Ægtefællepension er en løbende udbetaling til en efterlevende partner, som har ret efter pensionsordningen. Børnepension er en løbende udbetaling til et berettiget barn og ophører efter ordningens aldersvilkår. Begge ydelser kan give familien indkomst efter et dødsfald, men de findes kun, når en pensionsaftale eller reglerne om tjenestemandspension giver ret til dem.
ATP er anderledes. Afdødes livslange ATP-pension ophører ved døden. En berettiget ægtefælle, samlever eller et barn kan i stedet få et engangsbeløb. Familien overtager altså ikke de udbetalinger, afdøde selv fik. Den forskel har betydning, hvis du prøver at vurdere, hvor længe familien kan klare sine faste udgifter.
Det afgørende er derfor udbetalingsformen i hver ordning: Kommer pengene løbende, eller kommer de én gang? Dækningerne i pensioner ved dødsfald kan være forskellige, selv om alle står under den samme persons pensionsoverblik.
Hvem har ret til ægtefællepension og børnepension?
Ægtefællepension begynder efter den forsikredes død og går til en berettiget efterlevende ægtefælle eller registreret partner. Nogle ordninger kan også give en samlever en løbende pension. Børnepension går til et berettiget barn og kan i visse ordninger også omfatte stedbørn. De to ydelser er adskilte rettigheder. Et barn kan derfor have en dækning, selv om partnerens dækning ser anderledes ud. Skattereglerne beskriver ægtefællepension, samleverpension og børnepension som løbende pensioner.
| Ordning og mulig modtager | Udbetaling | Hvad afgør retten? |
|---|---|---|
| Privat pension eller arbejdsmarkedspension: ægtefælle eller partner | Løbende ægtefællepension eller samleverpension | Den konkrete forsikring og dens vilkår |
| Privat pension eller arbejdsmarkedspension: barn | Løbende børnepension | Dækningen, barnets tilknytning til afdøde og aftalens vilkår |
| Tjenestemandspension: ægtefælle eller registreret partner | Løbende ægtefællepension | Reglerne for tjenestemandspension og betingelserne for ægteskabet |
| Tjenestemandspension: barn | Løbende børnepension | Reglerne om børn og eventuelt forsørgede stedbørn |
| ATP: ægtefælle eller berettiget samlever | Engangsbeløb | ATP’s særskilte betingelser |
| ATP: berettiget barn | Engangsbeløb | ATP’s regler om barnet og afdødes indbetalinger |
En privat pension kan indeholde både løbende efterladtepension og en forsikring, der udbetaler et beløb på én gang. Ordene på oversigten skal derfor læses sammen med aftalen. En livrente ved dødsfald kan eksempelvis have en særskilt sikring, hvis udbetaling afhænger af dens vilkår. Forsikringen i pensionsordningen fortæller mere om, hvorfor udbetaling ved død varierer. Barnets slutalder, skatten og forholdet til dødsboet kræver hver sin kontrol.
Kan en samlever få ægtefællepension?
En samlever kan få løbende pension fra en privat ordning, hvis ordningen dækker samlevere, og betingelserne er opfyldt. Aftalen kan kalde ydelsen samleverpension og give den andre vilkår end ægtefællepension. Fælles adresse fortæller derfor ikke i sig selv, hvilken pension partneren har ret til.
Tjenestemandspension følger en anden regel. En samlever får ingen ægtefællepension alene på grund af samlivet, uanset hvor længe det har varet. Også en ægtefælles ret afhænger af betingelser for, hvornår ægteskabet blev indgået. En registreret partner sidestilles som udgangspunkt med en ægtefælle efter tjenestemandsreglerne. Reglerne for tjenestemandspension skelner mellem disse forhold.
Brug for at tale om din pension? Det er gratis og uforpligtende
ATP kan give en berettiget samlever et engangsbeløb. Reglerne gældende i 2026 stiller blandt andet krav til samlivet, og en registrering af samleveren kan lette afklaringen. Har registreringen manglet, kan samleverens ret stadig undersøges efter dødsfaldet.
Er ATP’s børnebeløb egentlig børnepension?
Nej. En børnepension giver barnet udbetalinger over en periode. ATP’s børnebeløb bliver udbetalt én gang til et berettiget barn. Begge ydelser udspringer af et dødsfald, men de dækker familiens udgifter på forskellig måde. Et engangsbeløb kan bruges straks; en løbende børnepension giver indkomst frem til den slutalder, som gælder for ordningen.
ATP’s egen livslange pension tilhører medlemmet, mens medlemmet lever. Familien overtager den ikke. Efter ATP’s regler om udbetaling ved dødsfald kan biologiske og adopterede børn få engangsbeløb, når betingelserne er opfyldt. Sammenbragte børn er ikke omfattet af ATP’s børnebeløb.
Reglerne gældende i 2026 for bidrag efter 1. januar 2002 omfatter børn under 21 år. Afdøde skal have været medlem af ATP i mindst to år efter denne dato og have betalt bidrag svarende til mindst to fulde års indbetalinger. Bidrag fra tiden før 1. januar 2002 følger andre regler. Derfor skal familien kende indbetalingshistorikken, før den regner med en udbetaling.
En brugbar tommelfingerregel er at se efter udbetalingsrytmen. Står der børnepension, skal aftalen vise, hvor længe ydelsen løber. Står der engangsbeløb, får barnet én udbetaling, selv om den kommer fra en pensionsordning.
Hvornår ophører børnepensionen?
Barnets slutalder afhænger af ordningen. Efter tjenestemandsreglerne i 2026 kan børn under 21 år få almindelig børnepension, når en tjenestemand dør. Forsørgede stedbørn i det fælles hjem kan også være omfattet. Var afdødes tjenestemandspension derimod opsat, gælder en anden ret: Den opsatte børnepension udbetales til barnet fylder 18 år, og stedbørn er ikke omfattet. Opsat betyder her, at pensionsretten stammer fra en tidligere tjenestemandsansættelse.
Private børnepensioner følger aftalens alder. Skattereglernes grænse gældende i 2026 er højst til det fyldte 24. år eller den følgende policedag for denne type børnepension. Grænsen er et loft for, hvordan ordningen kan indrettes. Et konkret barn kan have en tidligere slutalder.
ATP’s grænse for, om barnet kan få et engangsbeløb, fortæller noget andet. Den angiver barnets alder ved dødsfaldet og beskriver ikke, hvor længe en løbende pension udbetales. Netop den forskel bør stå tydeligt i familiens oversigt.
Hvem skal betale skat af efterladtepensionen?
Den berettigede modtager beskattes som udgangspunkt af løbende ægtefællepension, samleverpension og børnepension. Efter skattereglerne i 2026 er de skattepligtige udbetalinger personlig indkomst hos modtageren. Får et barn børnepension, er pensionen dermed som udgangspunkt barnets skattepligtige indkomst. Den bliver ikke automatisk lagt til den efterlevende forælders indkomst.
ATP’s omtalte engangsbeløb behandles anderledes. Reglerne gældende i 2026 medfører afgift af engangsbeløbet på 40 procent. Beløbet til familien er derfor mindre end beløbet før afgift. Skat af en privat pensionsudbetaling afhænger desuden af udbetalingsformen og den konkrete aftale.
Går ægtefælle- og børnepension gennem dødsboet?
En berettiget partner eller et barn får efterladtepension i kraft af sin egen ret efter ordningen. Det er en anden situation end at arve afdødes formue. En forsikring med en begunstiget kan også blive udbetalt direkte til den begunstigede uden om boet. Andre pensionsmidler kan efter deres vilkår tilfalde boet, mens en pension kan ophøre ved dødsfaldet. Derfor skal du se på begunstigelsen i forsikringen og på pensionens egne vilkår hver for sig.
Et testamente styrer arv efter boet. Det ændrer ikke automatisk en begunstigelse i en pensionsforsikring. Forskellen mellem arvinger og begunstigede bliver især konkret, hvis familien forventer, at den samme person modtager begge dele. Den bredere sammenhæng mellem efterlevendes pension og begunstigelse afhænger også af pensionstypen.
Hvor kontrollerer familien, om ydelserne faktisk findes?
Kontrol af dækning
Begynd med visningen af udbetalinger ved død i PensionsInfos overblik. Den kan vise, hvad der udbetales, til hvem, om børn er dækket, og hvornår forsikringer ophører. Oplysningerne er vejledende. Den enkelte pensionsaftale afgør den konkrete ret.
Gå derefter ordningerne igennem hver for sig. Skriv ud for hver dækning, om den hører til en privat pension, en arbejdsmarkedspension, tjenestemandspension eller ATP. Notér, om ydelsen kommer løbende eller én gang. Det er særligt nyttigt, hvis gamle ordninger fra tidligere job ligger side om side med den nuværende pension.
Den relevante pensionsudbyder kan afklare, hvem der er berettiget, om dækningen gælder ved dødsfaldet, barnets slutalder og en eventuel begunstigelse. ATP’s efterladteregler skal kontrolleres særskilt. Er dødsfaldet allerede sket, må familien undersøge rettighederne hos de enkelte ordninger og ATP; afdødes overblik alene afgør dem ikke.
Skriv til sidst én linje for hver mulig udbetaling: modtager, udbetalingsform og slutdato, hvis ydelsen er løbende. Så bliver forskellen mellem en indkomst og et engangsbeløb synlig i familiens egen økonomi. Flere beslægtede spørgsmål findes blandt artikler om arv og pension.
