For mange føles arv og pension som noget, man ordner en gang langt ude i fremtiden. Alligevel afgør dine valg i dag, hvem der faktisk får udbetalt pengene, hvis du går bort. Pensionsordninger følger som udgangspunkt begunstigelsen og går uden om dødsboet. Et testamente bestemmer ikke, hvem der får selve udbetalingen fra pensionen. Det giver ro at have styr på det nu.
Kort overblik: Hvem får pengene fra pensionen
- Begunstigelse styrer udbetalingen. Du kan indsætte én eller flere modtagere på hver ordning. Udbetalingen går uden om boet.
- Har du ikke valgt begunstiget, bruger selskaber typisk “nærmeste pårørende” i denne rækkefølge: ægtefælle, samlever, livsarvinger, arvinger efter testamente og til sidst arvinger efter arveloven. Samlever kræver mindst 2 år med fælles bopæl eller fælles barn.
- Samlevende arver ikke efter arveloven. Ønsker du at sikre din samlever ud over pensionsudbetalinger, kræver det et testamente ved siden af.
- Tjenestemandspension har ikke begunstigelse. Der kan være ægtefællepension efter reglerne, men normalt ikke samleverpension.
Mini-case
Mini-case: Anna og Jens har boet sammen i 18 måneder uden fælles børn. Jens dør og har ikke valgt begunstiget. “Nærmeste pårørende” når ikke til Anna, fordi samlivet ikke har varet 2 år. Pengene går videre til Jens’ livsarvinger, typisk børn. Der kommer ingen udbetaling til Anna fra hans pensionsordninger, medmindre han var gift eller havde valgt hende udtrykkeligt.
Overblik over ordninger ved dødsfald
| Ordning | Hvem får pengene | Skat/afgift | Særligt |
|---|---|---|---|
| Ratepension og livrente | Begunstigede. Uden valg typisk “nærmeste pårørende” | Ægtefælle/samlever/børn under 24 år: personlig indkomst. Andre modtagere eller engangssum: 40 % afgift | Udbetaling går uden om boet |
| Aldersopsparing/alderforsikring | Begunstigede | Afgifts- og skattefri, også ved død | Udbetaling går uden om boet |
| ATP livslang pension | Stopper ved død | – | Særskilte engangsbeløb kan følge med, jf. nedenfor |
| ATP engangsbeløb til ægtefælle/samlever | Ægtefælle/samlever, hvis betingelser er opfyldt | 40 % statsafgift tilbageholdes | Standard 75.000 kr. før afgift, nedtrappes efter folkepensionsalder og bortfalder 5 år efter. Krav om mindst 2 års fulde ATP-indbetalinger efter 1.1.2002 |
| ATP engangsbeløb til børn | Hvert barn under 21 år, hvis død før ATP-udbetalingsstart | Udbetales efter ATP’s regler | 50.000 kr. pr. barn |
| Folkepension/førtidspension | Stopper ved død | – | Efterlevende, der selv er folkepensionist/førtidspensionist, kan få efterlevelsespension i op til 3 måneder |
| Tjenestemandspension | Ingen begunstigelse | – | Ægtefællepension kan udbetales efter reglerne. Samlever dækkes normalt ikke |
| Kontosikring i arbejdsmarkedspension | Begunstigede | Efter ordningens regler | Kan sikre, at opsparede midler tilfalder efterladte efter død, også efter udbetalingsstart, afhængigt af ordningen |
Nærmeste pårørende og samleverstatus i praksis
“Nærmeste pårørende” er en standardløsning, der passer mange. Den opdaterer automatisk, hvis du gifter dig. Samlevende bliver kun omfattet som nærmeste pårørende, når I har haft fælles bopæl i mindst 2 år eller har fælles barn. Højesteret har slået fast, at samlever kræver faktisk fælles bopæl. Midlertidig fraflytning kan betyde, at samlivet anses for ophørt, og så falder samleverstatus bort. Ændringer i selskabernes formuleringer af “nærmeste pårørende” kan desuden ikke træde i kraft ved stiltiende accept. Der kræves en aktiv tilkendegivelse.
Sammenbragte familier
Livsarvinger er biologiske børn, børnebørn og oldebørn. Stedbørn er ikke livsarvinger. Ønsker du at tilgodese stedbørn via pensionen, kræver det, at de bliver navngivne begunstigede. Standard “nærmeste pårørende” rammer let skævt her, særligt når samlivet er nyt, eller når der ikke er fælles børn.
Skat, statsafgift og boafgift i hovedtræk
- Ratepension og livrente: Udbetaling til ægtefælle, samlever eller børn under 24 år beskattes som personlig indkomst hos modtageren. Vælger modtager en engangsudbetaling, eller ligger modtager uden for den personkreds, udløses 40 % afgift.
- Aldersopsparing: Udbetales afgifts- og skattefrit, også ved død.
- ATP’s engangsbeløb: 40 % statsafgift tilbageholdes ved udbetalingen.
- Boafgift: Gælder arv i boet, ikke udbetalinger, der går direkte til begunstigede. Ægtefæller betaler 0 %. Nær familie betaler 15 % af det, der ligger over bundfradraget på 346.000 kr. i 2025. Øvrige modtagere kan udløse yderligere 25 %. Boafgift spiller først ind, hvis midlerne ender i boet.
ATP ved død i korte træk
En ægtefælle eller samlever kan få et ATP-engangsbeløb på 75.000 kr. før afgift. Beløbet nedtrappes med 15.000 kr. pr. år fra året efter, du når folkepensionsalderen, og bortfalder helt 5 år efter. Der tilbageholdes 40 % i statsafgift. Der skal være indbetalt fuldt til ATP i mindst 2 år efter 1. januar 2002. Hvert barn under 21 år kan modtage 50.000 kr., hvis dødsfaldet sker, før ATP-udbetalingen er startet. Registrering af samlever hos ATP eller i selskabets systemer gør sagsbehandlingen lettere for de efterladte.
Ægteskab, skilsmisse og gamle policer
Et bryllup, et barn, et brud eller en flytning ændrer ofte, hvem du ønsker som modtager. 32.861 par blev gift i 2024, og netop den slags livsændringer er gode anledninger til at tjekke begunstigelser. En navngiven tidligere ægtefælle står som begunstiget, indtil du selv ændrer det. Gamle policer kan have en anden definition af “nærmeste pårørende”, særligt hvis de er oprettet før 1. januar 2008. Et hurtigt tjek kan forebygge uønskede udbetalinger.
Brug for at tale om din pension? Det er gratis og uforpligtende
Tjenestemandspension kræver ekstra opmærksomhed
Der kan ikke indsættes begunstiget. Ordningen rummer typisk en ægtefællepension, hvis betingelserne er opfyldt, men samleverpension findes normalt ikke. Samlevende bør derfor være særligt opmærksomme på øvrige ordninger, testamente og eventuelt en arbejdsmarkedspension med dækninger ved død.
Særeje og båndlæggelse
Pensionsudbetalinger kan gøres til modtagerens særeje eller båndlægges via erklæring hos pensionsselskabet. Det kan beskytte mod deling eller forbrug hos modtageren, men giver mindre fleksibilitet. Valget skal fremgå af begunstigelseserklæringen.
Kontosikring
Nogle arbejdsmarkedspensioner giver mulighed for kontosikring. Det kan betyde, at resterende opsparing tilfalder de efterladte ved død, selvom løbende udbetalinger ellers stopper. Reglerne varierer mellem selskaber og ordninger.
Trin for trin: Sådan sikrer du, at de rigtige får pengene
- Log ind på PensionsInfo og få samlet overblik over dine ordninger. Notér, hvem der står som begunstiget på hver ordning.
- Gå videre til hvert pensionsselskabs selvbetjening. Tjek begunstigelsen på policeniveau og opdater ved behov.
- Vælg standard “nærmeste pårørende” eller navngivede begunstigede. Sammenbragte familier, korte samliv eller særlige ønsker taler ofte for navngivning.
- Vælg udbetalingsform for efterladte. Rater kan være skattemæssigt gunstige for ægtefælle/samlever/børn under 24 år. Engangssum udløser 40 % afgift, men kan give enkel og hurtig likviditet.
- Registrér samlever hos pensionsselskab og ATP, hvis I opfylder kravene. Det mindsker risiko for afslag eller forsinkelse.
- Overvej særeje eller båndlæggelse af udbetalingen, hvis du vil beskytte beløbet hos modtageren.
- Se på særlige ordninger som tjenestemandspension og kontosikring. Dæk samlever og stedbørn via andre ordninger eller begunstigelser, hvis det er relevant.
- Sæt faste anledninger for gennemgang: nyt barn, nyt job, samliv, ægteskab, skilsmisse, rund fødselsdag eller væsentlige ændringer i helbred og økonomi.
Tommelfingerregler, der hjælper i hverdagen
- Ingen aktiv begunstigelse betyder som udgangspunkt “nærmeste pårørende”. Samlever tæller først efter 2 år med fælles bopæl eller ved fælles barn.
- Stedbørn får ikke udbetalinger som livsarvinger. Navngiv dem, hvis de skal tilgodeses via pensionen.
- Alderopsparing udbetales skatte- og afgiftsfrit, også ved død.
- Ratepension/livrente til ægtefælle, samlever eller børn under 24 år beskattes som personlig indkomst hos modtageren. Engangssum eller udbetaling til andre udløser 40 % afgift.
- Boafgift rammer arv, der går i boet. Udbetalinger direkte til begunstiget er uden for boet.
- Kortvarige pauser i samlivet kan fjerne samleverstatus, hvis samlivet anses for ophørt. Dokumentér bopæl og hold begunstigelsen opdateret.
Typiske faldgruber
- Troen på at testamentet bestemmer alt. Pensionsudbetalinger følger begunstigelsen.
- Antagelsen om, at samlever automatisk er sikret. Uden 2 års fælles bopæl eller fælles barn går udbetalingen videre i rækken.
- Glemte stedbørn. Sammenbragte børn kræver navngivning.
- Gammel police uden opdatering. “Nærmeste pårørende” kan betyde noget andet på ældre ordninger.
- Navngiven eks står stadig inde. Skilsmisse ændrer ikke begunstigelser automatisk.
- Selskabsbreve, der ændrer vilkår, uden din aktive accept. Højesteret kræver en klar tilkendegivelse.
Opsummering
Begunstigelsen styrer, hvem der får udbetalingerne fra dine pensionsordninger. Standard “nærmeste pårørende” er enkel og rammer rigtigt i mange familier, men samlevende uden 2 års fælles bopæl, stedbørn og tjenestemandspensioner kræver aktivt valg. Skat og afgifter ved død adskiller sig mellem ordninger, og ATP har særlige regler med engangsbeløb, nedtrapning og statsafgift. Et samlet tjek via PensionsInfo og en systematisk gennemgang i dine pensionsselskaber giver klarhed. Sæt dine ønsker på skrift, registrér samlever, vælg udbetalingsform med skat for øje og overvej særeje eller båndlæggelse, hvis det passer til familiens behov.
Vil du have en uforpligtende og uvildig gennemgang af dine pensionsmuligheder, kan du altid kontakte vores samarbejdspartner PensionsEksperten via vores nedenstående formular.
