Når folkepensionen nærmer sig, fylder tallene hurtigt meget: grundbeløb, pensionstillæg, ældrecheck, helbredstillæg og varmetillæg. Midt i alt dette dukker et tal op, som mange snubler over: personlig tillægsprocent. Tallet står i brevet fra Udbetaling Danmark, men konsekvenserne for økonomien i hverdagen er ofte uklare. Her får du en rolig gennemgang af, hvad den personlige tillægsprocent betyder, hvordan den hænger sammen med dine øvrige pensioner og indkomster, og hvad du selv kan være opmærksom på.
Først: Hvad er det for nogle penge, vi taler om?
Folkepensionen består grundlæggende af to dele: et fast grundbeløb og et indkomstafhængigt pensionstillæg. I 2026 ligger grundbeløbet på 7.544 kr. om måneden før skat for både enlige og gifte/samlevende. Pensionstillægget kan i 2026 højest være 8.729 kr. om måneden for enlige og 4.467 kr. for gifte eller samlevende.
Grundbeløbet afhænger primært af din egen arbejdsindkomst. Pensionstillægget afhænger i høj grad af både din egen og en eventuel ægtefælles eller samlevers indkomst, herunder pensioner, renter og investeringer. Ud over selve folkepensionen findes der en række tillæg som helbredstillæg, varmetillæg og ældrecheck. Netop her spiller den personlige tillægsprocent en central rolle.
Hvis du vil se, hvordan disse elementer samlet påvirker din økonomi som pensionist, kan det være en hjælp at læse om hvordan folkepensionen bliver beregnet og hvilke faktorer, der typisk ændrer din udbetaling.
Hvad er personlig tillægsprocent?
Den personlige tillægsprocent er et tal mellem 0 og 100, som Udbetaling Danmark beregner på baggrund af din og eventuel ægtefælles indkomst ud over social pension. Social pension dækker blandt andet folkepension, førtidspension og seniorpension. Selve folkepensionens grundbeløb og pensionstillæg tæller derfor ikke med i indkomsten til netop denne beregning.
Tillægsprocenten bruges som et redskab til at fastsætte størrelsen på indkomstafhængige ydelser. Den har betydning for blandt andet helbredstillæg og varmetillæg og kan i praksis være forskellen på en mærkbar økonomisk hjælp og ingenting. Står der 100 procent, får du fuldt beregnet tillæg, hvis du i øvrigt opfylder betingelserne. Står der 0, er retten til disse tillæg som udgangspunkt væk.
Den personlige tillægsprocent er altså ikke et tillæg i sig selv, men et nøgletal, der bruges på tværs af flere ydelser.
Overvejer du, hvordan din samlede pension skal sammensættes gennem livet, kan det være nyttigt at sætte din tillægsprocent i perspektiv i forhold til planlægning af udbetaling af pension gennem livet og balancen mellem offentlige ydelser og egne midler.
Brug for at tale om din pension? Det er gratis og uforpligtende
Hvilke indkomster tæller med – og hvilke gør ikke?
Indkomstgrundlaget til den personlige tillægsprocent omfatter typisk:
- arbejdsindkomst, løn og overskud af selvstændig virksomhed
- arbejdsmarkedspension og tjenestemandspension, når de udbetales
- private pensionsordninger, der udbetales
- kapitalindkomst, for eksempel renter og kursgevinster
- aktieindkomst, for eksempel aktieudbytter og avancer
Folkepensionens grundbeløb og pensionstillæg indgår derimod ikke i denne beregning. Visse skattefri ydelser tæller heller ikke med. Likvid formue i banken, aktier og obligationer indgår som udgangspunkt ikke direkte i selve tillægsprocenten, men spiller en stor rolle for specifikke ydelser som ældrecheck og helbredstillæg, hvor der findes formuegrænser.
Hvis du er i tvivl om, hvordan dine forskellige indkomster samlet påvirker dine ydelser, kan du med fordel kombinere denne viden med en gennemgang af de lagdelte skatteregler på pension og de ændringer, der kommer i 2026.
Sådan spiller ægtefælle eller samlever ind
Reglerne tager udgangspunkt i husstandens samlede økonomi. Samlevende har siden 1999 været ligestillet med gifte i den forstand, at indtægter fra en samlever tæller med på linje med en ægtefælles i beregningen af både pensionstillæg og personlig tillægsprocent. Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering beskriver denne ligestilling tydeligt.
Indkomster fra ægtefælle eller samlever, for eksempel privat pension, tjenestemandspension, kapitalindkomst og aktieindkomst, indgår derfor i indkomstgrundlaget. I en del situationer ser Udbetaling Danmark dog bort fra ægtefællens indkomst ved personligt arbejde, når den personlige tillægsprocent beregnes. Fokus i beregningen flytter sig i stedet over imod andre indkomster som pensioner og investeringer. Præcis udmøntning afhænger af de konkrete regler og den ydelse, der beregnes.
For mange par kan det være relevant at sammenholde dette med, hvad man hver især kan forvente i udbetaling fra folkepensionen, så I samlet kan vurdere husstandens økonomi.
Hvor går grænsen for fuld personlig tillægsprocent?
Tillægsprocenten starter som udgangspunkt på 100, når indkomsten ud over social pension ligger under nogle fastsatte årlige grænser. Disse grænser varierer, afhængigt af om du er enlig eller gift/samlevende, og reguleres en gang om året.
Som pejlemærke beskriver STAR, at et pensionistpar i 2024 tilsammen kan have indkomst ud over social pension på op til 69.400 kr. om året, før den personlige tillægsprocent sættes ned. Et nyere eksempel fra borger.dk viser en grænse på 70.600 kr. for et ægtepar i 2026. Ligger den relevante indkomst over grænsen, reduceres tillægsprocenten gradvist efter reglerne, indtil den i yderste fald ender på 0.
En vigtig konsekvens er, at selv forholdsvis moderate ekstra indkomster kan få betydning. Borger.dk viser fx et ægtepar, hvor den samlede indkomst ud over pension er 105.000 kr. Grænsen for fuld tillægsprocent er 70.600 kr. Forskellen på 34.400 kr. udløser en nedsættelse af tillægsprocenten, som igen mindsker størrelsen på blandt andet helbredstillæg og varmetillæg. Den præcise beregningsformel ligger i lovgivningen og fremgår ikke i detaljer i de generelle beskrivelser.
Vil du forstå de kommende års ændringer og deres betydning for netop din indkomst, kan du læse nærmere om regler og skat på folkepension i 2026 og de pensionsforandringer, der træder i kraft.
Hvad påvirker hvad? En enkel oversigt
Det kan hjælpe at skille de forskellige dele af systemet fra hinanden. Tabellen her forenkler de centrale sammenhænge.
| Ydelse / tal | Hvad påvirker? | Hvad påvirker ikke direkte? |
|---|---|---|
| Grundbeløb | Egen arbejdsindkomst | Ægtefælles indkomst, kapitalindkomst, formue |
| Pensionstillæg | Egen og ægtefælles samlede indkomster ud over visse grænser | Formue |
| Personlig tillægsprocent | Samlet indkomst ud over social pension for dig og evt. ægtefælle/samlever | Selve folkepensionen, ældrecheck, fødevarecheck |
| Ældrecheck og helbredstillæg | Indkomst, personlig tillægsprocent og likvid formue | Selve størrelsen på grundbeløbet |
Helbredstillæg og ældrecheck kræver både en vis personlig tillægsprocent og, for mange, at den samlede likvide formue ikke overstiger en fastsat grænse. I nyere satser ligger den typisk omkring 108.000 kr. for pensionisten og eventuel ægtefælle tilsammen. Formuegrænsen reguleres løbende.
Hvorfor betyder privat pension og investeringer så meget?
En udbredt misforståelse går på, at det primært er lønarbejde efter pensionsalderen, der “ødelægger” tillæg og pensionstillæg. Både analyser fra Ældre Sagen og de officielle regler viser et andet billede. Privat og livsvarig pension, tjenestemandspension og kapital- og aktieindkomst trækker tungt i både pensionstillægget og den personlige tillægsprocent.
Omkring 40 procent af folkepensionisterne har i en nyere opgørelse fået reduceret pensionstillæg, blandt andet på grund af ekstra indkomst fra pensioner og formueafkast. Den type indkomst kan også sænke tillægsprocenten, så helbredstillæg og varmetillæg bliver lavere eller bortfalder.
Konklusionen bliver, at selv en tilsyneladende komfortabel privat pension kan have en bagside, hvis forventningerne til offentlige tillæg ikke er afstemt med reglerne. Overblik over hele økonomien giver et mere realistisk billede end fokus på et enkelt tal på pensionsoversigten.
Har du allerede en privat pensionsopsparing og investeringer, kan det være en god idé at kombinere denne viden med de muligheder, der findes i online værktøjer til beregning af pension og eventuelt en gennemgang via en pensionsberegner.
Arbejde efter folkepensionsalderen: gevinst og modregning
Arbejde efter folkepensionsalderen kan give ekstra fleksibilitet og et økonomisk løft. Ud over løn kan man i en periode opnå en skattefri seniorpræmie, hvis timetallet og betingelserne er opfyldt. Seniorpræmien udgør eksempelvis 60.993 kr. i 2025 for første år og 56.327 kr. i 2026.
Samtidig påvirker arbejdsindkomsten både grundbeløb, pensionstillæg og personlig tillægsprocent. Grundbeløbet kan blive sat ned eller helt bortfalde ved høj arbejdsindkomst. Pensionstillægget bliver gradvist lavere ved stigende indkomster, både for enlige og for gifte eller samlevende. Systemet er indrettet, så ekstra arbejde samlet set typisk stadig giver et plus, men gevinsten bliver mindre, når tillæg reduceres. STAR’s vejledning om arbejde og folkepension beskriver dette samspil mere detaljeret.
Hvis du samtidig planlægger, hvornår dine egne pensionsordninger skal begynde at udbetale, kan du med fordel have øje for samspillet mellem løn, pension og skat ved at tænke det sammen med din overordnede strategi for udbetaling af pension.
Formue, ældrecheck og engangsydelser
Likvid formue som indestående i bank, aktier og obligationer har ikke direkte betydning for hverken grundbeløb, pensionstillæg eller den personlige tillægsprocent. Den spiller derimod en afgørende rolle for nogle af de supplerende ydelser.
For ældrecheck og helbredstillæg gælder, at den likvide formue som udgangspunkt skal ligge under en bestemt grænse, der reguleres årligt og ligger omkring de 108.000 kr. i nyere satser. Derudover findes engangsydelser som fødevarecheck 2026, hvor en likvid formue under 350.000 kr. pr. 31. december 2025 er en betingelse. Disse ydelser påvirker ikke den personlige tillægsprocent og indgår typisk ikke i beregningen af andre tillæg.
Forestillingen om, at “høj formue automatisk fjerner pensionen”, rammer derfor ved siden af. Formuen kan udelukke særlige tillæg, men grundbeløb og pensionstillæg afhænger af indkomst, ikke formuen i sig selv.
Systemets styrker og svagheder set fra pensionistens stol
Systemet med personlig tillægsprocent har nogle klare politiske formål. Tillæg målrettes pensionister med lav eller moderat indkomst, og nedtrapningen sker gradvist i takt med stigende indkomst. Det mindsker risikoen for, at få ekstra tusind kroner i indkomst udløser et brat tab af et helt tillæg. Husstandens samlede økonomi indgår desuden i vurderingen, når ægtefælles eller samlevers indkomst tæller med.
Fra pensionistens side fremstår billedet mindre enkelt. Ældre Sagen peger på, at samspillet mellem folkepension, pensionstillæg, personlig tillægsprocent, ældrecheck og formueregler kan være vanskeligt at gennemskue. Systemet bygger både på løbende oplysninger og på SKATs årsopgørelser, som først ligger klar efter indkomståret. Det kan føre til efterreguleringer og krav om tilbagebetaling, hvis indkomsten har ændret sig uden at blive oplyst rettidigt.
Selve beregningen af den personlige tillægsprocent beskrives kun delvist i de offentlige vejledninger. De tekniske formler ligger primært i lovtekster og administrative vejledninger. Konsekvensen er, at de fleste pensionister må nøjes med at forstå retningen: mere indkomst ud over social pension giver lavere tillægsprocent. Det præcise kroner og øre beløb er sværere at forudsige.
Her kan et samlet økonomisk overblik over pension og skat være en hjælp, blandt andet ved at se din folkepension i sammenhæng med andre indtægter som beskrevet i vores guides om beregning af folkepension og skat på pension efter 2026.
Typiske faldgruber i praksis
Flere tilbagevendende misforståelser går igen i rådgivning og analyser:
- personlig tillægsprocent forveksles med pensionstillæg
- formue antages at reducere selve folkepensionen
- ægtefælles eller samlevers indkomst undervurderes i betydning
- ændringer i indkomst meldes for sent, hvilket udløser efterregulering
- reglerne for arbejdsindkomst blandes sammen med reglerne for andre indkomster
Samtidig viser en opgørelse over supplerende ydelser til ældre, at kun en mindre andel modtager en kombination af flere tillæg som ældrecheck, varmetillæg og mediecheck. En del har så høj indkomst eller formue, at de står helt uden disse ydelser, selv om de stadig får grundbeløbet og eventuelt et reduceret pensionstillæg.
Hvad kan du selv gøre?
Den personlige tillægsprocent er ikke noget, du ansøger om. Tallet fremgår af dine årlige eller løbende meddelelser fra Udbetaling Danmark og ændrer sig, når din økonomi ændrer sig mere end midlertidigt. Du kan få mere styr på situationen ved at:
- læse brevet fra Udbetaling Danmark grundigt og notere tillægsprocenten
- holde øje med større ændringer i løn, pensionsudbetalinger og afkast
- oplyse ændringer i indkomst og adresseforhold så hurtigt som muligt
- bruge de vejledende værktøjer som pensionsberegnere på borger.dk og dine samlede oplysninger på PensionsInfo
En enkel tommelfingerregel kan hjælpe i planlægningen: Hver gang den samlede indkomst ud over social pension stiger, særligt fra pensioner og investeringer, skal du forvente lavere pensionstillæg og lavere personlig tillægsprocent på sigt. Det betyder ikke, at opsparing eller arbejde er en dårlig idé, men det ændrer fordelingen mellem offentlige ydelser og egen indkomst.
Hvis du vil se, hvordan ændringer i indkomst og udbetalinger kan slå igennem i kroner og øre, kan du med fordel kombinere denne regel med en konkret beregning af din pension via en pensionsberegner og de øvrige værktøjer, vi stiller til rådighed.
Afrunding
Personlig tillægsprocent lyder teknisk, men rummer et meget konkret spørgsmål: hvor stor hjælp får du til udgifter som varme og helbred, når folkepensionen er begyndt at tikke ind hver måned. Tallene i systemet bevæger sig fra år til år, både for satser, grænser og regler, men grundlogikken består. Indkomst ud over social pension trækker ned i tillægsprocent og tillæg, mens lav eller moderat indkomst giver adgang til flere ydelser, sommetider afhængigt af formuen.
Et roligt overblik over egne indkomster, pensioner og formue giver bedre mulighed for at vurdere, om økonomien som pensionist hænger, og om forventningerne til helbredstillæg, varmetillæg og ældrecheck ligger realistisk. Det løser ikke alle komplikationer, men gør samtalen med myndigheder, bank eller rådgiver mere konkret og mindre præget af overraskelser.
