Efterløn i Danmark: regler, alderskrav og muligheder i praksis

Mere frihed før folkepensionsalderen kan være attraktivt, men reglerne for efterløn er ikke altid intuitive. En klar plan hjælper med at undgå dyre fejl og giver ro i maven. Her får du et samlet overblik over krav, alder, beløb, modregning og de praktiske valg, der afgør, hvad du reelt får ud af ordningen.

Hvad er efterløn, og hvem kan få den

Efterløn er en frivillig ordning gennem a‑kassen, som giver mulighed for at trække sig tilbage nogle år før folkepensionen. A‑kassen udbetaler efterlønnen og beregner også satsen.

For at kunne få efterløn skal du opfylde fire hovedkrav:

• Medlemskab af en a‑kasse og betaling af efterlønsbidrag. Udgangspunktet er 30 års indbetaling, dog med lempeligere krav for personer født før 1. januar 1978.
• Alder. Du skal have nået din efterlønsalder.
• Dagpengebetingelser. Indkomst eller beskæftigelse skal opfylde dagpengereglerne på overgangstidspunktet. I 2025 er kravet i de seneste tre år 273.504 kr. for fuldtidsforsikrede eller 1.924 timer. For deltidsforsikrede 182.340 kr. eller 1.258 timer.
• Ansøgning. Overgangen sker gennem din a‑kasse, som også udsteder et efterlønsbevis ved efterlønsalderen, hvis du er berettiget, men vælger at fortsætte med at arbejde.

Efterløn stopper ved folkepensionsalderen. I 2025 er folkepensionsalderen 67 år og stiger efter plan til 68 år i 2030 for årgang 1963 til 1966 og 69 år i 2035 for årgang 1967 til 1970.

Alderskrav og varighed

Efterlønsalderen afhænger af fødselsår og følger udviklingen i levealderen. I 2025 gælder følgende for de relevante årgange:

Yngre årgange kan få justerede aldersgrænser, når levealderen ændrer sig. Tjek de nyeste satser og aldersgrænser hos myndighederne, når din plan nærmer sig.

Hvor meget kan du få

Efterlønnen kan højst svare til den dagpengesats, du ville have fået som ledig. I 2025 er loftet:

• 21.092 kr. pr. måned for fuldtidsforsikrede
• 14.061 kr. pr. måned for deltidsforsikrede

Beløbet påvirkes af to ting i praksis: pensioner og arbejde. A‑kassen laver den endelige beregning ud fra dine faktiske oplysninger.

Pensionsmodregning i efterløn

Pensioner reducerer efterlønnen. De vigtigste tommelfingerregler i 2025 er:

Et udbetalingsfrit valg fjerner ikke modregning. Depotet tæller med for personer født i 1956 eller senere.

Eksempel på modregning

• En livsvarig pension udbetaler 60.000 kr. om året. Modregningen bliver 64 procent af 60.000 kr. Det svarer til 38.400 kr. om året, cirka 3.200 kr. pr. måned.
• En ratepension har et depot på 500.000 kr., som ikke udbetales i efterlønsperioden. Modregningen bliver 4 procent af 500.000 kr., altså 20.000 kr. om året, cirka 1.667 kr. pr. måned.
• Samlet modregning bliver i eksemplet cirka 4.867 kr. pr. måned. Loftet på efterløn gælder derefter for restbeløbet.

A‑kassen indhenter pensionstal og beregner fradragene. Et tidligt overblik hos a‑kassen forebygger overraskelser.

Arbejde på efterløn

Mange vælger at arbejde delvist på efterløn. Indtægt modregnes, men der findes lempede regler, som kan gøre det attraktivt ved lavere timeløn.

• Lempet fradrag omregner din løn til fradragstimer med en fast sats: 295,54 kr. pr. time i 2025. Din faktiske timeløn betyder derfor mindre for fradraget. Ordningen gælder op til et årligt loft på 45.199 kr. Der gælder også en nedre lønreference på 142,15 kr. pr. time og et timeloft pr. måned.
• Timeloft pr. måned: 128 timer for fuldtidsforsikrede og 104 timer for deltidsforsikrede. Overstiges loftet, kan efterløn for måneden bortfalde.

Mini‑case A: delvis efterløn med lempet fradrag

• Person født i 1964 går på efterløn som 65‑årig, fuldtidsforsikret.
• Månedsløn fra deltidsjob er 12.000 kr., timeløn 160 kr.
• Lempet fradrag giver fradragstimer på 12.000 kr. delt med 295,54 kr. Det svarer til cirka 40,6 timer for måneden.
• Faktiske timer ville være 12.000 kr. delt med 160 kr. Det svarer til 75 timer.
• Lempet fradrag sparer derfor timer i fradraget. Husk dog det årlige loft på 45.199 kr. for indkomst, som kan tælle med under lempet fradrag, og timeloftet på 128 pr. måned.

Skattefri præmie ved at vente med efterløn

Fortsætter du med at arbejde efter, at du har fået efterlønsbevis, kan du optjene en skattefri præmie. I 2025 gælder:

• Præmien udbetales i portioner á 481 timer.
• En portion er 15.186 kr. for fuldtidsforsikrede og 10.124 kr. for deltidsforsikrede.
• Der kan optjenes op til 12 portioner. Det svarer til op til 182.232 kr. for fuldtid og 121.488 kr. for deltid. Udbetalingen sker ved folkepensionsalderen.

Mini‑case B: præmie ved udskydelse

• Person født i 1961 udskyder efterløn i mere end to år efter bevisdatoen og arbejder 3.120 timer.
• 3.120 timer delt med 481 timer pr. portion giver 6 hele portioner.
• Præmien bliver 6 gange 15.186 kr., altså 91.116 kr. skattefrit ved folkepensionsalderen.
• Regler for udskydelse og sats afhænger af fødselsår, så aftal planen med a‑kassen.

Hvad koster medlemskab og efterlønsbidrag

Efterlønsbidraget i 2025 er:

• 568 kr. pr. måned for fuldtid
• 379 kr. pr. måned for deltid

Bidraget er fradragsberettiget. A‑kassekontingent og efterlønsbidrag indberettes automatisk som fradrag. Det særskilte fradragsloft på 7.000 kr. gælder fagforening, ikke a‑kasse og efterløn.

Seniorjob som sikkerhedsnet

Mister du dagpengeretten højst fem år før din efterlønsalder og opfylder efterlønskravene, kan du få et kommunalt seniorjob frem til efterlønsalderen. Løn og vilkår følger overenskomst. A‑kassen kontakter normalt cirka tre måneder før dagpengeretten udløber. Ansøgningen til kommunen skal sendes senest to måneder efter udløbet af dagpengeretten.

Særlige forhold for selvstændige

Selvstændige kan få efterløn efter særlige modeller med faste grænser for tid og indtægt. Ordningerne omfatter blandt andet 80,17‑timers‑modellen, 962‑timers‑modellen, 400‑timers‑modellen og enkeltstående opgave. Overholdelse af grænserne er afgørende, ellers kan efterlønnen bortfalde eller blive nedsat.

Mini‑case C: selvstændig på 962‑timers‑ordningen

• Hovedbeskæftigelse som selvstændig og valg af 962‑timers‑ordningen.
• Der modregnes mindst 52 timer pr. måned, og der kan højst udbetales efterløn svarende til 962 timer om året.
• Forkert registrering eller overskridelse kan reducere udbetalingen. Aftal en fast opfølgning med a‑kassen.

Særligt om 400‑timers‑ordningen

• I 2025 gælder et loft for dækningsbidraget på 93.215 kr. Overstiges loftet, påvirker det retten til efterløn. Brug a‑kassens vejledning til at vælge den model, der passer til aktiviteten i virksomheden.

ATP under efterløn

Der kan indbetales til ATP som efterlønner. Standardbetalingen ligger typisk på 297 kr. pr. måned i alt. Det er frivilligt, og a‑kassen hjælper med at til- eller framelde.

Fortrydelsesordningen

Efterløn kan tilvælges, selv om den tidligere er fravalgt, hvis tilmeldingen sker senest 15 år før efterlønsalderen. Efterlønnen nedsættes varigt med 2 procentpoint af højeste dagpengesats for hvert manglende år, og den skattefri præmie nedsættes med 4 procentpoint pr. år. Virkningen er betydelig, så regn på konsekvenserne sammen med a‑kassen, før du tilmelder dig.

Typiske faldgruber

• Indkomst‑ eller timekravet opfyldes ikke ved overgang til efterløn, selv om du har efterlønsbevis. Kravet skal være opfyldt på selve overgangstidspunktet.
• Pensionsmodregning undervurderes. Depot på ikke‑livsvarige ordninger tæller med, også når der ikke er udbetaling.
• Lempet fradrag overskrider loftet på 45.199 kr. årligt eller timeloftet pr. måned. I værste fald bortfalder efterlønnen for måneden.
• Forventning om historiske satser. Reglerne for efterlønsprocent og udskydelse er ændret for personer født 1. juli 1959 eller senere.
• Pensionstal sendes for sent til a‑kassen. Indberetninger sker normalt et halvt år før efterlønsalderen.
• Fortrydelsesordning tilvælges for sent, eller de varige fradrag undervurderes.
• Selvstændig aktivitet matches ikke korrekt til de gældende modeller og grænser.

Små nøgletal til perspektiv

I 2023 var der 34.100 fuldtidsmodtagere af efterløn. I løbet af 2024 modtog godt 39.000 personer efterløn på et tidspunkt i året, og 56 procent kom senest fra job i den offentlige sektor. Udviklingen hænger blandt andet sammen med de stigende pensionsaldre.

Gode råd til en rolig proces

• Start planlægningen 1 til 2 år før din efterlønsalder. Aftal milepæle med a‑kassen, så krav, dokumentation og tidsfrister er på plads.
• Få et samlet overblik over pensioner og forventede depoter. Lav et regneark med livsvarige udbetalinger og depotværdier, så modregningen kan estimeres tidligt.
• Fold arbejdsmulighederne ud. Tjek om lempet fradrag og timeloft giver mening i din situation, og planlæg eventuelle sæsonudsving i arbejdstimer.
• Overvej udskydelse og præmie. Selv få portioner kan give et pænt engangsbeløb ved folkepensionen, hvis helbred og jobmuligheder rækker.
• Hold øje med seniorjob, hvis dagpengene er ved at udløbe tæt på efterlønsalderen. Overhold fristerne i dialogen med a‑kassen og kommunen.

Afslutning

Efterløn kan give en fleksibel og tryg vej ud af arbejdsmarkedet før folkepensionen. Gevinsten afhænger især af tre ting: dine pensioner, hvor meget du arbejder, og om du udskyder overgangen og optjener skattefri præmie. Reglerne er detaljerede, men med et tidligt overblik, et par konkrete beregninger og en tæt dialog med a‑kassen bliver valget overskueligt. Når planen er lagt, følger hverdagen ofte mere roligt med en stabil udbetaling og klare rammer for arbejde og indkomst frem til folkepensionsalderen.