Reglerne her gælder førtidspension, hvor sagen er startet efter 1. januar 2003, samt seniorpension. De to ydelser beregnes efter samme hovedmodel for indkomst. En gammel førtidspension følger et andet regelsæt, og satserne i denne artikel kan derfor ikke bruges til den ordning. Reglerne for førtidspension efter 2003 viser, hvilke indkomster der indgår.

Gælder reglerne, hvis min førtidspension blev tilkendt før 2003?

Førtidspension efter de gamle regler gælder, når kommunen startede sagen før 1. januar 2003. Her består ydelsen af flere dele, blandt andet grundbeløb, pensionstillæg og særlige tillæg. De enkelte dele har deres egne regler for indkomst og nedsættelse.

En sammenligning med seniorpension eller førtidspension efter 2003 giver derfor let et forkert resultat. Din pensionsmeddelelse viser, hvilken type førtidspension du får. Den gamle førtidspension skal vurderes efter sit eget regelsæt, også når du får privat pension ved siden af.

Er det modregning, når førtidspensionen eller seniorpensionen bliver sat ned?

Ordet modregning bruges ofte om enhver nedsættelse af pensionen. I denne sammenhæng er indtægtsregulering den præcise betegnelse. Udbetaling Danmark beregner din pension lavere, når din eller i nogle tilfælde din partners relevante indkomst overstiger en grænse.

En juridisk modregning ved tilbagebetalingskrav har et andet formål. Her kan en kommende udbetaling tilbageholdes helt eller delvist for at dække gæld eller et beløb, du tidligere har fået for meget udbetalt. Betalingsevnen indgår i den vurdering.

Forskellen betyder noget i praksis. En ratepensionsudbetaling kan føre til indtægtsregulering, fordi den tæller som indkomst. Et senere tilbagebetalingskrav kan føre til egentlig modregning i en pension, der ellers var beregnet korrekt.

Hvilke pensionstyper tæller, og hvornår bliver de relevante?

Det samme pensionsbeløb kan have forskellig betydning alt efter, om det står på depotet, bliver indbetalt, vokser med afkast eller udbetales. Det er især udbetalingstidspunktet, der fortjener opmærksomhed.

Ratepension er en fradragsberettiget ordning med udbetaling over en aftalt periode. Derfor kan en kort udbetalingsperiode samle meget skattepligtig indkomst i få år. En ratepension med fradrag og en livsvarig livrente giver løbende skattepligtige beløb, når udbetalingerne starter.

Aldersopsparing følger et andet skattespor. Du får ikke fradrag ved indbetaling, mens den almindelige udbetaling er skattefri. Skattereglerne for aldersopsparing betyder derfor, at ordningen behandles anderledes end ratepension og livrente i indtægtsreguleringen.

Overgangen til folkepension og tillæg kræver en ny vurdering. ATP, SUPP og private løbende pensioner kan da få betydning for blandt andet tillægsprocenten.

Hvornår reducerer privat pension førtidspensionen eller seniorpensionen i 2026?

Grænserne nedenfor gælder i 2026 før skat. De omfatter relevant indkomst ud over selve førtidspensionen eller seniorpensionen.

Den højeste årlige ydelse før skat er 264.636 kr. i 2026 for en enlig og 224.940 kr. for en gift eller samlevende. Det er udgangspunktet, før indtægtsreguleringen sænker beløbet. Satserne for førtidspension gælder også for seniorpension.

Private pensionsudbetalinger, positiv kapitalindkomst og aktieindkomst kan indgå. Et depot på 700.000 kr. uden udbetaling giver dermed en anden situation end en ratepension, der udbetaler 70.000 kr. om året. Det er årsbeløbet, der møder indkomstgrænsen.

Hvordan beregnes nedsættelsen for en enlig med ratepension?

Hvilken af min partners indkomst tæller med i 2026?

Partnerens løn og anden arbejdsindkomst holdes uden for beregningen af din førtidspension eller seniorpension. Partnerens pensionsudbetalinger, positive kapitalindkomst, aktieindkomst og anden personlig indkomst kan derimod indgå.

Grænsen for en partner, der ikke er pensionist, er 298.332 kr. i 2026 for indkomst ud over arbejdsindkomst. Beløb over grænsen tæller med, dog højst 306.000 kr. Partnerens medregnede indkomst kan dermed aldrig overstige 306.000 kr. i 2026.

Et eksempel gør skellet tydeligt. En partner med høj løn kan ligge uden for beregningen, mens en partner med en løbende livrente på 80.000 kr. og aktieindkomst kan påvirke din pension. Fra 2025 følger arbejdsindkomstbegrebet i højere grad AM bidragspligtige indkomster og DIS indkomst. Efterløn, fleksydelse, flekslønstilskud og dagpenge behandles som anden personlig indkomst. Reglerne fremgår af beregningen for partnerens indkomst.

Kan pensionsudbetalinger også sænke helbreds- og varmetillæg?

Den personlige tillægsprocent er et separat spor. Den afgør blandt andet størrelsen af helbredstillæg og varmetillæg. En pensionsudbetaling kan derfor få konsekvenser for tillæg, selv om den almindelige førtidspension kun falder lidt.

Fuld tillægsprocent kræver i 2026 højst 35.700 kr. i indkomst ud over førtidspensionen for en enlig. Grænsen er 70.600 kr. samlet for et par. Tillægsprocenten bliver nul ved mindst 99.200 kr. for en enlig og 198.800 kr. samlet for et par. Den personlige tillægsprocent medregner blandt andet private pensionsudbetalinger og ATP.

Helbredstillæg har desuden et formuekrav. Likvid formue må højst være 108.000 kr. i 2026 for dig og din partner tilsammen. Grænsen vedrører helbredstillægget og ændrer ikke selve grundydelsen.

Hvad betyder ATP, Obligatorisk Pension og SUPP, mens jeg får ydelsen?

ATP, Obligatorisk Pension og SUPP handler først og fremmest om senere pension. Bidragene reducerer ikke førtidspensionen eller seniorpensionen gennem indtægtsregulering, mens pengene bliver indbetalt.

Statens Obligatorisk Pension bliver en del af ATP Livslang Pension. Udbetalingen starter ved folkepensionsalderen og kommer derefter løbende. Det samme tidspunkt gælder ATP.

SUPP er frivillig. Det samlede bidrag er 643 kr. om måneden i 2026. Din andel er 214 kr., og staten betaler 429 kr. SUPP bidraget i 2026 bliver først til en pension ved folkepensionsalderen. Den senere udbetaling kan da påvirke din indkomst og visse tillæg.

En oversigt over ATP og offentlige ordninger kan hjælpe med at skille de løbende ydelser fra den pension, der først kommer senere.

Hvad skal jeg gøre, når en pensionsudbetaling starter eller ændrer sig?

Find først pensionstypen og det forventede årsbeløb. Skellet mellem en skattepligtig ratepension og en skattefri aldersopsparing er centralt for beregningen.

Ret derefter din forskudsopgørelse, så den viser den forventede indkomst i det år, hvor udbetalingen starter eller ændrer sig. Udbetaling Danmark bruger oplysningerne løbende. Gem pensionsoversigt, pensionsmeddelelse og beregning af årsbeløbet, så du kan sammenholde dem.

Følg også pensionsmeddelelsen, når ændringen er registreret. Udbetaling Danmark gør senere pensionen op på baggrund af årsopgørelsen. En rettelse tidligt i året begrænser risikoen for en stor efterregulering eller et tilbagebetalingskrav. Ændringer i seniorpension beskriver processen med forskudsopgørelse og årsopgørelse.

Din næste vurdering bør derfor tage udgangspunkt i tre tal: årets skattepligtige pensionsudbetalinger, din eventuelle partners relevante indkomst og din tillægsprocent. Flere regler om offentlige ordninger kan give perspektiv, når din situation ændrer sig.

Indlægget Førtidspension modregning: Hvad tæller ved seniorpension? blev først udgivet på PensionsValg.