ATP og offentlige ordninger: Hvad tæller med i din pension og hvordan det beregnes

Offentlige ordninger fylder meget i den samlede pension. Folkepensionen og ATP følger faste regler og satser, som både giver sikkerhed og nogle vigtige faldgruber. Overblikket gør det lettere at planlægge, hvornår løbende pensioner skal starte, hvad der påvirker pensionstillægget, og hvordan boligydelse, ældrecheck og andre tillæg spiller ind.

Det offentlige fundament i din pension

Folkepensionen består af et grundbeløb og et indkomstafhængigt pensionstillæg. Grundbeløbet er uafhængigt af andre indkomster. Pensionstillægget afhænger af dine skattepligtige indkomster ud over arbejdsindkomst. Reglerne fra 2025 betyder, at arbejdsindkomst ikke reducerer hverken grundbeløb eller pensionstillæg. Skattepligtige pensionsudbetalinger, herunder ATP og arbejdsmarkedspensioner, indgår derimod i beregningen.

ATP Livslang Pension er en lovpligtig, kollektiv ordning med livsvarig udbetaling fra folkepensionsalderen. Udbetalingen sker månedligt, hvis den årlige ATP-pension er over 3.450 kr. i 2025. Mindre rettigheder udbetales som engangsbeløb med 40 procent afgift. ATP-ydelsen er relativt beskeden, men sikrer en garanteret livsvarig indkomst. Omkostningerne er lave, og udbetalingen sker automatisk.

Folkepensionsalderen er 69 år for årgang 1967 til 1970 og 70 år for personer født 1. januar 1971 eller senere. Nye årgange fra 1971 skal derfor regne med senere folkepension fra 2040.

Satser og nøgletal 2025 i korte træk

Optjening og udbetaling i praksis

ATP indbetales typisk via løn, når timetallet ligger over de faste grænser. Fuldtids A-sats er 297 kr. pr. måned, hvoraf arbejdsgiver betaler to tredjedele. Offentligt ansatte på C-sats har lavere satser. Retten kan vokse via flere kilder end lønarbejde. Modtagere af visse ydelser har en Obligatorisk Pension, som indbetales til ATP og trappes op til 3,3 procent i 2030. Modtagere af tidlig pension indbetaler også ATP, som senere påvirker ATP-udbetalingen.

Folkepensionen kan udskydes, hvis du arbejder videre. Kravet er mindst 750 arbejdstimer pr. kalenderår, og udskydelse udløser et ventetillæg. Personer med under 40 års bopæl i Danmark mellem 15 år og folkepensionsalderen får brøkpension.

Hvad tæller med i de offentlige beregninger

Pensionstillægget medregner skattepligtige pensionsudbetalinger, herunder ATP, udbetalinger fra arbejdsmarkedspension, ratepension, kapital- og aktieindkomst. Aktieudbytte op til 5.000 kr. indgår ikke. Arbejdsindkomst indgår ikke fra 2025-reglerne.

Den personlige tillægsprocent styrer retten til helbredstillæg og ældrecheck. En enlig har 100 procent ved supplerende indkomst op til 35.200 kr. og 0 procent ved 95.800 kr. eller derover. For gifte og samlevende er grænserne 69.700 kr. for 100 procent og 192.000 kr. for 0 procent.

Boligydelse beregnes ud fra husstandsindkomst og formue samt husleje og boligstørrelse. Social pension, ATP og andre skattepligtige pensioner tæller med. Ældrecheck tæller ikke. Formuetillæg kan lægges til indkomsten ved høj formue.

Samspil med arbejdsmarkedspension og privat opsparing

Skattepligtige løbende pensioner fra fx arbejdsmarkedspension og ratepension reducerer pensionstillægget efter de nævnte satser. Timingen af udbetalinger kan derfor gøre en stor forskel. Aldersopsparing skiller sig ud, fordi udbetaling er skattefri og ikke modregnes i pensionstillægget. Til gengæld tæller aldersopsparing som likvid formue i vurderingen af ældrecheck og helbredstillæg.

Arbejdsindkomst som pensionist påvirker hverken grundbeløb eller pensionstillæg. Indkomsten indgår dog i beregningen af boligydelse, og nogle kan opnå skattefri seniorpræmie ved et vist timetal. Ekstra pensionsfradrag kan gøre indbetalinger mere attraktive, fordi fradraget stiger til 32 procent når der er 15 år eller mindre til folkepension. Loftet for indbetalinger med ekstra fradrag er 83.800 kr. i 2025.

Tre korte eksempler

Eksempel 1. En enlig folkepensionist har andre skattepligtige indkomster på 126.000 kr. årligt ud over arbejdsindkomst. Pensionstillægget nedsættes med 30,9 procent af 126.000 minus 95.800 kr., altså 30.200 kr. Nedsættelsen bliver cirka 9.332 kr. årligt svarende til 777 kr. pr. måned. Nyt pensionstillæg ender omkring 90.616 kr. årligt, cirka 7.551 kr. pr. måned.

Eksempel 2. Et par hvor den ene er på folkepension og den anden ikke er pensionist. Kun 46 procent af den ikke pensionistes relevante indkomster medregnes i beregningen af pensionstillægget. Har den ikke pensionist 200.000 kr. i relevante indkomster, medregnes 92.000 kr. Har pensionisten selv 100.000 kr., bliver det samlede indkomstgrundlag 192.000 kr. Reduktionen af pensionstillægget begynder først over denne grænse.

Eksempel 3. En person nærmer sig folkepensionsalderen og har både aldersopsparing og ratepension. En hyppig prioritering går på at trække på aldersopsparingen først, fordi udbetalingen er skattefri og ikke reducerer pensionstillægget. Ratepension kan så startes senere. Den konkrete rækkefølge bør testes i beregnere, fordi boligydelse og formuegrænser kan ændre regnestykket.

Typiske faldgruber

• Forventning om at arbejdsindkomst reducerer folkepensionen. Reglerne fra 2025 gør, at det ikke sker, men indkomsten kan påvirke boligydelse og skatten.
• Start af skattepligtige pensionsudbetalinger uden at regne effekten på pensionstillæg og boligydelse. Nedsættelsesprocenterne er markante.
• Oversete ægtefælleindkomster i beregningen. Kun 46 procent af en ikke pensionists relevante indkomster medregnes, men effekten kan stadig være stor.
• Formuegrænser ved ældrecheck og helbredstillæg. Likvid formue over 103.100 kr. fjerner adgangen.
• Små ATP-rettigheder der udløser engangsbeløb med 40 procent afgift. Udbetalingen kan virke lav.
• Fejl i ATP-indbetalinger. Ret frister er typisk tre år. En årlig kontrol af ATP-oversigten er en god vane.
• Tidlig pension med ATP-indbetaling under ydelsen. Ydelsen kan nedsættes ved arbejdsindkomst, og ATP’en vokser samtidig.

Tjekliste til planlægningen

• Få overblik i PensionsInfo over folkepension, ATP, arbejdsmarkedspensioner og private ordninger. Brug scenarier for forskellige starttidspunkter.
• Tjek ATP-indbetalinger årligt og især efter jobskifte eller perioder med deltidsarbejde.
• Læg en udbetalingsrækkefølge, der tager hensyn til pensionstillæg og boligydelse. Aldersopsparing er et fleksibelt greb.
• Vurdér om udskudt folkepension med ventetillæg og eventuel seniorpræmie giver mening, hvis du arbejder videre.
• Kig på ægtefællens indkomster og status som pensionist eller ikke pensionist, før du beslutter start af skattepligtige pensioner.
• Overhold formuegrænser, hvis ældrecheck og helbredstillæg er vigtige i økonomien.
• Brug de gældende satser for boligydelse, og medregn formuetillæg ved høj formue.

Særlige noter i 2025

Arbejdsindkomst i beregningen af pensionstillæg og tillægsprocent følger nu definitionen for indkomsttyper, der er AM-bidragspligtige, sammen med DIS-indkomst. Det kan ændre, hvordan enkelte ydelser behandles. Folk født i 1971 og senere planlægger efter en folkepensionsalder på 70 år.

Afrunding

Offentlige ordninger lægger et solidt gulv under økonomien som pensionist. Reglerne for, hvad der tæller med, og hvornår der sker modregning, gør timingen af skattepligtige pensioner vigtig. Små valg om udbetalingsrækkefølge, arbejdstimer og formueplacering kan flytte pensionstillæg og boligydelse i mange år. Et samlet overblik og et par beregninger giver ro i maven, før beslutningerne tages.