Når lønnen stopper, rykker pensionen ofte med. Perioder med ledighed eller sabbatår kan derfor sætte tydelige spor i din pensionsopsparing, selv om de måske kun varer et år eller to. Samtidig ændrer indbetalinger til ATP, forsikringer og skattefradrag sig. Hele billedet kan virke uoverskueligt, men nogle få klare pejlemærker gør det langt lettere at holde styr på pensionen, mens arbejdslivet holder pause.
Hvad stopper – og hvad fortsætter – når du bliver ledig?
Som hovedregel stopper indbetalingerne til din arbejdsmarkedspension, når lønnen stopper. Det gælder både ved arbejdsløshedsdagpenge, kontanthjælp og frivilligt sabbatår, medmindre din overenskomst eller ansættelsesaftale siger noget andet.
Til gengæld fortsætter de lovpligtige ordninger:
- ATP Livslang Pension, når du får bestemte offentlige ydelser
- Obligatorisk Pensionsordning (OP), fx af dagpenge, efterløn, fleksydelse, barselsdagpenge og flere andre ydelser
Det betyder, at du i en ledighedsperiode typisk stadig bygger en smule lovpligtig pension op, men ikke længere får de større bidrag til din arbejdsmarkedspension, som følger af lønnen.
Et typisk eksempel ved arbejdsløshedsdagpenge i 2025:
For hver time med dagpenge bliver der indbetalt 4,26 kr. til ATP, hvoraf 1,42 kr. er din del og 2,84 kr. kommer fra a-kassen. Derudover går der bidrag til Obligatorisk Pensionsordning, som også placeres i ATP Livslang Pension. Din overenskomstbaserede arbejdsmarkedspension får derimod ikke noget, medmindre du samtidig har et lønnet deltidsjob med pension.
Får du kontanthjælp, ledighedsydelse eller visse andre ydelser, kommer der ATP-indbetaling, når ydelsen når bestemte beløb, og i nogle tilfælde først efter 12 måneders sammenhængende hjælp. Her er satsen ofte 297 kr. om måneden, hvor 99 kr. er din del og 198 kr. betales af kommunen.
Brug for at tale om din pension? Det er gratis og uforpligtende
Sabbatår og orlov: hvad betyder det for pensionen?
Et sabbatår er ikke en juridisk kategori. Reglerne afhænger udelukkende af, om du har løn eller offentlige ydelser, og om du selv vælger at betale til pension.
Ved et sabbatår uden løn sker typisk:
- Ingen indbetaling til arbejdsmarkedspension via arbejdsgiver
- Ingen ATP, medmindre du modtager en ydelse, der udløser ATP
- Mulighed for selv at indbetale privat til din arbejdsmarkedspension eller en anden ordning
Har du derimod deltid med løn i sabbatperioden, følger pensionsbidraget helt enkelt den løn, du får. Mindre løn giver mindre pension.
En vigtig detalje handler om forsikringerne i din arbejdsmarkedspension. I mange ordninger stopper dækning ved død, tab af erhvervsevne og kritisk sygdom kort tid efter, at arbejdsgiverbidraget stopper. Flere selskaber giver mulighed for enten en ren bidragspause, hvor du kun betaler forsikringspræmie, eller for at fortsætte fuld indbetaling privat. Det kræver dog aktivt valg hos selskabet, og priser og vilkår varierer.
Hvad kan du selv gøre under en pause fra jobbet?
Selv om arbejdsgiverbetalingen stopper, kan du ofte fortsætte opsparingen på egen hånd. Det kan ske på tre måder:
- Private indbetalinger til din eksisterende arbejdsmarkedspension
- Ratepension eller livsvarig livrente med fradrag i skat
- Aldersopsparing uden fradrag, men uden modregning i folkepensionens tillæg
Ratepension og livsvarig livrente giver fradrag i din indkomst inden for årlige lofter. Indbetaling til livrente kan desuden bruge et opfyldningsfradrag, hvor du i 2025 kan indbetale op til 60.300 kr. med fuldt fradrag. Samtidig findes ekstra pensionsfradrag for indbetalinger til ratepension og livrente, op til 83.800 kr. om året. Har du 15 år eller mindre til folkepensionsalderen, bliver dette ekstra fradrag markant større, hvilket gør det ekstra attraktivt at holde fast i fradragsberettigede indbetalinger netop i de år.
Aldersopsparing giver ingen fradrag, men udbetales skattefrit og påvirker normalt ikke pensionstillægget. Loftet er 9.400 kr. om året i 2025, og op til 61.200 kr., hvis du har højst 7 år til folkepension og opfylder betingelserne.
Valget mellem fradragsberettigede ordninger og aldersopsparing handler derfor både om din skat her og nu og om risikoen for senere modregning i folkepensionen. Du kan fx dykke dybere ned i, hvordan regler og muligheder for arbejdsmarkedspension spiller sammen med dine egne indbetalinger.
Hvorfor gør et par års pause en forskel?
En pause i arbejdsmarkedspensionen betyder både manglende bidrag og mistet afkast på de penge, der aldrig kom ind. Effekten bliver tydeligst, når der er lang tid til pension, fordi renters rente arbejder over mange år.
Erfaringer fra andre ordninger viser, at lang indbetaling kan fordoble eller tredoble den senere pension sammenlignet med en sen start. En pause på nogle år tidligt i arbejdslivet kan derfor kræve markant højere indbetalinger senere, hvis niveauet skal indhentes. Samtidig kan mindre arbejdsmarkedspension betyde, at en større del af din indkomst som pensionist kommer fra folkepensionen, hvor pensionstillægget afhænger af, hvor meget du ellers får i pension. Her kan det være nyttigt også at se på, hvordan ATP og andre offentlige ordninger påvirker din pension.
Kan man “indhente” det tabte – og kan man få pengene tilbage?
Når du vender tilbage til et job med arbejdsmarkedspension, starter indbetalingerne normalt bare igen. Der er som udgangspunkt ingen ret til efterbetaling af arbejdsgivers pensionsbidrag for perioden uden ansættelse, medmindre en konkret overenskomst giver ret til pension for en særlig fraværsperiode.
Indhentning sker derfor typisk ved:
- Højere egne indbetalinger, når du igen har job
- Supplerende privat opsparing, fx via livrente med opfyldningsfradrag eller ved at udnytte loftet for ekstra pensionsfradrag
Selve pengene i arbejdsmarkedspensionen kan næsten aldrig hæves, blot fordi du har været ledig eller holder sabbatår. Pensionsopsparingen er bundet til pension, med få snævre undtagelser for meget små depoter eller særlige situationer. Tidlig udbetaling vil desuden ofte udløse høj afgift.
En enkel trin-for-trin plan
En rolig og systematisk tilgang gør det lettere at bevare overblikket:
- Log ind på Pensionsinfo.dk og få samlet overblik over alle ordninger, indbetalinger og forsikringsdækninger.
- Gennemgå ansættelseskontrakt og overenskomst for at se, om arbejdsgiver betaler pension under sygdom, barsel eller orlov.
- Ring eller skriv til dit pensionsselskab og spørg konkret, hvad der sker med forsikringer og opsparing, hvis bidragene stopper, og hvilke muligheder der findes for bidragspause eller privat fortsættelse.
- Læg et realistisk budget for ledighed eller sabbatår, hvor du afsætter et beløb til pension, som ikke vælter hverdagsøkonomien.
- Fordel indbetalingerne mellem fradragsberettigede ordninger og aldersopsparing ud fra dit nuværende skatteniveau og hvor tæt du er på folkepensionsalderen.
- Overvej efterfølgende “indhentning” med ekstra indbetalinger, når du igen har fast indkomst, inden for loftet for ratepension, opfyldningsfradrag til livrente og loftet for ekstra pensionsfradrag.
Kort opsummering
Ledighed og sabbatår stopper som regel indbetalingerne til arbejdsmarkedspension, mens ATP og Obligatorisk Pensionsordning ofte fortsætter via offentlige ydelser. Pausen kan både svække din fremtidige udbetaling og påvirke dine forsikringer, men det er sjældent umuligt at rette op.
Et godt udgangspunkt er at kende forskellen mellem arbejdsmarkedspension og lovpligtige ordninger, få styr på dine forsikringsdækninger og bruge de skatteregler, der passer til din situation. Et par velovervejede valg, lidt planlægning og brug af værktøjer som Pensionsinfo.dk gør det lettere at holde din pensionsplan robust, selv når arbejdslivet ikke følger en lige linje.
