Langtidspleje i pensionen: planlæg omkostningerne

Når talen falder på pension, fylder opsparingen ofte mest. Alligevel er det ofte langtidsplejen der for alvor kan flytte regnestykket, hvis helbredet svigter, og hverdagen kræver hjælp i mange år. Ikke fordi plejen i sig selv er dyr, men fordi alt det rundt om plejen skal betales løbende: bolig, mad, tandpleje, medicin og praktisk hjælp.

I Danmark findes der et solidt offentligt sikkerhedsnet, men det betyder ikke, at økonomien automatisk hænger sammen, hvis der bliver brug for pleje i længere tid. En rolig og realistisk plan for langtidspleje kan gøre forskellen på, om pensionsårene føles trygge eller stramme.

Nedenfor får du et overblik over, hvad langtidspleje er, hvad der typisk koster, og hvordan du kan tænke det ind i din pensionsplan.

Hvad dækker kommunen – og hvad betaler du selv?

Kommunen står for selve plejen, både i hjemmet og i plejebolig/plejehjem. Personlig hjælp til fx bad, påklædning og medicinhåndtering er som udgangspunkt gratis for dig som borger.

Det er alt det andet, der kan fylde i budgettet:

• Husleje og boligindskud
• Mad og madservice
• Vask, rengøringsartikler og andre serviceydelser
• Forbrug som el, varme, tv og internet
• Tandpleje, medicin, hjælpemidler og transport til behandlinger

På plejehjem og i plejeboliger er mønsteret det samme: plejen er uden egenbetaling, men du betaler selv for at bo og leve der. Over tid kan det udhule en ellers fornuftig pensionsøkonomi, hvis der ikke er taget højde for det.

Tre typiske plejescenarier – og hvad de betyder for økonomien

En enkel måde at få overblik på er at arbejde med tre budgetscenarier. Ikke som præcise forudsigelser, men som realistiske billeder af, hvad der kan ske.

1. Egen bolig med let hjemmehjælp

I dette scenarie bor du fortsat i dit eget hjem, måske i en bolig der allerede er betalt. Kommunen bevilger lidt personlig hjælp og eventuelt praktisk hjælp.

Personlig pleje er gratis, mens praktisk hjælp og madservice kan udløse egenbetaling. Madservice i eget hjem har et prisloft på 63 kr. pr. måltid (2025‑niveau), og mange kommuner ligger tæt på loftet. Dertil kommer almindelige boligudgifter og forbrug.

Fordelen er fleksibilitet. Du kan ofte tilpasse forbrug og boligudgift relativt meget, og der er mulighed for at belåne boligen, hvis økonomien strammer. Til gengæld kan mange små egenbetalinger til madservice, hjælpemidler, transport, medicin og tandlæge over år blive en mærkbar post.

2. Egen bolig med omfattende hjemmepleje og madservice

Her bliver plejebehovet større, men du bliver boende i eget hjem. Kommunen leverer flere timers hjælp, og måske kommer der fast kommunal madservice.

Selve plejen er fortsat uden egenbetaling. Til gengæld stiger udgiften til:

• Madservice (op til prisloftet pr. måltid)
• Ekstra praktisk hjælp, hvis der er noget, du selv betaler for
• Flere sundhedsrelaterede ydelser og egenbetalinger, fx medicin, tandpleje, fysioterapi og hjælpemidler

Økonomisk kan det betyde, at det månedlige budget gradvist presses, selvom du ikke flytter. Scenariet kan være midlertidigt, fx i en periode med rehabilitering, men kan også vare i flere år.

3. Flytning til plejebolig eller plejehjem med fuld forplejning

I det tredje scenarie er plejebehovet så omfattende, at du visiteres til en plejebolig eller et plejehjem. Rundt 39.000 mennesker i Danmark bor i denne type boliger.

Du betaler ikke for plejen, men du får en forholdsvis fast “pakke” af udgifter:

• Husleje
• Indskud
• Mad og drikke (ofte via en fast madordning)
• Servicepakker med fx rengøringsartikler, linned, tøjvask og arrangementer
• Forbrug som el, varme, tv og internet

Et konkret eksempel fra Furesø Kommune viser husleje i plejeboliger på ca. 7.400‑11.500 kr. om måneden (2024) for 50‑68 m². Landsgennemsnit for friplejeboliger ligger omkring 7.800 kr. om måneden (interval 6.000‑12.000 kr.), plus 800‑1.600 kr. til forbrug.

Oven i kommer madordningen. Loftet for fuld forplejning på plejehjem/plejebolig er 4.113 kr. om måneden i 2024 og 4.261 kr. om måneden i 2025‑niveau. Nogle kommuner ligger tæt på dette loft.

Samlet kan husleje, mad og forbrug derfor nemt lande omkring 8.000‑14.000 kr. om måneden, før der er taget højde for boligstøtte. Med en kommunal servicepakke oven i vokser beløbet yderligere.

Hvad koster det i praksis? Et overslag på plejehjemsudgifter

Nedenstående tabel viser et forsimplet overslag på månedlige udgifter i en plejebolig, før boligstøtte. Tallene er ikke en præcis beregning, men illustrerer størrelsesordenen ud fra de oplyste satser og intervaller.

Boligstøtte kan sænke huslejen betydeligt afhængigt af indkomst og boligens størrelse. Nogle får flere tusinde kroner i boligstøtte om måneden, andre får mindre eller slet ingen. I budgetplanlægningen giver det mening at regne både med og uden boligstøtte, så du kender spændet i din økonomi.

Mad, tandpleje og sundhedsudgifter – de “usynlige” poster

Pleje og bolig fylder meget, men sundhedsrelaterede udgifter kan også blive en stor del af budgettet, især hvis du lever længe med kronisk sygdom.

Mad og daglig forplejning

På plejehjem og i plejeboliger gælder et nationalt prisloft for fuld forplejning. I 2025 ligger det på 4.261 kr. om måneden, og mange kommuner ligger tæt på loftet. I nogle kommuner samles mad, rengøringsartikler, tøjvask og arrangementer i en servicepakke, fx med priser som:

• Kost: 4.453 kr. pr. måned (2026‑eksempel)
• Rengøringsartikler: 111 kr. pr. måned
• Leje/vask af linned: 378 kr. pr. måned
• Vask af privat tøj: 224 kr. pr. måned

I eget hjem kan madservice være relevant, hvis du ikke kan lave mad selv. Her er prisloftet 63 kr. pr. måltid i 2025‑niveau. Flere måltider om ugen gennem længere tid giver en fast ekstraudgift.

Tandpleje – små beløb, men mange år

Tandsundheden ændrer sig ofte med alderen, og tandpleje kan være nødvendig, også hvis du bor i plejebolig. Der findes særlige ordninger:

• Omsorgstandpleje: kommunal tandpleje til svækkede ældre med en årlig egenbetaling. Maksimumbeløbet stiger over tid, fx 570 kr. i 2023, 610 kr. i 2025 og 635 kr. i 2026.
• Specialtandpleje: til fx svært handicappede eller psykisk sårbare, med egenbetaling op til ca. 2.280 kr. (grundbeløb 2025; omkring 2.380 kr. i 2026 mange steder).

Fra 1. januar 2026 indføres et loft, så den samlede egenbetaling til omsorgstandpleje, specialtandpleje og tandpleje efter § 166 ikke kan overstige 2.280 kr. inden for 12 måneder (2025‑grundbeløb. Loftet begrænser udgiften, men tandrelaterede problemer i alderdommen kan stadig give merudgifter til transport og øvrig behandling.

Sygeforsikringen “danmark” yder i en del tilfælde tilskud til omsorgstandpleje, typisk omkring 350 kr. pr. år, hvilket reducerer den reelle egenbetaling en smule.

Andre sundhedsposter

Udover tandpleje kan udgifter til medicin, fodterapi, fysioterapi og hjælpemidler fylde meget, især ved kroniske sygdomme. Selvom der er tilskud, kan egenbetalingen nå et niveau, hvor den skal tænkes ind i en langsigtet pensions- og plejeplan.

Offentlige tilskud og lån – hvad kan lette trykket?

Når behovet for hjælp stiger, bliver tilskud og lån fra det offentlige centrale for at få hverdagsøkonomien til at hænge sammen.

Boligstøtte

Boligstøtte er et indkomst- og huslejeafhængigt tilskud, der også kan gives til plejeboliger og friplejeboliger. Udbetalingen afhænger af:

• Huslejens størrelse
• Boligens type og størrelse
• Indkomst og formue

I mange plejeboliger spiller boligstøtten en stor rolle. Den kan betyde forskellen på, om nettohuslejen ligger tæt på din nuværende boligudgift eller langt over.

Boligindskudslån

Ved indflytning i plejebolig eller ældrebolig kan der være behov for at betale et indskud. Eksempler viser indskud på ca. 15.000‑45.000 kr. i kommunale plejeboliger og omkring 3 måneders husleje (gennemsnit ca. 25.000 kr.) i friplejeboliger.

Kommunen kan yde boligindskudslån til indskuddet. Lånet betales som regel tilbage via huslejen over tid. Det mindsker behovet for at have en stor kontant buffer den dag, du skal flytte, men øger til gengæld den løbende boligudgift.

Tilskud til tandpleje og helbred

Ud over de faste loftsbeløb for omsorgs- og specialtandpleje findes der særlige tilskud, fx via pensionssystemet, hvor helbredstillæg og varmetillæg kan være relevante for nogle pensionister. Disse ordninger afhænger af indkomst og særlige betingelser og bør undersøges konkret, når behovet opstår.

Forsikringer og pensionsordninger – er du allerede delvist dækket?

Danmark har ikke en bred offentlig langtidsplejeforsikring, som man kender det fra enkelte andre lande. Beskyttelsen mod ekstra plejeudgifter sker typisk indirekte gennem:

• Pensionsordninger med dækning ved tab af erhvervsevne
• Forsikringer med engangsudbetaling ved visse kritiske sygdomme
• Enkeltprodukter med “plejekroner” eller særlig plejeudbetaling

Disse ordninger kan ikke betale din husleje på plejehjem direkte, men udbetalingerne kan bruges til at finansiere ekstraudgifter til mad, tandpleje, medicin, transport eller praktisk hjælp, så din almindelige pensionsindtægt ikke bliver lige så hårdt belastet.

En praktisk tilgang er:

1. Log ind på PensionsInfo og få overblik over alle dine pensionsordninger og forsikringer.
2. Undersøg, om der er dækninger, der aktiveres ved varigt nedsat funktionsevne eller længerevarende sygdom.
3. Vurdér om de mulige udbetalinger står mål med de scenarier, du ser for dig, fx 8.000‑14.000 kr. om måneden til bolig og forplejning på sigt.

Nye forsikringer kan være svære eller dyre at etablere sent i livet, så fokus bør ligge på at forstå og udnytte det, du allerede har, og supplere med egen opsparing og boligformue.

Likviditetsreserve: især vigtig i overgangsperioder

Et pensionsbudget kan se fornuftigt ud på papiret og alligevel knække, hvis der opstår en dyr overgangsperiode. Flytning til plejebolig kan fx betyde:

• Dobbelt husleje i en periode, hvis du stadig ejer eller lejer din tidligere bolig, mens den sælges eller opsiges
• Indskud eller depositum i den nye bolig
• Udgifter til flytning, tilpasning og nye møbler

Uden en likvid buffer kan du blive tvunget til hurtige og dyrere løsninger.

Bolig og boligformue – et centralt valg i plejeplanen

Boligen spiller en dobbelt rolle i pensions- og plejeplanlægningen. På den ene side er den en udgift her og nu. På den anden side kan den være en stor økonomisk ressource på længere sigt.

Et par spørgsmål, der er værd at overveje i god tid:

• Hvor længe giver det mening at blive boende i en stor ejerbolig?
• Skal en del af boligformuen på sigt bruges til at supplere pensionen, fx ved salg eller belåning?
• Hvad vil være mest realistisk, hvis der opstår behov for pleje: at modtage hjælp i eget hjem eller at flytte i plejebolig?

Hvis der først tages hul på boligovervejelserne, når behovet for pleje er akut, risikerer du at stå med et nødsalg eller en dårlig forhandlingsposition. En rolig plan, hvor boligvalget hænger sammen med din forventede pensionsøkonomi, er ofte mere robust. Her kan det fx være relevant at tænke over, hvordan boligens værdi indgår i din pensionsplan på længere sigt.

Inddrag familien og formelle aftaler i god tid

Langtidspleje handler ikke kun om kroner og øre. Mange mister overblik eller handlekraft, når helbredet svækkes, især ved kognitive sygdomme. Uden klare aftaler kan vigtige beslutninger om bolig og økonomi blive forsinket eller mindre gennemtænkte.

Overvej derfor:

• Samtale med børn eller andre nære pårørende om dine ønsker til bolig og pleje
• Generelle fuldmagter eller fremtidsfuldmagter, så andre kan hjælpe med økonomien, hvis du ikke selv kan
• At dele et overblik over dine pensioner, forsikringer og opsparinger, fx udskrift fra PensionsInfo, så nære pårørende ved, hvad der findes

Det gør det nemmere at handle hurtigt og økonomisk fornuftigt, hvis der pludselig opstår behov for pleje eller flytning.

Sådan kan du tilpasse din pensionsplan til langtidspleje

Når langtidspleje skal ind i pensionsplanen, hjælper det at arbejde trin for trin.

1. Lav tre budgetscenarier
   
   • Let hjemmehjælp i eget hjem
   • Omfattende hjemmepleje og madservice
   • Flytning til plejebolig med fuld forplejning

   Brug realistiske tal for husleje og mad, fx 8.000‑12.000 kr. i husleje og forbrug samt 4.000‑5.000 kr. til mad og servicepakker, som udgangspunkt for beregningerne.

2. Vurdér dine indtægter i de enkelte scenarier
   

   Kig på folkepension, ATP, arbejdsmarkedspensioner, private pensioner og eventuelle forsikringer. Hvor stort er rådighedsbeløbet, hvis du fx bor i plejebolig til 12.000‑14.000 kr. om måneden før boligstøtte?

3. Tag højde for sundhedsudgifter
   

   Læg faste årlige beløb ind til tandpleje inden for de gældende loftsbeløb, medicin og andre sundhedsydelser. Det giver et mere retvisende billede af den økonomi, du skal leve med i mange år, og kan spille godt sammen med, hvordan du planlægger sundhedsudgifter i pensionen generelt.

4. Tænk boligstøtte og boligindskudslån ind
   

   Beregn gerne både med og uden boligstøtte, så du kender spændet. Notér dig, at boligindskudslån kan aflaste likviditeten ved flytning, men øger den fremtidige husleje.

5. Aftal en strategi for boligformuen
   

   Overvej på forhånd, om en del af boligformuen på sigt skal bruges til at sikre økonomisk råderum ved højt plejebehov, og hvordan det praktisk kan ske.

Afrunding: Langsigtet ro kræver åbne øjne i dag

Langtidspleje behøver ikke at være et skræmmebillede i din pensionsplan. Det kræver til gengæld, at du ser på det med åbne øjne: plejen er godt dækket i Danmark, men bolig, mad, tandpleje og andre egenbetalinger kan være betydelige over tid.

En realistisk plan handler om at:

• Forstå forskellen på at blive i eget hjem og at bo i plejebolig
• Indarbejde husleje, mad og sundhedsudgifter i konkrete budgetscenarier
• Udnytte boligstøtte, boligindskudslån og relevante tilskud
• Være bevidst om dine forsikringer og pensionsordninger
• Tale med familien og få styr på fuldmagter i god tid

Når du først har gjort dig disse overvejelser og fået tallene ned på papir, står du langt stærkere. Så bliver langtidspleje ikke et uoverskueligt mørkt hul i pensionsplanen, men en håndterbar del af et samlet billede, hvor du kan træffe rolige og velinformerede valg.