Reglerne her gælder førtidspension, hvor sagen er startet efter 1. januar 2003, samt seniorpension. De to ydelser beregnes efter samme hovedmodel for indkomst. En gammel førtidspension følger et andet regelsæt, og satserne i denne artikel kan derfor ikke bruges til den ordning. Reglerne for førtidspension efter 2003 viser, hvilke indkomster der indgår.

Gælder reglerne, hvis min førtidspension blev tilkendt før 2003?

Førtidspension efter de gamle regler gælder, når kommunen startede sagen før 1. januar 2003. Her består ydelsen af flere dele, blandt andet grundbeløb, pensionstillæg og særlige tillæg. De enkelte dele har deres egne regler for indkomst og nedsættelse.

En sammenligning med seniorpension eller førtidspension efter 2003 giver derfor let et forkert resultat. Din pensionsmeddelelse viser, hvilken type førtidspension du får. Den gamle førtidspension skal vurderes efter sit eget regelsæt, også når du får privat pension ved siden af.

Er det modregning, når førtidspensionen eller seniorpensionen bliver sat ned?

Ordet modregning bruges ofte om enhver nedsættelse af pensionen. I denne sammenhæng er indtægtsregulering den præcise betegnelse. Udbetaling Danmark beregner din pension lavere, når din eller i nogle tilfælde din partners relevante indkomst overstiger en grænse.

En juridisk modregning ved tilbagebetalingskrav har et andet formål. Her kan en kommende udbetaling tilbageholdes helt eller delvist for at dække gæld eller et beløb, du tidligere har fået for meget udbetalt. Betalingsevnen indgår i den vurdering.

Forskellen betyder noget i praksis. En ratepensionsudbetaling kan føre til indtægtsregulering, fordi den tæller som indkomst. Et senere tilbagebetalingskrav kan føre til egentlig modregning i en pension, der ellers var beregnet korrekt.

Hvilke pensionstyper tæller, og hvornår bliver de relevante?

Det samme pensionsbeløb kan have forskellig betydning alt efter, om det står på depotet, bliver indbetalt, vokser med afkast eller udbetales. Det er især udbetalingstidspunktet, der fortjener opmærksomhed.

Ratepension er en fradragsberettiget ordning med udbetaling over en aftalt periode. Derfor kan en kort udbetalingsperiode samle meget skattepligtig indkomst i få år. En ratepension med fradrag og en livsvarig livrente giver løbende skattepligtige beløb, når udbetalingerne starter.

Aldersopsparing følger et andet skattespor. Du får ikke fradrag ved indbetaling, mens den almindelige udbetaling er skattefri. Skattereglerne for aldersopsparing betyder derfor, at ordningen behandles anderledes end ratepension og livrente i indtægtsreguleringen.

Overgangen til folkepension og tillæg kræver en ny vurdering. ATP, SUPP og private løbende pensioner kan da få betydning for blandt andet tillægsprocenten.

Hvornår reducerer privat pension førtidspensionen eller seniorpensionen i 2026?

Grænserne nedenfor gælder i 2026 før skat. De omfatter relevant indkomst ud over selve førtidspensionen eller seniorpensionen.

Den højeste årlige ydelse før skat er 264.636 kr. i 2026 for en enlig og 224.940 kr. for en gift eller samlevende. Det er udgangspunktet, før indtægtsreguleringen sænker beløbet. Satserne for førtidspension gælder også for seniorpension.

Private pensionsudbetalinger, positiv kapitalindkomst og aktieindkomst kan indgå. Et depot på 700.000 kr. uden udbetaling giver dermed en anden situation end en ratepension, der udbetaler 70.000 kr. om året. Det er årsbeløbet, der møder indkomstgrænsen.

Hvordan beregnes nedsættelsen for en enlig med ratepension?

Hvilken af min partners indkomst tæller med i 2026?

Partnerens løn og anden arbejdsindkomst holdes uden for beregningen af din førtidspension eller seniorpension. Partnerens pensionsudbetalinger, positive kapitalindkomst, aktieindkomst og anden personlig indkomst kan derimod indgå.

Grænsen for en partner, der ikke er pensionist, er 298.332 kr. i 2026 for indkomst ud over arbejdsindkomst. Beløb over grænsen tæller med, dog højst 306.000 kr. Partnerens medregnede indkomst kan dermed aldrig overstige 306.000 kr. i 2026.

Et eksempel gør skellet tydeligt. En partner med høj løn kan ligge uden for beregningen, mens en partner med en løbende livrente på 80.000 kr. og aktieindkomst kan påvirke din pension. Fra 2025 følger arbejdsindkomstbegrebet i højere grad AM bidragspligtige indkomster og DIS indkomst. Efterløn, fleksydelse, flekslønstilskud og dagpenge behandles som anden personlig indkomst. Reglerne fremgår af beregningen for partnerens indkomst.

Kan pensionsudbetalinger også sænke helbreds- og varmetillæg?

Den personlige tillægsprocent er et separat spor. Den afgør blandt andet størrelsen af helbredstillæg og varmetillæg. En pensionsudbetaling kan derfor få konsekvenser for tillæg, selv om den almindelige førtidspension kun falder lidt.

Fuld tillægsprocent kræver i 2026 højst 35.700 kr. i indkomst ud over førtidspensionen for en enlig. Grænsen er 70.600 kr. samlet for et par. Tillægsprocenten bliver nul ved mindst 99.200 kr. for en enlig og 198.800 kr. samlet for et par. Den personlige tillægsprocent medregner blandt andet private pensionsudbetalinger og ATP.

Helbredstillæg har desuden et formuekrav. Likvid formue må højst være 108.000 kr. i 2026 for dig og din partner tilsammen. Grænsen vedrører helbredstillægget og ændrer ikke selve grundydelsen.

Hvad betyder ATP, Obligatorisk Pension og SUPP, mens jeg får ydelsen?

ATP, Obligatorisk Pension og SUPP handler først og fremmest om senere pension. Bidragene reducerer ikke førtidspensionen eller seniorpensionen gennem indtægtsregulering, mens pengene bliver indbetalt.

Statens Obligatorisk Pension bliver en del af ATP Livslang Pension. Udbetalingen starter ved folkepensionsalderen og kommer derefter løbende. Det samme tidspunkt gælder ATP.

SUPP er frivillig. Det samlede bidrag er 643 kr. om måneden i 2026. Din andel er 214 kr., og staten betaler 429 kr. SUPP bidraget i 2026 bliver først til en pension ved folkepensionsalderen. Den senere udbetaling kan da påvirke din indkomst og visse tillæg.

En oversigt over ATP og offentlige ordninger kan hjælpe med at skille de løbende ydelser fra den pension, der først kommer senere.

Hvad skal jeg gøre, når en pensionsudbetaling starter eller ændrer sig?

Find først pensionstypen og det forventede årsbeløb. Skellet mellem en skattepligtig ratepension og en skattefri aldersopsparing er centralt for beregningen.

Ret derefter din forskudsopgørelse, så den viser den forventede indkomst i det år, hvor udbetalingen starter eller ændrer sig. Udbetaling Danmark bruger oplysningerne løbende. Gem pensionsoversigt, pensionsmeddelelse og beregning af årsbeløbet, så du kan sammenholde dem.

Følg også pensionsmeddelelsen, når ændringen er registreret. Udbetaling Danmark gør senere pensionen op på baggrund af årsopgørelsen. En rettelse tidligt i året begrænser risikoen for en stor efterregulering eller et tilbagebetalingskrav. Ændringer i seniorpension beskriver processen med forskudsopgørelse og årsopgørelse.

Din næste vurdering bør derfor tage udgangspunkt i tre tal: årets skattepligtige pensionsudbetalinger, din eventuelle partners relevante indkomst og din tillægsprocent. Flere regler om offentlige ordninger kan give perspektiv, når din situation ændrer sig.

Indlægget Førtidspension modregning: Hvad tæller ved seniorpension? blev først udgivet på PensionsValg.

Løn kan alligevel få betydning for din økonomi. Arbejdsindkomst over et bundfradrag kan sænke din personlige tillægsprocent. Dermed kan ældrecheck, helbredstillæg, varmetillæg og mediecheck blive mindre. Skat trækker også en del af lønnen, så den reelle gevinst afhænger af din samlede indkomst og de tillæg, du har ret til.

Bliver folkepensionen sat ned, når du arbejder videre?

Folkepensionen har tre økonomiske spor, og de skal holdes adskilt. Det er her, den typiske misforståelse opstår.

Grundbeløbet fortsætter uændret, når du har løn. Det samme gælder pensionstillægget, når lønnen står alene. Både din egen og din partners arbejdsindkomst holdes uden for beregningen af de to dele af folkepensionen i 2026.

Pensionstillægget ser derimod på andre indkomster. Det kan være ATP, løbende udbetalinger fra en privat pensionsordning, kapitalindkomst eller aktieindkomst. En pensionist med to gamle pensionsordninger fra tidligere job kan derfor få et lavere pensionstillæg, selv om lønindtægten fra et deltidsjob står uden for beregningen. Forskellen mellem grundbeløb og pensionstillæg er derfor central.

Det tredje spor er den personlige tillægsprocent. Her tæller din egen arbejdsindkomst med efter et bundfradrag. Tillægsprocenten afgør størrelsen af flere tillæg ved siden af folkepensionen. Din partners løn holdes også her uden for beregningen, mens partnerens øvrige indkomster kan få betydning.

Løn giver altså plads til at arbejde videre uden et direkte fradrag i folkepensionen. Tillæg ved siden af pensionen kræver en særskilt beregning.

Hvilke indkomster påvirker grundbeløb, pensionstillæg og tillæg?

Tabellen viser det afgørende skel mellem arbejdsindkomst og anden indkomst. Klassifikationen følger reglerne om folkepension og andre indkomster.

Overskud og underskud fra selvstændig virksomhed behandles fra 2025 som arbejdsindkomst, bortset fra biblioteksafgift. Derfor får en selvstændig i hovedtræk samme behandling som en lønmodtager. Det kan være relevant, hvis du fortsætter en mindre virksomhed efter folkepensionsalderen.

Efterløn og dagpenge ligger i den anden gruppe. De har derfor en anden virkning end løn, selv om begge typer indkomst er skattepligtige. ATP ligger også i denne gruppe. Se forskellen nærmere i ATP som anden indkomst.

Hvornår kan løn reducere ældrecheck eller helbredstillæg?

Din personlige tillægsprocent går fra 0 til 100. Procenten styrer ældrecheck, varmetillæg og helbredstillæg samt retten til mediecheck. Pensionstillægget har sin egen beregning.

For en enlig giver en tillægsprocent på 100 i 2026 plads til højst 35.700 kr. i relevant indkomst ud over folkepensionen. For et par er grænsen 70.600 kr. samlet. Tillægsprocenten falder til 0 ved 99.200 kr. for enlige og 198.800 kr. for par. Mellem grænserne falder procenten med ét procentpoint for hver 635 kr. for enlige og 1.282 kr. for par. Alle fire beløb gælder i 2026 og fremgår af reglerne om personlig tillægsprocent.

Ældrechecken kan i 2026 udgøre op til 26.900 kr. før skat. Beløbet følger tillægsprocenten og kræver samtidig en samlet formue under 108.000 kr. i 2026. Det gør ældrecheckens formuegrænse lige så vigtig som din løn.

Helbredstillæg har også en formuegrænse på 108.000 kr. i 2026. Tillægget beregnes ud fra din personlige tillægsprocent og kan dække en del af dine egne udgifter til blandt andet medicin og behandling. Reglerne om helbredstillæg og likvid formue gælder ved siden af indkomstberegningen.

Du får dermed bedst overblik ved at se på både indkomst, tillægsprocent og formue. Folkepensionens tillæg i 2026 samler de øvrige beløb og regler.

Hvordan regner du virkningen af din løn på tillægsprocenten?

Eksemplet ændrer hverken grundbeløb eller pensionstillæg. Lønnen kan derimod reducere de personlige tillæg, der følger tillægsprocenten. Den endelige beregning afhænger af Udbetaling Danmarks afrunding og af årets øvrige indkomster. Reglerne og bundfradraget på 122.004 kr. i 2026 fremgår af beregningen af tillægsprocenten.

Et overslag i PensionsValgs pensionsberegner kan sætte din løn, pension og øvrige udbetalinger ind i samme billede.

Hvordan regner du den reelle gevinst efter skat og tillæg?

Ekstra arbejde giver højere indkomst før skat. Den faktiske gevinst på kontoen skal findes i fire led.

1. Start med lønnen før skat.
2. Træk arbejdsmarkedsbidraget fra. Løn har i 2026 et arbejdsmarkedsbidrag på 8 procent. En løn på 10.000 kr. før skat bliver derfor 9.200 kr. efter arbejdsmarkedsbidrag, før personlig skat.
3. Beregn derefter virkningen på den personlige tillægsprocent og de konkrete tillæg. Et fald fra 100 til 81 i tillægsprocent rammer kun de tillæg, der bruger procenten.
4. Se på årets øvrige indkomster. ATP, privat pension, renter og aktieindkomst kan samtidig ændre pensionstillægget.

Der findes derfor ingen fælles modregningsprocent for arbejde ved siden af folkepension. To pensionister med samme løn kan stå med forskellig nettogevinst, fordi den ene har ældrecheck og helbredstillæg, mens den anden har større pensionsudbetalinger.

Din forskudsopgørelse og dit skattekort er det bedste datagrundlag for skattedelen. Pension og skat i 2026 forklarer de skatteregler, der kan ændre værdien af løn og pensionsudbetalinger.

Skal du tage pension, få seniorpræmie eller opsætte den?

Tre valg kan være relevante, når du når folkepensionsalderen.

Du kan starte folkepensionen og fortsætte i job. Her får du den løbende folkepension samtidig med lønnen. Lønnen holdes uden for beregningen af grundbeløb og pensionstillæg, mens den personlige tillægsprocent fortsat skal følges.

Seniorpræmien belønner en høj arbejdsindsats i de første to år efter folkepensionsalderen. Du kan modtage folkepension samtidig med optjeningen. I 2026 kræver den første præmie mindst 1.560 løntimer i de første 12 måneder efter folkepensionsalderen. Præmien er 56.327 kr. skattefrit. I den næste periode på 12 måneder kræver den anden præmie igen 1.560 timer og udgør 33.517 kr. i 2026. Kravet svarer til cirka 30 timer om ugen i gennemsnit. Reglerne fremgår af seniorpræmien ved fortsat arbejde.

Opsat pension flytter starten på folkepensionen til senere. Du skal som udgangspunkt arbejde mindst 750 timer i et kalenderår for at optjene venteprocent. Opsættelsen kan løbe i op til 10 år og fordeles over højst to perioder. Det optjente ventetillæg kan senere udbetales på flere måder, blandt andet livsvarigt eller over 10 år. Se reglerne for opsat pension og ventetillæg.

Valget handler om balancen mellem løn nu, skat, folkepensionens løbende udbetaling og din forventede levetid. Opsættelse flytter indkomst fra nutid til fremtid. Seniorpræmien kræver derimod mange arbejdstimer i en afgrænset periode.

Hvad skal du oplyse, når du arbejder som folkepensionist?

1. Oplys din forventede arbejdsindkomst til Udbetaling Danmark, når du starter eller fortsætter arbejdet.
2. Kontrollér din personlige tillægsprocent og de tillæg, den påvirker. Se især på ældrecheck, helbredstillæg, varmetillæg og mediecheck.
3. Ret oplysningerne ved større ændringer i løn, arbejdstid eller øvrige indkomster i løbet af året.
4. Sammenhold lønnen med forskudsopgørelsen, så skattekortet passer til årets samlede indkomst.

Oplysningen om løn er nødvendig, fordi arbejdsindkomsten indgår i beregningen af den personlige tillægsprocent. Grundbeløb og pensionstillæg følger samtidig deres egne regler. Folkepension og offentlige tillæg giver et samlet overblik, når du skal holde de forskellige beregninger adskilt.

Indlægget Folkepension arbejde videre: Løn, tillæg og modregning blev først udgivet på PensionsValg.