Pension bliver ofte planlagt som to separate projekter. Det giver sjældent det bedste overblik. Jeres økonomi hænger sammen, og det gælder især frem mod pension, hvor folkepension, skat, likviditet og dækning ved dødsfald påvirkes af, hvordan I er stillet som par.
Et godt sted at begynde er PensionsInfo. Her kan I samle pensioner og forsikringer på tværs og se forventede udbetalinger. Brug tallene som pejlemærker, ikke som garantier, for prognoser bygger på fælles forudsætninger om blandt andet afkast og inflation. Derfor giver det mere mening at arbejde med flere mulige forløb end med ét facit.
Start med tidspunkterne
Jeres plan bliver hurtigt skæv, hvis I blander begreberne sammen. Folkepensionsalder og pensionsudbetalingsalder er ikke nødvendigvis det samme. Den ene handler om, hvornår offentlig pension kan starte. Den anden handler om, hvornår en privat ordning kan udbetales. For personer født fra 1. januar 1967 til 31. december 1970 er folkepensionsalderen 69 år. Det kan give en længere periode, hvor den ene måske stopper med at arbejde, mens den anden fortsætter, eller hvor private udbetalinger starter før den offentlige pension.
Lav derfor mindst tre scenarier: I går samtidig på pension, den ene går først, eller der kommer en broperiode mellem arbejdsophør og offentlig pension. Det er ofte i de år, planen enten holder eller vælter.
Brug for at tale om din pension? Det er gratis og uforpligtende
En enkel 5 trins ramme
Først kortlægger I begge personers ordninger. Skriv for hver af jer ned, hvilke pensioner I har, hvornår de kan udbetales, om de er livsvarige eller tidsbegrænsede, og hvilke forsikringer der følger med.
Dernæst fastlægger I tidspunkterne. Notér både folkepensionsalder, ATP og private ordningers udbetalingsalder. ATP Livslang Pension udbetales som udgangspunkt fra folkepensionsalderen og kan udskydes i op til 10 år efter den alder.
Tredje skridt er at dele familiens pension op i lag. Et brugbart overblik ser sådan ud:
| Indkomstlag | Eksempler | Rolle i økonomien |
|---|---|---|
| Sikker, livsvarig indkomst | folkepension, ATP, livsvarig livrente | Skal dække de faste udgifter |
| Tidsbegrænset indkomst | ratepension | Kan løfte forbruget i de første pensionsår |
| Fleksible midler | aldersopsparing, frie midler | Giver handlefrihed og likviditet |
Fjerde skridt handler om skat og modregning. Her overser mange den vigtigste detalje. Grundbeløbet i folkepensionen påvirkes ikke af andre indkomster, men pensionstillægget gør. Det kan blive sat ned eller helt bortfalde afhængigt af jeres egne og partnerens indkomster. Hvis den ene partner endnu ikke er pensionist, ser Udbetaling Danmark bort fra de første 54 procent af de indkomster, der ellers har betydning for pensionstillægget. Den timing kan få stor betydning for nettoøkonomien.
Femte skridt er familiebeskyttelsen. Tjek begunstigelse, efterladtedækning og eventuel dækning ved dødsfald. Pensionsordninger følger ofte særlige regler og bliver ikke nødvendigvis fordelt som almindelig arv. Det er særligt vigtigt for samlevende og sammenbragte familier.
Produktvalg skal ses i sammenhæng
En ratepension og en livrente giver fradrag ved indbetaling. En aldersopsparing gør ikke, men udbetalingen er skattefri. Samtidig modregnes den ikke som løbende pensionsindkomst på samme måde i pensionstillægget. Derfor er det for snævert kun at spørge, hvor man får mest fradrag nu. Det rigtige spørgsmål er ofte, hvordan I får den bedste samlede økonomi senere.
Kapitalpension hører med i billedet, hvis en af jer allerede har en gammel ordning. Som nyt valg er kapitalpension i praksis fortid, fordi der ikke længere kan oprettes eller indbetales til den med fradragsret.
To ting der ofte bliver glemt
Barsel, deltid og karrierepauser kan over tid skabe store skævheder i pensionen. Det gælder især, hvis den ene i længere perioder sparer mindre op end den anden. Den ubalance bør med i en plan frem mod 2030, også selv om hverdagen lige nu fungerer fint.
Investeringsvalget er heller ikke kun et spørgsmål om afkast. Forskellen på markedsrente og gennemsnitsrente påvirker, hvor stabile jeres udbetalinger kan blive. Markedsrente giver større udsving og mere individuel risiko. Gennemsnitsrente giver typisk mere stabilitet. For nogle familier er det vigtigere end muligheden for højere afkast.
Kort fortalt: Se pension som husstandens plan, ikke som to enkeltsager. Få styr på tidspunkter, indkomstlag, skat og beskyttelse af familien. Så bliver det lettere at vælge mellem ratepension, livrente, aldersopsparing og gamle ordninger på en måde, der passer til jeres liv frem mod 2030.
