Kan man gå på pension med 4 mio kr?

Mange går rundt med et konkret tal i hovedet for, hvornår pensionen føles “sikker”. For nogle hedder tallet 4 mio. kr. Spørgsmålet er, om det faktisk rækker til en behagelig pension, eller om forventningerne ligger for højt eller for lavt. Svaret afhænger mindre af selve milliontallet og mere af, hvordan pengene spiller sammen med folkepension, ATP, arbejdsmarkedspension, skat, levetid og dit forbrug.

Nedenfor får du en praktisk gennemgang, så du kan vurdere, hvad 4 mio. kr. reelt betyder i din situation, og hvad du med fordel kan regne på, før du beslutter at stoppe med at arbejde.

---

Første skridt: Hvad er egentlig en “behagelig” pension?

Behagelig pension betyder for de fleste, at regningerne kan betales uden stress, og at der er råd til et rimeligt forbrug til fritid, ferie og uforudsete udgifter. Et godt udgangspunkt er at tage udgangspunkt i dit nuværende rådighedsbeløb og justere.

En praktisk tilgang er:

• Gennemgå de faste udgifter: bolig, forsikringer, varme, el, transport, medicin.
• Fjern typiske arbejdsrelaterede udgifter: pendling, kantinemad, fagforening hvis relevant.
• Læg lidt til til fritid, rejser og gaver.
• Husk en buffer til vedligeholdelse af bolig, tandlæge, briller, hjælpemidler og lignende.

Behovet ender for mange et sted under indkomsten i arbejdslivet, men sjældent dramatisk lavere. Her bliver det vigtigt at vide, hvad du uanset hvad kan regne med fra det offentlige, og hvad din egen formue så skal dække. Hvis du samtidig har svært ved at vurdere dit behov, kan en simpel gennemregning med en pensionsberegner af din forventede pension give et godt udgangspunkt.

Folkepension og ATP: Grundtrygheden under 4 mio. kr.

For de fleste er folkepensionen og ATP Livslang Pension fundamentet i pensionen. De to ydelser sætter scenen for, hvor meget din egen opsparing skal supplere med.

Folkepensionens opbygning

Folkepensionen består af:

• Grundbeløb, som du får uafhængigt af øvrig indkomst
• Pensionstillæg, som afhænger af øvrig indkomst og civilstand
• Eventuelle supplerende ydelser som ældrecheck, helbredstillæg og boligrelaterede ydelser

Satserne for 2025 ser overordnet sådan ud:

En enlig med fuldt grundbeløb og fuldt pensionstillæg ligger altså omkring 15.500 kr. før skat om måneden. En gift eller samlevende pensionist ligger omkring 11.500 kr. før skat.

Grundbeløbet påvirkes ikke af anden indkomst. Pensionstillægget bliver derimod trappet ned, når indkomsten fra pensioner, afkast m.m. stiger. For en enlig begynder nedtrapningen allerede ved anden indkomst omkring 99.200 kr. årligt og er helt væk ved 438.200 kr. årligt. For gifte og samlevende gælder andre grænser og en særlig regel, hvor 54 procent af ægtefællens indkomst tæller med i beregningen af tillægget. Det gør størrelsen af dine private udbetalinger vigtig for det samlede billede.

ATP som lille, men stabil brik

ATP Livslang Pension er en obligatorisk ordning for de fleste lønmodtagere. For nye pensionister med fuldt bidrag ligger den årlige udbetaling typisk op til cirka 26.000 kr. før skat, svarende til rundt regnet 2.100 kr. om måneden. Mange ligger lavere, fordi indbetalingerne gennem livet varierer.

Beløbet virker måske beskedent i forhold til 4 mio. kr., men det er livsvarigt og reguleres, så det i et vist omfang følger prisudviklingen. Det betyder, at en del af din livslange basisindkomst ikke afhænger af afkastet på dine egne investeringer. I kombination med eventuel livsvarig livrente i din pensionsordning kan det give en solid bund under økonomien.

Hvor længe skal 4 mio. kr. egentlig række?

En væsentlig fejlkilde i pensionsplanlægning handler om forventet levetid. Statistikkerne peger på, at en 65 årig i gennemsnit lever til omkring 89,5 år, altså en restlevetid på cirka 24,5 år. Det fremgår blandt andet af beregninger af levetid og restlevetid.

ATP’s egne modeller viser, at en person, der går på pension som 67 årig i 2025, i gennemsnit har en pensionsperiode på omkring 20,4 år. Gennemsnit betyder dog, at en stor del lever betydeligt længere. Hvis økonomien kun er planlagt til 15 eller 20 år, kan formuen blive for stram i de sidste leveår.

Folkepensionsalderen afhænger af fødselsår. Personer født før 1971 har i dag en folkepensionsalder på 67 år, mens personer født i 1971 eller senere i den gældende plan forventes at have en folkepensionsalder på 70 år, som det fremgår af overblikket over ATP og pensionsalder. En senere pensionsalder forkorter perioden, hvor formuen skal række, men mange overvejer stadig at stoppe tidligere end folkepensionen, hvis økonomien kan bære det. Overvejer du for eksempel at stoppe helt i starten af 60’erne, minder regnestykket meget om spørgsmålet om, hvordan en formue på få millioner rækker over en lang årrække.

Sådan kan 4 mio. kr. omregnes til indkomst

4 mio. kr. kan udmønte sig meget forskelligt afhængigt af, om pengene ligger i en ratepension, en livrente eller som fri formue uden for pensionssystemet. Skat og modregning i pensionstillæg spiller ind på hver sin måde.

1. Ratepension: En simpel tommelfinger

Forestil dig, at 4 mio. kr. ligger i en ordning, der udbetaler et fast beløb hvert år over 20 år, og at afkast og prisudvikling i første omgang ses bort fra. Det giver:

• 4.000.000 kr. / 20 år = 200.000 kr. om året
• cirka 16.667 kr. om måneden før skat

De 200.000 kr. vil blive beskattet som personlig indkomst, på samme måde som løn. Beløbet vil samtidig indgå i beregningen af, hvor stort pensionstillægget til folkepensionen kan være. Høj indkomst fra ratepension kan derfor reducere eller helt fjerne tillægget.

I virkeligheden vil afkast på opsparingen spille ind. Et forsigtigt realafkast kan give lidt ekstra luft, mens en ønsket højere årlig udbetaling øger risikoen for, at formuen tømmes før tid eller presser de offentlige tillæg ned. Dilemmaet minder om, når du skal vælge mellem ratepension og livrente i din ordning, fordi skatten og tidshorisonten spiller så stor en rolle.

2. Livsvarig livrente: Forsikring mod at løbe tør

Livsvarig livrente fungerer anderledes. En del eller hele formuen placeres i en ordning hos et pensionsselskab, som lover en udbetaling så længe du lever. Størrelsen af den årlige udbetaling afhænger blandt andet af:

• din alder ved start
• køn
• selskabets forventninger til levetid
• renteniveauet
• om der er garantiperiode
• om der er dækning til ægtefælle efter din død

Fordelen består i sikkerheden. Uanset hvor gammel du bliver, fortsætter udbetalingen. Ulempen er, at udbetalingen typisk er mindre, end hvis du selv “tømmer” pengene over en fast periode, og at der kan være “penge tilbage” til selskabet, hvis du dør relativt tidligt, afhængigt af eventuelle garantier.

Detaljerede satser for, hvad for eksempel 1 mio. kr. giver i årlig livsvarig pension, afhænger af konkrete produkter og markedsforhold og kræver eksempler fra pensionsselskaber. Når du vurderer livrente, er det derfor en god idé også at have øje for din forventede levetid og plan for kommende udbetalinger, så du får balancen mellem tryghed og fleksibilitet rigtigt.

3. Fri formue: Fleksibilitet og anderledes skat

Hvis 4 mio. kr. ligger uden for pensionssystemet i bank, værdipapirer eller lignende, beskattes afkastet som kapitalindkomst eller aktieindkomst efter de gældende regler.

Selve formuen modregnes ikke i folkepensionens grundbeløb og pensionstillæg, men afkastet kan tælle som indkomst i modregningsreglerne. Derudover kan en større formue påvirke adgangen til visse supplerende ydelser via formuegrænser, eksempelvis tilskud under satserne for folkepension og supplerende ydelser.

Fri formue giver fleksibilitet, fordi du ikke er bundet af faste udbetalingsregler. Det kræver til gengæld mere aktiv styring af forbrug og investering, så formuen ikke bruges for hurtigt. Har du samtidig ældre ordninger, som tidligere kapitalpension eller aldersopsparing, kan reglerne være anderledes, som beskrevet i gennemgangen af kapitalpension og omlægning til nye ordninger.

Samspil mellem 4 mio. kr., folkepension, ATP og arbejdsmarkedspension

4 mio. kr. betyder noget forskelligt, afhængigt af om beløbet er hele din pensionsopsparing, eller om det kommer oven i en solid arbejdsmarkedspension.

Typisk består pensionen af:

• folkepensionens grundbeløb og eventuelle pensionstillæg
• ATP Livslang Pension
• arbejdsmarkedspension med en livsvarig del og eventuel ratepension
• privat opsparing i pensionsordninger og fri formue

I den ene ende står personen, hvor 4 mio. kr. stort set er hele pensionsformuen. Her skal formuen dække en stor del af leveomkostningerne ud over folkepension og ATP, og risikoen for at løbe tør spiller en større rolle. I den anden ende står personen, hvor 4 mio. kr. ligger oven på en allerede pæn livsvarig arbejdsmarkedspension. Her kan formuen bruges mere offensivt til at øge forbruget de første år eller til ekstra sikkerhed og fleksibilitet.

I begge tilfælde vil indkomst fra arbejdsmarkedspensioner, livrenter og ratepensioner indgå i opgørelsen af pensionstillægget til folkepensionen. Det betyder, at en høj årlig pensionsindkomst kan give komfort, men samtidig reducere de offentlige tillæg. Et realistisk billede kræver derfor altid, at du ser på nettotallet efter skat og modregning, ikke kun på bruttobeløbene. Her kan det også være relevant at forholde sig til, hvordan kommende ændringer i pensionsskat og regler påvirker dine valg.

Inflation, afkast og investeringsprofil

En pensionsperiode på 20 til 30 år betyder, at prisudviklingen får stor betydning. Med en årlig inflation på 2 procent stiger priserne omkring 64 procent på 25 år. 100 kr. i dag svarer altså til cirka 164 kr. om 25 år. En fast udbetaling i kroner og ører vil miste købekraft over tid, hvis ikke der er en eller anden form for regulering eller afkast, der følger med.

Pensionsselskaber arbejder ofte med såkaldte livscyklusprodukter, hvor aktieandelen og dermed risikoen er højere i de år, hvor der er lang tid til pension, og gradvis nedtrappes op mod pensionsalderen. Efter pensionsstart kan billedet blive mere individuelt.

Sikre udbetalinger fra folkepension, ATP og livrenter giver et gulv i økonomien. Det kan give mulighed for, at en del af formuen stadig ligger investeret med en vis risiko for at beskytte købekraften. Risikoen skal dog tilpasses, så et kraftigt kursfald lige før eller efter pensionsstart ikke vælter budgettet. Det handler i høj grad om at balancere tryghed og langsigtet afkast, så dine 4 mio. kr. ikke udhules for hurtigt.

Skat, modregning og typiske faldgruber

Skat og modregning gør en stor forskel på, hvor meget du reelt har at leve for.

• Folkepensionens grundbeløb, pensionstillæg og eventuelle supplerende ydelser er skattepligtige indkomster.
• ATP, ratepension og livrente beskattes som personlig indkomst, som det fremgår af information om ATP Ordningen.
• Aldersopsparing udbetales skattefrit, mens afgiften betales ved indbetaling eller omlægning.

Indkomst fra arbejdsmarkedspensioner og andre pensionsudbetalinger påvirker pensionstillægget. Nogle indkomster udløser arbejdsmarkedsbidrag og tæller på en bestemt måde i modregningen. Ægtefællens indkomst indgår også i beregningen efter særlige regler, som gennemgås under beskrivelsen af folkepensionens grundbeløb og pensionstillæg.

Derudover kan formuegrænser for visse ydelser, eksempelvis helbredstillæg og særlige pensionstillæg, have betydning, som det fremgår af satstabellerne for folkepension og supplerende ydelser.

Tre udbredte faldgruber går igen:

1. Fokus på bruttotal i stedet for netto efter skat og modregning.
2. Ignorering af inflation, så købekraften skrumpes mere end forventet.
3. For kort planhorisont i forhold til den statistiske levetid, der blandt andet illustreres i oversigten over restlevetid for pensionister.

Planlægger du samtidig at bruge nye indbetalingsmuligheder, er det også værd at se på, hvordan aldersopsparing, ratepension og livrente spiller sammen, fx under de kommende ændringer for aldersopsparing og nye regler i 2026.

En enkel ramme til at vurdere, om 4 mio. kr. rækker

En overskuelig måde at teste din situation på kunne se sådan ud:

1. Fastlæg ønsket årlig nettoindkomst
   Tag udgangspunkt i nuværende rådighedsbeløb, juster for færre arbejdsudgifter, og læg til til fritid og helbred. Sigt efter et konkret beløb efter skat om måneden.

2. Estimer de offentlige ydelser
   Regn på folkepensionens grundbeløb, et realistisk pensionstillæg og ATP. Brug de aktuelle satser og indkomstgrænser, som fremgår af satserne for folkepension og beskrivelserne af folkepensionens sammensætning.

3. Medregn arbejdsmarkedspension
   Notér forventet livsvarig pension og udbetalingen fra eventuel ratepension. Her kan pensionskassens eller pensionsselskabets egne prognoser hjælpe.

4. Indsæt de 4 mio. kr.
   Beslut en fordeling mellem:

   • livsvarig livrente, som sikrer indkomst resten af livet
   • rate udbetalt over for eksempel 20 til 25 år
   • fri formue til ekstra fleksibilitet og buffer

5. Tag højde for skat og modregning
   Anvend en skønnet skatteprocent på de samlede skattepligtige indkomster og vurder, om pensionstillægget formentlig vil være fuldt, delvist eller helt bortfaldet, ud fra de aktuelle indkomstgrænser for pensionstillæg.

6. Stress-test planen
   Kig på scenarier:

   • lev 5 år længere end forventet
   • lavere afkast end håbet
   • højere bolig eller sundhedsudgifter end i dag

Spørgsmålet er herefter, om 4 mio. kr. giver et robust rådighedsbeløb i de forskellige scenarier, eller om der er behov for enten mere opsparing, længere tid på arbejdsmarkedet eller justeringer i forbruget. I den forbindelse kan du med fordel sammenholde din plan med, hvordan levetid, udbetaling og risikoprofil spiller sammen i en samlet strategi – helt på linje med, når du vurderer din pension i forhold til forventet levetid.

Praktisk tjekliste, inden du beslutter at gå på pension

En konkret liste kan gøre beslutningen mere rolig og gennemarbejdet:

1. Få overblik over alle pensionsordninger
   Log ind på Pensionsinfo for at samle arbejdsmarkedspensioner, eventuelle tidligere ordninger og offentlige ydelser ét sted.

2. Afklar folkepension og ATP
   Kontroller, hvilken folkepensionsalder der gælder for dig, og skøn den forventede folkepension og ATP udbetaling ved den alder.

3. Kortlæg arbejdsmarkedspension
   Notér, hvor stor din livsvarige pension ser ud til at blive, og hvor stor ratepensionen er, samt hvilken udbetalingsperiode, der er sat op.

4. Del de 4 mio. kr. op
   Skil mellem det, der ligger i pensionsordninger, og det, der ligger som fri formue. Tjek også om der findes gamle kapitalpensioner, der er omlagt til aldersopsparing, med særlige afgift- og udbetalingsregler.

5. Fastlæg ønsket levestandard
   Sæt et konkret månedligt rådighedsbeløb efter skat og tjek, hvor stor en del der går til bolig og faste udgifter. Jo mere der er bundet til bolig, jo mindre fleksibelt bliver budgettet.

6. Gennemgå skat og modregning
   Se på, hvordan din valgte udbetalingsstrategi påvirker pensionstillæg og eventuelle supplerende ydelser, med afsæt i reglerne for modregning i pensionstillæg.

7. Tænk levetid konservativt
   Brug de tilgængelige tal for forventet restlevetid som pejlemærke og læg et par ekstra år oveni, som de statistiske oplysninger om levetid for pensionister peger på.

8. Tilpas investeringsprofilen
   Beslut, hvor stor del af din formue der skal stå forholdsvis sikkert, og hvor stor del der fortsat kan investeres med risiko for at bevare købekraften. Husk, at folkepension, ATP og livrenter giver et vist gulv under økonomien.

9. Sørg for en likvid buffer
   Afse en del af formuen til kontanter eller let omsættelige midler til uforudsete udgifter som reparationer, længere sygdomsforløb eller hjælpemidler.

10. Overvej faglig rådgivning
    Inden du endeligt siger jobbet op, kan det være fornuftigt at få en gennemgang hos pensionskasse, bank eller uvildig rådgiver, så skat, modregning og udbetalingsstrategi hænger ordentligt sammen.

Afrunding: Er 4 mio. kr. nok?

Svaret bliver først klart, når dine 4 mio. kr. bliver sat ind i den samlede ramme sammen med folkepension, ATP, arbejdsmarkedspension, forbrug, skat, levetid og inflation. For nogle vil 4 mio. kr. være mere end rigeligt til en tryg og fleksibel pension. For andre kræver det enten et mindre forbrug, lidt længere tid på arbejdsmarkedet eller en anden fordeling mellem livrente, rate og fri formue.

Nøglen ligger i at få et realistisk billede af hele økonomien og de regler, der gælder. Når overblikket først er på plads, bliver spørgsmålet “Kan jeg gå på pension med 4 mio. kr.?” til et mere nuanceret, men til gengæld langt mere brugbart svar: “Hvordan bruger jeg mine 4 mio. kr. klogest, så min pension bliver både tryg og tilpas fri?”