Efterløn kan give ro og fleksibilitet i årerne op til folkepensionen. Reglerne fylder dog en del, og små detaljer kan få stor betydning for udbetalingen. Her får du et samlet overblik i et nøgternt sprog, så du kan planlægge i god tid og undgå klassiske fejltrin.
Hvad er efterløn i korte træk
Efterløn er en A‑kasse‑ordning, der kan starte fra din personlige efterlønsalder og som udgangspunkt løbe i op til 3 år frem til folkepensionsalderen. Du skal have betalt efterlønsbidrag, opfylde dagpengeretten ved start og leve op til et indkomst- eller beskæftigelseskrav i de seneste 3 år. Ydelsen svarer højst til din dagpengesats, og pensioner samt eventuelt arbejde bliver modregnet. Arbejde i perioden kan samtidig udløse en skattefri præmie.
Hvornår kan du gå på efterløn
Efterlønsalderen følger folkepensionsalderen og afhænger af fødselsår. For de fleste årgange er der op til 3 år med efterløn.
| Fødselsår | Efterlønsalder | Folkepensionsalder | Varighed |
|---|---|---|---|
| 1959 2. halvår til 1962 | 64 år | 67 år | op til 3 år |
| 1963 til 1966 | 65 år | 68 år | op til 3 år |
| 1967 til 1970 | 66 år | 69 år | op til 3 år |
| Efter 1970 | 67 år (prognose) | Afhænger af fremtidige regler | op til 3 år |
Vigtige forudsætninger og dokumenter
- Efterlønsbidrag: A‑kasser opkræver typisk 568 kr. pr. måned for fuldtid og 379 kr. pr. måned for deltid i 2025. Hovedreglen lyder på betaling fra senest 30‑års‑alderen og i højst 30 år. Der findes lempelser for dig, der er født før 1978.
- Dagpengeret ved start: Du skal kunne opfylde dagpengeretten på efterlønstidspunktet.
- 3‑års indkomst- eller timekrav: Fuldtid kræver 273.504 kr. i indtægt eller 1.924 løntimer i de seneste 3 år. Deltid kræver 183.340 kr. eller 1.258 timer.
- Efterlønsbevis: A‑kassen udsteder bevis ved efterlønsalderen, hvis du ikke starter efterløn. Beviset sikrer, at du senere kan gå på efterløn, også hvis du ikke længere kan stå til rådighed, og det giver ret til skattefri præmie, når du arbejder mellem efterløns‑ og folkepensionsalderen.
Hvad kan du få udbetalt
Maksimal efterløn svarer til din dagpengesats. Loftet i 2025 er 21.092 kr. pr. måned for fuldtid og 14.061 kr. for deltid. Beløbet er før fradrag for pensioner og arbejde.
Brug for at tale om din pension? Det er gratis og uforpligtende

Pensionsmodregning fylder meget
Pensioner bliver modregnet, også selv om du ikke sætter dem i udbetaling under efterløn. Det gælder:
- Livsvarige ordninger: 64 procent af den årlige livsvarige ydelse modregnes.
- Øvrige ordninger: 4 procent af depotværdien modregnes årligt.
Visse ordninger modregnes ikke, for eksempel ATP, svageligheds‑ eller tilskadekomstpension samt efterladtepensioner.
Et taleksempel gør modregningen mere håndgribelig:
- Antag en livsvarig arbejdsmarkedspension på 60.000 kr. årligt. Modregningen udgør 64 procent, altså 38.400 kr. om året.
- Antag en ratepension eller kapitalpension med depot på 500.000 kr. Modregningen udgør 4 procent, altså 20.000 kr. om året.
- Samlet modregning: 58.400 kr. om året, svarende til cirka 4.867 kr. pr. måned.
Har du ret til højeste efterløn på 21.092 kr. pr. måned, bliver den i dette eksempel reduceret til cirka 16.225 kr. før fradrag for arbejde. Eksemplet illustrerer størrelsesordenen, din a‑kasse laver den endelige beregning.
Arbejde ved siden af efterløn
Lønnet arbejde er tilladt, men giver fradrag i efterlønnen. Grundreglen er fradrag time for time. Løn under 295,54 kr. i timen kan udløse lempet fradrag op til 45.199 kr. i årlig indtjening i 2025. Ordningen mindsker fradraget, men fjerner det ikke.
Tre ordninger styrer, hvor meget du kan arbejde, før efterlønnen bliver stoppet resten af kalenderåret: 80,17‑timers‑, 962‑timers‑ og 400‑timers‑ordningen. 400‑timers‑ordningen gælder selvstændig virksomhed som bibeskæftigelse og har en omsætningsgrænse på 93.215 kr. i 2025. Omsætning over grænsen kan udløse stop og tilbagebetaling.
Et par praktiske pointer:
- Vælg ordning sammen med a‑kassen, så den passer til dit jobmønster.
- Overstig aldrig grænserne i den valgte ordning. Efterlønnen bliver ellers stoppet til 1. januar året efter.
- Midlertidige undtagelser kan ændre sig. Fritagelsen for modregning af arbejde i sundhedsvæsenet ophørte 1. januar 2025, og arbejde modregnes igen efter de almindelige regler.
Skattefri præmie for arbejde
Arbejder du mellem efterløns‑ og folkepensionsalderen, kan du optjene en skattefri præmie:
- 2025: 15.186 kr. pr. præmieportion på 481 arbejdstimer for fuldtid. Deltid: 10.124 kr. pr. portion.
- Der kan optjenes op til 12 portioner.
Et konkret eksempel: 962 timer svarer til 2 præmieportioner for fuldtid og giver 30.372 kr. skattefrit. Timerne kan optjenes i ét eller flere ansættelser, og du kan kombinere efterløn og arbejde.
Ældre årgange og udskydelsesreglen
Nogle ældre årgange kan få en højere sats ved at udskyde efterlønnen og arbejde et vist omfang efter bevisdatoen. Starter du før udskydelsesreglen er opfyldt, gælder et loft på 91 procent af højeste dagpengesats. Det gælder i praksis personer født før 1. juli 1959.
Fortrydelsesordningen
Mulighed for at tilmelde dig ordningen igen, hvis du tidligere fravalgte efterløn. Ordningen har en pris:
- Efterlønnen nedsættes med 2 procent for hvert manglende bidragsår.
- Den skattefri præmie nedsættes med 4 procent pr. år.
Genovervej tilvalg sammen med a‑kassen, inden du beslutter dig.
Efterløn og ægtefælles folkepension
Fra 1. januar 2025 tæller efterløn ikke længere som arbejdsindkomst i beregningen af en folkepensionists pensionstillæg. Ændringen kan betyde et lavere pensionstillæg for din ægtefælle eller samlever, hvis du går på efterløn. Planlæg i fællesskab, så ændringen ikke kommer bag på jer.
Efterløn eller tidlig pension
Begge ordninger handler om tidligere tilbagetrækning, men de adskiller sig på flere vigtige punkter:
- Efterløn: Sats op til dagpengeloftet, modregning for pensioner og arbejde. Krav om A‑kasse, efterlønsbidrag og dagpengeret ved start.
- Tidlig pension: Fast sats på 14.976 kr. pr. måned i 2025 før skat. Modregning sker ud fra pensionsformuen med 80 procent for livsvarige ordninger og 5 procent for øvrige over et bundfradrag på 113.000 kr. Partnerens indkomst påvirker ikke ydelsen. Har du været på efterløn før 1. januar 2022, kan du vælge tidlig pension og få kompensation for efterlønsbidrag på 2.919 kr. pr. måned i perioden med tidlig pension. Kompensationen udløser 30 procent afgift.
To små cases til at afkode reglerne
- Mette, født i 1964, vil trappe ned: Efterlønsalder 65 år og op til 3 år med efterløn. Hun får udstedt efterlønsbevis ved 65, fortsætter med at arbejde deltid og samler timer til den skattefri præmie. Hun vælger en ordning for arbejde ved siden af efterløn i dialog med a‑kassen og holder sig under grænserne.
- Jens, født i 1967, har både livsvarig pension og en ratepension: Modregning rammer begge, selv om han ikke starter udbetaling under efterløn. En samlet modregning på eksempelvis 58.400 kr. årligt reducerer den månedlige efterløn mærkbart. Jens planlægger derfor løbende arbejde med lempet fradrag og målretter 962 timer for at sikre to præmieportioner.
Typiske faldgruber du kan undgå
- Antagelsen om at ingen udbetaling betyder ingen modregning. Modregning sker også for pensioner, der ikke udbetales under efterløn.
- Oversete 3‑års‑krav ved starten. Efterlønsbevis fritager ikke fra kravet om indkomst eller timer.
- Arbejde uden at kende din ordning. Overskrides grænserne i 80,17‑, 962‑ eller 400‑timers‑ordningen, stopper efterlønnen til næste kalenderår.
- Selvstændig bibeskæftigelse med for høj omsætning. 400‑timers‑ordningen har en omsætningsgrænse på 93.215 kr. i 2025.
- Ældre årgange, der starter for tidligt. Loftet på 91 procent af højeste dagpengesats kan ramme, hvis udskydelsesreglen ikke er opfyldt.
- Par, hvor den ene er folkepensionist. Efterløn kan påvirke partnerens pensionstillæg fra 2025, da efterløn ikke længere regnes som arbejdsindkomst i beregningen.
Afrunding
Efterløn kan bruges til en planlagt og fleksibel tilbagetrækning. Økonomien afhænger af din dagpengeret, pensionsmodregning og eventuelt arbejde undervejs. Tidsplanen afhænger af fødselsår, og detaljerne ligger i bidrag, 3‑års‑krav og den arbejdsløsning du vælger. Et realistisk overblik, et efterlønsbevis til tiden og en klar plan for arbejde og pensioner giver typisk det bedste forløb. Har du brug for en gennemgang, kan a‑kassen og en uvildig rådgiver hjælpe med at regne på netop din situation.
Vil du have en uforpligtende og uvildig gennemgang af dine pensionsmuligheder, kan du altid kontakte vores samarbejdspartner PensionsEksperten via vores nedenstående formular?





