En dækning på samme niveau som en kollegas kan være rigelig i én husstand og for lav i en anden. Boligudgifter, partnerens indkomst, børn, gæld og fortsatte pensionsindbetalinger ændrer behovet. Det samme gør karensperioden, skatten på udbetalingen og regler om samordning med løn eller offentlige ydelser.

Regnestykket skal følge sygdomsforløbet. Økonomien kan se én måde ud under sygedagpenge, en anden i jobafklaringsforløb og en tredje ved fleksjob eller førtidspension. Det reelle mål er enkelt: Find det beløb, der mangler hver måned, når alle sikre nettoindtægter er regnet med på de vilkår, der faktisk gælder for din police.

Hvad er tab af erhvervsevne, og hvad skal dækningen erstatte?

Tab af erhvervsevne, ofte kaldet TAE eller invalidepension, er en løbende privat indkomstsikring i din pensionsordning. Dækningen kan udbetale et månedligt beløb, når sygdom eller ulykke reducerer din evne til at arbejde i det omfang, policen kræver. En dækning ved tab af erhvervsevne skal dermed erstatte den løn, som forsvinder eller falder væsentligt.

Førtidspension er en offentlig forsørgelsesydelse. Fleksjob er et arbejde, hvor lønnen kommer fra arbejdsgiveren, og kommunen supplerer med fleksløntilskud. Arbejdsskadeerstatning knytter sig til en skade, der skyldes arbejdet eller forholdene på arbejdet. Ulykkesforsikring giver ofte en engangserstatning ved varigt mén. En invalidesum er også et engangsbeløb og løser derfor et andet problem end et månedligt indkomsthul.

Policen afgør, om du får TAE. Diagnosen indgår i vurderingen, men udbetaling kræver normalt en bestemt grad af nedsat erhvervsevne gennem hele karensperioden. Nogle ordninger ser både på helbred og konkret indtægtstab, sådan som det fremgår af eksempler på forsikringsvilkår. Derfor skal din egen dækningsoversigt altid styre beregningen.

Hvilke tal og vilkår skal du finde, før du regner?

Start med at samle tallene, før du vurderer, om dækningen virker høj eller lav. PensionsInfo giver et godt første overblik over beløb, udbetalingsform og ophørsalder ved tab af erhvervsevne. Oplysningerne er vejledende. Dækningsoversigten og policen indeholder de vilkår, som gælder ved en konkret sygdomssag.

Karens, samordning og præmiefritagelse flytter ofte mere end selve forsikringsbeløbet. Nogle vilkår kræver både helbredsmæssigt og økonomisk erhvervsevnetab. Andre beregner TAE som forskellen mellem tidligere løn og den indkomst, du fortsat har. Gennemgå derfor formuleringerne om løn, offentlige ydelser og fleksjob i din police.

Hvilke offentlige forløb skal indgå i dit budget ved sygdom i 2026?

Et langt sygdomsforløb begynder ofte med løn under sygdom eller sygedagpenge. Sygedagpengeloftet er i 2026 5.085 kr. pr. uge før skat. Loftet er et maksimum. Din konkrete udbetaling afhænger blandt andet af din arbejdstid, indkomst og ret til ydelsen.

Sygdom kan fortsætte, når sygedagpengene stopper. Et jobafklaringsforløb kan blive relevant, hvis du fortsat er uarbejdsdygtig og ikke kan få sygedagpengene forlænget. Her kan der udbetales ressourceforløbsydelse. Ydelsen er i 2026 17.736 kr. månedligt før skat for forsørgere og 13.345 kr. månedligt før skat for personer uden forsørgerpligt. Satserne fremgår af Beskæftigelsesministeriets oversigt.

Reglerne har ændret sig i 2026. Kommunen kan fra 1. februar 2026 ikke bevilge nye ressourceforløb. Personer med et ressourceforløb bevilget senest 31. januar 2026 fortsætter efter overgangsreglerne. Jobafklaringsforløb med ressourceforløbsydelse findes fortsat den 8. september 2026, mens en ny ændring er planlagt fra 1. januar 2027.

Varigt nedsat arbejdsevne kan føre til fleksjob eller førtidspension, men begge spor kræver en konkret offentlig vurdering. En privat pensionsudbetaling kan også påvirke førtidspensionen, fordi private pensionsudbetalinger indgår i indkomstgrundlaget. Derfor skal offentlige ydelser og TAE behandles som dele af samme budget, ikke som uafhængige beløb.

Hvordan beregner du dit reelle indkomsthul ved tab af erhvervsevne?

Forestil dig Nina på 54 år. Husstanden har et nødvendigt nettoforbrug på 31.500 kr. om måneden. Nina vil fortsat indbetale 2.000 kr. til pension hver måned, hvis policen ikke giver præmiefritagelse. Husstandens samlede behov er derfor 33.500 kr. pr. måned.

Ninas dækningsoversigt viser TAE på 18.000 kr. før skat pr. måned. En individuel skatteberegning anslår hendes nettoindtægt fra fuld TAE til 11.800 kr. Partnerens stabile nettoindkomst er 18.500 kr. månedligt. Tallene er fiktive, og nettobeløbene kan kun bruges som eksempel.

Første fase bruger et illustrativt nettobeløb under sygedagpenge. Beløbet må højst tage udgangspunkt i 2026 loftet på 5.085 kr. ugentligt før skat. Anden fase bruger den højere forsørgersats for ressourceforløbsydelse, men nettotallet er stadig kun en individuel skatteforudsætning.

Eksemplet viser den vigtigste kontrol: TAE på 18.000 kr. før skat bliver aldrig automatisk til 11.800 kr. oven i alle offentlige ydelser. Policen kan samordne udbetalingen med ressourceforløbsydelse, løn eller fleksjob. I eksemplet falder TAE derfor til 0 kr. under jobafklaringsforløbet og til 2.500 kr. i fleksjobfasen.

Brug denne formel for hver fase:

Nødvendigt nettoforbrug + fortsat pensionsindbetaling minus sikre nettoindtægter = månedligt indkomsthul.

Et positivt resultat er det beløb, husstanden mangler. Et nul viser balance. Regn på dine egne forudsætninger i PensionsValgs pensionsberegner, og lad TAE stå som et separat felt, indtil samordningsvilkåret er afklaret.

Hvilke policevilkår kan ændre resultatet af din beregning?

Karensperioden bestemmer, hvor længe budgettet skal klare sig uden TAE. Tre, seks eller tolv måneder giver meget forskellige behov for opsparing eller anden indkomst. Ophørsalderen viser samtidig, hvor længe dækningen kan løbe. En dækning, der stopper flere år før folkepensionsalderen, kræver et særskilt budget for perioden derefter.

Kravet til erhvervsevnetab er lige så vigtigt. Eget erhverv kan give en anden vurdering end ethvert erhverv. Delvis arbejdsevne kan udløse en lavere TAE, og en delvis løn kan reducere både forsikringsudbetaling og offentlig ydelse. Her opstår mange af de huller, som et enkelt beløb i en dækningsoversigt skjuler.

Skatten ændrer også nettoværdien. Løbende invalidepension fra en fradragsberettiget pensionsordning indgår som hovedregel i personlig indkomst, mens visse § 53 A ordninger følger andre skatteregler. Beskatningen af løbende invalidepension skal derfor kontrolleres ud fra den konkrete ordnings konstruktion.

Førtidspension kræver sit eget regnestykke. Private pensionsudbetalinger kan sænke den offentlige ydelse, og satsen afhænger blandt andet af civilstand og øvrige indkomster. Beregn derfor førtidspension og TAE samlet, før du vurderer, om et indkomsthul er lukket. Reglerne om førtidspension i 2026 viser, hvilke indkomster der kan få betydning.

Hvad bør du undersøge, før du ændrer din dækning?

Ret først budgettet til. Et for højt transportbeløb, en glemt partnerindtægt eller en pensionsindbetaling, der fortsætter via præmiefritagelse, kan ændre resultatet markant. Kontrollér derefter karens, samordning og ophørsalder i policen.

Vurdér så, hvilken fase der skaber hullet. Et hul på 3.000 kr. i tre måneder kræver en anden løsning end et hul på samme størrelse gennem flere år. Højere TAE kan koste mere eller reducere den del af pensionsindbetalingen, der går til opsparing. Det valg bliver først klart, når perioden og nettobeløbet er kendt.

En forhøjelse kan kræve nye helbredsoplysninger. Jobskifte, freelancearbejde og ophørte indbetalinger kan også ændre dækningen eller få den til at ophøre efter ordningens egne vilkår. Det gør arbejdsmarkedspension ved jobskifte relevant at tjekke sammen med policen.

Sygdom rammer både den aktuelle økonomi og pensionsopsparingen senere i livet. Se derfor også på pension ved langtidsfravær og på skat af pensionsudbetalinger i 2026, før du vurderer, om dit budget holder gennem hele forløbet.

Indlægget Tab af erhvervsevne: Beregn dit indkomsthul ved sygdom blev først udgivet på PensionsValg.