Før du ser på ophævelse, bør du undersøge ordningens tidligste almindelige udbetalingsalder. Den kan ligge før folkepensionsalderen. En almindelig udbetaling fra det tidspunkt følger ordningens normale skatteregler og udløser dermed ikke afgiften for ophævelse i utide.

Afgiftssatserne nedenfor gælder efter reglerne i 2026. De skal bekræftes hos Skattestyrelsen sammen med den konkrete ordnings type og vilkår. Det afgørende spørgsmål er derfor både, om pengene må frigives, og hvor meget der i givet fald bliver tilbage.

Hvornår er udbetaling før folkepensionsalderen ikke ophævelse i utide?

Folkepensionsalderen er tidspunktet for offentlig folkepension. Din private ordning har sin egen pensionsudbetalingsalder. Når du har nået den, kan en udbetaling efter ordningens vilkår være almindelig, selv om folkepensionen ligger længere ude i tiden.

Efter reglerne om pensionsudbetalingsalder gælder disse udgangspunkter i 2026: En ordning oprettet før 1. maj 2007 kan som udgangspunkt udbetales fra 60 år.

For en ordning oprettet fra 1. maj 2007 til 31. december 2017 ligger alderen som udgangspunkt fem år før folkepensionsalderen.

En ordning oprettet fra 1. januar 2018 har som udgangspunkt en grænse tre år før folkepensionsalderen. Visse fødselsår har særlige aldersgrænser, og regler om ordninger oprettet hos samme udbyder kan også have betydning.

Forestil dig en person, der stadig arbejder, men har nået udbetalingsalderen på en gammel ratepension. Arbejdet ændrer ikke i sig selv den skattemæssige aldersgrænse. Personen skal dog stadig følge aftalen om, hvornår og hvordan raterne kan begynde. Oprettelsesdatoen på hver enkelt ordning er derfor mere nyttig end en samlet pensionsoversigt, når du vil afklare adgangen.

Offentlig tidlig pension er en særskilt ydelse. Den afgør ikke, hvornår du kan begynde udbetaling fra din egen pensionsopsparing.

Kan du kræve pensionen ophævet, hvis du vil betale afgiften?

En afgiftsregel fortæller, hvad staten opkræver ved en bestemt udbetaling. Selve adgangen til at få pengene kommer fra din aftale. Udbyderen kan derfor afvise hel eller delvis ophævelse, selv om du er indstillet på at betale afgiften. Muligheden er afhængig af ordningen og kan være begrænset af vilkår eller en overenskomst.

En privat oprettet pension og en pension gennem en arbejdsgiver kan have forskellige betingelser. Ingen af de to betegnelser giver i sig selv sikker adgang til genkøb. Jobophør frigør heller ikke automatisk en gammel arbejdsmarkedspension. Har du skiftet arbejde, kan opsparingen fortsætte som en hvilende ordning eller efter vilkårene indgå i en flytning. Valgmulighederne for arbejdsmarkedspensioner varierer mellem aftalerne.

Bed om et skriftligt svar, som skelner mellem tre spørgsmål: Kan ordningen ophæves helt? Kan kun en del ophæves? Hvornår kan almindelig udbetaling begynde? Et svar om afgift alene afklarer ingen af dem. Svaret bør også angive, hvilke vilkår udbyderen bygger på, så du kan sammenholde det med din pensionsaftale.

Hvilken afgift gælder ved ophævelse af pension før tid i 2026?

Pensionstypen bestemmer hovedreglen. Afgiften ved hævning før pensionsudbetalingsalderen er efter reglerne i 2026:

Kapitalpensionens sats kræver særlig opmærksomhed. Den almindelige afgift ved udbetaling, når betingelserne er opfyldt, er som udgangspunkt 40 procent i 2026. Ved ophævelse af kapitalpension i utide er hovedreglen derimod 52 procent i 2026. Ældre ordninger kan have særregler, som kræver en konkret opgørelse.

Når den almindelige udbetalingsalder er nået, beskattes rater fra ratepension og løbende ydelser fra livrente normalt som personlig indkomst. Aldersopsparing udbetales normalt uden skat eller afgift. Tabellen handler alene om ophævelse i utide. Den beskriver hverken skat af pensionsafkast eller afgift ved for høj indbetaling. Skellet betyder noget: En sats fra tabellen kan give et helt forkert svar, hvis din ordning allerede er klar til almindelig udbetaling.

Hvor meget får du faktisk udbetalt efter afgift og genkøbsfradrag?

Start med at skelne mellem fire beløb. Depotværdien er den værdi, du ser på ordningen. Genkøbsværdien er den værdi, udbyderen opgør, hvis ordningen kan ophæves. Afgiftsgrundlaget er det beløb, som afgiften beregnes af. Nettoudbetalingen er det beløb, der ender hos dig. De fire beløb behøver ikke være ens.

En livs- eller pensionsforsikring kan have genkøbsfradrag og kursværn. Fradragene kan blandt andet hænge sammen med omkostninger ved opgørelsen eller med forhold i forsikringsfællesskabet. Deres størrelse afhænger af den konkrete ordning. Derfor kan du ikke regne sikkert fra en vist depotværdi til et beløb på din bankkonto.

Bed udbyderen specificere depotværdi, genkøbsværdi, kursværn, øvrige genkøbsfradrag, gebyrer, afgiftsgrundlag og nettobeløb skriftligt. Bed også om at få forklaret, hvordan posterne hænger sammen i netop din opgørelse. Først da kan du sammenligne de penge, du får nu, med den pension, der forsvinder senere. Pensionsberegneren for senere udbetalinger kan hjælpe med det sidste; udbyderens egen opgørelse er nødvendig for genkøbsværdien.

Hvilke forsikringer og fremtidige ydelser kan ophævelsen koste?

Pengene fra den hævede del kan ikke samtidig finansiere din senere pension. Ved en hel ophævelse forsvinder ordningens fremtidige pensionsydelser efter de relevante vilkår. En eventuel delvis ophævelse lader en del af opsparingen stå, men kan stadig ændre størrelsen på senere ydelser.

Forsikringerne kræver deres egen gennemgang. En pensionsordning kan indeholde dækning ved tab af erhvervsevne eller dødsfald. Dækningen kan ændres eller ophøre ved ophævelse, og resultatet afhænger af aftalen. Det samme behov for kontrol gælder, hvis du lader en ordning blive hvilende efter et jobskifte: Forsikringer i en gammel pensionsordning kan have andre vilkår, når indbetalingerne stopper.

Bed om én skriftlig oversigt over dækninger og forventede ydelser før og efter den foreslåede ophævelse. Få hel og delvis ophævelse vist hver for sig, hvis begge er mulige. Har du en livrente, bør oversigten også vise, hvad der sker med eventuel dækning ved dødsfald på livrenten. Et kontant nettobeløb fortæller intet om værdien af en mistet forsikring.

Giver alvorlig sygdom adgang til at få pensionen udbetalt?

Sygdomsreglerne afhænger af pensionstypen og aftalen. En rateforsikring kan efter aftalen begynde at udbetale almindelige rater ved invaliditet. En rateopsparing i bank kan have en aftalt mulighed ved varigt nedsat arbejdsevne, som giver ret til førtidspension eller seniorpension. Sådanne rater ved nedsat arbejdsevne beskattes som personlig indkomst. Livstruende sygdom alene åbner ikke generelt en ratepension for almindelig udbetaling.

Aldersopsparing har andre særregler. Efter reglerne i 2026 kan en udbetaling ved dokumenteret livstruende sygdom i de omfattede tilfælde ske uden afgift og skat. Ordningen skal opfylde betingelserne, og udbyderen skal modtage den krævede attest med lægeerklæring. En senere udbetaling før pensionsudbetalingsalderen kan blive behandlet anderledes. De almindelige regler for aldersopsparing bør derfor holdes adskilt fra sygdomsundtagelsen.

En kapitalpension kan efter aftalen også give adgang ved en dokumenteret livstruende sygdom, som er indtrådt efter oprettelsen. Den særlige udbetaling af kapitalpension ved sygdom kan som udgangspunkt udløse 40 procent afgift i 2026. Den er altså ikke nødvendigvis afgiftsfri. Skattereglen giver mulighed under bestemte betingelser; aftalen afgør fortsat, om du kan få ordningen udbetalt. Undersøg samtidig, om pensionen har en særskilt forsikring ved alvorlig sygdom eller tab af erhvervsevne.

Kan en lille pension eller ATP hæves før pensionsalderen?

Et lille depot giver ikke i sig selv fri adgang til pengene. Grænsen på 13.400 kr. årligt i 2026 vedrører en særregel for konvertering af bestemte små løbende pensionsydelser til en engangsudbetaling. Betingelserne for små løbende ydelser omfatter også tidspunktet for udbetaling og særlige tilfælde ved invaliditet. Beløbet er en grænse for den årlige ydelse, ikke en generel depotgrænse.

ATP Livslang Pension følger sin egen regel. Efter reglerne i 2026 kan ATP Livslang Pension først udbetales ved folkepensionsalderen. Det gælder også ved førtidspension, livstruende sygdom eller flytning til udlandet. En lille ATP-ydelse kan senere blive udbetalt som et engangsbeløb, men først når udbetalingsalderen er nået.

Hvad bør du undersøge, før du ophæver ordningen?

Et akut behov for penge gør rækkefølgen vigtig. Begynd med dine frie midler og dit budget. En ændring dér kan skaffe råderum uden at røre pensionen, men hjælper kun, hvis midlerne eller besparelserne faktisk dækker behovet.

Se dernæst på dine kommende indbetalinger. En pause eller nedsættelse kan frigøre penge i den løbende økonomi, hvis aftalen tillader det. Den skaffer ikke allerede opsparede pensionsmidler her og nu. Kontrollér samtidig, om en ændring påvirker forsikringerne.

En hvilende ordning kan bevare opsparingen til senere. Flytning kan efter vilkårene være relevant, eksempelvis ved jobskifte, men den giver ikke adgang til at bruge pengene privat. Begge muligheder kræver et eftersyn af omkostninger, forsikringer og udbetalingsalder.

Undersøg så, om delvis ophævelse overhovedet tilbydes. Hvis den gør, bør du få oplyst både nettobeløbet nu og virkningen på resten af ordningen. Til sidst kan du holde det op mod en skriftlig opgørelse for fuld ophævelse. Den sammenligning bør omfatte afgift, fradrag, mistede dækninger og senere ydelser. Det mest brugbare næste skridt er at finde ordningens aftale og udbetalingsalder frem, før depotværdien får lov at styre beslutningen.

Indlægget Ophæve pension før tid: Adgang, afgift og nettobeløb blev først udgivet på PensionsValg.

Kort om livsvarig livrente og fradrag

En livsvarig livrente er en pensionsordning med løbende udbetalinger, som fortsætter så længe du lever. Ordningen er omfattet af pensionsbeskatningsloven og giver fradrag for dine indbetalinger efter reglerne i PBL § 18.

Fradraget sker i din personlige indkomst. Det betyder, at indbetalingerne reducerer den indkomst, der bruges til at beregne bundskat og eventuel topskat. Skatteværdien følger derfor din marginalskat, og det gør livrente interessant i år, hvor du har ekstra høj indkomst.

Udbetalingerne fra livrenten er omvendt skattepligtig personlig indkomst, når du er gået på pension. Fordelen handler derfor om timing og skatteværdi, ikke om skattefri penge.

Hvis du samtidig har andre ordninger, for eksempel ratepension eller livrente gennem din arbejdsgiver, er det vigtigt at se alle udbetalinger i sammenhæng, så du ikke ender med unødigt høj skat som pensionist.

Brug for at tale om din pension? Det er gratis og uforpligtende

[contact-form-7]

Hvad er opfyldningsfradrag i 2026?

Opfyldningsfradraget er en særlig mulighed for et ekstra stort fradrag til privattegnet livsvarig livrente i ét indkomstår. I 2026 kan du få fradrag op til 63.200 kr. for en sådan ordning, hvis betingelserne er opfyldt. Beløbet trækkes fuldt fra i personlig indkomst i indkomståret.

Ordningen gælder for private livrenter, der er omfattet af pensionsbeskatningslovens kapitel 1, hvor du selv indbetaler, og hvor indbetalingen indberettes korrekt som en privattegnet livsvarig pensionsordning, typisk i felt 436 på forskudsopgørelsen.

Pointen med opfyldningsfradraget er, at du i et bestemt år kan “fylde op” i forhold til tidligere års ubrugte fradragsmuligheder under 1/10-reglen. Det kan være særligt relevant, hvis du i forvejen planlægger efter de nye skatteregler for pension og skat i 2026.

1/10-reglen og hvorfor opfyldningsfradrag findes

Når du laver et engangsindskud til en livrente, giver loven dig normalt kun ret til at trække 1/10 af indskuddet fra om året i 10 år. Det kaldes 1/10-reglen. Betaler du for eksempel 184.000 kr. ind på én gang, kan du som udgangspunkt fradrage 18.400 kr. om året i 10 år.

I praksis opstår der situationer, hvor hele det årlige fradrag ikke bliver brugt. Det kan ske, hvis:

• din indkomst har været lav i nogle år
• du ikke har fået indberettet fradraget korrekt
• du har haft en aftalt præmie, som har været lavere end den maksimale fradragsmulighed

I de tilfælde giver opfyldningsfradraget mulighed for at indhente noget af det tabte i et senere indkomstår, dog kun op til loftet på 63.200 kr. i 2026. Du får altså mulighed for at koncentrere flere fradrag i ét år, end 1/10-reglen ellers ville tillade.

Hvem kan typisk få glæde af opfyldningsfradrag?

Reglerne ændrer ikke noget for alle. De får særlig betydning for nogle bestemte grupper:

• Personer med privattegnet livsvarig livrente, hvor der tidligere er lavet engangsindskud eller aftalt løbende præmie
• Selvstændige eller andre med svingende indkomst, som ønsker at flytte fradrag til år med høje overskud
• Personer tættere på pension, som opdager, at der ligger ubrugte 1/10-fradrag fra tidligere

For at kunne bruge opfyldningsfradraget skal ordningen være godkendt, være omfattet af PBL § 18, og indbetalingerne skal være korrekt indberettet. Reglerne beskrives nærmere i Den Juridiske Vejledning.

Har du i forvejen både livrente og andre ordninger, kan det være en fordel at holde det op mod dine muligheder for skatteoptimering af pensionens udbetalinger gennem livet.

Sådan spiller opfyldningsfradraget sammen med andre pensionsregler

Din beslutning om at bruge opfyldningsfradraget bør hænge sammen med resten af din pensionsplanlægning. Særligt tre ting er vigtige.

1. Loftet på ratepension og ophørende livrenter

Indbetalinger til ratepension og ophørende livrenter har et fælles fradragsloft på 68.700 kr. i 2026. Det fremgår af oversigten over fradrag for indbetalinger til pension.

Indbetaler du mere end loftet, kan det overskydende beløb flyttes til livsvarig livrente. Det sker via en særlig blanket, så beløbet i stedet får fradrag som livrenteindbetaling og eventuelt kan indgå i opfyldningsfradraget. Blanket 07.083 bruges netop til at overføre overskydende indbetalinger til livrente.

Hvis du overvejer ekstra indbetalinger i 2026, kan det være nyttigt at kende de kommende ændringer i fradragslofter og skatteregler, så du ikke låser dig unødigt fast.

2. Ekstra pensionsfradrag

Livrenteindbetalinger, som giver fradrag efter PBL § 18, tæller med i grundlaget for det såkaldte ekstra pensionsfradrag. I 2026 er satsen 12 procent af indbetalingerne op til 87.800 kr., hvis du har mere end 15 år til folkepensionsalderen. Beløbet gives som et ekstra skattefradrag oven i det almindelige fradrag.

Et år med høje indbetalinger til livrente, herunder med opfyldningsfradrag, kan derfor både:

• reducere din personlige indkomst
• udløse et ekstra skattefradrag oveni

Det øger den samlede skatteværdi, men gør det også endnu vigtigere at planlægge tidspunktet for de store indbetalinger. Her kan du for eksempel sammenholde tallene med din plan for pension og skat i de kommende ændringer frem mod 2026.

3. Din marginalskat i 2026

Fradrag til livrente, inklusive opfyldningsfradrag, har større værdi i et år, hvor du betaler topskat, end i et år med lavere indkomst. Overblikket over din forventede indkomst og skat i 2026 er derfor centralt, før du beslutter dig.

Er du i tvivl om, hvor meget du bør indbetale samlet, kan du bruge vores pensionsberegner til at se effekten af forskellige indbetalingsniveauer på din forventede pension.

Fordele og omkostninger ved at bruge opfyldningsfradraget

Inden du lægger store beløb i en livsvarig livrente for at udnytte opfyldningsfradraget, giver det mening at veje fordele og ulemper over for hinanden.

Mulige fordele

En privattegnet livrente med opfyldningsfradrag kan blandt andet give:

• Høj skatteværdi
  Fradraget sker i din personlige indkomst, ofte på topskatteniveau, hvilket kan give en betydelig skattebesparelse i indbetalingsåret. Det gælder både det almindelige fradrag efter PBL § 18 og opfyldningsfradraget.
• Fleksibel timing af fradrag
  Opfyldningsfradraget gør det muligt at samle fradrag i “gode” år, hvor skatteværdien er høj. Den mulighed beskrives direkte i reglerne om opfyldningsfradrag.
• Livsvarig økonomisk sikkerhed
  En livsvarig livrente reducerer risikoen for at løbe tør for pension, fordi udbetalingerne fortsætter så længe du lever.
• Mulighed for at udnytte ubrugte 1/10-fradrag
  Har du år, hvor 1/10-reglen ikke har været udnyttet fuldt ud, giver opfyldningsfradraget mulighed for at indhente en del af den tabte skattefordel.
• Supplerende ekstra pensionsfradrag
  Høje indbetalinger til livrente i 2026 kan samtidig udløse et markant ekstra pensionsfradrag, fordi livrenteindbetalinger tæller med i opgørelsen.

Ulemper og risici

Der følger også bindinger og risici med, som du bør kende:

• Mindre fleksibilitet
  En livrente er designet til løbende udbetalinger gennem hele livet. Ordningen giver ikke samme frihed til at hæve et større beløb på én gang, som andre opsparingsformer kan gøre.
• Risiko for efterbeskatning ved ændringer
  Nedsætter du senere en aftalt, løbende præmie til livrenten, eller stopper den før tid, kan Skattestyrelsen kræve omberegning og efterbeskatning af tidligere fradrag, også opfyldningsfradrag. Reglerne gennemgås i vejledningen om omberegning.
• Skat på udbetalinger
  De fremtidige udbetalinger beskattes som personlig indkomst. Du får altså ikke “skattefri” penge, men flytter beskatning fra et arbejdsår til pensionsårene.
• Afhængig af levetid
  Den samlede værdi af ordningen afhænger af, hvor længe du lever og af eventuelle garanti- eller arverettigheder. En gennemgang af et konkret livrenteprodukt fra et pensionsselskab viser, at det kan få stor betydning, hvor længe udbetalingerne løber i praksis.

Hvordan du vægter det hele, afhænger også af, om du primært ønsker livsvarig dækning eller mere fleksible udbetalinger. Mange ender med en kombination, hvor de også bruger reglerne om privat ratepension og de opdaterede regler i 2026.

Typiske misforståelser og faldgruber

Flere misforståelser går igen, når opfyldningsfradrag og livrente kommer på banen:

• Livrente forveksles med aldersopsparing. En aldersopsparing giver ingen fradragsret ved indbetaling, mens livrente gør. Det kan påvirke prioriteringen sidst i arbejdslivet.
• Nogle tror, at livrente har samme årlige loft som ratepension. Ratepension og ophørende livrenter har samlet loft på 68.700 kr. i 2026, men livrente har ingen tilsvarende samlet beløbsgrænse. Begrænsningen ligger i fradragsreglerne, blandt andet opfyldningsfradraget og 1/10-reglen, beskrevet under fradrag for indbetalinger til pension.
• Fejl i selvangivelsen kan gøre, at fradraget ikke udnyttes. Privattegnede livrenter skal stå korrekt i forskuds- og årsopgørelse, især i det relevante felt for privattegnede livsvarige pensionsordninger.
• Risikoen for omberegning og efterbeskatning undervurderes, når en aftale senere ændres eller sættes ned. Det beskrives detaljeret i Den Juridiske Vejledning.

Hvis du samtidig følger de generelle ændringer i fradrag og skat på pension frem mod 2026, er du bedre rustet til at undgå de typiske fejl, når du indbetaler ekstra til livrente.

Praktisk tjekliste til din planlægning i 2026

En struktureret gennemgang af din situation gør det lettere at vurdere, om opfyldningsfradraget er relevant for dig:

1. Giv dig selv overblik over dine eksisterende livrenteindbetalinger og eventuelle engangsindskud. Spørg dit pensionsselskab eller din bank, om du har ubrugte 1/10-fradrag fra tidligere år, som kan give adgang til opfyldningsfradrag.
2. Kig på din forventede indkomst i 2026. Ligger den på et niveau, hvor du betaler topskat, kan værdien af fradraget være ekstra høj.
3. Undersøg, om du allerede rammer loftet for ratepension og ophørende livrenter på 68.700 kr. i 2026. Hvis ja, giver det ofte mere mening at lægge yderligere indbetalinger i livrente og udnytte fradragsmulighederne dér.
4. Tjek din afstand til folkepensionsalderen og de gældende satser for ekstra pensionsfradrag. Et højt ekstra fradrag kan tippe balancen til fordel for store livrenteindbetalinger i 2026.
5. Overvej, hvor stor en del af din samlede pension du ønsker som livsvarig udbetaling via livrente, og hvor stor del der skal være tidsbegrænset eller mere fleksibel, for eksempel ratepension eller aldersopsparing. Beskrivelsen af livsvarig livrente kan hjælpe i de overvejelser.
6. Gennemgå din forskudsopgørelse og din årsopgørelse grundigt. Sørg for, at indbetalinger til privattegnede livrenter står korrekt, så du faktisk får de fradrag, du planlægger efter.

Det kan være en god idé at holde denne tjekliste op imod din samlede plan for udbetalingsstrategi og likviditet, så du både optimerer skat og får en udbetalingsprofil, der passer til dit liv som pensionist.

Afrunding

Opfyldningsfradraget til livrente i 2026 er ikke en genvej til “gratis” penge, men en regel, der kan bruges bevidst til at placere dine fradrag, hvor de gør mest gavn. De største gevinster viser sig hos dem, der kombinerer tre ting: et klart overblik over egne pensionsordninger, forståelse for skattereglerne og en realistisk plan for økonomien som pensionist.

Når du kender forskellen på livrente, ratepension og aldersopsparing, og når du kan se, hvordan opfyldningsfradraget hænger sammen med loftet på andre ordninger og ekstra pensionsfradrag, bliver pension mindre abstrakt og mere håndgribelig. Så står du langt stærkere, når du beslutter, om netop 2026 skal være året, hvor du fylder op på din livrente.

Indlægget Opfyldningsfradrag til livrente i 2026: hvad det betyder for din private pensionsopsparing blev først udgivet på PensionsValg.