Pension ved samliv: Begunstigelse og arveret for samboere

Når man bor sammen uden at være gift, fylder hverdag, børn og bolig det meste. Pension og arv lander ofte nederst på listen, for det virker både tungt og lidt fjernt. Alligevel har netop pensionen stor betydning for, hvordan økonomien ser ud for den, der bliver tilbage, hvis den anden dør. Samlevende er dårligt beskyttet i arveloven, så en del af sikkerheden skal skabes via pension og begunstigelse. Det behøver ikke være svært, men det kræver, at der bliver taget stilling.

Denne artikel giver et overblik over, hvordan reglerne ser ud for samlevende, hvordan pension typisk fordeles ved dødsfald, og hvilke konkrete skridt der kan sikre, at pengene ender hos den person, du faktisk ønsker.

Samlevende arver ikke hinanden automatisk

Arveloven skelner tydeligt mellem ægtefæller og samlevende. Ægtefæller er legale arvinger, mens samlevende slet ikke er arvinger efter loven, uanset hvor længe man har boet sammen. En samlever kan kun få del i arven gennem et testamente, og selv dér er der grænser, fordi ægtefælle og børn har krav på tvangsarv af mindst 25 procent af formuen i alt.

Pension ligger ved siden af arvereglerne. Pensionsordninger med begunstigelse indgår ikke automatisk i dødsboet. Derfor kan samleveren godt modtage betydelige pensionsudbetalinger, selv om der ikke er skrevet testamente. Det kræver dog, at begunstigelsen er på plads, eller at samleveren er omfattet af ”nærmeste pårørende” på ordningen.

Hvad betyder ”nærmeste pårørende”?

Mange pensionsaftaler har en standardklausul, hvor der står ”nærmeste pårørende” i stedet for et konkret navn. Den formulering er ikke tilfældig; den dækker over en fast juridisk rækkefølge.

På pensionsordninger oprettet efter 1. januar 2008 ser rækkefølgen typisk sådan ud:

• Ægtefælle eller registreret partner
• Samlever, hvis I har boet sammen i mindst 2 år eller har/venter fælles barn, og der ikke er ægtefælle
• Livsarvinger, dvs. børn og børnebørn
• Arvinger ifølge testamente
• Arvinger efter arveloven i øvrigt
• Boet, hvis der slet ikke er andre arvinger

Er du samlevende uden ægteskab, afhænger din retsstilling derfor af både pensionsaftalens alder og jeres situation. En samlever regnes kun som nærmeste pårørende på nyere ordninger og kun, når kravet om fælles bopæl eller fælles barn er opfyldt, og der ikke findes en ægtefælle.

Hvad er en begunstigelse – og hvorfor er den vigtig?

En begunstigelse er din skriftlige besked til pensionsselskab eller bank om, hvem der skal have udbetalt pengene fra en pension eller forsikring ved din død. Pengene går direkte til den begunstigede uden om dødsboet. Kreditorer i dødsboet kan normalt ikke tage dem for at dække gæld, og de bliver heller ikke blandet med den øvrige arv, medmindre du har begunstiget ”boet”.

Det giver to vigtige konsekvenser:

• Din samlever kan have en økonomisk sikkerhed, selv om vedkommende ikke arver efter arveloven
• Udbetalingen sker typisk hurtigere og uden skiftebehandling

De fleste ordninger giver mulighed for at ændre begunstigelsen løbende. Mange får dog aldrig justeret den, når livet ændrer sig. Det betyder, at en ekskæreste, tidligere ægtefælle eller forældre i praksis kan stå som modtager flere år efter, at relationen er sluttet, mens nuværende samlever og børn ikke får noget fra pensionen.

Hvilke pensioner og forsikringer taler vi om?

Særligt tre typer opsparing og nogle tilknyttede forsikringer er relevante at kende, når du bor sammen med en partner.

Arbejdsmarkedspension

Arbejdsmarkedspension er den ordning, der kommer via overenskomst eller ansættelse. Den rummer typisk både opsparing og forsikringer ved død og invaliditet. Her kan blandt andet indgå:

• Livrente eller ratepension
• Aldersopsparing
• Forsikringer ved dødsfald til ægtefælle/samlever og børn
• Eventuel ægtefælle- eller samleverpension og børnepension
• Kontosikring, hvor depotet helt eller delvist udbetales ved død

Hvem der får pengene afhænger af begunstigelsen på den enkelte ordning og af, om din partner tæller som samlever efter selskabets regler.

Ratepension og livrente

Ratepension udbetales over en aftalt årrække, mens livrente udbetales så længe du lever. Begge typer har fradragsret ved indbetaling, og udbetalingerne er personlig indkomst.

Ved død kan en ratepension ofte udbetales til begunstiget enten som løbende rater eller som et engangsbeløb, afhængigt af aftalen. Livrenter kan være tilknyttet en garantiperiode, så restbetalingerne i denne periode går til en begunstiget.

Uanset hvem der får udbetalingen, beskattes den som personlig indkomst hos modtageren, når der er tale om løbende ydelser. Hvis du vil dykke mere ned i forskellene, kan du læse om ratepension eller livrente og hvordan de fungerer i praksis.

Aldersopsparing og andre ikke-fradragsberettigede ordninger

Aldersopsparing er en pensionsordning uden fradrag ved indbetaling. Udbetalingen sker typisk som et skattefrit engangsbeløb eller i rater, når du går på pension. Her er fleksibiliteten stor. På ikke-fradragsberettigede ordninger kan du frit vælge, hvem der skal begunstiges, for eksempel forældre, søskende, venner eller en velgørende forening.

Det kan udnyttes, hvis du gerne vil lave en mere finmasket fordeling mellem samlever og børn, eller hvis du vil tilgodese nogen, der ellers ikke er i den lovbestemte personkreds på fradragsberettigede pensioner.

Hvem må du begunstige?

Reglerne afhænger af, om der er fradrag ved indbetaling.

På fradragsberettigede ordninger, som ratepension og livrente, er kredsen begrænset. Her kan du typisk begunstige:

• Ægtefælle eller registreret partner, også fraskilt eller frasepareret
• Børn og deres efterkommere
• Stedbørn og deres efterkommere, herunder ægtefælles børn
• Samlever med fælles bopæl ved indsættelsen
• Samlevers børn og deres efterkommere
• Nærmeste pårørende
• Boet

På ikke-fradragsberettigede ordninger, for eksempel aldersopsparing, står du friere og kan vælge andre personer eller organisationer.

Tvangsarvinger som ægtefælle og børn kan i særlige tilfælde gøre indsigelse mod meget store begunstigelser til andre. Det sker via skifteretten og handler blandt andet om, om fordelingen virker urimelig i forhold til tvangsarven. Derfor giver det mening at tænke helheden igennem, hvis du ønsker at begunstige en samlever kraftigt, samtidig med at der er børn.

Hvis du vil se mere om, hvem der ellers arver dig, kan du læse om arv og pension – hvem får dine penge, og hvordan det spiller sammen med dine pensionsordninger.

Særlige ordninger: ATP og tjenestemandspension

ATP – engangsbeløb til samlever og børn

ATP er mest kendt som en livslang pension, men ordningen rummer også et dødsfaldselement. En registreret samlever kan få et skattepligtigt engangsbeløb på op til 75.000 kroner, hvis en række betingelser er opfyldt, blandt andet:

• I har kunnet indgå ægteskab i de seneste 2 år før dødsfaldet
• I har haft fælles folkeregisteradresse i de sidste 2 år før dødsfaldet, med visse undtagelser ved institutionsophold
• Afdøde har været med i ATP i mindst 2 år efter 1. januar 2002 med fulde bidrag
• Dødsfaldet sker senest 5 år efter folkepensionsalderen

Beløbet falder med 15.000 kroner for hvert år fra året efter folkepensionsalderen. Efter 5 år bortfalder retten helt. Børn under 21 år kan også få et engangsbeløb, typisk omkring 50.000 kroner, hvis der er indbetalt til ATP.

Mange samlevende går glip af disse beløb, fordi samlivet ikke er registreret korrekt, eller fordi betingelserne ikke er opfyldt. Det kan derfor betale sig at tjekke, at I står korrekt registreret. Du kan med fordel supplere med viden om ATP som livslang pension, så du kender hele ordningens opbygning.

Tjenestemandspension

Tjenestemandspension har lovbestemt ægtefællepension og børnepension. Samleverpension indgår normalt ikke som standard. En samlever er derfor som udgangspunkt ikke økonomisk beskyttet gennem tjenestemandspensionen og må sikres via andre ordninger, typisk arbejdsmarkedspension og privat pension med begunstigelse.

Hvis du eller din samlever er tjenestemand, er det vigtigt at se på, hvad ordningen helt konkret dækker, og hvilke muligheder der er for ekstra dækning eller supplerende pension.

Typiske misforståelser for samlevende

Flere klassiske faldgruber går igen, når man ser på samlevende og pension:

• Forestillingen om, at langvarigt samliv automatisk giver arveret
• Troen på at ”nærmeste pårørende” altid betyder børn først
• Manglende opdatering af begunstigelse efter skilsmisse, nyt forhold eller børn
• Forveksling af arv og pensionsudbetaling, hvor efterladte tror, at pension automatisk indgår i boet
• Tillid til, at ATP og tjenestemandspension dækker samlever på linje med ægtefælle, selv om det ikke er tilfældet

De misforståelser kan give hårde økonomiske konsekvenser for den efterladte. En tidligere partner kan ende med at få betydelige beløb, mens nuværende familie står uden dækning.

Sådan får du styr på begunstigelse og pension som samlevende

Et godt udgangspunkt er en gennemgang i fire trin. Det kan gøres selvstændigt eller sammen med din samlever.

1. Kortlæg alle pensioner
   Log ind på Pensionsinfo og få et samlet overblik over arbejdsmarkedspensioner, private ordninger og tilknyttede forsikringer. Notér, hvor der er dødsfaldsdækning og garanterede ydelser.

2. Tjek begunstigelserne
   Gå ind i hvert selskabs netbank eller selvbetjening og se, om der står ”nærmeste pårørende” eller konkrete navne. Kontroller, om formuleringen passer til jeres familieforhold, især hvis du har børn fra tidligere forhold eller en fraskilt ægtefælle.

3. Vurder, om samleveren er dækket
   Undersøg, om din partner opfylder betingelserne for at være samlever i selskabets øjne. Har I haft fælles adresse i 2 år, eller har I fælles barn, og er der ikke længere en ægtefælle i billedet, vil samleveren ofte være omfattet. Hvis ikke, kan en navngiven begunstigelse være nødvendig.

4. Tænk fordeling og skat igennem
   Overvej, hvor stor en del din samlever skal have, og hvor meget der skal gå til børnene. Husk, at udbetalinger fra ratepensioner og livrenter beskattes som personlig indkomst hos modtageren, mens aldersopsparing følger andre regler. Nogle vælger at bruge aldersopsparing til at sikre samleveren, fordi udbetalingen ikke beskattes løbende. Hvis du vil forstå de skattemæssige konsekvenser bredere, kan du læse mere om hvordan din pension beskattes.

I mere komplekse familier, for eksempel med sammenbragte børn eller større formuer, kan det være en fordel at tale med både pensionsrådgiver og advokat. Kombinationen af begunstigelser og testamente giver mulighed for, at samlever og børn bliver tilgodeset på en måde, der virker rimelig for jer, og som respekterer tvangsarven. Du kan også hente inspiration i gennemgangen af arv og pension samt styring af begunstigelse.

Kort tjekliste for samlevende

Nedenstående tabel samler de vigtigste punkter, du kan bruge som praktisk huskeliste:

Afrunding

Pension og begunstigelse kan virke som noget, der hører langt ude i fremtiden. For samlevende er det dog en central del af den økonomiske tryghed her og nu, fordi lovens arveregler ikke giver nogen automatisk beskyttelse. En gennemgang af pensionerne, få klare valg om begunstigelse og eventuelt et samlevertestamente kan gøre en stor forskel, hvis uheldet er ude.

Det vigtigste er ikke at kende alle detaljer i skatteregler og paragraffer, men at få afklaret tre ting: Hvem skal have pengene, hvor kommer de fra, og passer fordelingen til jeres familie. Når det er på plads, bliver både hverdagen og fremtiden lidt mere rolig at se ind i.