1. Hvad sker der med pensionen, når du vælger “bæredygtigt”?

ESG og bæredygtige tilvalg ændrer ikke på de skattemæssige rammer for din pension. PAL-skatten på afkastet er fortsat 15,3 procent, og fradragsreglerne for indbetalinger er de samme, uanset om din ordning er “grøn” eller ej. Forskellen ligger i, hvordan pengene investeres, og hvilken risiko og hvilke omkostninger du påtager dig.

De fleste bæredygtige pensionsordninger ligger i markedsrenteprodukter, hvor afkastet følger markederne op og ned. I 2024 gav markedsrenteprodukter i gennemsnit omkring 10–11 procent i afkast, og samlet tjente pensionssektoren 344 mia. kr. til danskerne det år. Uanset om din portefølje er mere eller mindre bæredygtig, vil udsvingene derfor i høj grad afhænge af udviklingen på især globale aktiemarkeder.

2. Kort over landskabet: ESG, SFDR og grønne strategier

EU’s regler for bæredygtige investeringer sætter nogle faste rammer:

• Bæredygtige investeringer skal bidrage til miljømæssige eller sociale mål
• De må ikke gøre væsentlig skade på andre miljø- eller sociale mål
• Selskaberne skal følge god ledelsespraksis

I pensionsverdenen møder du ofte SFDR-klassificeringen, der fungerer som en slags etik-etiket:

Klassificeringen siger noget om ambitionsniveauet for bæredygtighed, men den er ikke et kvalitetsstempel for højt afkast. Finanstilsynet har desuden påpeget, at flere udbydere endnu ikke måler og dokumenterer bæredygtigheden godt nok, hvilket øger risikoen for grønvaskning. Det gør din egen gennemgang af dokumentationen ekstra vigtig.

Brug for at tale om din pension? Det er gratis og uforpligtende

[contact-form-7]

3. Start med risiko og livsfase – bæredygtighed kommer derefter

En robust pensionsplan tager først udgangspunkt i din økonomi og tidshorisont, og først derefter i graden af grønt fokus. En praktisk rækkefølge:

1. Hvor lang tid er der til pension?
2. Hvor store udsving kan du leve med?
3. Hvor afhængig bliver du af pensionen som indtægt?

Yngre kunder med lang tid til pension kan typisk have en højere andel aktier, herunder bæredygtige aktier og eventuelt temafonde med snævrere fokus. Tættere på pension giver det ofte mening med en højere andel obligationer og mere stabile produkter, eventuelt suppleret af grønne obligationer, der retter kapital mod konkrete klimaprojekter.

4. Hvordan investeres bæredygtigt i praksis?

Bæredygtige pensionsløsninger kan sammensættes på flere måder, ofte i kombination:

• Eksklusion
  Selskaber med fx kul, tjæresand, kontroversielle våben eller tobak fravælges. Det er i dag et minimumsniveau hos mange pensionsselskaber.
• ESG-integration
  Miljø, sociale forhold og ledelse vurderes sammen med traditionelle nøgletal, når der investeres. Mange standardporteføljer er artikel 6 eller 8, afhængigt af, hvor systematisk og dokumenteret denne integration er.
• Artikel 8-fonde
  Porteføljen er bygget til at fremme miljø- eller sociale forhold, fx lavere CO₂-aftryk end markedet eller fokus på ordentlige arbejdsforhold, men uden et fuldstændigt bæredygtighedsmål.
• Artikel 9- og temafonde
  Målrettede bæredygtige investeringer, typisk inden for klima eller sociale temaer. De har strammere krav til måling og dokumentation og kan have mere koncentreret risiko, fordi de er mere fokuserede.
• Grønne obligationer
  Lån, hvor pengene øremærkes til grønne projekter som vedvarende energi eller energieffektivisering. De bruges ofte som et roligere ben i en bæredygtig portefølje.
• Aktivt ejerskab
  Pensionsselskabet sælger ikke bare selskaber fra, men bruger sin stemmeret og dialog til at presse på for fx lavere CO₂ og bedre arbejdsforhold. Danske aktører har eksempelvis reduceret antallet af fossile selskaber markant og fokuserer på dem, der faktisk omstiller sig.

De forskellige strategier har forskellig risiko og omkostningsprofil. Tematiske og meget specialiserede fonde kan fx være dyrere og mere svingende end brede, globale fonde med ESG-integration.

5. Husk hvor afkastet reelt kommer fra

Størstedelen af danskernes pensionsafkast kommer fortsat fra globale aktier, især amerikanske. Omkring en fjerdedel af pensionsinvesteringerne er placeret i USA, og mere end halvdelen af afkastet i 2024 kom fra børsnoterede amerikanske aktier, ikke mindst store teknologiselskaber.

En bæredygtig strategi handler derfor oftest om at ændre sammensætningen og reducere CO₂-aftrykket inden for disse markeder, fremfor at fravælge dem helt. Bred global eksponering er fortsat central for langsigtet afkast, også i en grøn portefølje.

6. Fordele og afvejninger ved bæredygtig pension

Der følger både styrker og risici med et stærkere ESG-fokus.

Mulige fordele

• Mindre eksponering mod selskaber med høj klimarisiko og strammere regulering i sigte
• Bedre håndtering af langsigtede risici som miljøskandaler, retssager og dårlig ledelse
• Mulighed for at understøtte grøn omstilling gennem fx grønne obligationer
• Bedre match mellem din pensionsopsparing og dine personlige værdier

Typiske afvejninger

• Lavere spredning, hvis mange sektorer eller regioner fravælges, kan give større udsving
• ESG-data er ikke ens på tværs af udbydere, og metoderne ændrer sig løbende
• Specialiserede grønne og tematiske fonde kan have højere løbende omkostninger
• Risiko for grønvaskning, hvis man nøjes med markedsføring og navn på produktet

ESG-tilvalg er altså ikke en garanti for højere eller lavere afkast. Der er tale om et andet sæt prioriteringer og risici, som skal passe ordentligt ind i din samlede pensionsplan.

7. Trin-for-trin: sådan vælger du en bæredygtig pensionsportefølje

Nedenfor en praktisk fremgangsmåde, du kan bruge, når du vil omlægge eller finjustere din pension.

Trin 1: Afklar, hvad bæredygtighed betyder for dig

Overvej:

• Hvor højt du vægter klima og sociale forhold i forhold til lav pris og maksimal spredning
• Hvilke temaer der især betyder noget for dig, fx klima, natur, arbejdsforhold eller ledelse

Det gør det nemmere at vælge mellem fx en bred ESG-integration og mere fokuserede klima- eller impact-produkter.

Trin 2: Fastlæg risikoprofil efter alder og robusthed

Sammenhold din alder, tid til pension og økonomiske situation med den nuværende aktie- og obligationsandel. Pensionsselskabets risikoprofiler kan fungere som pejlemærke:

• Lang tid til pension: høj eller mellem risiko med betydelig aktieandel
• Tættere på pension: lavere risiko med større andel obligationer, eventuelt også grønne

Når profilen ligger nogenlunde rigtigt, kan du kigge efter, om der findes en tilsvarende “bæredygtig” eller “klima” variant.

Trin 3: Vælg bæredygtighedsniveau og produkttype

Et enkelt valg kan være at fordele sådan her:

• Grundstamme i en standardportefølje med ESG-integration
• Eventuel opgradering til en artikel 8-profil som primær ordning
• Mindre tillæg i artikel 9- eller temafonde, hvis du ønsker stærkere påvirkning på bestemte områder

På den måde bevarer du en vis spredning og prisfornuft, samtidig med at en del af din opsparing arbejder mere målrettet bæredygtigt.

Trin 4: Læs nøgledokumenterne – ikke kun navnet

Nøglepapirer, du med fordel kan finde og skimlæse, er:

• Informationsark (KID/KIID) med risiko, omkostninger og historisk afkast
• SFDR-klassifikation (artikel 6, 8 eller 9) og forklaring på, hvad det konkret betyder
• PAI-indikatorer, fx CO₂-aftryk, andel fossile brændsler og eventuel eksponering mod kontroversielle aktiviteter
• Beskrivelse af eksklusionslister og politik for aktivt ejerskab

Disse dokumenter gør det muligt at sammenligne produkter på indhold fremfor overskrift.

Trin 5: Vurdér selskabets troværdighed på bæredygtighed

Tjek, om dit pensionsselskab:

• Har konkrete klimamål, fx om CO₂-reduktion frem mod 2030
• Offentliggør årlige bæredygtigheds- eller klimaredegørelser med tal og fremdrift
• Er omtalt i Finanstilsynets tilsynsudtalelser om bæredygtige produkter, og hvad der i givet fald stod

Branchen har som helhed sat mål om mindst 25 procent reduktion i CO₂-aftrykket fra investeringer i 2020–2025 og mindst 50 procent frem mod 2030. Det er værd at se, hvordan dit selskab ligger i forhold til de mål.

Trin 6: Sammenhold bæredygtighed med pris og risiko

Kig på:

• Årlige omkostninger (ÅOP) sammenlignet med selskabets standardprofil
• Hvor meget risikoen afviger, fx andel aktier, tematiske satsninger eller koncentration i få sektorer
• Hvor stor en del af din samlede opsparing du ønsker i mere specialiserede grønne produkter

En mulighed er at lade hovedparten stå i en bred, relativt billig bæredygtig profil og bruge en mindre del på mere fokuserede artikel 9- eller temafonde.

Trin 7: Følg op én gang om året

Regler, data og produkter udvikler sig hurtigt. En årlig gennemgang kan bestå i:

• Tjek af din risikoprofil i lyset af, at du er blevet et år ældre
• Gennemgang af pensionsselskabets seneste bæredygtighedsrapport og porteføljens CO₂-aftryk
• Hurtigt kig på, om omkostninger eller produktindhold har ændret sig

Det behøver ikke tage lang tid, men sikrer, at du får det, du forventer, og fortsat kan stå inde for dine valg.

8. En enkel tjekliste til dine næste pensionsvalg

Brug gerne listen her, når du undersøger eller taler med dit pensionsselskab:

• [ ] Min tid til pension og ønskede risikoniveau er afklaret
• [ ] Jeg ved, om produktet er SFDR 6, 8 eller 9, og hvad det betyder i praksis
• [ ] Jeg har set pensionsselskabets mål for CO₂ og status i forhold til branchens klimamål
• [ ] Jeg har kigget på PAI-nøgletal som CO₂-aftryk og eksponering mod fossile brændsler
• [ ] Jeg har tjekket eksklusionslister og politik for aktivt ejerskab
• [ ] Jeg kender de årlige omkostninger og har sammenlignet med en standardprofil
• [ ] Jeg har set historisk afkast og udsving for den valgte bæredygtige portefølje
• [ ] Jeg har orienteret mig i Finanstilsynets udtalelser om selskabets bæredygtighedsprocesser

Afrunding

En bæredygtig pensionsportefølje er ikke et særskilt produkt ved siden af din økonomi. Det er den samme pensionsopsparing, bare med en mere bevidst sammensætning. Skattereglerne er de samme, og de grundlæggende spørgsmål om risiko, tid til pension og afhængighed af pensionen er stadig udgangspunktet.

Når du efterfølgende bruger SFDR-klassifikation, PAI-tal og selskabets egne klimamål til at finjustere bæredygtigheden, står du væsentligt stærkere end ved blot at vælge den grønneste etiket. På den måde kan du både give dig selv en solid økonomisk base og samtidig bidrage til den udvikling, du helst ser verden bevæge sig i.

Indlægget Sådan vælger du en bæredygtig pensionsportefølje blev først udgivet på PensionsValg.

Oversigt og rammer i 2025

Danskernes samlede pensionsformue i pensionsselskaber nåede 4.351 mia. kr. ved udgangen af 2024, efter en stigning på 317 mia. kr. samme år. Afkastet på markedsrenteprodukter lå i gennemsnit på 10,96 procent i 2024, og der blev betalt cirka 43 mia. kr. i PAL-skat. Tallene viser to ting. Pensionsinvesteringer fylder enormt meget, og skat er en fast medspiller, når afkastet er pænt. ESG-tilvalg ændrer ikke den skattemæssige ramme.

ESG, SFDR og hvad det betyder for din portefølje

SFDR er din praktiske kompasnål. Klassificeringen siger ikke noget om kvaliteten af afkast, men fortæller hvilket ambitionsniveau produktet har for bæredygtighed.

• Artikel 6: standardprodukter uden specifikt bæredygtighedsmål.
• Artikel 8: fremmer miljømæssige eller sociale forhold.
• Artikel 9: har bæredygtige investeringer som mål.

Alle produkter skal sikre god ledelsespraksis og undgå væsentlig skade. Udbydere offentliggør også PAI, der viser væsentlige negative påvirkninger på bæredygtighedsfaktorer. Finanstilsynet har påpeget mangler hos flere udbydere, så metodik, målinger og periodiske rapporter er værd at læse grundigt.

Afkast, risiko, gebyrer og skat

• Afkast og risiko. ESG-strategier kan have sektor- og værdikædetilt, for eksempel mindre energi og mere tech. Forskelle i afkast har været markante og skiftende de seneste år. Porteføljen får ofte en højere tracking error i forhold til brede markedsindeks.
• Omkostninger. Data og aktiv forvaltning kan koste. Sammenlign nøgletal og produktark. På sektorniveau var omkostninger pr. forsikret 862 kr. i 2024, men der er variation. Passive ESG-løsninger kan være billigere.
• Skat. Afkast beskattes med PAL-skat på 15,3 procent uanset ESG-niveau. Fradragsregler og indbetalingslofter er uændrede, også når produktet markedsføres som bæredygtigt.

Brug for at tale om din pension? Det er gratis og uforpligtende

[contact-form-7]

Opsparingsformer og skatteregler du bygger indenfor

En bæredygtig strategi skal passe ind i den skattemæssige indpakning. Her er en kort oversigt.

Ekstra pensionsfradrag i 2025: 12 procent for indbetalinger til fradragsberettigede ordninger, når der er mere end 15 år til folkepensionsalderen, eller 32 procent når der er 15 år eller mindre. Grundlaget for det ekstra fradrag er op til 83.800 kr. Topskattegrænsen efter AM-bidrag er 611.800 kr. Disse regler er uafhængige af ESG-valg.

Byggeklodser til en bæredygtig og risikostyrket portefølje

ESG handler både om risikostyring og valg af aktiver. Danske pensionsudbydere arbejder med aktivt ejerskab, målsætninger for grøn allokering og adgang til nye aktivklasser.

• Grønne obligationer. Porteføljer kan inkludere grønne stats- og realkreditobligationer. Staten udstedte i 2025 en 10-årig EuGB grøn statsobligation på 7 mia. kr. med et greenium omkring 1,5 bp.
• Infrastruktur og vedvarende energi. Giver eksponering til den grønne omstilling og kan diversificere i forhold til traditionelle aktier og obligationer.
• Globale aktier og brede obligationer med ESG-integration eller eksklusioner. Vær opmærksom på stil- og sektorkoncentration.

Bæredygtighedsrisiko er en reel investeringsrisiko. Overgangsrisici, fysiske klimarisici og governanceproblemer kan ramme selskabers værdi. Samtidig giver SFDR og PAI mere transparens, som kan bruges aktivt i kontrol og opfølgning.

Trin for trin: sådan gør du i praksis

1. Kortlæg alt. Hent PensionsInfo-rapport. Notér indbetalinger, udbetalingsform og omkostninger pr. ordning.
2. Sæt mål og rammer. Tidshorisont, risikovillighed, indbetalingslofter for 2025 samt skattemæssig prioritering. Husk ekstra pensionsfradrag på 12 eller 32 procent op til 83.800 kr.
3. Vælg ESG-tilgangen. Integration, eksklusion, aktivt ejerskab eller produkter med et egentligt bæredygtighedsmål. Brug SFDR-klassifikation og PAI ved sammenligning.
4. Sammensæt på tværs af aktivklasser. Globale aktier, brede obligationer inkl. grønne, eventuelt infrastruktur. Undgå for snæver sektor- eller stilprofil.
5. Tjek governance og data. Mål, datakilder, do no significant harm, aktivt ejerskab og resultater fra tilsyn. Gennemgå prækontraktuelle og periodiske SFDR-dokumenter.
6. Optimer indpakning. Udnyt fradragsmuligheder på ratepension og livrente. Brug aldersopsparing til fleksibel, afgiftsfri udbetaling uden modregning i pensionstillæg.
7. Følg omkostninger. Sammenlign løbende administration og investeringsomkostninger. Overvej billigere passive ESG-løsninger hvor de passer til målene.
8. Genbalancér og rapportér. Mindst én gang om året. Se afkast, risiko og bæredygtighedsindikatorer i de periodiske SFDR-rapporter. Justér, hvis sektor- eller stiltilt fylder for meget.

To korte eksempler

Eksempel A. Opsparer med mere end 15 år til folkepensionen og 50.000 kr. i årlig indbetaling

Profil: ønsker ESG-integration og bred diversificering.

Indpakning: ratepension rummer hele beløbet under årets loft.

Skat: ekstra pensionsfradrag på 12 procent af 50.000 kr., altså 6.000 kr. Afkast beskattes med PAL 15,3 procent som altid.

Portefølje: global aktie- og obligationsløsning klassificeret artikel 8 eller 9. En andel i grønne obligationer kan give stabilitet og dokumenteret grøn anvendelse af provenu.

Eksempel B. Opsparer med 15 år eller mindre til folkepensionen og fokus på fleksibilitet

Profil: vil maksimere fradrag og samtidig sikre en pulje uden modregning i pensionstillæg.

Indpakning: aldersopsparing på 61.200 kr. er mulig i de sidste 7 år før folkepensionsalderen. Derudover indbetaling til livsvarig livrente.

Skat: privat indbetaling til livrente på 60.300 kr. ligger inden for opfyldningsfradraget. Ekstra pensionsfradrag på 32 procent af 60.300 kr. svarer til 19.296 kr. Afkast beskattes med PAL 15,3 procent.

Bemærk modregning: udbetalinger fra livrente tæller med i indkomsten til pensionstillæg, aldersopsparing gør ikke. Overvej indkomstgrænserne for pensionstillæg, hvis tillægget forventes. Vær opmærksom på begrænsninger for aldersopsparing, hvis udbetaling af fradragsberettigede ordninger er begyndt efter 1.4.2018.

Typiske faldgruber

• Forveksling af SFDR med et kvalitetsstempel. SFDR fortæller om målsætning og rapportering. Ambitioner og metoder varierer betydeligt.
• Antagelsen om at bæredygtigt altid er lav risiko. ESG-porteføljer kan have koncentrationsrisiko og perioder med underperformance.
• Ignorering af tilsyn og PAI. Finanstilsynet har fundet mangler hos udbydere. Manglende dokumentation er en rød lampe.
• Omlægning uden at kende satser og grænser. Høj indbetaling til aldersopsparing forudsætter at visse udbetalingsregler ikke er trådt i kraft. Tjek reglerne før du ændrer.
• Fokus kun på afkast. Gebyrer, tracking error og modregning i pensionstillæg kan fylde lige så meget for nettoudbetalingen.

Sådan bruger du rådgivning klogt

Rådgivere og distributører skal inkludere dine bæredygtighedspræferencer i produktstyring og rådgivning. Gå konkret til værks. Beskriv hvilke temaer der er vigtigst, hvor meget tracking error du kan leve med, og hvor stor andel af grønne aktiver du ønsker. Bed om at få gennemgået SFDR-dokumenterne sammen med omkostnings- og risikonøgletal.

Tjekliste til informerede valg

• PensionsInfo overblik opdateret
• Mål for afkast og udsving fastlagt
• Indbetalingslofter og ekstra pensionsfradrag kortlagt for 2025
• Valgt ESG-tilgang pr. ordning og SFDR-klassifikation kontrolleret
• PAI-indikatorer og do no significant harm gennemgået
• Omkostninger sammenlignet mod relevante passive og aktive alternativer
• Valgt konkrete grønne byggesten, for eksempel EuGB og vedvarende infrastruktur, hvor det passer
• Plan for årlig genbalancering og opfølgning på periodiske SFDR-rapporter

Afrunding

Bæredygtige pensionsvalg kan styrke porteføljens robusthed og give adgang til nye aktiver. Skattemæssigt er rammen uændret, så indsatsen bør ligge i dokumentation, spredning, omkostninger og bevidste kompromiser mellem afkast og værdier. En trinvis proces med klare mål, SFDR som fælles sprog og faste kontrolpunkter gør det overskueligt. Målet er en portefølje der passer til dig, også når markederne skifter retning.

Indlægget Sådan bygger du en bæredygtig og risikostyrket portefølje blev først udgivet på PensionsValg.