Nedenfor får du et samlet overblik over aldersopsparing frem mod 2027, hvad der faktisk ændrer sig, og hvordan du kan bruge ordningen klogt i din samlede pensionsplan.

Hvad er aldersopsparing – og hvorfor er den særlig?

Aldersopsparing (eller aldersforsikring) er en pensionsordning, hvor du ikke får fradrag, når du indbetaler, men til gengæld får skatte- og afgiftsfri udbetalinger, når pengene kommer til udbetaling efter reglerne. Ordningen skiller sig især ud ved, at udbetalinger ikke modregnes i folkepensionens pensionstillæg, modsat udbetalinger fra ratepension og livrente.

Nogle centrale kendetegn:

• Ingen fradrag ved indbetaling
• Skatte- og afgiftsfri udbetaling efter pensionsudbetalingsalderen
• Ingen påvirkning af pensionstillægget
• Afkast beskattes med PAL‑skat på 15,3 procent
• Mulighed for fortsat indbetaling helt op til 20 år efter pensionsudbetalingsalderen

I praksis bruges aldersopsparing ofte som en skattefri buffer omkring pensionstidspunktet, der kan supplere de mere klassiske fradragsordninger.

Brug for at tale om din pension? Det er gratis og uforpligtende

[contact-form-7]

Reglerne frem mod 2027: Hvad ved vi – og hvad ved vi ikke?

Selve konstruktionen af aldersopsparing ser ud til at fortsætte ind i 2027: ingen fradrag ved indbetaling, skattefri udbetaling og ingen modregning i pensionstillægget. Der er endnu ikke offentliggjort reformer, der ændrer grundprincippet, men satser og lofter reguleres løbende.

Det, der for alvor ændrer billedet frem mod 2027, er:

• Løbende regulering af loftet for indbetaling
• Skattereformen i 2026 med mellemskat og top‑topskat, som ændrer værdien af fradrag på ratepension og livrente
• Fortsat stor betydning af modregning i pensionstillægget, hvor aldersopsparing har en særlig rolle

Du står derfor ikke med en “ny” aldersopsparing i 2027, men med kendte regler i et nyt skatte- og beløbslandskab. Det gør det oplagt at genbesøge sin plan, særligt hvis pensionen nærmer sig.

Lofter for indbetaling: Hvor meget kan du sætte ind?

Indbetaling til aldersopsparing er begrænset af et årligt loft. Der findes et grundbeløb, som alle kan bruge, og et forhøjet loft for dem, der er tæt på folkepensionsalderen.

Aktuelle lofter (2025 og 2026)

* Forhøjet loft gælder, når der højst er 7 år til folkepensionsalderen, med visse begrænsninger.

Udviklingen de seneste år viser en gradvis, men forholdsvis moderat stigning. I 2024 lå grundbeløbet omkring 9.100 kr. og det forhøjede loft omkring 56.000 kr., og begge tal er blevet justeret op i 2025 og 2026. Det peger i retning af, at lofterne i 2027 igen vil blive reguleret, men ikke springe dramatisk.

Hvem kan bruge det forhøjede loft?

Muligheden for at bruge det forhøjede loft afhænger af:

• Din afstand til folkepensionsalderen
• Om du har udbetalinger fra fradragsberettigede ordninger (fx ratepension) tæt på folkepensionsalderen

Reglen er, at det forhøjede loft gælder fra og med det syvende indkomstår før det indkomstår, hvor du når folkepensionsalderen. Her kan særlige begrænsningsregler, blandt andet 10‑års‑reglen, betyde, at du kun må bruge grundbeløbet, hvis du får udbetaling fra en fradragsordning 10 år eller mindre før din folkepensionsalder.

Skat ved indbetaling og udbetaling: Hvad betyder det for dig?

Aldersopsparing adskiller sig tydeligt fra fradragsordningerne.

Når du indbetaler

• Ingen fradrag i din personlige indkomst
• Indbetalingen påvirker ikke din løbende skat for det år, hvor du indbetaler

Det gør ordningen mindre attraktiv, hvis du betaler høj skat nu og forventer lavere skat som pensionist, fordi du her kunne få gavn af fradrag på ratepension eller livrente.

Når du får udbetaling

Når aldersopsparingen udbetales korrekt efter pensionsudbetalingsalderen:

• Ingen indkomstskat på udbetalingen
• Ingen arbejdsmarkedsbidrag
• Ingen modregning i pensionstillægget

Her ligger den store fordel. Du kan have en skattefri buffer, som ikke påvirker hverken topskat, mellemskat eller din ret til pensionstillæg.

Afkastet undervejs beskattes med en fast PAL‑skat på 15,3 procent, som din bank eller dit pensionsselskab håndterer. Satsen er generelt lavere end beskatning af afkast i frie midler.

Tidlig hævning og overindbetaling: Afgifter du skal kende

Aldersopsparingen er ikke tænkt som fri opsparing, man bare kan hæve efter behov. Reglerne er ret klare, når de brydes.

Tidlig ophævelse

Hæver du aldersopsparingen før pensionsudbetalingsalderen, udløses der typisk 20 procent i afgift til staten af det hævede beløb. Det gælder også, hvis du for eksempel vil bruge pengene til boligkøb eller gæld, inden du når pensionsalderen.

Forløbet bliver:

• Du får udbetalt beløbet
• Pensionsinstituttet tilbageholder 20 procent i afgift
• Resten tilfalder dig, og udbetalingen er derefter skattefri

Den afgift gør aldersopsparing væsentligt mindre egnet, hvis du forventer stor risiko for at skulle bruge pengene før pension.

Overindbetaling over loftet

Indbetaler du mere end loftet på aldersopsparing, kan konsekvensen være:

• Afgift på 20 eller 40 procent af overbeløbet, eller
• Krav om tilbageførsel af den del, der ligger over loftet

I nogle situationer kan overbeløbet flyttes til en fradragsberettiget ordning året efter mod 4 procent i afgift, men det er ikke altid en god løsning. Derudover er loftet samlet på tværs af arbejdsgiver- og privatordninger. Arbejdsgiverindbetalinger på en aldersopsparing bruger altså af din plads i loftet.

Aldersopsparing og pensionstillæg: Hvorfor modregning fylder så meget

Pensionstillægget betyder rigtig meget for den samlede økonomi for mange folkepensionister. For enlige nedsættes pensionstillægget med godt 30 procent af den del af privat pensionsindkomst og kapitalindkomst, der ligger over en vis grænse. I en konkret beregning sker det eksempelvis over cirka 95.800 kr. om året i privat pensionsindkomst.

Her ligger en vigtig pointe:

• Udbetalinger fra ratepension og livrente tæller med og kan reducere pensionstillægget
• Udbetalinger fra aldersopsparing ikke tæller med i det indkomstgrundlag

Resultatet er, at aldersopsparing ofte er særlig attraktiv for dem, der:

• Forventer at ligge i et niveau, hvor der sker modregning i pensionstillæg, og
• Gerne vil have ekstra opsparing uden at miste for meget i tillæg

Planlægningen handler derfor ikke kun om skat her og nu, men også om, hvordan dine fremtidige udbetalinger påvirker de offentlige ydelser.

Skattereformen i 2026: Hvad betyder nye skattesatser for dit valg?

Fra 2026 ændrer skattesystemet sig, blandt andet med:

• Mellemskat på 7,5 procent
• Samlet marginalskat omkring 56 procent inkl. arbejdsmarkedsbidrag ved høje indkomster
• Top‑topskat, der bringer marginalskatten op på ca. 60,5 procent for meget høje indkomster

De højere marginalskatter kan gøre fradrag på ratepension og livrente mere værd for dem med høj eller meget høj indkomst. Samtidig findes der et ekstra pensionsfradrag på fradragsberettigede ordninger, hvis du er inden for en vis afstand til folkepensionsalderen, med loft på 83.800 kr. i 2025 og 87.800 kr. i 2026 for at udnytte det fuldt.

Konsekvensen er, at balancen mellem:

• Fradragsordninger (ratepension og livrente) og
• Ikke-fradragsberettiget aldersopsparing

ændrer sig for nogle grupper. For personer med meget høj indkomst og uden udsigt til modregning i pensionstillæg kan det være mere fordelagtigt at bruge fradragsordninger først og aldersopsparing som supplement.

For andre, særligt dem med risiko for modregning, bliver aldersopsparingen ved med at være et vigtigt redskab til at beskytte pensionstillægget og få en skattefri buffer.

Konkrete eksempler: Hvornår giver aldersopsparing særlig god mening?

Nedenfor tre typiske situationer, hvor aldersopsparing spiller en klar rolle i planlægningen.

1. 60‑årig med 6‑7 år til folkepension

En person i starten af 60’erne med få år til folkepension, stabil indkomst og allerede opsparet ratepension kan:

• Udnytte det forhøjede loft på aldersopsparing, hvis 10‑års‑reglen ikke begrænser
• Samtidig bruge loftet for ratepension og eventuelt livrente og få gavn af ekstra pensionsfradrag
• Planlægge udbetalingerne, så en del af pensionen kommer som skattefri udbetaling fra aldersopsparing og dermed skåner pensionstillægget

Her fungerer aldersopsparing som en målrettet “sidste fase”-opsparing op mod pension.

2. Enlig folkepensionist med beskeden privat pension

En enlig pensionist med forholdsvis lille privat pension og ret til pensionstillæg kan have stor glæde af en aldersopsparing, selv efter at folkepensionen er startet:

• Der kan fortsat indbetales op til 20 år efter pensionsudbetalingsalderen
• Udbetaling kan ske som engangsbeløb eller i mindre portioner uden modregning i pensionstillægget
• Der skabes likviditet til større enkeltudgifter uden at påvirke det løbende tillæg

Her bliver aldersopsparing i praksis en måde at have “kontante reserver” uden at forringe de offentlige ydelser.

3. Par, hvor den ene har høj privat pension

I et par, hvor den ene har stor ratepension eller livrente, og den anden har mere beskeden privat opsparing, kan ekstra opsparing med fordel fordeles klogt:

• Den velpolstrede part kan have glæde af fradrag på ekstra indbetalinger
• Den anden part kan spare op på aldersopsparing uden risiko for stor modregning i pensionstillægget

På den måde kan familien som helhed optimere både skatteværdi og pensionstillæg fremfor at placere al ekstra opsparing samme sted.

Tjekliste: Sådan forbereder du din aldersopsparing til 2027

Nedenstående punkter kan bruges som en praktisk gennemgang:

1. Få overblik over dine ordninger
   Tjek via PensionsInfo og dine pensionsselskaber, hvor meget der allerede står på aldersopsparing, ratepension og livrente, og om der indbetales via arbejdsgiver.
2. Afstand til folkepensionsalderen
   Find din forventede folkepensionsalder. Undersøg, om du er inden for de 7 år, hvor det forhøjede loft kan være aktuelt.
3. Tjek for udbetalinger og 10‑års‑reglen
   Se, hvornår dine ratepensioner og livrenter forventes udbetalt. Hvis der er 10 år eller mindre til folkepensionen, kan det begrænse loftet for aldersopsparing til grundbeløbet.
4. Vurder risikoen for modregning i pensionstillæg
   Lav et overslag over dine fremtidige årlige udbetalinger fra private ordninger. Ligger du omkring de niveauer, hvor pensionstillægget begynder at blive nedsat, kan aldersopsparing være et vigtigt redskab til at beskytte tillægget.
5. Udnyt fradrag klogt
   Overvej, om du udnytter loftet for ratepension og ekstra pensionsfradrag. For nogle giver det mening at fylde fradragsordninger først og derefter bruge aldersopsparing.
6. Undgå overindbetaling
   Tjek, om arbejdsgiver allerede indbetaler til aldersopsparing. Læg alle indbetalinger sammen og hold dem op mod det gældende loft for året.
7. Planlæg udbetalingsformen
   Overvej, om aldersopsparingen skal udbetales som engangsbeløb eller fordelt over flere år. Valget påvirker ikke skatten, men kan have stor betydning for, hvor længe pengene rækker, og hvordan de passer ind i din hverdag.

Afrunding: Roligt overblik nu giver flere muligheder i 2027

Aldersopsparing ændrer ikke karakter med et knips i 2027, men rammerne omkring den bevæger sig. Nye skattesatser, justerede lofter og samspillet med pensionstillæg gør, at gamle vaner med “bare at sætte ind på pension” sjældent er tilstrækkelige længere.

Et godt udgangspunkt er at:

• Skelne tydeligt mellem fradragsordninger og aldersopsparing
• Tage højde for både skat og modregning
• Tjekke, om dine indbetalinger ligger inden for lofterne, og om 10‑års‑reglen rammer dig

Når du først har det overblik, bliver det langt lettere at justere kursen roligt og velovervejet, så din aldersopsparing også i 2027 og frem understøtter den pension, du faktisk ønsker dig.

Indlægget Aldersopsparing i 2027: Ændring i regler og muligheder blev først udgivet på PensionsValg.

Denne artikel gennemgår, hvad aldersopsparing er, hvilke satser der kendes for 2024 og 2025, hvad der forventes i 2026, og hvordan du praktisk kan bruge ordningen i din langsigtede pensionsplan. Undervejs får du eksempler, en tjekliste og forslag til næste skridt.

Kort om aldersopsparing: Hvad går den ud på?

Aldersopsparing (og aldersforsikring) er en pensionsordning, hvor skatten er flyttet fra udbetalingen til opsparingsfasen:

• Du får ikke fradrag for dine indbetalinger.
• Afkastet på opsparingen beskattes løbende med pensionsafkastskat (PAL).
• Udbetalingen, når den sker efter reglerne, er skatte- og afgiftsfri.
• Udbetaling fra aldersopsparing påvirker ikke folkepensionens pensionstillæg.

Ordningen kan oprettes både i bank og i pensionsselskab/forsikringsselskab, og du kan fortsætte med at indbetale helt frem til 20 år efter pensionsudbetalingsalderen. Det giver en ret lang periode, hvor du kan justere og fylde på, også efter du er gået på pension.

Din pensionsudbetalingsalder er den alder, hvorfra du tidligst kan få pengene udbetalt. Den ligger typisk nogle år før din folkepensionsalder, som er den alder, hvor du får ret til folkepension. Folkepensionsalderen bruges både til at bestemme de forhøjede loftsbeløb på aldersopsparing og til beregning af det ekstra pensionsfradrag på ratepension og livrente.

Lofter og satser: Hvad ved vi om 2024, 2025 og 2026?

Der gælder to typer loft, når du indbetaler til aldersopsparing:

• Et grundbeløb, som alle kan bruge.
• Et forhøjet loft, som kun gælder for personer, der har højst 7 år til folkepensionsalderen, og som ikke er ramt af reglerne om diskvalificerende udbetalinger.

Kendte satser for 2024 og 2025

Beløbene bliver typisk reguleret en smule hvert år. For 2026 er de konkrete loftsbeløb ikke oplyst i det tilgængelige materiale endnu, men forventes fastsat og offentliggjort af Skat i løbet af efteråret før indkomståret. Det betyder, at du, når du planlægger 2026‑indbetalinger, skal tjekke Skats side om Aldersopsparing og aldersforsikring for de endelige tal.

Brug for at tale om din pension? Det er gratis og uforpligtende

[contact-form-7]

Skat på indbetaling og afkast

Indbetalinger til aldersopsparing beskattes på en anden måde end ratepension og livrente.

Indbetaling

• Du får ingen fradragsret for indbetalinger til aldersopsparing, uanset om det er dig selv eller din arbejdsgiver, der indbetaler.
• Dermed reducerer indbetalingerne ikke din skattepligtige indkomst, og de giver heller ikke adgang til ekstra pensionsfradrag.

Afkast

• Afkast på ordningen beskattes med pensionsafkastskat (PAL).
• Den generelle PAL‑sats har i de senere år ligget på 15,3 %. Den konkrete sats for 2026 skal altid tjekkes i lov om pensionsafkastskat eller på Skat.dk.

I praksis betyder det, at skatten er forholdsvis enkel: du betaler løbende PAL‑skat af afkastet, men du skal ikke betale indkomstskat, når pengene senere udbetales.

Skat og regler ved udbetaling

Når du begynder at bruge din aldersopsparing, har tidspunkt og form betydning.

Hvornår kan du få pengene?

• Udbetaling kan ske fra din pensionsudbetalingsalder.
• Udbetalingen er som udgangspunkt ikke bundet til at ske på én bestemt måde. Ofte kan du vælge mellem engangsudbetaling eller flere deludbetalinger, afhængigt af aftalen.

Skat og afgifter

• Udbetalinger efter reglerne er skatte- og afgiftsfri.
• Udbetaler du før tid, eller bryder du andre betingelser, kan der udløses en afgift. Afgiftssatserne er normalt 20 eller 60 procent afhængigt af typen af regelbrud. Ved konkrete situationer skal du slå satserne op i pensionsbeskatningsloven.

Det afgørende er, at en korrekt gennemført udbetaling ikke tæller som personlig indkomst. Det giver stor forudsigelighed, når du regner på økonomien som pensionist.

Modregning og sociale ydelser i 2026: Hvad betyder aldersopsparing?

Aldersopsparing har i flere år haft en særlig position i forhold til modregning i sociale ydelser:

• Selve udbetalingen fra aldersopsparing påvirker ikke folkepensionens pensionstillæg.
• Til gengæld kan formuen på aldersopsparingen indgå i vurderingen af visse formueafhængige ydelser, fx ældrecheck og nogle kommunale ydelser.

Dermed består der to spor:

1. Indkomstsporet:
   Her har politisk arbejde siden 2022 haft fokus på, at indbetalinger til aldersopsparing, aldersforsikring og beslægtede ordninger ikke skal reducere visse indkomstafhængige sociale ydelser. Aftalen om Etablering af grøn fond og efterfølgende lovforslag (bl.a. L 162) arbejder med at friholde indbetalinger i beregningen af nogle ydelser.
2. Formuesporet:
   Selvom udbetalinger er skattefri, og indbetalinger i stigende grad friholdes ved beregning af visse ydelser, kan selve formuen på aldersopsparingen stadig tælle med i nogle formueafhængige ordninger. Det skal vurderes konkret for den enkelte ydelse.

Denne sondring er vigtig. Mange går ud fra, at aldersopsparing aldrig påvirker ydelser. Det er korrekt, når man kigger på pensionstillægget, men ikke nødvendigvis, når man kigger på ydelser, der afhænger af formue.

Forhøjet loft og 40 % afgift: Faldgruben tæt på pension

De forhøjede loftsbeløb gør aldersopsparing særligt interessant nogle få år før folkepensionen. Her er det muligt at indbetale betydeligt mere end grundbeløbet. Men der er en væsentlig betingelse:

• Hvis du har haft diskvalificerende pensionsudbetalinger inden for de seneste 3 år, kan du i praksis være begrænset til kun grundbeløbet, selv om du ellers er tæt på folkepensionen.

Diskvalificerende udbetalinger er visse løbende udbetalinger fra fradragsberettigede pensionsordninger, fx ratepension og livrente. Har du haft sådanne udbetalinger, og indbetaler du alligevel på det forhøjede loft, kan du blive ramt af:

• 40 % afgift af den del af indbetalingen, der ligger over grundbeløbet.

Et simpelt billede:

• Grundbeløb (eksempel): 9.400 kr.
• Du indbetaler 60.000 kr. til aldersopsparing.
• Du har haft diskvalificerende udbetalinger de sidste 3 år.

I den situation vil ca. 50.600 kr. ligge over grundbeløbet, og denne del kan blive ramt af en afgift på 40 %. Det er en meget hård sanktion og gør det afgørende, at du har styr på dine udbetalinger 3 år tilbage, inden du bruger det forhøjede loft.

Aldersopsparing versus ratepension og livrente i 2026

For at vurdere, hvor aldersopsparing passer ind i din plan, er det nødvendigt at se den i forhold til fradragsberettigede ordninger.

Ekstra pensionsfradrag på ratepension/livrente

I 2026 giver indbetalinger til fradragsberettigede ordninger et ekstra fradrag:

• Der beregnes ekstra fradrag af indbetalinger op til 87.800 kr. (2025: 83.800 kr.).
• Fradragsprocenten er:
  • 12 %, hvis der er mere end 15 år til folkepension.
  • 32 %, hvis der er 15 år eller mindre til folkepension.

Det betyder, at personer, som har en del år til pension, ofte har stor fordel af at udnytte ekstra pensionsfradrag på ratepension eller livrente, før der fyldes meget på aldersopsparingen. Efter 15‑årsgrænsen bliver ekstra fradraget mere attraktivt, hvilket igen trækker i retning af fradragsberettigede ordninger.

Samtidig har aldersopsparing nogle særlige fordele:

• Skattefri udbetaling.
• Ingen modregning i pensionstillæg.
• Fleksibel udbetaling som engangsbeløb eller i dele.

Derfor handler planlægning ofte om kombinationen af pensionsordninger: hvor meget der skal ligge i fradragsberettigede ordninger, og hvor meget der skal ligge i aldersopsparing, for at få både skattemæssige fordele og ro omkring modregning.

Tre typiske situationer i 2026

Nedenfor følger tre forenklede eksempler, som illustrerer, hvordan aldersopsparing kan tænkes ind. Beløb og satser skal altid tilpasses de konkrete 2026‑tal og din egen økonomi.

Eksempel 1: 45‑årig med høj løn og 20+ år til folkepension

En 45‑årig med god indkomst og mere end 20 år til folkepension har typisk stor fordel af:

• At udnytte ekstra pensionsfradrag på ratepension eller livrente fuldt ud.
• At bruge aldersopsparing som et mindre, fleksibelt supplement til fx engangsudgifter ved overgang til pension, hvor skattefri udbetaling og ingen modregning i pensionstillæg er attraktivt.

Her vil hovedparten af ekstra opsparing ofte ligge i fradragsberettigede ordninger, fordi fradraget og ekstra pensionsfradrag samlet set har stor værdi mange år før pension.

Eksempel 2: 62‑årig med 5 år til folkepension og forventet pensionstillæg

En 62‑årig, der forventer at få pensionstillæg som folkepensionist, kan ofte have glæde af:

• At undersøge, om det forhøjede loft til aldersopsparing kan bruges uden at udløse 40 % afgift.
• At vurdere, om en del af pensionsindbetalingerne (ud over minimum) skal flyttes fra fx ratepension til aldersopsparing.
• Målet er at øge den disponible indkomst som pensionist, uden at pensionstillæg og boligstøtte bliver reduceret mere end nødvendigt.

For denne gruppe bliver aldersopsparing ofte en vigtig brik, fordi den skattefri udbetaling og manglende modregning i pensionstillæg kan have stor betydning år efter år.

Eksempel 3: Ny pensionist med boligstøtte og igangværende ratepension

En ny folkepensionist med:

• Løbende udbetalinger fra ratepension.
• Boligstøtte og pensionstillæg.
• Måske udsigt til arv eller frilæggelse af friværdi.

I den situation kan aldersopsparing bruges til at placere senere engangsbeløb, fx arv, inden for loftsbeløbene, uden at fremtidige udbetalinger påvirker pensionstillægget. Samtidig skal man være opmærksom på, at formuen på aldersopsparingen kan tælle med ved visse formueafhængige ydelser som ældrecheck.

Kreditorbeskyttelse og nye lovspor

Aldersopsparing er som udgangspunkt kreditorbeskyttet på linje med andre skattebegunstigede pensionsordninger. Det betyder, at almindelige kreditorer i udgangspunktet ikke kan gøre krav i disse midler.

Der pågår dog lovarbejde om udvidet mulighed for kreditorforfølgning i særlige situationer, fx ved konfiskation og erstatning i visse strafsager. Lovforslag på området præciserer, at aldersopsparinger også kan være omfattet i disse tilfælde. For de fleste almindelige opsparere ændrer det ikke den daglige planlægning, men det understreger, at kreditorbeskyttelse ikke er absolut i alle sammenhænge.

Typiske misforståelser om aldersopsparing

Flere misforståelser går igen, når det gælder aldersopsparing:

1. ”Når jeg er tæt på pension, kan jeg altid bruge det forhøjede loft”
   Det gælder kun, hvis du ikke har haft diskvalificerende pensionsudbetalinger de seneste 3 år. Ellers risikerer du 40 % afgift på indbetalinger over grundbeløbet.
2. ”Aldersopsparing har aldrig betydning for ydelser”
   Udbetalingen påvirker ikke pensionstillægget, men formuen kan indgå ved vurdering af formueafhængige ydelser. Derudover handler nyere regler primært om at friholde indbetalinger til pension, ikke nødvendigvis formuen.
3. ”Jeg får da fradrag, det er jo pension”
   Aldersopsparing giver ikke fradrag. Den forveksles ofte med ratepension, og det kan give skuffelser, hvis forskudsopgørelsen er sat forkert.
4. ”Jeg behøver ikke holde øje med loftet, det klarer pensionsselskabet”
   Arbejdsgiver og eventuel privat ordning ser sjældent hinanden. Hvis du både har en aldersopsparing via jobbet og en privat ordning, er det dit ansvar, at den samlede indbetaling holder sig inden for loftet.
5. ”Udbetalingen kan jeg altid tage stilling til senere”
   Tidsplanen for udbetaling af aldersopsparing bør koordineres med ratepension, livrente, ATP og eventuelle ydelser. Uden en plan risikerer du at bruge opsparingen uhensigtsmæssigt.
6. ”Reglerne er stabile, det behøver jeg ikke følge med i”
   Reglerne for modregning, ydelser og pensionsbeskatning er ændret flere gange i perioden 2017–2025, og der har været nye lovforslag i 2024. En plan, der bygger på gamle regler, kan snyde dig.

Tjekliste: Er din aldersopsparing klar til 2026?

Nedenstående punkter hjælper dig med at se, om du har de vigtigste brikker på plads:

• Hvor mange år har du til folkepensionsalderen?
  Det afgør både mulighed for forhøjet loft på aldersopsparing og størrelsen af det ekstra pensionsfradrag på ratepension og livrente.
• Har du haft diskvalificerende pensionsudbetalinger inden for de seneste 3 år?
  Hvis ja, skal du være særligt opmærksom på, om du kun bør bruge grundbeløbet til aldersopsparing.
• Indbetaler du allerede til aldersopsparing via arbejdsgiver?
  I så fald skal alle indbetalinger til aldersopsparing ses under ét i forhold til loftet.
• Har du overblik over din samlede pensionsøkonomi i fx PensionsInfo?
  Ratepension, livrente, aldersopsparing, ATP og frie midler hænger sammen, når du planlægger.
• Rammer du loftet for ekstra pensionsfradrag på ratepension/livrente?
  Indbetalinger op til 87.800 kr. i 2026 kan få ekstra fradrag, som kan være værdifuldt, særligt 15 år eller mindre før pension.
• Hvilke sociale ydelser forventer du at modtage som pensionist?
  Folkepension, pensionstillæg, boligstøtte og evt. andre ydelser kan reagere forskelligt på indkomst og formue. Det er i dette samspil, aldersopsparing ofte viser sin styrke.

Sådan kan du bruge aldersopsparing i forskellige faser

Aldersopsparing spiller en forskellig rolle alt efter, hvor tæt du er på folkepensionen.

10–15 år før folkepensionsalder

I denne periode vil fokus ofte være:

• At udnytte det ekstra pensionsfradrag på ratepension og livrente op til loftet.
• At opbygge en mindre aldersopsparing som fleksibel buffer til engangsudgifter og som supplement til frie midler.

Her er aldersopsparing sjældent hovedmotoren i pensionen, men den kan give et vigtigt skattefrit råderum ved pensionering.

0–7 år før folkepensionsalder

Nu begynder aldersopsparing for alvor at fylde:

• Undersøg om du kan bruge det forhøjede loft, uden at du rammes af 40 % afgift.
• Overvej om en del af arbejdsgivers pensionsindbetaling (over minimum) bør flyttes fra ratepension til aldersopsparing, hvis du forventer væsentlig modregning i pensionstillægget.
• Koordinér med din øvrige opsparing, så du både får glæde af ekstra pensionsfradrag og af aldersopsparingens beskyttelse mod modregning i pensionstillægget.

Som ny eller kommende pensionist

Når du nærmer dig eller netop har nået folkepensionsalderen:

• Overvej, hvordan engangsudbetalinger fra aldersopsparing kan bruges strategisk, fx til gældsnedbringelse, boligforbedringer eller større anskaffelser.
• Følg med i regler og satser for ældrecheck og andre formueafhængige ydelser, så du ved, hvordan din formue i aldersopsparing tæller med.
• Brug muligheden for at indbetale op til 20 år efter pensionsudbetalingsalderen, hvis du fx får arv eller frigør friværdi, og du ønsker at placere pengene, så fremtidige udbetalinger ikke giver modregning i pensionstillæg.

Afrunding: Sådan gør du aldersopsparing til et aktiv i 2026

Aldersopsparing i 2026 er hverken en mirakelløsning eller noget, der kan ignoreres. Ordningen er et supplement, der kan give dig:

• Skattefri og fleksibel udbetaling.
• Ingen modregning i pensionstillæg ved udbetaling.
• Mulighed for at fortsætte opsparing lang tid efter pensionsudbetalingsalderen.

Samtidig rummer aldersopsparing nogle klare begrænsninger:

• Ingen fradrag ved indbetaling.
• Relativt lave loftsbeløb.
• Risiko for 40 % afgift, hvis du overser reglerne om diskvalificerende udbetalinger.
• Mulig betydning for enkelte formueafhængige ydelser.

Det mest robuste valg opstår, når du ser aldersopsparing i sammenhæng med dine øvrige pensionsordninger, forventede ydelser og tidshorisont. Brug tjeklisten, tjek de opdaterede satser for 2026 på Skat.dk, og skab overblik via fx PensionsInfo. Når du kender rammerne, bliver aldersopsparing ikke bare et teknisk produkt, men et konkret værktøj, du kan bruge til at få mere ro og fleksibilitet i din økonomi som pensionist.

Indlægget Aldersopsparing i 2026: Nye regler og muligheder blev først udgivet på PensionsValg.

Det giver gode muligheder for at tilpasse sin pensionsopsparing mere præcist. Men det kræver, at du kender de vigtigste ændringer og ved, hvor du selv skal kigge hen.

Denne artikel gennemgår de centrale ændringer i 2026 for pension og skat og samler det i en praktisk tjekliste til sidst. Fokus er på ATP, arbejdsmarkedspension, ratepension, livrente og aldersopsparing – og på hvad ændringerne konkret betyder for dig.

1. Hvad er det egentlig, der ændrer sig i 2026?

Skattereformen fra 2026 ændrer ikke hele pensionssystemet, men justerer rammerne omkring det:

• Nyt lag i skatten: mellemskat på 7,5 %
• Ny struktur for de høje indkomster med topskat og top‑topskat
• Højere fradragslofter på flere pensionsordninger
• Større ekstra pensionsfradrag og større beskæftigelsesfradrag, især for seniorer
• Justerede loftsbeløb for aldersopsparing

Selve grundprincipperne er de samme: Pensionsindbetalinger til ratepension og livrente giver fradrag i dag, til gengæld beskattes udbetalingen som personlig indkomst senere. Aldersopsparing giver ikke fradrag, men udbetalingen er skattefri og uden modregning i folkepension.

Det, der ændrer sig, er især:

• Hvor meget din indbetaling er værd i skattekroner
• Hvor meget du må indbetale med fradrag eller skattefri udbetaling
• Hvilken skat du betaler af pensionen, når du en dag får den udbetalt

2. De nye skattesatser i 2026 – kort og konkret

Fra 2026 beskattes din personlige indkomst (løn, pension, selvstændig indkomst m.m.) lag for lag.

Omtrentlige marginalskatter inkl. arbejdsmarkedsbidrag ser sådan ud:

Beløbsgrænserne for, hvor de enkelte skatter starter, er skøn for 2026 og bliver reguleret endeligt, når satserne fastlægges.

To ting er særligt vigtige for din pension:

1. Fradragsværdien ændrer sig
   Indbetalinger til ratepension og livrente trækker fra i din personlige indkomst. Når marginalskatten i et interval ændrer sig, ændrer værdien af fradraget sig også.
2. Pensionsudbetalinger beskattes efter de nye satser
   ATP, ratepension og livrente bliver beskattet som personlig indkomst. Din samlede indkomst som pensionist afgør, om du ligger i bundskat, mellemskat eller højere.

Brug for at tale om din pension? Det er gratis og uforpligtende

[contact-form-7]

3. Fradragslofter og satser for pensionsindbetalinger i 2026

Flere loftsbeløb stiger i 2026. Det betyder, at du får mere plads til at tilpasse din opsparing.

3.1 Ratepension

– Maksimal egen indbetaling med fradragsret i 2026: 68.700 kr.

Indbetalinger op til loftet giver fradrag i den personlige indkomst. Beløbet er en generel, lovbestemt grænse og gælder bredt for private og arbejdsmarkedspensioner, når det er egen indbetaling.

3.2 Livsvarig pension (livrente)

– I de generelle regler er der ikke et generelt lovloft for fradragsberettigede indbetalinger til livrente.
– Konkrete ordninger kan dog have deres egne grænser. Som eksempel har AkademikerPension i 2026 en maksimal egen indbetaling på 63.200 kr. med fuldt fradrag i deres ordning.

Livrente bliver derfor ofte brugt til ekstra indbetaling, når ratepensionen rammer loftet.

3.3 Aldersopsparing

Aldersopsparing giver ikke fradrag, men udbetalingen er skatte- og afgiftsfri (bortset fra løbende PAL-skat på afkastet) og uden modregning i folkepensionen.

Grænserne i 2026:

Det giver større mulighed for at fylde en skattefri “buffer” op, især tættere på folkepensionen.

3.4 Ophørspension ved salg af virksomhed

For selvstændige, der sælger virksomhed, er der en særlig mulighed:

– Maksimal indbetaling med fradrag i 2026: 3.443.400 kr.

Ordningen er målrettet ejere, der realiserer en stor gevinst ved ophør og vil omdanne en del af gevinsten til pension med fradrag.

4. Ekstra pensionsfradrag i 2026 – sådan virker det i praksis

Ud over det almindelige fradrag i din personlige indkomst får du et ekstra pensionsfradrag, når du indbetaler til:

• Ratepension
• Livsvarig livrente
• ATP

Det ekstra fradrag gives automatisk og afhænger af:

• Hvor meget du indbetaler i alt til disse ordninger
• Hvor langt du er fra folkepensionsalderen

4.1 Loft og satser i 2026

– Indbetalinger, der tæller med: op til 87.800 kr.
– Er du højst 15 år fra folkepension, er fradragsprocenten 32 %
  – Maksimalt ekstra fradrag: 32 % af 87.800 kr. = 28.096 kr.
– Er du mere end 15 år fra folkepension, er fradragsprocenten 12 %
  – Maksimalt ekstra fradrag: 12 % af 87.800 kr. = 10.536 kr.

Det ekstra fradrag trækker ned i din skattepligtige indkomst ved opgørelsen af slutskatten. Effekten afhænger derfor også af din marginalskat.

4.2 Hvad betyder ekstrafradraget for den reelle skatteværdi?

Ekstrafradraget lægger sig oven i den almindelige skatteværdi. For 2026 vurderes:

• Betaler du mellemskat, kan den samlede skattebesparelse på indbetalinger op til loftet nå omkring 48 %
• Betaler du topskat, kan den samlede skattebesparelse komme op omkring 55 %, når ekstrafradraget er fuldt udnyttet

Det kan gøre en mærkbar forskel, især tæt på folkepensionsalderen, hvor fradragsprocenten er 32 %.

5. Beskæftigelsesfradrag og nyt seniorfradrag – skat på arbejde tæt på pension

Ud over pensionsfradrag ændres også skatten på arbejdsindkomst i 2026.

5.1 Almindeligt beskæftigelsesfradrag

– 12,75 % af din lønindkomst
– Maksimalt fradrag i 2026: 63.300 kr.
– Fuldt fradrag ved ca. 496.000 kr. i årlig indkomst

5.2 Ekstra fradrag for enlige forsørgere

– 11,5 % af lønindkomsten
– Maksimalt fradrag i 2026: 50.600 kr.
– Fuldt fradrag ved ca. 440.000 kr. i indkomst

5.3 Nyt/udvidet seniorfradrag

I 2026 får seniorer et markant højere ekstra beskæftigelsesfradrag:

– Maksimalt seniorfradrag: 37.000 kr. (tidligere 6.100 kr.)
– Gælder i 5 år før folkepensionsalderen (tidligere 2 år)

Samlet kan de forskellige beskæftigelsesfradrag for en person i den relevante aldersgruppe nå op omkring:

• Omkring 100.000 kr. i fradrag
• Som samlet kan give ca. 25.000 kr. i lavere skat

Det betyder i praksis, at du som ældre lønmodtager kan få en relativt lav skat på de sidste arbejdsår. Det har også betydning for, hvordan du bør planlægge tidspunktet for pension og udbetaling af dine ordninger.

6. ATP og Obligatorisk Pension i 2026

6.1 ATP Livslang Pension

Indbetalinger
ATP er fortsat en obligatorisk ordning for de fleste lønmodtagere. Arbejdsgiver og medarbejder betaler faste bidrag afhængigt af timetal og overenskomst. Beløbene reguleres årligt.

Udbetaling

• Udbetales som livsvarig pension fra folkepensionsalderen
• Udbetalingen er skattepligtig personlig indkomst og beskattes efter de nye regler i 2026
• Ved små rettigheder (årlig ATP‑pension på 3.600 kr. eller mindre i 2026) vil pensionen typisk blive udbetalt som et engangsbeløb
  • Engangsbeløbet på små rettigheder bliver pålagt en afgift på 40 %

ATP kan ikke omlægges eller flyttes for at optimere skat. Planlægningen handler i høj grad om at kende beløbet og hvordan det spiller sammen med andre pensioner og offentlige ydelser.

For de fleste er ATP relativt beskeden. Ved fuld anciennitet ligger den årlige ATP‑pension omkring 26.000 kr. årligt. Det er ikke i sig selv afgørende for, om du rammer mellemskat eller topskat som pensionist, men ATP lægger sig oven i dine øvrige udbetalinger.

6.2 Obligatorisk Pension

Obligatorisk Pension gælder for visse overførselsmodtagere og bliver administreret sammen med ATP.

• Bidragssatsen i 2026: 2,1 % af ydelsen
• Satsen stiger gradvist til 3,3 % i 2030
• Midlerne forvaltes af ATP og udbetales senere som pension
• Udbetalingen beskattes som personlig indkomst

Også her er der ikke noget aktivt valg at træffe i dag, men indbetalingerne betyder, at du som fremtidig pensionist får yderligere skattepligtig pensionsindkomst, som indgår i både skattesystemet og modregning i visse ydelser.

7. Aldersopsparing: uændret princip – højere lofter i 2026

Aldersopsparing skiller sig ud fra ratepension og livrente:

• Ingen fradrag ved indbetaling
• Ingen indkomstskat eller afgift ved rettidig udbetaling
• Ingen modregning i folkepensionens grundbeløb eller pensionstillæg
• Afkastet i selve ordningen beskattes med PAL‑skat på 15,3 %

Beløbsgrænserne stiger let fra 2025 til 2026:

For dig betyder det:

• Lidt mere plads til at lægge penge ind, som du senere kan få helt skattefrit udbetalt, og som ikke skærer i folkepensionen
• Særlig relevant hvis du forventer at ligge i et niveau som pensionist, hvor ekstra skattepligtig pension vil udløse mere modregning i pensionstillæg eller højere skat

Aldersopsparing er derfor ofte et interessant supplement, når du:

• Allerede har betydelig ratepension/livrente
• Forventer at få folkepensionstillæg
• Ikke ønsker at øge din fremtidige marginalskat gennem flere skattepligtige pensionsudbetalinger

8. Arbejdsmarkedspension, ratepension og livrente – hvad betyder reformen?

Arbejdsmarkedspensioner består typisk af en kombination af ratepension og livrente, ofte suppleret af aldersopsparing. Skatteændringerne i 2026 påvirker både indbetaling og udbetaling.

8.1 Indbetaling i 2026

• Indbetaling til ratepension og livrente giver fortsat fradrag i din personlige indkomst
• Værdien af fradraget afhænger af, om du ligger i:
  • Bundskat (ca. 42 %)
  • Bund + mellemskat (ca. 49 %)
  • Bund + mellem + topskat (ca. 56 %)
  • Bund + mellem + top + top‑topskat (ca. 60,5 %)
• Dertil kommer det ekstra pensionsfradrag på op til 87.800 kr. i indbetalinger

For personer med middel til høj indkomst, særligt med højst 15 år til folkepension, kan de første 87.800 kr. i indbetaling give en særlig høj samlet skatteværdi, når både marginalskat og ekstrafradrag tæller med.

8.2 Overgangen 2025 → 2026: fremrykning af indbetalinger

Skattereformen betyder, at nogle indkomster, der i 2025 lå i topskat, i 2026 ligger i mellemskat. Det har betydning for fradragsværdien:

• For indkomster i det nye mellemskat‑interval (ca. 697.000 – 845.500 kr.)
  • I 2025: Indkomsten i intervallet blev beskattet med topskat, og fradragsværdien var derfor højere
  • I 2026: Intervallet beskattes med mellemskat på 7,5 %, hvilket samlet set giver lavere marginalskat og dermed lavere fradragsværdi

For dig med mellem‑ eller høj indkomst kan det betyde, at:

• Ekstra pensionsindbetaling i 2025 kan være mere værd i skat end en tilsvarende indbetaling i 2026, hvis din indkomst ligger i det nævnte interval
• Overvejelsen er mest relevant, hvis du har økonomisk råderum til at flytte indbetaling frem og allerede har eller forventer høj marginalskat

Selve reglerne for pensionsordningerne ændrer sig ikke, men forskellen i fradragsværdi kan være betydelig over tid.

8.3 Udbetaling efter 2026

Udbetalinger fra:

• Ratepension
• Livrente
• ATP
• Obligatorisk Pension

er alle skattepligtig personlig indkomst. I praksis:

• Alle udbetalinger lægges sammen og indgår i det nye skattesystem
• Hvis dine samlede pensionsudbetalinger og eventuel anden indkomst bringer dig op i mellemskat/topskat som pensionist, vil skat på pensionen blive relativt høj
• Samtidig påvirker pensionen en række indkomstafhængige ydelser, fx:
  • Folkepensionstillæg
  • Delpension
  • Fleksydelse

Skattereformen ændrer ikke på selve modregningsreglerne, men beløbsgrænserne reguleres.

For delpension og fleksydelse bruges bl.a. forventet årlig livrente:

• 80 % af den forventede årlige livrente indgår i beregningsgrundlaget for fradrag i disse ydelser

Det betyder, at ikke kun størrelsen af din opsparing, men også typen af pension spiller en rolle for dine offentlige ydelser.

9. Fordele og mulige bagsider ved 2026‑ændringerne

9.1 Hvad kan ses som positivt?

• Marginalskatten falder for mange lønmodtagere, især fordi:
  • Mellemskatten på 7,5 % afløser tidligere 15 % topskat i et indkomstinterval
  • Grænsen for topskat hæves
• Mulighederne for at spare op til pension bliver bredere:
  • Højere lofter for ratepension, aldersopsparing og ophørspension
• Ekstra pensionsfradrag får et højere loft (87.800 kr.) i 2026
  • Giver større mulighed for at få ekstra skattemæssig værdi af pensionsindbetalinger, især tæt på folkepensionsalderen
• Seniorer får et markant bedre skattemæssigt incitament til at arbejde:
  • Nyt/udvidet senior‑beskæftigelsesfradrag på op til 37.000 kr.
  • Samlet beskæftigelsesfradrag kan nærme sig 100.000 kr. og give ca. 25.000 kr. i lavere skat

9.2 Hvad skal du være særligt opmærksom på?

• Lavere fradragsværdi i mellemskatteintervallet
  For indkomst mellem ca. 697.000 og 845.500 kr. falder fradragsværdien i 2026 i forhold til 2025, hvor samme indkomst i højere grad lå i topskat. Det kan gøre ekstra indbetalinger i 2025 mere attraktive for nogle.
• Top‑topskat
  Meget høje indkomster over ca. 2,8 mio. kr. rammes af en ekstra top‑topskat på 5 %. Når marginalskatten er omkring 60‑61 %, skal du nøje overveje, hvordan indbetalinger og fremtidige udbetalinger spiller sammen, da yderligere indkomst her beskattes meget højt.
• Øget kompleksitet
  Kombinerer du:
  • Nye skattesatser
  • Ekstra pensionsfradrag
  • Forskellige indbetalingslofter
  • Seniorfradrag
  • Modregning i delpension, fleksydelse og folkepension
  bliver det sværere at overskue den optimale løsning uden at gennemgå tallene grundigt.

10. Typiske misforståelser i lyset af 2026‑reglerne

Et par faldgruber går igen, når man kigger på pension og skat omkring 2026.

10.1 “Skatten sænkes – så mit fradrag bliver vel bare bedre?”

Skatten falder visse steder, men det betyder netop, at fradragsværdien kan blive lavere.
For indkomster i det nye mellemskat‑interval vil en krone i fradrag være mindre værd i 2026 end i 2025, hvor samme indkomst delvist lå i topskat. For nogle kan det være en god idé at:

• Overveje, om ekstra pensionsindbetalinger skal lægges i 2025 fremfor 2026, hvis økonomien tillader det

10.2 “Ekstra pensionsfradrag er småpenge i forhold til marginalskatten”

Ekstrafradraget misforstås ofte. Mange ser kun på marginalskatten og glemmer, at ekstrafradraget:

• Lægges OVENI den almindelige fradragsværdi
• Har en høj sats på 32 %, når du er højst 15 år fra folkepensionsalderen
• Kan løfte den samlede skattebesparelse op i størrelsesordenen 48‑55 %

For større indbetalinger tæt på pension kan det være afgørende for, hvilke ordninger og beløb der er mest fordelagtige.

10.3 “Aldersopsparing er altid den bedste løsning – den er jo skattefri”

Aldersopsparing er attraktiv, især fordi:

• Udbetalinger er skattefrie
• Der ikke sker modregning i folkepension

Men for personer med meget høj indkomst både nu og som pensionist kan regnestykket være anderledes:

• Indbetaling til fradragsberettigede ordninger med høj marginalskat og ekstrafradrag kan i nogle situationer samlet set give større økonomisk effekt, selv om udbetalingen beskattes senere

Der findes ikke én universel løsning. Fordelingen mellem ratepension, livrente og aldersopsparing bør tage højde for både nuværende og forventet fremtidig marginalskat.

10.4 “ATP og Obligatorisk Pension er så små, at de er ligegyldige”

Der er en tendens til at overse ATP og Obligatorisk Pension, fordi:

• Bidragene virker små hver for sig
• De ikke er frivillige på samme måde som privat opsparing

Men når udbetalingerne lægges oven i:

• Folkepension
• Arbejdsmarkedspension
• Eventuel deltid eller anden indkomst

kan de være med til at skubbe din samlede indkomst op i et nyt skatteniveau eller ændre modregningen i tillæg og ydelser. De bør derfor have en plads i planlægningen.

10.5 “Forskudsopgørelsen passer vel nogenlunde af sig selv”

Nye skattesatser, ændrede pensionsindbetalinger og nye fradrag gør, at:

• Forskudsopgørelsen for 2026 kan komme til at afvige betydeligt fra din faktiske situation, hvis du ikke justerer den
• Forkerte indberetninger typisk først bliver tydelige ved årsopgørelsen, hvor restskat eller store overskydende beløb kan komme som en overraskelse

En gennemgang af forskudsopgørelsen, når du har besluttet din pensionsstrategi for 2026, er derfor et konkret og vigtigt skridt.

11. Tal der kan hjælpe dig med at sætte tingene i perspektiv

For at give en fornemmelse af størrelsesordener:

• En indkomst på 800.000 kr. årligt får anslået omkring 14.400 kr. lavere skat i 2026 end i 2025
• En indkomst på 1.000.000 kr. sparer anslået omkring 17.500 kr. i skat i 2026 sammenlignet med 2025

En del af disse lettelser kan du vælge at omsætte til ekstra pensionsindbetalinger. Hvordan det bedst gøres, afhænger af:

• Om du ligger i mellemskat, topskat eller top‑topskat
• Hvor lang tid du har til folkepension
• Hvordan din eksisterende pensionsformue er fordelt på ATP, arbejdsmarkedspension, ratepension, livrente og aldersopsparing
• Om du forventer at få indkomstafhængige ydelser som delpension, fleksydelse eller folkepensionstillæg

12. Praktisk tjekliste: Sådan tilpasser du din pensionsøkonomi til 2026

Nedenfor finder du en konkret tjekliste, du kan bruge som arbejdsredskab. Gå den igennem punkt for punkt og noter gerne dine egne tal undervejs.

12.1 Din indkomst og skatteposition

1. Find din forventede indkomst i 2025 og 2026
   – Tjek løn, bonus, evt. selvstændig indkomst, udbetalt pension m.m.
2. Se, hvilket skatteniveau du ligger i
   – Under / over ca. 697.000 kr.?
   – Under / over ca. 845.500 kr.?
   – Helt op over ca. 2,82 mio. kr.?
3. Vurdér, om det kan betale sig at fremrykke indbetalinger til 2025
   – Har du i 2025 indkomst i det niveau, der i 2026 bliver mellemskat?
   – Har du økonomisk mulighed for at øge pensionsindbetaling i 2025 for at få højere fradragsværdi?

12.2 Indbetaling til ratepension og livrente

4. Tjek, om du har udnyttet ratepensionsloftet
   – Maks. egen indbetaling i 2026: 68.700 kr.
   – Ligger dine samlede indbetalinger under eller over det?
5. Overvej, hvor ekstra indbetaling skal placeres
   – Er ratepension fuldt udnyttet, og har du fortsat luft i økonomien?
   – Livrente kan være næste skridt, særligt hvis ordningen giver fradragsret og passer til din ønskede udbetalingsprofil.
6. Hold øje med ekstra pensionsfradrag
   – Hvor stor samlet indbetaling har du til ratepension + livrente + ATP?
   – Når du op på loftet på 87.800 kr. for 2026?
   – Hvor langt er du fra folkepension (over eller under 15 år), og hvilken fradragsprocent gælder for dig?

12.3 Aldersopsparing

7. Kortlæg din nuværende aldersopsparing
   – Hvor meget indbetaler du i dag?
   – Ligger du under loftet på 9.900 kr. (mere end 7 år før folkepension) eller 64.200 kr. (højst 7 år før)?
8. Vurdér, om du bør øge indbetalingen til aldersopsparing
   – Forventer du at få folkepensionstillæg?
   – Forventer du relativt høj skattepligtig pensionsindkomst?
   – Ønsker du mere fleksibel, skattefri udbetaling uden modregning?

12.4 Seniorarbejde og fradrag

9. Tjek din alder i forhold til folkepensionsalderen
   – Er du inden for 5 år fra din folkepensionsalder i 2026?
10. Se på værdien af senior‑beskæftigelsesfradraget
    – Kan du få det fulde fradrag på 37.000 kr.?
    – Hvad betyder det samlet for din skat, når du lægger almindeligt og evt. enlig‑forsørgerfradrag oveni?
11. Overvej tidspunktet for overgang til pension
    – Kan det betale sig at arbejde et år mere eller længere på deltid, når skatten på arbejde er relativt lav i de sidste år?
    – Hvordan spiller det sammen med dine planlagte pensionsudbetalinger?

12.5 Samspil med offentlige ydelser

12. Kortlæg dine forventede ydelser
    – Folkepension (grundbeløb + evt. tillæg)
    – Delpension
    – Fleksydelse
    – Andre indkomstafhængige ordninger
13. Gennemgå, hvordan dine pensioner påvirker disse ydelser
    – Ratepension og livrente indgår i indkomstgrundlaget
    – Livrente påvirker beregningen for delpension og fleksydelse, hvor 80 % af den forventede årlige udbetaling tæller med i beregningen af fradraget
14. Overvej fordelingen mellem skattepligtig og skattefri pension
    – Hvis du forventer at ligge lige omkring grænser, hvor tillæg bliver kraftigt modregnet, kan det være relevant at justere fordelingen:
    • Mere aldersopsparing (skattefri og modregningsfri)
    • Mindre ekstra indbetaling til skattepligtige ordninger i visse år

12.6 Forskudsopgørelsen for 2026

15. Opdater forskudsopgørelsen
    – Indtast forventede pensionsindbetalinger for 2026
    – Tilføj evt. ændringer i arbejdsindkomst, delpension, fleksydelse eller andre ydelser
    – Sørg for, at ATP‑bidrag og eventuel Obligatorisk Pension fremgår korrekt
16. Tjek, om det ser realistisk ud
    – Stemmer den forventede restskat/overskydende skat med det økonomiske billede, du ønsker?
    – Har du planer om større engangsindbetalinger, der bør fremgå (fx ekstra pensionsindskud)?

13. Afrunding: Sådan bruger du 2026‑reglerne til din fordel

De nye regler for skat og pension i 2026 ændrer ikke ved, at formålet er det samme: Du skal have størst mulig tryghed og fleksibilitet, når du stopper med at arbejde. Men rammen omkring dine valg flytter sig.

De vigtigste pointer at tage med er:

• Mellemskatten og de nye satser betyder, at fradragsværdien for pension ændrer sig, især i indkomstlagene omkring topskattegrænsen
• Ekstra pensionsfradrag og højere lofter gør det mere attraktivt at planlægge indbetalingerne grundigt, især tæt på pension
• Aldersopsparing bliver en lidt større spiller med højere lofter og uændret skattefrihed og modregningsfrihed
• Senior‑beskæftigelsesfradraget kan sænke skatten markant på de sidste arbejdsår og påvirke, hvornår det økonomisk giver bedst mening at trække sig tilbage
• ATP og Obligatorisk Pension er små brikker enkeltvis, men de indgår i det samlede regnestykke for både skat og offentlige ydelser

Næste skridt er ikke nødvendigvis at ændre alt, men at få overblik:

• Hvor ligger du henne indkomstmæssigt?
• Hvilke ordninger bruger du allerede?
• Hvad forventer du af offentlige ydelser som pensionist?

Når det billede står nogenlunde klart, bliver det langt lettere at bruge reglerne på en måde, der passer til din virkelighed – og ikke bare til gennemsnitsdanskeren. Skattereformen i 2026 giver flere håndtag at dreje på. Gevinsten ligger i at kende dem og vælge dem til med åbne øjne.

Indlægget Pension og skat i 2026: hvad ændrer sig for dig blev først udgivet på PensionsValg.