1. Hvem handler reglerne om?

Emnet berører flere grupper:

• Udlændinge, der bor og arbejder i Danmark
• Grænsependlere, der bor i ét land og arbejder i Danmark
• Personer, der har boet eller arbejdet i flere lande og har pension dérfra
• Danskere og udlændinge, der flytter fra Danmark og tager pension med til udlandet

Fælles for alle er, at tre ting styrer mulighederne:

1. Din bopælshistorik fra 15 år til pensionsalderen
2. Hvilke lande du har boet eller arbejdet i
3. Om der er tale om social pension, arbejdsmarkedspension eller privat pension

Resten af artiklen tager udgangspunkt i de tre spor.

2. Dansk social pension for udlændinge: rettigheder og begrænsninger

Dansk social pension dækker folkepension, førtidspension og seniorpension. Ydelserne finansieres over skatten og er derfor bundet til bopæl og til dels statsborgerskab.

2.1. Grundlæggende krav

Som udgangspunkt kræver ret til dansk social pension:

• Fast bopæl i Danmark
• Mindst 3 års bopæl i Danmark mellem 15 år og folkepensionsalderen
• Normalt dansk statsborgerskab

Statsborgerskabskravet er lempet for:

• EU/EØS-borgere, schweizere og briter (på visse betingelser)
• Flygtninge med ophold efter udlændingelovens § 7 eller § 8
• Statsborgere i lande, der har konvention om social sikring med Danmark, når aftalen siger det

Uden dansk statsborgerskab kan du som hovedregel få dansk social pension, hvis du:

• Har boet mindst 10 år i Danmark i alt,
• Heraf mindst 5 år lige før pensionstidspunktet,
• Eller er omfattet af EU-/EØS-regler eller en konvention.

2.2. Fuld pension eller brøkpension

Den danske folkepension udbetales som fuld pension eller brøkpension. Nøglen er din bopælstid i Danmark.

• Fuld pension kræver normalt 40 års bopæl mellem 15 år og folkepensionsalderen
• For dem, der når pensionsalderen efter 1. juli 2025, omtales kravet som 9/10 af optjeningsperioden, hvilket for de fleste i praksis ligger tæt på 40 år

Kortere bopælstid giver brøkpension. Brøken beregnes typisk sådan:

> Dansk bopælstid i optjeningsperioden / 40 år

Har du eksempelvis boet 20 år i Danmark i optjeningsperioden, lyder brøken som 20/40. Det svarer til halvdelen af fuld dansk social pension.

Perioder, hvor du har boet i udlandet og samtidigt optjent social pension dér, tæller som udgangspunkt ikke med i den danske bopælstid. Det kan overraske, fordi mange automatisk regner alle opholdsår med.

2.3. Udlændinge med lang bopæl i Danmark

Udenlandske borgere, der har boet længe i Danmark, kan i praksis opnå næsten samme rettigheder til folkepension og førtidspension som danskere, særligt hvis de:

• Er fra et EU/EØS-land, Schweiz eller Storbritannien
• Eller kommer fra et konventionsland med aftale om social sikring

Her bliver det ofte bopælstid og helbred/arbejdsevne, der afgør pensionen, ikke statsborgerskabet i sig selv.

2.4. Grænsependlere og tredjelande: en vigtig undtagelse

Et særligt problem rammer grænsependlere fra tredjelande, fx:

• Bosat i Sverige, arbejder i Danmark
• Statsborger i et land uden for EU/EØS/Schweiz/Storbritannien
• Og uden konventionsaftale med Danmark

Disse personer indbetaler ATP i Danmark, men optjener efter de nuværende regler ikke dansk folkepension. Det kan give et stort hul i den fremtidige økonomi, hvis hjemlandets pensionsordninger samtidig er svage. I særlige tilfælde kan der søges fritagelse for ATP, hvis man kan dokumentere, at dansk folkepension ikke kan optjenes.

3. Pension på tværs af lande: sådan spiller systemerne sammen

Mange har både dansk og udenlandsk social pension. Her gælder der særlige koordineringsregler.

3.1. EU/EØS, Schweiz, Storbritannien og konventionslande

Har du boet eller arbejdet i andre EU/EØS-lande, Schweiz, Storbritannien eller et konventionsland, kan du ofte:

• Optjene social pension i hvert land for sig
• Kombinere perioder for at opfylde minimumskrav til at få pension i udlandet

Eksempel på minimumskrav: Der kræves ofte mindst 3 års samlet optjening, heraf mindst 1 år i Danmark, for at have ret til dansk pension, som kan udbetales til et andet EU-/EØS-land, Schweiz eller Storbritannien.

Konventionslandene (fx USA, Canada, Australien, Indien, Marokko, Tyrkiet, New Zealand, Sydkorea m.fl.) har hver deres aftale. De regulerer:

• Om dansk pension kan udbetales i det pågældende land
• Hvilke perioder med bopæl og arbejde der kan sammenlægges
• Hvilket statsborgerskab der kræves

Her har statsborgerskab igen betydning. Som udgangspunkt stilles gunstigere regler til:

• Danskere og EU-borgere
• Borgere i det land, man bor i som pensionist

3.2. Ansøgning om pension fra flere lande

En ansøgning om dansk folkepension via Udbetaling Danmark fungerer ofte samtidig som ansøgning om udenlandsk social pension i andre EU-/EØS-lande og konventionslande. Udbetaling Danmark sender oplysningerne videre til de relevante udenlandske myndigheder.

To ting er værd at være opmærksom på:

• Sagsbehandlingstiden i andre lande kan være meget lang
• Udbetalingen fra udlandet kan derfor først komme efter en vis ventetid

En praktisk konsekvens er, at det hjælper at:

• Søge i god tid
• Have styr på dokumentation for bopæl og arbejde i de andre lande

Brug for at tale om din pension? Det er gratis og uforpligtende

[contact-form-7]

4. Udenlandsk pension og dansk folkepension: modregning og tillæg

Når du får pension fra flere lande, opstår spørgsmålet: Hvordan påvirker det de danske ydelser?

4.1. Udenlandsk social pension

Social pension fra EU/EØS-lande og konventionslande:

• Indgår som udgangspunkt ikke i indtægtsgrundlaget ved beregning af dansk folkepension
• Nedsætter derfor ikke de danske behovsafhængige pensionstillæg

Det betyder, at du i mange tilfælde kan have både dansk og udenlandsk social pension uden at miste dine danske tillæg. Nogle fravælger at søge udenlandsk pension af frygt for modregning i Danmark, men for disse lande er det typisk ubegrundet.

En undtagelse er visse udenlandske efterladteydelser til en dansk efterlevende. I nogle situationer tæller de som indkomst og kan påvirke beregningen.

4.2. Udenlandsk arbejdsmarkedspension og privat pension

Her ser billedet anderledes ud. Udenlandsk arbejdsmarkedspension og privat pension:

• Beskattes som personlig indkomst i Danmark, når du er fuldt skattepligtig
• Bliver som hovedregel medregnet som indkomst ved beregning af danske tillæg

Konsekvensen er, at:

• Pensionstillæg, ældrecheck og andre behovsafhængige ydelser kan blive reduceret eller helt bortfalde, når arbejdsmarkedspensioner og private ordninger fra udlandet begynder at løbe

Den samlede økonomi kan derfor ende lavere end forventet, selv om de samlede pensionsbeløb ser pæne ud på papiret. Det bliver særligt tydeligt, når der er både danske og udenlandske arbejdsmarkedspensioner oven på en brøkpension.

5. Danske pensioner i udlandet: hvornår kan de tages med?

Mange drømmer om at flytte til udlandet som pensionist. Dansk pension kan i mange tilfælde følge med, men ikke altid på samme vilkår.

5.1. Folkepension, når du bor i EU/EØS, Schweiz eller Storbritannien

Bor du i et EU-/EØS-land, Schweiz eller Storbritannien, kan du søge dansk folkepension, hvis du:

• Er statsborger i et EU-/EØS-land, Schweiz eller Storbritannien, statsløs eller flygtning
• Har arbejdet i EU/EØS/Schweiz/Storbritannien
• Har optjent ret til pension i mindst 3 år i alt, heraf mindst 1 år i Danmark

Her kan perioder med arbejde og bopæl i flere EU/EØS-lande m.fl. ofte bruges til at opfylde minimumskravene.

5.2. Folkepension i konventionslande

Flytter du til et konventionsland som fx USA, Canada, Australien, Chile, Indien, Israel, Marokko, New Zealand, Tyrkiet, Filippinerne eller Sydkorea, gælder der særlige regler. Typisk:

• Krav om statsborgerskab i enten Danmark/EU eller i bopælslandet
• Krav om et vist antal års bopæl i Danmark (ofte 3 til 5 år)
• Krav om mindst 1 års arbejde i Danmark

Aftalerne er forskellige fra land til land. Det kan derfor gøre en stor forskel, om du som dansk pensionist bosætter dig i fx USA eller i et land uden aftale.

5.3. Folkepension uden for EU/EØS, Schweiz, Storbritannien og konventionslande

Bor du i et land uden for EU/EØS/Schweiz/Storbritannien og uden konvention, er reglerne strammere. For at få dansk folkepension udbetalt dér kræves blandt andet:

• Dansk eller EU-/EØS-/schweizisk statsborgerskab
• Mindst 30 års bopæl i EU/EØS/Schweiz mellem 15 år og folkepensionsalderen
• Heraf mindst 1 år i Danmark

Derudover er der:

• Ingen ret til at få dansk førtids- eller seniorpension udbetalt i sådanne lande

Det betyder, at valget af bopælsland som pensionist kan få afgørende betydning, hvis du er afhængig af dansk social pension.

5.4. Udbetaling af ATP til udlandet

Alle, der arbejder i Danmark, indbetaler til ATP, også udlændinge. ATP er en særskilt ordning ved siden af folkepensionen. Selve retten til ATP påvirker ikke i sig selv retten til folkepension, men det er værd at huske, at:

• Grænsependlere fra tredjelande ofte ikke optjener dansk folkepension
• De alligevel kan have opsparing i ATP, som senere kan komme til udbetaling

6. Skat af pension, når der er flere lande involveret

Pension og skat hænger tæt sammen, uanset hvor du bor. Udgangspunktet er, at pension normalt beskattes i det land, hvorfra den udbetales, men dobbeltbeskatningsoverenskomster kan ændre fordelingen.

6.1. Dansk social pension til personer bosat i udlandet

Når dansk folkepension eller førtidspension udbetales til personer, der bor i udlandet:

• Beskattes den som hovedregel i Danmark efter reglerne om begrænset skattepligt
• Personfradraget gælder også for begrænset skattepligtige

I 2025 er personfradraget 51.600 kr. pr. person. Det betyder, at:

• Mindre danske folkepensionsbeløb til personer i udlandet kan være helt eller delvist skattefri i Danmark, fordi fradraget først bruges til at “absorbere” de skattepligtige beløb

Dobbeltbeskatningsoverenskomster (DBO’er) mellem Danmark og mange andre lande kan:

• Begrænse dansk beskatning
• Give ret til lempelse, når bopælslandet også beskatter pensionen

I praksis kan pension blive beskattet i begge lande, men man skal normalt ikke betale fuld skat to gange af samme beløb. Lempelsen sker enten ved, at et af landene afstår fra at beskatte, eller ved at man får nedslag for den skat, der er betalt i det andet land.

6.2. Udenlandsk pension, når du er fuldt skattepligtig i Danmark

Når du bor i Danmark og er fuldt skattepligtig hertil, gælder:

• Udenlandsk pension er som udgangspunkt skattepligtig i Danmark
• Både udenlandsk social pension, arbejdsmarkedspension og privat pension beskattes efter danske regler

Dobbeltbeskatningsoverenskomster kan igen give lempelse og sikre, at samme pension ikke bliver beskattet fuldt i begge lande. Det kræver dog:

• At skatteaftalen anvendes korrekt
• At oplysningerne til Skattestyrelsen er komplette og opdaterede

Ufuldstændig eller forkert håndtering kan betyde, at du midlertidigt betaler for meget skat.

6.3. Private og arbejdsmarkedspensioner ved udlandsflytning

Private og arbejdsmarkedspensioner (ratepension, livrente mv.) er som udgangspunkt:

• Skattepligtige i Danmark ved udbetaling, selv om du bor i udlandet
• Omfattet af DBO’er, der fordeler beskatningsretten mellem Danmark og bopælslandet

For nogle ordninger har Danmark som udgangspunkt ret til beskatning, fordi fradraget er givet i Danmark, mens du indbetalte. DBO’erne afgør, om:

• Beskatning alene sker i Danmark
• Eller Danmark skal give lempelse for skat betalt i bopælslandet

7. 60 procent afgift: når pension hæves for tidligt

Fradragsberettigede danske pensionsordninger som:

• Ratepensioner
• Visse livrenter

bliver stærkt begunstiget ved indbetaling, fordi du får skattefradrag. Den anden side af medaljen viser sig, hvis du overvejer at hæve ordningerne i utide, fx i forbindelse med flytning til udlandet.

Ved ophævelse før den aftalte pensionsalder:

• Pålægges en afgift på 60 procent af det udbetalte beløb

Det betyder, at store dele af opsparingen forsvinder, hvis du hæver for tidligt. Nogle gør det for at “flytte pengene ud af Danmark”, uden at kende konsekvensen. I mange tilfælde ville en planlagt, løbende udbetaling eller en anden form for justering være langt mere skånsom.

Aldersopsparing fungerer anderledes:

• Udbetales normalt skattefrit
• Har til gengæld begrænsede fradragsmuligheder ved indbetaling

Det er derfor centralt at kende typen af ordning, før der træffes beslutning.

8. Efterladte, begunstigelse og pension fra flere lande

Når man har boet og arbejdet i flere lande, kan der være efterladteydelser flere steder. Det gælder både:

• Udenlandsk social pension (fx enke- eller børnepension)
• Arbejdsmarkedspensioner og private ordninger i både Danmark og udlandet

Hvis begunstigelserne ikke er opdaterede, eller hvis der ikke bliver søgt om ydelserne, kan efterladte miste rettigheder. Det sker fx, når:

• Ingen informerer de udenlandske myndigheder om dødsfaldet
• Pensionsselskaberne i udlandet ikke får besked
• Dokumentation for tidligere ansættelser og ordninger mangler

Her hjælper det at:

• Have oversigt over alle ordninger, også de udenlandske
• Sikre, at begunstigelser i både danske og udenlandske ordninger afspejler dine ønsker
• Informere de pårørende om, hvor oplysningerne findes

9. Tjekliste: sådan får du styr på pension på tværs af lande

Følgende punkter kan bruges som praktisk tjekliste, hvis du har boet eller arbejdet i flere lande:

En vigtig praktisk detalje: Folkepension skal søges. Bor du i udlandet, starter udbetalingen ikke automatisk. En almindelig tommelfingerregel er, at ansøgningen bør sendes senest cirka 6 måneder før din folkepensionsalder, så myndighederne når at behandle sagen, også når der er udland involveret.

10. Hvad viser tallene om dansk pension i udlandet?

En opgørelse fra oktober 2025 giver et tydeligt billede af, hvordan bopælstid påvirker pensionen for dem, der bor uden for Danmark:

• Omkring 47.200 folkepensionister bor i udlandet
• Den gennemsnitlige danske folkepension for denne gruppe er ca. 4.100 kr. om måneden
• Det svarer til cirka 37 procent af en fuld dansk folkepension
• Kun omkring 5.500 har fuld dansk folkepension i udlandet

De fleste har altså brøkpension, fordi deres bopælstid i Danmark er kortere end de krævede 40 år. Det understreger, hvor vigtig bopælshistorikken er, både for udlændinge i Danmark og for danskere med langvarige udlandsophold.

Afrunding: brug reglerne aktivt i din planlægning

Pension på tværs af lande kan virke uoverskueligt, men hovedlinjerne er forholdsvis klare:

• Bopælstid i Danmark afgør størrelsen af din danske social pension
• EU-/EØS-regler og konventioner gør det ofte muligt at kombinere rettigheder fra flere lande
• Udenlandsk social pension modregnes normalt ikke i dansk folkepension, mens arbejdsmarkedspensioner og private ordninger typisk påvirker danske tillæg
• Skatteaftaler mellem lande har stor betydning for, hvor meget pension du ender med at have til rådighed efter skat
• Tidlige hævninger af fradragsberettigede pensioner kan udløse 60 procent afgift og bør overvejes meget nøje

En realistisk pensionsplan tager højde for både rettigheder, modregning og skat i alle de relevante lande. Næste skridt kan være at samle din bopæls- og arbejdshistorik, kontakte Udbetaling Danmark om dine sociale pensioner og tale med Skattestyrelsen eller en rådgiver om de skattemæssige konsekvenser. Jo tidligere du får overblik, desto tryggere bliver dine valg frem mod pensionen.

Hvis du samtidig har udenlandsk løn eller indkomst undervejs, er det ekstra vigtigt at forstå samspillet mellem skat og pension. Overvejer du at flytte permanent, kan du også have glæde af at se nærmere på reglerne for pension ved flytning til udlandet og på, hvordan skat og pension fordeles mellem lande, når du både har optjening og udbetaling i udlandet.

Indlægget Pension for udlændinge i Danmark: regler, adgang og skat blev først udgivet på PensionsValg.