittet skjuler betydelige forskelle, hvor blandt andet medianen for pensionsformuer ligger langt under gennemsnittet i statistikken over fordelingen af pensionsformuer. Derfor giver det sjældent mening at kopiere andres løsninger.

Følgende elementer kan indgå i en robust plan:

1. Bevar en vis aktieandel, mens horisonten stadig er lang
   Fem til ti år før pensionering kan det give mening med en gradvis nedtrapning, men ikke en ren obligations- eller kontantportefølje. En afbalanceret investeringsprofil giver bedre mulighed for positivt realafkast, samtidig med at risikoen for store tab reduceres. Overvej også om din portefølje i højere grad bør ligne en bæredygtig og risikostyrket portefølje, der kan klare forskellige markedsmiljøer.
2. Tænk i to “spande” efter pension
   En mere stabil del svarer til de næste 5‑10 års forbrug og kan ligge i lavrisikoaktiver og livsvarige ydelser. En mere langsigtet del investeres med lidt højere risiko, så realafkastet kan være positivt gennem hele pensionslivet, også hvis renterne ændrer sig.
3. Brug produktblanding aktivt
   Livsvarig pension kan danne grundindkomsten sammen med folkepensionen. Ratepension og aldersopsparing giver fleksibilitet i starten af pensionen, hvor forbruget ofte er højest. Samspillet kræver dog en plan for rækkefølgen af udbetalinger, så skatten ikke stiger unødigt, og offentlige ydelser som pensionstillæg ikke falder mere end nødvendigt. Når reglerne ændrer sig, som det fx sker med skat på pension i 2026, bør planen opdateres.
4. Overvej arbejdstid og pensionsstart som et aktivt valg
   Antallet af folkepensionister, der fortsætter på arbejdsmarkedet, er stigende. I 2024 havde 84.200 folkepensionister samtidig lønindkomst. Et ekstra år eller to med løn kan betyde fortsatte indbetalinger til pension, færre år med fuld udbetaling og dermed mindre pres fra inflation. Udviklingen blandt folkepensionister og lønmodtagere viser, at kombinationen allerede er udbredt.
5. Hold skarpt øje med omkostningerne
   I et miljø med moderat afkast kan en forskel i ÅOP på blot nogle få tiendedele procentpoint spise en mærkbar del af realafkastet over tid. Finanstilsynets opgørelser over omkostninger og afkast i pensionsselskaberne understreger, hvor stor betydning omkostningsniveauet har, når renter og inflation ikke trækker entydigt i samme retning.

6. Praktisk tjekliste: Sådan vurderer du din plan

Næste skridt handler om handling, ikke teori. Brug følgende tjekliste som udgangspunkt for en konkret gennemgang af din egen situation:

• Har du samlet overblik over alle dine pensionsordninger via fx PensionsInfo og den officielle statistik?
• Kender du din aktuelle risikoprofil i alle ordninger, og passer den til din tidshorisont til og igennem pension?
• Hvad forventer dit pensionsselskab i nominelt afkast de næste år, og hvad betyder det i realafkast, hvis inflationen eksempelvis bliver moderat?
• Hvordan er rækkefølgen mellem livsvarig pension, ratepension, aldersopsparing og frie midler planlagt, og hvordan påvirker det skat og offentlige ydelser?
• Har du en plan for levetidsrisiko, hvis du bliver 90 år eller ældre, så indkomsten ikke løber tør?
• Hvor sårbar er du, hvis et nyt år som 2022 giver store kursfald lige før eller efter pensionering, og kan risikoprofilen justeres for at mindske denne sekvensrisiko?
• Har du sammenlignet omkostningerne på dine ordninger og overvejet at samle mindre depoter hos færre selskaber for at sænke ÅOP, hvor det er muligt?

7. Afrunding: Giv dig selv ro omkring pensionen

Inflation og renter ligger uden for din kontrol, men du bestemmer selv, hvordan din pensionsformue reagerer på dem. Tallene for pensionsformuernes udvikling og de store udsving i afkast fra 2022 til 2024 viser, at strategien betyder mere end enkeltår.

En gennemarbejdet risikoprofil, en gennemtænkt udbetalingsplan og et kritisk blik på omkostningerne giver et bedre udgangspunkt for at bevare købekraften, uanset om 2026 og årene frem byder på højere inflation, lavere renter eller nye udsving på aktiemarkederne. En rolig og systematisk gennemgang i dag kan give dig større tryghed for, at din pension ikke langsomt bliver spist op af priserne i morgen – især hvis du samtidig forholder dig til, hvordan inflation konkret påvirker dine pensionsudbetalinger og justerer planen løbende.

Indlægget Beskyt din pension mod inflation og renter i 2026 blev først udgivet på PensionsValg.

Trin 1: Få overblik over din nuværende pension

Første skridt handler om at se hele billedet, ikke kun en enkelt ordning. De fleste har i dag en kombination af:

• Offentlige ydelser som folkepension og eventuelle tillæg
• ATP Livslang Pension og eventuel Obligatorisk Pension
• En eller flere arbejdsmarkedspensioner
• Eventuelle private pensionsordninger og fri opsparing

Et praktisk udgangspunkt er at logge ind på Pensionsinfo og hente en samlet oversigt over alle pensionsordninger. Her ser du både nuværende formue og prognoser for forventet udbetaling.

Dernæst giver det mening at notere de vigtigste tal om dine fremtidige offentlige ydelser. En enlig på fuld folkepension får i 2026 et samlet månedligt beløb på 16.273 kr. før skat, mens gifte og samlevende får 12.011 kr. Beløbene består af grundbeløb og pensionstillæg, og tillægget falder, når anden indkomst stiger. Du får dermed et første indtryk af, hvor meget du vil være afhængig af din egen opsparing.

Har du svært ved at overskue alle ordningerne, kan det være en hjælp at se det som første skridt i at lave en samlet pensionsplan i flere trin, hvor du løbende justerer i takt med din økonomi.

Trin 2: Kend din pensionsalder og tidslinje

Næste skridt er at afklare, hvor lang tid du har til at spare op, og hvor længe pengene typisk skal række. De formelle regler for folkepensionsalder betyder meget her. Personer født før 1971 har en folkepensionsalder på 67 år, mens årgange fra 1971 og frem ligger på 70 år med de nuværende regler. Oplysninger om alder og optjeningskrav fremgår sammen med ATP på nemviden.

Det hjælper at tegne en simpel tidslinje: hvornår vil du senest trappe ned eller stoppe, og hvor mange år forventer du at leve som pensionist. Offentlig statistik viser, at pensionsformuerne vokser, men også at halvdelen af de voksne danskere har under cirka 467.000 kr. i pensionsformue. En tommelfingerregel lyder, at jo senere du forventer at stoppe, desto mere kan du lade investeringerne arbejde, men samtidig skal pengene ofte række i flere år.

Overvej også, hvordan din pensionsalder spiller sammen med valg af produkter. Hvis du vil trappe gradvist ned, kan du have gavn af at se på, hvordan du vælger den bedste pensionsordning til din tidslinje, så overgangen bliver mere fleksibel.

Brug for at tale om din pension? Det er gratis og uforpligtende

[contact-form-7]

Trin 3: Sæt et konkret mål for din indkomst som pensionist

En plan bliver langt mere brugbar, når den bygger på et tal i kroner og øre. Start med at beslutte et realistisk mål for din fremtidige udbetaling efter skat. Nogle tager udgangspunkt i en procent af nuværende løn, andre ud fra faste udgiftsposter.

Dernæst kan du lave et første overslag over, hvad du allerede kan forvente:

• Folkepension, inklusive eventuelt pensionstillæg og ældrecheck, som beskrevet på borger.dk
• Din forventede ATP‑pension, som typisk supplerer folkepensionen med op til omkring 26.000 kr. årligt før skat for nye pensionister
• Udbetalinger fra arbejdsmarkedspension og private ordninger ud fra selskabernes prognoser

Forskellen mellem dit ønskede beløb og den samlede forventede indkomst er dit “hul”. Det hul er omdrejningspunktet for resten af planen.

Har du brug for at sætte tal på, kan du med fordel sammenholde dine beregninger med en pensionsberegner, der viser dit forventede udbetalingsniveau, så du lettere ser, hvor stort dit hul er i kroner og øre.

Trin 4: Vælg kombination af pensionsprodukter og fri opsparing

Når hullet står nogenlunde klart, bliver spørgsmålet, hvor ekstra opsparing bedst placeres. Her spiller skatteregler og loftsbeløb en stor rolle.

En enkel måde at strukturere valget på er at se på de tre klassiske pensionsprodukter sammen med fri opsparing:

Satserne for ratepension, aldersopsparing og det ekstra pensionsfradrag er samlet i oversigter over skatteregler for 2025. For mange giver en blanding god mening: livrente som et livsvarigt sikkerhedsnet, ratepension til de første 10‑20 år efter pension og aldersopsparing eller fri opsparing til ekstra fleksibilitet.

Her er det værd at huske samspillet med de offentlige ydelser. Høj løbende pensionsudbetaling kan reducere pensionstillægget, da tillægget er indkomstafhængigt. For nogle vil det være bedre, at en del af formuen ligger som aldersopsparing eller fri opsparing, som du selv styrer tidspunktet for udbetaling fra.

Overvej samtidig, hvordan dine valg af produkter passer til din samlede strategi for pension og investering, herunder afkast, risiko og eventuelle ESG-præferencer.

Trin 5: Sørg for passende risiko og lave omkostninger

Indbetalingens størrelse fylder ofte mest i bevidstheden, men investeringsstrategien har mindst lige så stor betydning over tid. Mange arbejdsmarkedspensioner bruger i dag livscyklus‑produkter, hvor risikoen automatisk trappes ned frem mod en bestemt pensionsalder. Den type løsning passer godt ind i en plan frem mod 2030, men udgangspunktet bør stadig tilpasses din egen situation.

Et praktisk greb er at gennemgå alle ordninger:

• Tjek om risikoprofilen svarer til din horisont. Personer med mere end 10‑15 år til pension kan ofte bære højere aktieandel end dem, der kun har få år igen.
• Se på omkostninger, især for små, ældre ordninger. I ATP lå de gennemsnitlige årlige omkostninger i 2025 på 377 kr. pr. medlem, og erfaringen er, at store kollektive ordninger ofte har relativt lave omkostninger sammenlignet med mange små konti.
• Overvej om nogle ordninger skal samles, så du får bedre overblik og muligvis lavere samlede udgifter.

Risiko handler ikke kun om tab i et enkelt dårligt år, men om sandsynligheden for, at formuen rækker hele livet. En for forsigtig profil mange år før pension kan blive dyr i form af manglende afkast, mens en alt for aggressiv profil tæt på udbetaling kan give ubekvemme udsving.

Det kan derfor være relevant at se nærmere på, hvordan du arbejder med risikostyring i pension, især i et lavrentemiljø, hvor afkast og risiko skal balanceres ekstra omhyggeligt.

Trin 6: Følg op mindst hvert andet år – og ved større livsændringer

En god pensionsplan er ikke noget, der bliver lagt én gang og derefter aldrig røres. Regler, satser og din egen økonomi ændrer sig løbende. En fast rutine med opfølgning hvert år eller hvert andet år giver ro i maven.

Samtidig er der situationer, hvor det er ekstra vigtigt at justere planen:

• Nyt job eller skift i arbejdstid
• Skilsmisse eller nyt parforhold
• Køb eller salg af bolig, store renoveringer eller ændring i nettoformue
• Arv, større gaver eller salg af virksomhed
• Sygdom eller nedsat arbejdsevne, hvor ordninger som seniorpension kan komme i spil

En enkel tjekliste til gennemgang kan se sådan ud:

• Ligger indbetalingen fortsat på et passende niveau i forhold til løn og mål
• Er fordelingen mellem ratepension, livrente, aldersopsparing og fri opsparing stadig hensigtsmæssig
• Er risikoprofil og udbetalingsalder opdateret i alle selskaber
• Hvordan ser prognosen ud, hvis du vælger at gå tidligere eller senere på pension end først planlagt

I forbindelse med sådan en gennemgang kan du også vurdere, om din nuværende ordning fortsat er den rette, eller om du bør se på valget af pensionsordning i lyset af nye regler og livsændringer.

Fokusområder i forskellige livsfaser frem mod 2030

Behovet for justeringer afhænger meget af alder og livssituation. Nogle typiske fokusområder:

• I 30’erne giver det mening at sikre aktiv tilmelding til arbejdsmarkedspension, gerne med standardbidrag på omkring 12‑18 procent af lønnen. En relativt høj risikoprofil kan ofte forsvares, fordi horisonten er lang.
• I 40’erne begynder mange at få mere råderum. Et par ekstra procentpoint i egen indbetaling kan gøre en stor forskel frem mod 2030 og videre.
• I 50’erne fylder skatteplanlægning mere. Her spiller det ekstra pensionsfradrag og lofterne for ratepension og aldersopsparing en vigtig rolle, og oversigter over satserne for 2025 er et nyttigt værktøj.
• I 60’erne nærmer det konkrete tidspunkt sig. Her bliver rækkefølgen for udbetalinger, risikoen i de enkelte ordninger og samspillet med pensionstillæg og ældrecheck central. Satser og regler for folkepension fremgår af Beskæftigelsesministeriets satsoversigt.

I alle livsfaser kan det være en fordel at se din opsparing som en samlet helhed og bruge principperne fra valg af pensionsportefølje frem mod 2030, så både risiko, afkast og tidshorisont hænger sammen.

Afrunding: En simpel plan giver stor ro

Pension behøver ikke være et excel‑projekt i mange faner. En robust 2030‑plan kan bygge på få, klare skridt: få overblik, forstå din tidslinje, sæt et konkret mål, vælg en gennemtænkt kombination af ordninger, justér risiko og følg op jævnligt. Tallene for pensionsformuer og danskernes samlet set høje nettoformuer viser, at der er meget at bygge på, men også at forskellene er store.

En rolig, systematisk gennemgang giver dig bedre styring af både indbetalinger og fremtidige udbetalinger. Det vigtigste er at komme i gang, også selv om alt ikke er perfekt fra dag ét. En plan, der lever og justeres, slår altid ingen plan.

I de kommende år frem mod 2030 vil lovgivning, skatteregler og satser løbende blive opdateret, så det er en fordel at holde øje med, hvordan ændringer i pension og skat påvirker din samlede plan, og tilpasse din strategi i takt med udviklingen.

Indlægget Sådan planlægger du pensionen til 2030: en trin-for-trin guide blev først udgivet på PensionsValg.