Nedenfor får du et samlet overblik over aldersopsparing frem mod 2027, hvad der faktisk ændrer sig, og hvordan du kan bruge ordningen klogt i din samlede pensionsplan.

Hvad er aldersopsparing – og hvorfor er den særlig?

Aldersopsparing (eller aldersforsikring) er en pensionsordning, hvor du ikke får fradrag, når du indbetaler, men til gengæld får skatte- og afgiftsfri udbetalinger, når pengene kommer til udbetaling efter reglerne. Ordningen skiller sig især ud ved, at udbetalinger ikke modregnes i folkepensionens pensionstillæg, modsat udbetalinger fra ratepension og livrente.

Nogle centrale kendetegn:

• Ingen fradrag ved indbetaling
• Skatte- og afgiftsfri udbetaling efter pensionsudbetalingsalderen
• Ingen påvirkning af pensionstillægget
• Afkast beskattes med PAL‑skat på 15,3 procent
• Mulighed for fortsat indbetaling helt op til 20 år efter pensionsudbetalingsalderen

I praksis bruges aldersopsparing ofte som en skattefri buffer omkring pensionstidspunktet, der kan supplere de mere klassiske fradragsordninger.

Brug for at tale om din pension? Det er gratis og uforpligtende

[contact-form-7]

Reglerne frem mod 2027: Hvad ved vi – og hvad ved vi ikke?

Selve konstruktionen af aldersopsparing ser ud til at fortsætte ind i 2027: ingen fradrag ved indbetaling, skattefri udbetaling og ingen modregning i pensionstillægget. Der er endnu ikke offentliggjort reformer, der ændrer grundprincippet, men satser og lofter reguleres løbende.

Det, der for alvor ændrer billedet frem mod 2027, er:

• Løbende regulering af loftet for indbetaling
• Skattereformen i 2026 med mellemskat og top‑topskat, som ændrer værdien af fradrag på ratepension og livrente
• Fortsat stor betydning af modregning i pensionstillægget, hvor aldersopsparing har en særlig rolle

Du står derfor ikke med en “ny” aldersopsparing i 2027, men med kendte regler i et nyt skatte- og beløbslandskab. Det gør det oplagt at genbesøge sin plan, særligt hvis pensionen nærmer sig.

Lofter for indbetaling: Hvor meget kan du sætte ind?

Indbetaling til aldersopsparing er begrænset af et årligt loft. Der findes et grundbeløb, som alle kan bruge, og et forhøjet loft for dem, der er tæt på folkepensionsalderen.

Aktuelle lofter (2025 og 2026)

* Forhøjet loft gælder, når der højst er 7 år til folkepensionsalderen, med visse begrænsninger.

Udviklingen de seneste år viser en gradvis, men forholdsvis moderat stigning. I 2024 lå grundbeløbet omkring 9.100 kr. og det forhøjede loft omkring 56.000 kr., og begge tal er blevet justeret op i 2025 og 2026. Det peger i retning af, at lofterne i 2027 igen vil blive reguleret, men ikke springe dramatisk.

Hvem kan bruge det forhøjede loft?

Muligheden for at bruge det forhøjede loft afhænger af:

• Din afstand til folkepensionsalderen
• Om du har udbetalinger fra fradragsberettigede ordninger (fx ratepension) tæt på folkepensionsalderen

Reglen er, at det forhøjede loft gælder fra og med det syvende indkomstår før det indkomstår, hvor du når folkepensionsalderen. Her kan særlige begrænsningsregler, blandt andet 10‑års‑reglen, betyde, at du kun må bruge grundbeløbet, hvis du får udbetaling fra en fradragsordning 10 år eller mindre før din folkepensionsalder.

Skat ved indbetaling og udbetaling: Hvad betyder det for dig?

Aldersopsparing adskiller sig tydeligt fra fradragsordningerne.

Når du indbetaler

• Ingen fradrag i din personlige indkomst
• Indbetalingen påvirker ikke din løbende skat for det år, hvor du indbetaler

Det gør ordningen mindre attraktiv, hvis du betaler høj skat nu og forventer lavere skat som pensionist, fordi du her kunne få gavn af fradrag på ratepension eller livrente.

Når du får udbetaling

Når aldersopsparingen udbetales korrekt efter pensionsudbetalingsalderen:

• Ingen indkomstskat på udbetalingen
• Ingen arbejdsmarkedsbidrag
• Ingen modregning i pensionstillægget

Her ligger den store fordel. Du kan have en skattefri buffer, som ikke påvirker hverken topskat, mellemskat eller din ret til pensionstillæg.

Afkastet undervejs beskattes med en fast PAL‑skat på 15,3 procent, som din bank eller dit pensionsselskab håndterer. Satsen er generelt lavere end beskatning af afkast i frie midler.

Tidlig hævning og overindbetaling: Afgifter du skal kende

Aldersopsparingen er ikke tænkt som fri opsparing, man bare kan hæve efter behov. Reglerne er ret klare, når de brydes.

Tidlig ophævelse

Hæver du aldersopsparingen før pensionsudbetalingsalderen, udløses der typisk 20 procent i afgift til staten af det hævede beløb. Det gælder også, hvis du for eksempel vil bruge pengene til boligkøb eller gæld, inden du når pensionsalderen.

Forløbet bliver:

• Du får udbetalt beløbet
• Pensionsinstituttet tilbageholder 20 procent i afgift
• Resten tilfalder dig, og udbetalingen er derefter skattefri

Den afgift gør aldersopsparing væsentligt mindre egnet, hvis du forventer stor risiko for at skulle bruge pengene før pension.

Overindbetaling over loftet

Indbetaler du mere end loftet på aldersopsparing, kan konsekvensen være:

• Afgift på 20 eller 40 procent af overbeløbet, eller
• Krav om tilbageførsel af den del, der ligger over loftet

I nogle situationer kan overbeløbet flyttes til en fradragsberettiget ordning året efter mod 4 procent i afgift, men det er ikke altid en god løsning. Derudover er loftet samlet på tværs af arbejdsgiver- og privatordninger. Arbejdsgiverindbetalinger på en aldersopsparing bruger altså af din plads i loftet.

Aldersopsparing og pensionstillæg: Hvorfor modregning fylder så meget

Pensionstillægget betyder rigtig meget for den samlede økonomi for mange folkepensionister. For enlige nedsættes pensionstillægget med godt 30 procent af den del af privat pensionsindkomst og kapitalindkomst, der ligger over en vis grænse. I en konkret beregning sker det eksempelvis over cirka 95.800 kr. om året i privat pensionsindkomst.

Her ligger en vigtig pointe:

• Udbetalinger fra ratepension og livrente tæller med og kan reducere pensionstillægget
• Udbetalinger fra aldersopsparing ikke tæller med i det indkomstgrundlag

Resultatet er, at aldersopsparing ofte er særlig attraktiv for dem, der:

• Forventer at ligge i et niveau, hvor der sker modregning i pensionstillæg, og
• Gerne vil have ekstra opsparing uden at miste for meget i tillæg

Planlægningen handler derfor ikke kun om skat her og nu, men også om, hvordan dine fremtidige udbetalinger påvirker de offentlige ydelser.

Skattereformen i 2026: Hvad betyder nye skattesatser for dit valg?

Fra 2026 ændrer skattesystemet sig, blandt andet med:

• Mellemskat på 7,5 procent
• Samlet marginalskat omkring 56 procent inkl. arbejdsmarkedsbidrag ved høje indkomster
• Top‑topskat, der bringer marginalskatten op på ca. 60,5 procent for meget høje indkomster

De højere marginalskatter kan gøre fradrag på ratepension og livrente mere værd for dem med høj eller meget høj indkomst. Samtidig findes der et ekstra pensionsfradrag på fradragsberettigede ordninger, hvis du er inden for en vis afstand til folkepensionsalderen, med loft på 83.800 kr. i 2025 og 87.800 kr. i 2026 for at udnytte det fuldt.

Konsekvensen er, at balancen mellem:

• Fradragsordninger (ratepension og livrente) og
• Ikke-fradragsberettiget aldersopsparing

ændrer sig for nogle grupper. For personer med meget høj indkomst og uden udsigt til modregning i pensionstillæg kan det være mere fordelagtigt at bruge fradragsordninger først og aldersopsparing som supplement.

For andre, særligt dem med risiko for modregning, bliver aldersopsparingen ved med at være et vigtigt redskab til at beskytte pensionstillægget og få en skattefri buffer.

Konkrete eksempler: Hvornår giver aldersopsparing særlig god mening?

Nedenfor tre typiske situationer, hvor aldersopsparing spiller en klar rolle i planlægningen.

1. 60‑årig med 6‑7 år til folkepension

En person i starten af 60’erne med få år til folkepension, stabil indkomst og allerede opsparet ratepension kan:

• Udnytte det forhøjede loft på aldersopsparing, hvis 10‑års‑reglen ikke begrænser
• Samtidig bruge loftet for ratepension og eventuelt livrente og få gavn af ekstra pensionsfradrag
• Planlægge udbetalingerne, så en del af pensionen kommer som skattefri udbetaling fra aldersopsparing og dermed skåner pensionstillægget

Her fungerer aldersopsparing som en målrettet “sidste fase”-opsparing op mod pension.

2. Enlig folkepensionist med beskeden privat pension

En enlig pensionist med forholdsvis lille privat pension og ret til pensionstillæg kan have stor glæde af en aldersopsparing, selv efter at folkepensionen er startet:

• Der kan fortsat indbetales op til 20 år efter pensionsudbetalingsalderen
• Udbetaling kan ske som engangsbeløb eller i mindre portioner uden modregning i pensionstillægget
• Der skabes likviditet til større enkeltudgifter uden at påvirke det løbende tillæg

Her bliver aldersopsparing i praksis en måde at have “kontante reserver” uden at forringe de offentlige ydelser.

3. Par, hvor den ene har høj privat pension

I et par, hvor den ene har stor ratepension eller livrente, og den anden har mere beskeden privat opsparing, kan ekstra opsparing med fordel fordeles klogt:

• Den velpolstrede part kan have glæde af fradrag på ekstra indbetalinger
• Den anden part kan spare op på aldersopsparing uden risiko for stor modregning i pensionstillægget

På den måde kan familien som helhed optimere både skatteværdi og pensionstillæg fremfor at placere al ekstra opsparing samme sted.

Tjekliste: Sådan forbereder du din aldersopsparing til 2027

Nedenstående punkter kan bruges som en praktisk gennemgang:

1. Få overblik over dine ordninger
   Tjek via PensionsInfo og dine pensionsselskaber, hvor meget der allerede står på aldersopsparing, ratepension og livrente, og om der indbetales via arbejdsgiver.
2. Afstand til folkepensionsalderen
   Find din forventede folkepensionsalder. Undersøg, om du er inden for de 7 år, hvor det forhøjede loft kan være aktuelt.
3. Tjek for udbetalinger og 10‑års‑reglen
   Se, hvornår dine ratepensioner og livrenter forventes udbetalt. Hvis der er 10 år eller mindre til folkepensionen, kan det begrænse loftet for aldersopsparing til grundbeløbet.
4. Vurder risikoen for modregning i pensionstillæg
   Lav et overslag over dine fremtidige årlige udbetalinger fra private ordninger. Ligger du omkring de niveauer, hvor pensionstillægget begynder at blive nedsat, kan aldersopsparing være et vigtigt redskab til at beskytte tillægget.
5. Udnyt fradrag klogt
   Overvej, om du udnytter loftet for ratepension og ekstra pensionsfradrag. For nogle giver det mening at fylde fradragsordninger først og derefter bruge aldersopsparing.
6. Undgå overindbetaling
   Tjek, om arbejdsgiver allerede indbetaler til aldersopsparing. Læg alle indbetalinger sammen og hold dem op mod det gældende loft for året.
7. Planlæg udbetalingsformen
   Overvej, om aldersopsparingen skal udbetales som engangsbeløb eller fordelt over flere år. Valget påvirker ikke skatten, men kan have stor betydning for, hvor længe pengene rækker, og hvordan de passer ind i din hverdag.

Afrunding: Roligt overblik nu giver flere muligheder i 2027

Aldersopsparing ændrer ikke karakter med et knips i 2027, men rammerne omkring den bevæger sig. Nye skattesatser, justerede lofter og samspillet med pensionstillæg gør, at gamle vaner med “bare at sætte ind på pension” sjældent er tilstrækkelige længere.

Et godt udgangspunkt er at:

• Skelne tydeligt mellem fradragsordninger og aldersopsparing
• Tage højde for både skat og modregning
• Tjekke, om dine indbetalinger ligger inden for lofterne, og om 10‑års‑reglen rammer dig

Når du først har det overblik, bliver det langt lettere at justere kursen roligt og velovervejet, så din aldersopsparing også i 2027 og frem understøtter den pension, du faktisk ønsker dig.

Indlægget Aldersopsparing i 2027: Ændring i regler og muligheder blev først udgivet på PensionsValg.