Skilsmisse og samlivsbrud fylder meget følelsesmæssigt. Midt i det hele står pensionen som et teknisk og ofte uklart punkt, som alligevel kan få stor betydning for økonomien – både nu og mange år frem. Det kan virke uoverskueligt, men nogle få klare hovedregler og et par konkrete valg gør en stor forskel for, om du er ordentligt sikret.
Denne artikel gennemgår, hvad der sker med pensionen ved skilsmisse og samlivsophør, hvordan begunstigelser fungerer, og hvilke skridt du kan tage for at undgå ubehagelige overraskelser – også skattemæssigt.
1. Hvad sker der med pensionen ved skilsmisse?
I Danmark behandles pension anderledes end resten af formuen ved skilsmisse. Det overrasker mange og kan give skæve resultater, hvis den ene part har langt højere indbetalinger end den anden.
Hovedreglen: Hver beholder sin egen pension
Efter lovændringen i 2007 er udgangspunktet klart: Rimelige pensionsordninger deles ikke ved skilsmisse. Hver ægtefælle beholder sin egen pension.
Rimelige pensioner er typisk:
- Obligatoriske arbejdsmarkedspensioner via overenskomst
- Almindelige firmapensioner
- Individuelle ordninger på et niveau, der svarer til fag, løn og ansættelse
De indgår altså ikke i bodelingen, selv om der er formuefællesskab på andre områder.
Når en pension kan blive helt eller delvist delt
Nogle pensioner bliver betragtet som urimelige. Det gælder især, hvis:
- der er tale om ekstraordinær stor opsparing sammenlignet med det sædvanlige inden for jobbet
- der er flyttet fælles midler over i pension alene i den ene ægtefælles navn
- der er tydeligt skæv fordeling mellem parterne, som ikke kan forklares med almindelige forhold
I de situationer kan en del af pensionen skulle deles, eller den ægtefælle med den lave pension kan få kompensation.
Fællesskabskompensation og rimelighedskompensation
Skifteretten kan i særlige tilfælde tilkende kompensation:
- Fællesskabskompensation
Bruges, hvis en ægtefælle har lavere pension, fordi vedkommende fx har arbejdet mindre, passet børn eller stået for hjemmet, og det har været et fælles valg. - Rimelighedskompensation
Anvendes, hvis der efter et længere ægteskab typisk over 15 år er meget stor forskel på pensionerne. Gives kun i særlige tilfælde efter konkret vurdering.
Mange tror, at en stor forskel automatisk giver ret til kompensation. Det er ikke tilfældet. Kompensation bruges restriktivt, og mange med lavere pension får ingen udligning.
Særligt om livrenter og store ekstraindbetalinger
Livrenter (livsvarige pensioner) kan ikke bare skrives ind i en ægtepagt som noget, der skal deles, men kan indgå i den samlede vurdering, når skifteretten ser på skævheder og eventuel kompensation.
Hvis der er indbetalt meget ekstra til pension i den ene ægtefælles navn fx med midler, der egentlig tilhørte jer begge, kan den ekstra del blive behandlet som urimelig og dermed indgå i en deling eller kompensation.
2. Ugifte samlevende: Hvad har I ret til?
Ugifte samlevende er ikke omfattet af ægtefællelovens regler om formuefællesskab. Det betyder:
- Hver part ejer sin egen formue og sin egen pension
- Fælles aktiver deles efter ejerforhold eller efter en konkret aftale
- Ingen retskrav på hinandens pension ved brud
Ved samlivsophør har en samlever ikke krav på den andens pensionsordninger, uanset hvor længe man har boet sammen. Kun det, der udtrykkeligt er aftalt, eller som følger af begunstigelser og eventuelle forsikringsbetingelser ved dødsfald, får betydning.
Det betyder også, at ugifte samlevende skal være ekstra opmærksomme på både begunstigelser og testamente, hvis de ønsker at sikre hinanden. Du kan fx læse mere om samleveres stilling og arveret i artiklen om pension ved samliv, begunstigelse og arveret for samlevende.
Brug for at tale om din pension? Det er gratis og uforpligtende
3. Begunstigelse: Hvem får din pension, hvis du dør?
Pension fungerer anderledes end resten af arven. Pensionsopsparing og forsikringssummer udbetales normalt ikke via dødsboet, men følger begunstigelsen, som er aftalen med pensionsselskabet.
Standard: ”Nærmeste pårørende”
Mange ordninger oprettes automatisk med ”nærmeste pårørende” som modtager. Juridisk er det en bestemt rækkefølge, der typisk ser sådan ud:
- Ægtefælle eller registreret partner
- Samlever, hvis visse betingelser er opfyldt
- Livsarvinger (børn og deres efterkommere)
- Øvrige arvinger
Rækkefølgen afhænger også af, hvornår ordningen er oprettet, men pointen er, at det ikke bare er et løst udtryk. Det har en konkret juridisk betydning.
Navngivet begunstiget: Din eks står, til du selv ændrer det
Hvis din ægtefælle er indsat med navn, fortsætter vedkommende som begunstiget, selv om I bliver skilt. Skilsmissen ændrer ikke begunstigelsen automatisk.
En tidligere ægtefælle kan derfor stadig få store udbetalinger, år efter at I er gået fra hinanden, hvis du ikke får ændret det hos pensionsselskabet.
Skilsmisse og nyt forhold: Hvem kommer først?
Efter en skilsmisse opstår ofte denne situation:
- Din eks står som navngivet begunstiget, eller
- Der står ”nærmeste pårørende”, og du får ny ægtefælle eller samlever
Her kan resultatet blive noget helt andet, end du selv ville vælge. En ny ægtefælle kan fx gå forud for børn eller samlever, afhængigt af, hvordan begunstigelsen er formuleret og hvornår ordningen er oprettet.
Derfor er det afgørende selv at tage stilling og få det ændret, når dit liv ændrer sig. Du kan med fordel se din begunstigelse i sammenhæng med, hvad der sker med pensionerne ved dødsfald, så dine efterladte er bedst muligt sikret.
4. Hvem kan du begunstige – og på hvilke ordninger?
Mulighederne afhænger af, om der er tale om en fradragsberettiget ordning eller ej.
Fradragsberettigede ordninger (fx ratepension, livrente)
På ordninger med skattefradrag typisk skattekode 1, 2, 3 eller 33 er kredsen af mulige modtagere begrænset. Du kan bl.a. indsætte:
- Ægtefælle eller registreret partner (også frasepareret eller fraskilt)
- Børn, børnebørn og andre efterkommere
- Stedbørn og deres efterkommere
- En konkret samlever med fælles bopæl på tidspunktet for indsættelsen samt dennes børn
- ”Nærmeste pårørende”
- Ingen begunstiget, så udbetalingen går til boet
Her kan du altså godt vælge en tidligere ægtefælle, hvis vedkommende er inden for denne personkreds.
Ikke-fradragsberettigede ordninger (fx visse private opsparinger)
På ordninger uden fradrag typisk skattekode 5 eller 7 er valgfrigheden langt større. Her kan du i højere grad indsætte:
- Forældre
- Søskende
- Tidligere ægtefælle
- Velgørende organisationer
- Andre personer uden familiemæssig tilknytning
Det giver fleksibilitet, men kræver også, at du tænker bevidst over, hvem du faktisk ønsker at begunstige.
Ægtefælle- og samleverpension
Nogle ordninger er særligt indrettet som ægtefælle- eller samleverpension med løbende udbetaling ved død. Her kan du ofte ikke frit vælge modtager. Forsikringsbetingelserne bestemmer, hvem der har ret til udbetalingen.
Hvis der findes en pensionsberettiget ægtefælle eller tidligere ægtefælle, kan det fx afskære en samlever fra at få udbetaling, uanset hvad du selv ville have ønsket.
5. Kan begunstigelse ”køre uden om” arvereglerne?
Pension ligger i vidt omfang uden for det almindelige dødsbo, og udbetales direkte til den begunstigede. Testamente ændrer som udgangspunkt ikke på begunstigelsen.
I særlige tilfælde kan tvangsarvinger typisk ægtefælle og livsarvinger dog anfægte en begunstigelse. Det kan ske, hvis der er flyttet næsten hele formuen over i pensions- og forsikringsordninger for at undgå arvereglerne. Skifteretten foretager i så fald en konkret vurdering af, om dispositionen virker urimelig.
For de fleste handler det ikke om at omgå regler, men om at få pensionen til at passe sammen med resten af arvefordelingen. Her er det vigtigt at:
- have en begunstigelse, der afspejler dine ønsker
- sikre, at testamente og begunstigelser spiller sammen
Hvis du vil arbejde mere struktureret med, hvordan pensionen indgår i din samlede arv, kan du hente inspiration i gennemgangen af arv og pension samt styring af begunstigelse.
6. Særeje og båndlæggelse via pension
I nogle situationer kan det være vigtigt at beskytte arv eller forsikringssummer mod en modtagers senere skilsmisse eller forbrugsmønster.
På mange pensionsordninger kan du:
- bestemme, at udbetalingen skal være modtagerens særeje
- båndlægge udbetalingen, så modtageren først får fuld rådighed fra en bestemt alder fx 25 eller 30 år og typisk samtidig som særeje
Det kan fx være relevant, hvis du ønsker, at børn skal være økonomisk sikret, men samtidig gerne vil beskytte pengene, både mod deres egen eventuelle skilsmisse og mod for hurtigt forbrug.
7. Skat, overdragelse og faldgruber ved skilsmisse
Skattemæssige regler kan få stor betydning, hvis der planlægges overdragelse af pensioner mellem ægtefæller.
Overdragelse som led i bodeling
Som udgangspunkt udløser overdragelse af en pensionsordning til andre 60 procent afgift, fordi det anses som en ulovlig ophævelse.
En vigtig undtagelse i pensionsbeskatningsloven giver dog mulighed for, at en pensionsordning kan overdrages til (tidligere) ægtefælle som led i skifte af fællesbo eller bosondring uden denne afgift. Det kræver, at:
- der rent faktisk sker et skifte af fællesboet
- ordningens udbetalingsvilkår respekteres
Ordningen kan altså ikke bare ”flyttes rundt” efter forgodtbefindende.
Situationen er anderledes, når der blot laves en særeje-ægtepagt eller foregår en praktisk opdeling uden reelt boskifte. Her har Landsskatteretten afvist, at afgiftsfritagelsen kan bruges, og overførsel kan derfor udløse den høje afgift.
Løbende skat på pensionsudbetalinger
Skatten afhænger af typen af ordning:
- Ratepension og livrente beskattes som personlig indkomst i udbetalingsårene
- Kapitalpensioner og aldersopsparing beskattes efter de regler, der gjaldt ved oprettelse eller konvertering
Disse regler ændrer sig over tid, så de konkrete satser bør altid tjekkes i de aktuelle vejledninger.
Samspil med folkepension og offentlige ydelser
Efter skilsmisse:
- Folkepensionens grundbeløb er det samme
- Pensionstillægget er højere for enlige end for gifte eller samlevende
Kommunen eller Udbetaling Danmark skal informeres om ændret civilstand, så udbetalingerne bliver korrekte. Derudover kan pensionens størrelse få betydning for fx boligydelse og andre ydelser, når udbetalingerne begynder.
8. Pensionskløft mellem mænd og kvinder
Analyser viser fortsat store forskelle i pensionsformuer mellem mænd og kvinder. Kvinder har generelt lavere opsparing, bl.a. fordi de oftere arbejder deltid eller har afbrudte arbejdsliv på grund af børn og omsorgsopgaver.
Samtidig deles almindelige, rimelige pensioner ikke ved skilsmisse. Kombinationen betyder, at mange især kvinder står langt svagere end forventet ved et brud. I den sammenhæng kan det være relevant at tænke i fælles og individuelle pensionsplaner for par, så begge parter står mere robust.
En praktisk tommelfingerregel i længerevarende forhold kan være jævnligt at:
- tale åbent om jeres pensionsniveauer
- overveje aftaler fx ægtepagt, ekstra indbetaling til den med lavest pension eller kompensation på anden måde hvis en part reducerer sin erhvervsarbejde af hensyn til familien
9. Tjekliste: Dine næste skridt efter skilsmisse eller samlivsophør
Nedenstående tjekliste hjælper med at få styr på pensionen i roligt tempo. Det gælder både for ægtefæller og ugifte samlevende, dog med lidt forskellige juridiske rammer.
| Trin | Hvad du gør | Hvorfor det er vigtigt |
|---|---|---|
| 1 | Skaf overblik over alle pensionsordninger | Du kan ikke træffe gode valg uden at kende omfang og typer |
| 2 | Gennemgå begunstigelser på hver ordning | Sikrer, at det er de rigtige personer, der får udbetaling, hvis du dør |
| 3 | Tag stilling til, hvem der skal sikres fremover | Skilsmisse og nye forhold ændrer ofte dine ønsker |
| 4 | Afklar behov for juridisk og skattemæssig rådgivning | Større eller skæve pensioner kræver ofte professionel vurdering |
| 5 | Opdater begunstigelser hos pensionsselskaberne | Ændringer slår først igennem, når de er registreret |
| 6 | Tilpas testamente og evt. ægtepagt | Gør arv, pension og formuefordeling mere sammenhængende |
| 7 | Meld ændret civilstand til myndigheder | Sikrer korrekt folkepensionstillæg og andre ydelser |
| 8 | Revurder din egen pensionsopsparing | Nyt liv og ny økonomi kan kræve nye indbetalingsniveauer |
Nogle vælger at tage punkterne ét ad gangen over nogle uger. Det vigtigste er, at du kommer hele vejen rundt. Ved større bodelinger kan det også være relevant at dykke ned i de mere detaljerede regler om pension ved skilsmisse, deling af opsparing og rettigheder.
10. Kort opsummering og afrunding
Ved skilsmisse beholder hver ægtefælle som udgangspunkt sin egen, rimelige pension. Kun urimelige eller ekstraordinære ordninger kan helt eller delvist indgå i en deling eller udløse kompensation, og kompensationsmulighederne bruges restriktivt. Ugifte samlevende har ingen ret til hinandens pension ved brud.
Pension udbetales ved død efter begunstigelse, ikke efter almen arveret. Begunstigelsen ændrer sig ikke automatisk, selv om du bliver skilt eller får ny partner. En tidligere ægtefælle kan derfor fortsat stå til at modtage store beløb, hvis du ikke aktivt får det ændret.
Derudover kan forkerte eller uklare dispositioner udløse uønsket skat, påvirke folkepensionen og forstærke skævheder mellem jer især hvis den ene har reduceret sin arbejdsindsats af hensyn til familien.
Et roligt gennemløb af tjeklisten giver dig et bedre greb om situationen. Du får styr på, hvem der skal begunstiges, hvordan din pension spiller sammen med arv og offentlige ydelser, og om der er behov for særlige aftaler eller rådgivning.
Pension og skilsmisse er komplekst, men med et klart overblik og nogle bevidste valg står du langt stærkere både her og nu og på den lange bane.
