Hæve pensioner: rækkefølgen der mindsker modregning

Den praktiske rækkefølge, når du vil hæve pensioner, er sjældent at starte alle ordninger på samme dato. Den bedste plan skiller årene før folkepension fra årene efter. Har du lav eller ingen arbejdsindkomst før folkepensionsalderen, kan skattepligtig ratepension være relevant dér, fordi du bruger år med lavere personlig indkomst. Billedet ændrer sig fra folkepensionsalderen. Grundbeløb, ATP og eventuel livrente bliver bundlaget, mens ratepensionens årlige rate styrer både skat og pensionstillæg.

Aldersopsparing bør ofte gemmes som buffer til større udgifter, fordi rettidig aldersopsparing ved pensionsalderen er skattefri og holdes uden for pensionstillæggets indkomstgrundlag. Derfor handler rækkefølgen mindre om, hvilken saldo der ser størst ud, og mere om hvilke kroner der tæller som skattepligtig indkomst i det enkelte år.

Hvilken pension skal du typisk hæve først?

Start med at dele pensionstiden i to perioder. Årene før folkepension er skattemæssigt interessante, hvis du er stoppet helt eller delvist med at arbejde. En ratepension eller anden skattepligtig pension kan her udfylde et hul i indkomsten, før pensionstillægget overhovedet indgår i regnestykket. Det kan sænke presset på de senere år, hvor samme ratepension kan reducere pensionstillægget.

Folkepensionsårene har en anden logik. Grundbeløbet, ATP og eventuel livrente bør ses som faste lag i budgettet. Grundbeløbet er en del af folkepensionens to dele, mens ATP typisk kommer oveni som en livsvarig udbetaling. Læsningen af ATP som bundlag er især relevant, fordi ATP også tæller med i pensionstillæggets indkomstgrundlag.

Ratepensionen er derefter den vigtigste reguleringsknap. Den kan fordeles over 10 til 30 år, og en længere udbetalingsperiode giver lavere årlig skattepligtig indkomst. Aldersopsparing og frie midler bør typisk dække udsving: ny bil, boligudgift, hjælp til børn eller et år med højere rejseforbrug. Her kan en buffer spare dig for at hæve ekstra skattepligtig pension i et år, hvor du ligger tæt på en modregningsgrænse.

Denne artikel handler om rækkefølgen. Spørgsmålet om, hvornår dine ordninger tidligst må udbetales, skal afgøres særskilt. Livrente behandles her som et indkomstlag, og detaljer om garanti, restværdi og arv og pension kan ændre den praktiske plan.

Hvilke udbetalinger tæller med i skat og pensionstillæg i 2026?

Tre ting afgør rækkefølgen: skat ved udbetaling, om beløbet tæller i pensionstillægget, og hvor frit du kan vælge beløb og tidspunkt. Pensionstillæggets nedsættelse starter i 2026 ved 99.200 kr. for enlige og 198.800 kr. for gifte eller samlevende, og satserne afhænger af, om din partner er pensionist eller uden pension. De aktuelle pensionstillæggets indkomstgrænser viser også, at egen arbejdsindkomst holdes ude af grundbeløb og pensionstillæg i 2026.

Ratepensionens udbetaling er skattepligtig som personlig indkomst, og ratepensionens udbetaling kan derfor give både almindelig indkomstskat og lavere pensionstillæg. Aldersopsparing er anderledes: Du har ingen fradrag ved indbetaling, og den rettidige udbetaling er skattefri. Derfor bør aldersopsparing sjældent være den første pension, du bruger, hvis du samtidig har skattepligtig pension, der kan flyttes mellem år.

Hvordan lægger du rækkefølgen år for år fra din udbetalingsalder?

En god hæverækkefølge laves som en kalender, år for år. Den samme saldo kan give meget forskellige resultater, alt efter om udbetalingen falder før eller efter folkepension, sammen med løn, eller i et år med lavere forbrug. Brug gerne PensionsValgs pensionsberegner til at teste tallene med din egen ATP, ratepension, civilstatus og forventede forbrug.

1. Find den tidligste pensionsudbetalingsalder for hver ordning. Reglerne i 2026 afhænger af oprettelsestidspunktet: Ordninger fra 1. januar 2018 følger som udgangspunkt treårsreglen, ordninger fra 1. maj 2007 til 31. december 2017 følger femårsreglen, og ældre ordninger kan ofte have ret til udbetaling fra 60 år. Det er aftaletidspunktet, der styrer pensionsudbetalingsalderen efter oprettelsestidspunkt.
2. Placér folkepensionsalder og ATP start i samme kalender. ATP bør skrives ind som fast årlig indkomst, selv om beløbet kan virke mindre end de private pensioner.
3. Del alle udbetalinger i skattepligtige og skattefri beløb. Ratepension, livrente og ATP hører til den skattepligtige side. Aldersopsparing hører til den skattefri side ved rettidig udbetaling.
4. Skriv forventet arbejdsindkomst ind for hvert år. Arbejdsindkomst ændrer skatten, og den kan ændre den personlige tillægsprocent, selv om den holdes ude af folkepensionens grundbeløb og pensionstillæg. Netop derfor er skiftende indkomst et centralt punkt.
5. Beregn pensionstillæg efter civilstatus. Enlig, samlevende med pensionist og samlevende med partner uden pension har forskellige grænser og nedsættelsesprocenter.
6. Vælg ratepensionens udbetalingslængde. Reglerne for indbetaling til ratepension viser også 2026 loftet på 68.700 kr., men ved udbetaling er længden fra 10 til 30 år det vigtige valg. Ti år giver høj årlig indkomst. Tyve eller tredive år kan give mindre modregning.
7. Reservér aldersopsparing til de ujævne år. Bilen, taget, flytningen eller et stort familiearrangement passer bedre til en skattefri buffer end til en ekstra stor ratepension.
8. Regn om ved ændret civilstatus, partnerens pensionering, salg af bolig, ny arbejdsindkomst eller beslutning om udskudt pension. En rækkefølge er en årsplan, ikke en engangsbeslutning.

Hvad betyder 60.000 kr. eller 120.000 kr. i ratepension for pensionstillægget?

Her er et konkret eksempel for en enlig folkepensionist i 2026. Forudsætningerne er en gennemsnitlig ATP på 17.340 kr. årligt fra 2026 og ingen anden relevant indkomst end ATP og ratepension. ATP beløbet følger den forhøjede ATP fra 2026, og grænsen for pensionstillægget for enlige er 99.200 kr. i 2026.

Første variant er 120.000 kr. i årlig ratepension:

Regnestykket er 137.340 kr. trukket fra 99.200 kr., hvilket giver 38.140 kr. over grænsen. Pensionstillægget kan derefter sættes ned med 30,9 procent af 38.140 kr., altså cirka 11.785 kr. årligt før almindelig skat.

Den samme person med 60.000 kr. i årlig ratepension får et andet resultat. ATP på 17.340 kr. plus ratepension på 60.000 kr. giver 77.340 kr. i relevant indkomst. Beløbet ligger under grænsen på 99.200 kr. for enlige i 2026, så denne indkomst alene udløser ingen reduktion af pensionstillægget. Forskellen mellem 60.000 kr. og 120.000 kr. i årlig ratepension er derfor mere end skat. Den kan også være et spørgsmål om, hvor meget pensionstillæg du bevarer.

Hvornår bør du bryde hovedreglen og hæve i en anden rækkefølge?

Standardrækkefølgen holder bedst, når du har lav arbejdsindkomst, et reelt behov for udbetaling og et pensionstillæg, der stadig kan bevares. Andre situationer kræver en omvendt plan. Matrixen viser de vigtigste vendepunkter.

Skattegrænserne for mellemskat, topskat og toptopskat betyder især meget for dig, der arbejder videre efter folkepensionsalderen. En lønmodtager med høj indkomst kan få en dårlig kombination af løn, ratepension og eventuel livrente i samme år. Her kan aldersopsparing være den reneste buffer, fordi den løser likviditetsbehovet uden at øge personlig indkomst.

Tiårsreglen for aldersopsparing er et klassisk overset vendepunkt. Har du højst syv år til folkepensionsalderen, kan loftet være 64.200 kr. i 2026, men udbetaling fra ratepension eller livsvarig pension kan reducere loftet til 9.900 kr., hvis betingelserne er opfyldt efter aldersopsparingens 2026 regler. En 64-årig med folkepensionsalder 67 år kan derfor ødelægge tre års høje aldersopsparingsindbetalinger ved at starte ratepension for tidligt.

Partnerens status er lige så praktisk. To personer kan have samme pensioner, men forskellig rækkefølge, fordi den ene bor alene, mens den anden bor med en partner uden pension. Rækkefølgen bør derfor følge husstanden, og ændringer i bolig, samliv og arbejdsindkomst bør regnes ind samme år.

Hvilke fejl gør rækkefølgen dyrere?

Et klassisk fejltrin er at glemme ATP i pensionstillæggets indkomstgrundlag. Beløbet er mindre end mange private pensioner, men det ligger nederst i beregningen og kan være nok til at skubbe en ratepension over grænsen.

Aldersopsparing bruges også ofte for tidligt. Det fjerner den mest fleksible buffer til de år, hvor ekstra skattepligtig pension vil koste både skat og pensionstillæg. Ratepension startes tilsvarende ofte over en kort periode, fordi standardvalget føles enkelt. Test 10, 20 og 30 år, før du accepterer den første plan.

Frie midler bør med i beregningen. Renter, positiv kapitalindkomst og visse aktieindkomster kan påvirke pensionstillægget. Personlig tillægsprocent er et andet regnestykke end pensionstillægget, og den styrer blandt andet ældrecheck, helbredstillæg og varmetillæg. Grænserne for personlig tillægsprocent er i 2026 lavere end mange forventer.

Hævning før pensionsudbetalingsalderen kan blive dyrt. Afgiften er i 2026 60 procent for ratepension, ophørende livrente og livrente, 20 procent for aldersopsparing og supplerende engangssum samt 52 procent for kapitalpension, når hovedreglen om afgifter ved tidlig hævning rammer. Din næste opgave er derfor enkel: Skriv hvert år op med ATP, ratepension, livrente, aldersopsparing, frie midler og civilstatus, og vælg rækkefølgen ud fra årets samlede indkomst.