Det offentlige fundament i din pension

Folkepensionen består af et grundbeløb og et indkomstafhængigt pensionstillæg. Grundbeløbet er uafhængigt af andre indkomster. Pensionstillægget afhænger af dine skattepligtige indkomster ud over arbejdsindkomst. Reglerne fra 2025 betyder, at arbejdsindkomst ikke reducerer hverken grundbeløb eller pensionstillæg. Skattepligtige pensionsudbetalinger, herunder ATP og arbejdsmarkedspensioner, indgår derimod i beregningen.

ATP Livslang Pension er en lovpligtig, kollektiv ordning med livsvarig udbetaling fra folkepensionsalderen. Udbetalingen sker månedligt, hvis den årlige ATP-pension er over 3.450 kr. i 2025. Mindre rettigheder udbetales som engangsbeløb med 40 procent afgift. ATP-ydelsen er relativt beskeden, men sikrer en garanteret livsvarig indkomst. Omkostningerne er lave, og udbetalingen sker automatisk.

Folkepensionsalderen er 69 år for årgang 1967 til 1970 og 70 år for personer født 1. januar 1971 eller senere. Nye årgange fra 1971 skal derfor regne med senere folkepension fra 2040.

Brug for at tale om din pension? Det er gratis og uforpligtende

[contact-form-7]

Satser og nøgletal 2025 i korte træk

Optjening og udbetaling i praksis

ATP indbetales typisk via løn, når timetallet ligger over de faste grænser. Fuldtids A-sats er 297 kr. pr. måned, hvoraf arbejdsgiver betaler to tredjedele. Offentligt ansatte på C-sats har lavere satser. Retten kan vokse via flere kilder end lønarbejde. Modtagere af visse ydelser har en Obligatorisk Pension, som indbetales til ATP og trappes op til 3,3 procent i 2030. Modtagere af tidlig pension indbetaler også ATP, som senere påvirker ATP-udbetalingen.

Folkepensionen kan udskydes, hvis du arbejder videre. Kravet er mindst 750 arbejdstimer pr. kalenderår, og udskydelse udløser et ventetillæg. Personer med under 40 års bopæl i Danmark mellem 15 år og folkepensionsalderen får brøkpension.

Hvad tæller med i de offentlige beregninger

Pensionstillægget medregner skattepligtige pensionsudbetalinger, herunder ATP, udbetalinger fra arbejdsmarkedspension, ratepension, kapital- og aktieindkomst. Aktieudbytte op til 5.000 kr. indgår ikke. Arbejdsindkomst indgår ikke fra 2025-reglerne.

Den personlige tillægsprocent styrer retten til helbredstillæg og ældrecheck. En enlig har 100 procent ved supplerende indkomst op til 35.200 kr. og 0 procent ved 95.800 kr. eller derover. For gifte og samlevende er grænserne 69.700 kr. for 100 procent og 192.000 kr. for 0 procent.

Boligydelse beregnes ud fra husstandsindkomst og formue samt husleje og boligstørrelse. Social pension, ATP og andre skattepligtige pensioner tæller med. Ældrecheck tæller ikke. Formuetillæg kan lægges til indkomsten ved høj formue.

Samspil med arbejdsmarkedspension og privat opsparing

Skattepligtige løbende pensioner fra fx arbejdsmarkedspension og ratepension reducerer pensionstillægget efter de nævnte satser. Timingen af udbetalinger kan derfor gøre en stor forskel. Aldersopsparing skiller sig ud, fordi udbetaling er skattefri og ikke modregnes i pensionstillægget. Til gengæld tæller aldersopsparing som likvid formue i vurderingen af ældrecheck og helbredstillæg.

Arbejdsindkomst som pensionist påvirker hverken grundbeløb eller pensionstillæg. Indkomsten indgår dog i beregningen af boligydelse, og nogle kan opnå skattefri seniorpræmie ved et vist timetal. Ekstra pensionsfradrag kan gøre indbetalinger mere attraktive, fordi fradraget stiger til 32 procent når der er 15 år eller mindre til folkepension. Loftet for indbetalinger med ekstra fradrag er 83.800 kr. i 2025.

Tre korte eksempler

Eksempel 1. En enlig folkepensionist har andre skattepligtige indkomster på 126.000 kr. årligt ud over arbejdsindkomst. Pensionstillægget nedsættes med 30,9 procent af 126.000 minus 95.800 kr., altså 30.200 kr. Nedsættelsen bliver cirka 9.332 kr. årligt svarende til 777 kr. pr. måned. Nyt pensionstillæg ender omkring 90.616 kr. årligt, cirka 7.551 kr. pr. måned.

Eksempel 2. Et par hvor den ene er på folkepension og den anden ikke er pensionist. Kun 46 procent af den ikke pensionistes relevante indkomster medregnes i beregningen af pensionstillægget. Har den ikke pensionist 200.000 kr. i relevante indkomster, medregnes 92.000 kr. Har pensionisten selv 100.000 kr., bliver det samlede indkomstgrundlag 192.000 kr. Reduktionen af pensionstillægget begynder først over denne grænse.

Eksempel 3. En person nærmer sig folkepensionsalderen og har både aldersopsparing og ratepension. En hyppig prioritering går på at trække på aldersopsparingen først, fordi udbetalingen er skattefri og ikke reducerer pensionstillægget. Ratepension kan så startes senere. Den konkrete rækkefølge bør testes i beregnere, fordi boligydelse og formuegrænser kan ændre regnestykket.

Typiske faldgruber

• Forventning om at arbejdsindkomst reducerer folkepensionen. Reglerne fra 2025 gør, at det ikke sker, men indkomsten kan påvirke boligydelse og skatten.
• Start af skattepligtige pensionsudbetalinger uden at regne effekten på pensionstillæg og boligydelse. Nedsættelsesprocenterne er markante.
• Oversete ægtefælleindkomster i beregningen. Kun 46 procent af en ikke pensionists relevante indkomster medregnes, men effekten kan stadig være stor.
• Formuegrænser ved ældrecheck og helbredstillæg. Likvid formue over 103.100 kr. fjerner adgangen.
• Små ATP-rettigheder der udløser engangsbeløb med 40 procent afgift. Udbetalingen kan virke lav.
• Fejl i ATP-indbetalinger. Ret frister er typisk tre år. En årlig kontrol af ATP-oversigten er en god vane.
• Tidlig pension med ATP-indbetaling under ydelsen. Ydelsen kan nedsættes ved arbejdsindkomst, og ATP’en vokser samtidig.

Tjekliste til planlægningen

• Få overblik i PensionsInfo over folkepension, ATP, arbejdsmarkedspensioner og private ordninger. Brug scenarier for forskellige starttidspunkter.
• Tjek ATP-indbetalinger årligt og især efter jobskifte eller perioder med deltidsarbejde.
• Læg en udbetalingsrækkefølge, der tager hensyn til pensionstillæg og boligydelse. Aldersopsparing er et fleksibelt greb.
• Vurdér om udskudt folkepension med ventetillæg og eventuel seniorpræmie giver mening, hvis du arbejder videre.
• Kig på ægtefællens indkomster og status som pensionist eller ikke pensionist, før du beslutter start af skattepligtige pensioner.
• Overhold formuegrænser, hvis ældrecheck og helbredstillæg er vigtige i økonomien.
• Brug de gældende satser for boligydelse, og medregn formuetillæg ved høj formue.

Særlige noter i 2025

Arbejdsindkomst i beregningen af pensionstillæg og tillægsprocent følger nu definitionen for indkomsttyper, der er AM-bidragspligtige, sammen med DIS-indkomst. Det kan ændre, hvordan enkelte ydelser behandles. Folk født i 1971 og senere planlægger efter en folkepensionsalder på 70 år.

Afrunding

Offentlige ordninger lægger et solidt gulv under økonomien som pensionist. Reglerne for, hvad der tæller med, og hvornår der sker modregning, gør timingen af skattepligtige pensioner vigtig. Små valg om udbetalingsrækkefølge, arbejdstimer og formueplacering kan flytte pensionstillæg og boligydelse i mange år. Et samlet overblik og et par beregninger giver ro i maven, før beslutningerne tages.

Indlægget ATP og offentlige ordninger: Hvad tæller med i din pension og hvordan det beregnes blev først udgivet på PensionsValg.

Hvad er ATP helt kort

ATP Livslang Pension er en obligatorisk, kollektiv opsparing, som giver en livsvarig udbetaling fra din folkepensionsalder. Den supplerer folkepensionen, kan ikke tages før folkepensionsalderen og kan udskydes i op til 10 år. Omkostningerne er meget lave. ATP opkræver et årligt administrationsgebyr på 37 kr. pr. medlem, og ordningen dækker 5,7 mio. medlemmer.

Indbetalingerne sker automatisk, når du er i arbejde eller modtager en række offentlige ydelser, og udbetalingen kommer som udgangspunkt hver måned forud, sidste bankdag i måneden. Udbetalingen er skattepligtig indkomst, og Skattestyrelsen trækker skat efter din trækprocent.

Nøgletal for 2025

• Maksimal årlig ATP ved fulde indbetalinger gennem et helt arbejdsliv er cirka 26.000 kr.
• Små ATP-rettigheder på 3.450 kr. årligt eller derunder udbetales som engangsbeløb.
• Cirka 35 procent af pensionisterne finansierer i dag tilværelsen alene med folkepension og ATP.

Brug for at tale om din pension? Det er gratis og uforpligtende

[contact-form-7]

Sådan hænger ATP sammen med folkepensionen

Folkepensionen består af to dele:

• Grundbeløbet er et fast beløb, der ikke afhænger af anden indkomst.
• Pensionstillægget er indkomstafhængigt og bliver trappet ned, når du har anden indkomst end folkepension. ATP og øvrige pensionsudbetalinger tæller som anden indkomst. Arbejdsindkomst påvirker ikke pensionstillægget.

Satser for folkepension før skat i 2025

• Enlig: 15.527 kr. pr. måned i alt. Heraf grundbeløb 7.198 kr. og pensionstillæg 8.329 kr.
• Gift eller samlevende: 11.460 kr. pr. måned i alt. Heraf grundbeløb 7.198 kr. og pensionstillæg 4.262 kr.

Indkomstgrænser for pensionstillæg i 2025

• Enlig: Nedtrapning af pensionstillægget begynder ved anden indkomst over 95.800 kr. årligt. Tillægget bortfalder ved 419.300 kr.
• Samlevende med pensionist: Nedtrapning ved 192.000 kr. årligt. Bortfald ved 511.700 kr.
• Samlevende med ikke pensionist: Nedtrapning ved 192.000 kr. årligt. Bortfald ved 351.900 kr. Ved beregningen ser man bort fra 54 procent af den ikke pensionerede ægtefælles relevante indkomst.
• Arbejdsindkomst tæller ikke med i denne opgørelse.

Hvad betyder ATP for dit pensionstillæg

To korte eksempler

• Enlig med anden indkomst over grænsen: Din øvrige pensionsindkomst ligger allerede over 95.800 kr. ATP på 20.000 kr. årligt reducerer i så fald dit pensionstillæg med cirka 30,9 procent af 20.000 kr. Det svarer til 6.180 kr. om året eller cirka 515 kr. pr. måned.
• Gift med pensionist, du får ekstra ATP: Husstandens øvrige indkomst ligger over 192.000 kr. Du får yderligere ATP på 20.000 kr. årligt. Dit eget pensionstillæg reduceres med cirka 32 procent af 20.000 kr., altså 6.400 kr. om året eller cirka 533 kr. pr. måned.

Bemærk at beregningen altid sker på indkomsten over grænserne. Ligger du under grænsen, bliver pensionstillægget ikke nedtrappet. Arbejdsindkomst påvirker hverken grundbeløb eller pensionstillæg.

Indbetalinger til ATP når du arbejder

For privatansatte månedslønnede i 2025 afhænger bidraget af timetallet. Ved mindst 117 timer pr. måned er standardbidraget 297 kr. hvoraf 99 kr. betales af medarbejderen og 198 kr. af arbejdsgiveren. Arbejder du færre timer, falder satsen trinvist:

• 78 til 116 timer pr. måned: 198 kr. i alt
• 39 til 77 timer pr. måned: 99 kr. i alt
• Under 39 timer: 0 kr.

Hvis arbejdstiden er ukendt, bruges en timelønsats til omregning i 2025 på 246,84 kr. for mænd og 222,92 kr. for kvinder. Antal måneder med bidrag og dit timetal afgør størrelsen på din fremtidige ATP. Måneder med lavere sats tæller lavere end fuld sats.

ATP når du modtager offentlige ydelser

Du sparer også op i ATP i perioder med en række ydelser. Det giver mere robust dækning over et helt arbejdsliv.

Typiske satser i 2025

• Dagpenge, syge og barselsdagpenge: 4,26 kr. pr. time. Heraf 1,42 kr. egen andel og 2,84 kr. betalt af a kasse eller kommune.
• Kontanthjælp m.fl. ved visse minimumsydelser: 297 kr. pr. måned.
• Efterløn og fleksydelse: 1,86 kr. pr. time.
• Seniorpension og tidlig pension: 297 kr. pr. måned.
• Obligatorisk Pension af offentlige ydelser: 1,8 procent af ydelsen i 2025. Beløbet indbetales til ATP og udbetales senere som en del af din ATP. Satsen stiger gradvist til 3,3 procent i 2030. Der er politisk afklaring senest i 2029.

Selvstændige er ikke automatisk omfattet af ATP. Frivillige indbetalinger kan være relevante, hvis du vil undgå huller i opsparingen.

Udbetaling, udskydelse og små beløb

• Udbetaling sker som udgangspunkt automatisk fra din folkepensionsalder. Du får pengene månedsvis forud, sidste bankdag.
• ATP kan udskydes i op til 10 år efter folkepensionsalderen. Udskydelse giver en højere månedlig ATP senere.
• Hvis din årlige ATP rettighed er 3.450 kr. eller derunder i 2025, udbetales beløbet som et engangsbeløb ved pensionering i stedet for som livsvarig månedlig ydelse.
• ATP er skattepligtig indkomst. Skatten bliver trukket efter din trækprocent.

Efterladteydelser i ATP

Din ægtefælle eller registrerede samlever kan få et engangsbeløb ved død, hvis betingelserne er opfyldt. Der gælder klare regler:

• Har du indbetalt efter 1. januar 2002, kan engangsbeløbet være 75.000 kr. Der fratrækkes 40 procent i statsafgift.
• Beløbet reduceres med 15.000 kr. fra og med året efter din folkepensionsalder og bortfalder efter 5 år.
• Der gælder bl.a. krav om mindst 2 års medlemskab og indbetaling svarende til 2 års fuldbidrag.
• ATP kan udbetale børneydelse til børn under 21 år ved opfyldte betingelser.
• Samlevere skal være registreret hos ATP for at være omfattet. Tjek registreringen i god tid.

SUPP for førtidspensionister

Førtidspensionister kan være omfattet af SUPP, Supplerende Arbejdsmarkedspension. SUPP udbetales fra folkepensionsalderen og administreres via ATP.

Praktiske tips til din plan

• Tjek din samlede pension på PensionsInfo. Her fremgår ATP som forventet årlig livsvarig udbetaling sammen med dine andre pensioner.
• Kig dine ATP indbetalinger igennem. Fejl kan som udgangspunkt kun rettes inden for 3 år.
• Overvej frivillig ATP hvis du er selvstændig eller i perioder uden automatisk indbetaling, så du undgår huller.
• Planlæg timing af udbetalinger. Pensionstillægget bliver nedtrappet af ATP og andre pensionsudbetalinger, men ikke af arbejdsindkomst. Nogle vælger at udskyde udbetalinger i perioder, hvor man arbejder, og lade arbejdsindkomsten være den primære indtægt. Brug Udbetaling Danmarks beregnere eller rådgivning for at se effekten i netop din situation.
• Indstil forventningerne til ATP. Ved fulde indbetalinger hele arbejdslivet er den årlige ATP omkring 26.000 kr. i 2025. Mange vil ligge lavere, hvis der har været perioder med deltid, studie, sygdom eller ledighed uden fulde satser.

Typiske faldgruber og misforståelser

• ATP påvirker ikke folkepensionen. Det gør den. ATP tæller som indkomst i beregningen af pensionstillægget.
• Arbejdsindtægt nedsætter pensionen. Det gør den ikke. Arbejdsindkomst påvirker hverken grundbeløb eller pensionstillæg.
• Alle får samme ATP. Nej. Niveauet afhænger af hvor mange måneder du har indbetalt og af dit timetal i de måneder.
• Små ATP opsparinger bliver altid livsvarige. Nej. En årlig ATP rettighed på 3.450 kr. eller mindre udbetales som engangsbeløb.
• Efterladte får altid 75.000 kr. Ikke nødvendigvis. Beløbet kræver bl.a. indbetalinger efter 2002, det reduceres efter folkepensionsalderen og der fratrækkes 40 procent i afgift.
• Selvstændige sparer automatisk op i ATP. Det gør de ikke. Frivillig indbetaling skal vælges aktivt.
• Man kan altid få rettet gamle fejl. Som hovedregel kun inden for 3 år.

Minioversigt over ATP-satser i arbejde og på ydelser

Opsummering

ATP er en enkel og billig livsvarig pension, som supplerer folkepensionen og følger dig gennem job og i mange perioder på offentlige ydelser. Ordningen kan ikke tages før folkepensionsalderen, men kan udskydes i op til 10 år. Udbetalingerne er skattepligtige, og ATP tæller som anden indkomst, som kan reducere pensionstillægget over de gældende indkomstgrænser. Arbejdsindkomst påvirker ikke tillægget. Små rettigheder udbetales som engangsbeløb, og der findes klare regler for efterladteydelser.

Et godt næste skridt er at tjekke dine tal på PensionsInfo, sikre korrekt registrering af samlever, og undersøge om der er huller i dine indbetalinger. Med styr på satser, grænser og udbetalingsregler kan ATP indgå trygt og fornuftigt i din samlede pensionsplan.

Indlægget ATP og offentlige ordninger: Sådan påvirker de din pension blev først udgivet på PensionsValg.

Kort overblik

• ATP Livslang Pension er en lovpligtig, kollektiv pensionsordning med garanteret livsvarig udbetaling.
• Næsten alle lønmodtagere er med, når de arbejder mindst 9 timer om ugen. Bidraget deles mellem medarbejder og arbejdsgiver.
• Udbetalingen starter som regel automatisk ved folkepensionsalderen og kommer hver måned, med mindre pensionen er meget lille.
• ATP er skattepligtig personlig indkomst og indgår som anden personlig indkomst i beregning af pensionstillægget.
• Ordningen rummer også en risikodækning, der kan give engangsbeløb til efterladte.

Hvem er omfattet, og hvad betaler man

Lønmodtagere med mindst 9 timer om ugen indbetaler ATP. Arbejdsgiveren betaler to tredjedele og medarbejderen en tredjedel. Beløbet afhænger af, hvor mange timer der arbejdes, og hvilken sats der gælder på arbejdspladsen. Bidrag og satser varierer efter timetal.

I 2025 gælder blandt andet disse satser for fuldt bidrag ved tilstrækkeligt timetal:

Arbejdes der færre timer, anvendes en mellem eller lav sats. Satserne er lavere ved 78 til 116 timer og ved 39 til 77 timer om måneden.

Modtager du visse offentlige ydelser, indbetales der også til ATP. Fra 1. januar 2025 er satsen 4,26 kr. pr. time i alt, fordelt med 1,42 kr. og 2,84 kr. mellem modtager og ordningen. Der indbetales samtidig Obligatorisk Pension, som i 2025 udgør 1,8 procent af ydelsen og udbetales sammen med ATP ved folkepensionsalderen.

Selvstændige kan ikke frit melde sig ind fra nul. Medlemskabet kan dog bevares frivilligt efter overgang til selvstændig virksomhed, hvis man før overgangen har været medlem i mindst 3 år og har indbetalt mindst 3 årsbidrag. Betaling sker kvartalsvist.

Sådan bliver bidrag til livslang pension

ATP fordeler indbetalingerne på flere formål, så en stor del går til den garanterede pension, mens en mindre del går til bonus og risiko.

• 80 procent går til garantibidrag. Det skaber den garanterede livsvarige pension.
• 20 procent går til bonuspotentiale. Bonus kan forhøje den garanterede pension.
• En mindre del udgør risikobidrag, der finansierer engangsbeløb til efterladte ved dødsfald.

Størrelsen på den garanterede pension per indbetalt krone fastsættes via en tariff. Det er en kurs, der bestemmer, hvor meget livsvarig pension 100 kr. i garantibidrag udløser. ATP oplyser også omkostningsniveauet. I 2024 lå den årlige administration på 37 kr. pr. medlem, og omkostningerne dækkes af fælles reserver, ikke direkte af det enkelte medlems månedlige indbetaling.

Hvad kan du forvente at få udbetalt

En person, der har betalt fuldt bidrag fra 18 år til folkepensionsalderen, ligger omkring maksimum ved udbetaling. I 2025 er maksimal ATP cirka 26.000 kr. om året, svarende til cirka 2.167 kr. om måneden før skat. Den konkrete pension afhænger af, hvor længe og hvor meget der er indbetalt, samt bonus.

Udbetalingen starter automatisk, når du når folkepensionsalderen, hvis du bor i Danmark. Beløbet går til din NemKonto hver måned. Mindre ATP-pensioner udbetales som engangsbeløb. I 2025 sker det, hvis den årlige ATP er 3.450 kr. eller derunder.

Bor du i udlandet, skal du selv anmode om udbetalingen og indsende bankoplysninger. Der skal desuden indsendes en leveattest hvert år for at fortsætte udbetalingen.

Arbejder du efter pensionsalderen, fortsætter indbetalingerne, og din ATP reguleres op tilsvarende.

Udskydelse af udbetaling

ATP kan udskydes i op til 10 år efter folkepensionsalderen. Den månedlige pension forhøjes, når den udskydes. Anmodningen laves digitalt senest ved udbetalingsstart. Datoen kan justeres op til 6 måneder tilbage, hvis der højst er udbetalt 5 rater, som så tilbagebetales.

For personer født 1. juli 1957 eller senere gælder en vigtig undtagelse. Hvis ATP ellers ville blive udbetalt som engangsbeløb, kan den ikke udskydes.

Skat og samspil med folkepensionen

ATP beskattes som personlig indkomst. Der tilbageholdes A‑skat, men der betales ikke AM‑bidrag af udbetalingen. ATP indgår som anden personlig indkomst i beregningen af pensionstillægget.

Folkepensionens grundbeløb i 2025 er 7.198 kr. om måneden og påvirkes ikke af anden indkomst. Pensionstillægget nedsættes ved anden indkomst, for eksempel ATP. Der gælder årlige indkomstgrænser for pensionstillægget. I 2025 er niveauerne oplyst således:

• Enlig: 95.800 og 419.300 kr.
• Samlevende med pensionist: 192.000 og 511.700 kr.
• Samlevende med ikke-pensionist: 192.000 og 351.900 kr.

ATP kan derfor få betydning for, hvor meget pensionstillæg du ender med at få. Det er en central grund til at se ATP i sammenhæng med dine øvrige pensionsindkomster.

Brug for at tale om din pension? Det er gratis og uforpligtende

[contact-form-7]

Risikodækning ved dødsfald

ATP rummer en forsikringsdel, der kan give engangsbeløb til efterladte. Ved død kan ægtefælle eller samlever få op til 75.000 kr. før afgift. Beløbet reduceres med 15.000 kr. pr. år fra året efter den afdødes folkepensionsalder og bortfalder 5 år efter folkepensionsalderen. Børn under 21 år kan få 50.000 kr. før afgift.

Der gælder betingelser. Medlemskabet skal have varet mindst 2 år, og der skal være indbetalt svarende til 2 års fulde bidrag efter 1. januar 2002. Samlever skal opfylde krav, blandt andet 2 års fælles adresse. Registrering af samlever hos ATP gør udbetalingen enklere. Uden registrering kan samlever søge om beløbet senest 5 år efter dødsfaldet.

Trin for trin: sådan får du styr på din ATP

1) Se dine indbetalinger
Log på din ATP-oversigt og tjek både historiske indbetalinger og dit forventede beløb ved pension. Brug også PensionsInfo for et samlet billede. Der kan rettes fejl i registrerede indbetalinger op til 3 år tilbage, så et årligt tjek er en god vane.

2) Tjek dine satser og timer
Sammenhold timetallet med satserne for din branche. Privatansatte ligger typisk på A-sats, mens visse offentlige overenskomster har E-sats. Timegrænserne bestemmer, om du rammer fuld, mellem eller lav sats.

3) Nærmer du dig pensionsalderen
Bor du i Danmark, kommer der brev omkring 3 måneder før. Udbetalingen starter automatisk til NemKonto. Overvej eventuel udskydelse, hvis økonomien bliver bedre af det. Anmod digitalt inden start, og husk undtagelsen for engangsbeløb for årgange født 1. juli 1957 eller senere.

4) Bor du i udlandet
Søg aktivt om udbetaling, indsend bankoplysninger, og husk den årlige leveattest.

5) Registrér din samlever
Udfyld samleverblanketten, hvis I opfylder kravene. Det øger sikkerheden for en smidig udbetaling ved dødsfald.

6) Selvstændig virksomhed
Opfylder du 3‑års‑kravene for tidligere ATP-medlemskab og indbetaling, kan du bevare medlemskabet. Betal kvartalsvist via ATPs kanaler.

7) Brug tommelfingerreglerne til hverdagen

• Overblik én gang om året, og ret fejl inden 3 år.
• 117 timer eller mere pr. måned udløser fuldt bidrag på A eller E-sats.
• Tænk ATP ind i dit pensionstillæg, fordi ATP tæller som anden personlig indkomst.
• Overførsler giver typisk også ATP og Obligatorisk Pension, som bliver en del af din ATP ved udbetaling.

Fordele og ulemper i praksis

Fordele:

• Livsvarig, garanteret pension og mulighed for bonusforhøjelse.
• Enkel drift og lav administration, der ikke æder dit bidrag.
• Automatisk indbetaling via løn og udvalgte ydelser.
• Risikodækning med engangsbeløb til efterladte.

Ulemper:

• Beløbet er relativt beskedent sammenlignet med arbejdsmarkedspensioner og privat opsparing.
• ATP påvirker pensionstillægget, fordi det er personlig indkomst.
• Udskydelse er ikke mulig for et engangsbeløb for fødte 1. juli 1957 eller senere.
• Fejl kan kun rettes 3 år tilbage.
• Visse offentlige overenskomster har lavere E-sats end privat A-sats.

Typiske faldgruber og myter

• ATP er skattefri. Det passer ikke. Udbetalingen er personlig indkomst med A‑skat, dog uden AM‑bidrag.
• Ingen når at reagere på fejl. Der kan kun rettes 3 år tilbage, så et årligt tjek er vigtigt.
• Alle kan udskyde udbetalingen. Små pensioner, der ellers udbetales som engangsbeløb, kan ikke udskydes for årgange født 1. juli 1957 eller senere.
• Samlever får automatisk engangsbeløb. Manglende registrering eller manglende 2 års fælles adresse kan forsinke eller afskære udbetalingen.
• Selvstændige kan altid melde sig ind. Uden forudgående medlemskab i mindst 3 år med tilsvarende indbetalinger er det ikke muligt at starte som selvstændig.

Små eksempler, der gør det konkret

Eksempel 1: Privatansat med fuldt timetal
En medarbejder i privat sektor arbejder 117 timer eller mere om måneden. I 2025 betales fuldt A‑satsbidrag på 297,00 kr. pr. måned. Medarbejderandelen udgør 99,00 kr. pr. måned, svarende til 1.188,00 kr. om året.

Eksempel 2: Offentlig ansat på E-sats med fuldt timetal
En offentlig ansat omfattet af E‑sats arbejder også 117 timer eller mere om måneden. I 2025 betales 232,20 kr. pr. måned. Medarbejderandelen er 77,40 kr. pr. måned. Forskellen i sats betyder lavere indbetaling og derfor typisk lavere ATP-pension alt andet lige.

Eksempel 3: Lille ATP ved pension
En ny pensionist med en årlig ATP på 3.450 kr. eller derunder i 2025 får beløbet udbetalt som engangsbeløb. Personer født 1. juli 1957 eller senere kan ikke udskyde i dette tilfælde.

Eksempel 4: Ydelse med ATP og OP
En person på en ydelse omfattet af ATP får indbetalt 4,26 kr. pr. time i 2025, samtidig med at 1,8 procent går til Obligatorisk Pension. OP udbetales sammen med ATP ved folkepensionsalderen.

Et par nøgletal, der sætter størrelsen i perspektiv

ATP har cirka 5,7 millioner medlemmer, hvoraf cirka 3,7 millioner betaler ind. En ny pensionist med fuldt bidrag gennem arbejdslivet havde samlet indbetalt cirka 117.000 kr. i ATP på 2024‑niveau. Maksimal ATP ved start i 2025 ligger omkring 26.000 kr. om året. Tallene giver en fornemmelse af størrelsesordenen: ATP er en bred og stabil grundordning, men den afgør ikke alene din levestandard som pensionist.

Kort opsummering

ATP leverer en livsvarig og garanteret udbetaling, som de fleste danskere er med i via arbejdet. Bidragets størrelse følger timetal og sats på arbejdspladsen. Små pensioner udbetales som engangsbeløb, og udskydelse kan øge den månedlige pension, men med en vigtig undtagelse for nyere årgange ved engangsbeløb. Udbetalingen er skattepligtig og tæller med i pensionstillæggets beregning, så det betaler sig at se ATP i sammenhæng med øvrig pension. Et årligt tjek af indbetalinger, registrering af samlever og en plan for udbetalingstidspunktet fjerner de fleste overraskelser.

Vil du have en uforpligtende og uvildig gennemgang af dine pensionsmuligheder, kan du altid kontakte vores samarbejdspartner PensionsEksperten via vores formular

Indlægget ATP Livslang Pension: Sådan fungerer den blev først udgivet på PensionsValg.