En kort udbetalingsperiode giver en høj månedlig bruttoydelse. En lang periode giver en lavere ydelse, der fortsætter i flere år. Valget bør tage udgangspunkt i hele dit indkomstforløb: skat, pensionstillæg, andre pensioner og økonomien den dag, sidste rate er udbetalt.
En ratepension på 10 år kan passe godt, hvis ATP, livrente og folkepension dækker din faste økonomi bagefter. En periode på 20 eller 30 år passer ofte bedre, hvis ratepensionen skal være en del af din løbende indkomst langt op i alderen. Det viste månedsbeløb er derfor kun første regnestykke. Slutdatoen er mindst lige så vigtig, fordi indkomsten kan falde mærkbart fra måneden efter den sidste rate.
Hvilke regler bestemmer perioden for min ratepension?
I 2026 skal en ratepension som hovedregel udbetales over mindst 10 år. Skattestyrelsen beskriver den almindelige ramme som en udbetalingsperiode på 10 til 30 år, når du har nået pensionsudbetalingsalderen.
Den øvre grænse kræver et ekstra blik på din egen ordning. En rateforsikring skal have sidste rate senest 30 år efter pensionsudbetalingsalderen, regnet fra første policedag. En bankbaseret rateopsparing har samme 30 års ramme, men slutfristen måles som kalenderåret 30 år efter pensionsudbetalingsalderen. De to ordningstyper følger dermed samme hovedidé, mens fristberegningen har forskellig teknisk form. Pensionsbeskatningsloven fastlægger begge regler.
Din pensionsudbetalingsalder fremgår af pensionsoversigten eller policen. Ældre ordninger kan have andre aldersvilkår end nyere ordninger. Det konkrete dokument afgør derfor både din tidligste start og din seneste sidste rate.
Hvad bliver den månedlige ydelse ved 10, 15, 20 eller 30 år?
Her er et mekanisk 2026 eksempel. Depotet er 1.200.000 kr. ved udbetalingsstart. Regnestykket har 0 kr. i anden skattepligtig indkomst, 0 kr. i fremtidigt afkast, 0 kr. i omkostninger og 0 kr. i PAL skat gennem udbetalingsperioden. Beløbene er før indkomstskat.
| Udbetalingsperiode | Årlig bruttoydelse | Månedlig bruttoydelse |
|---|---|---|
| 10 år | 120.000 kr. | 10.000 kr. |
| 15 år | 80.000 kr. | 6.667 kr. |
| 20 år | 60.000 kr. | 5.000 kr. |
| 30 år | 40.000 kr. | 3.333 kr. |
Formlen er enkel: 1.200.000 kr. divideret med antallet af måneder. Ved 20 år bliver regnestykket 1.200.000 kr. divideret med 240 måneder, altså 5.000 kr. om måneden før skat.
Brug for at tale om din pension? Det er gratis og uforpligtende
Forskellen mellem 10 og 30 år er 6.667 kr. om måneden før skat. Den høje ydelse i de første ti år kan være attraktiv, men den ophører også 20 år tidligere. En 54 årig med to gamle pensionsordninger fra tidligere job bør derfor se på hver ordnings slutdato. To ratepensioner, der stopper næsten samtidig, kan skabe et stort fald i den samlede indkomst.
Eksemplet er en periodeillustration, ikke en prognose. Faktisk afkast, produktomkostninger, skat og vilkår for regulering kan ændre den fremtidige ydelse. Regn derfor videre med dine egne depotværdier i PensionsValgs pensionsberegner.
Hvordan påvirker perioden skat og pensionstillæg?
Tre ting skal holdes adskilt: bruttoydelsen, din indkomstskat og pensionstillægget. En rateudbetaling på 10.000 kr. om måneden er en bruttoydelse. Det beløb bliver en del af din skattepligtige indkomst, og det kan samtidig indgå i grundlaget for pensionstillægget.
PAL skat handler om afkastet inde i pensionsordningen. Indkomstskat handler om de penge, du får udbetalt. De to skatter rammer på forskellige tidspunkter og bør aldrig blandes sammen i et valg af udbetalingsperiode.
Et afgrænset eksempel viser effekten for en enlig folkepensionist i 2026. Antag, at ratepensionen giver 120.000 kr. om året, og at personen ikke har anden relevant indkomst ud over folkepensionen. Pensionstillægget begynder ved 99.200 kr. og aftrappes med 30,9 procent. Den del af rateudbetalingen, der ligger over grænsen, er 20.800 kr. Aftrapningen bliver dermed 20.800 kr. gange 30,9 procent, altså 6.427 kr. om året før skat. Pensionstillæggets grænser i 2026 afhænger af, om du er enlig, samlevende med en pensionist eller samlevende med en person, der endnu ikke er pensionist.
Folkepensionens grundbeløb bliver i 2026 ikke reduceret af rateudbetalingen. Pensionstillægget kan derimod falde, fordi skattepligtige private pensioner, ATP, livrente, kapitalindkomst og aktieindkomst kan indgå i beregningen. Civilstand og din partners pensionsstatus ændrer også resultatet. Reglerne for folkepension i 2026 giver et samlet billede af det samspil.
Kalenderåret betyder også noget. Starter du folkepension midt i året, omregnes beløbsgrænserne efter antallet af måneder som pensionist. Det gør første pensionsår særligt vigtigt at beregne særskilt.
Hvorfor kan en udsat start gøre 30 års udbetaling umulig?
En udsat start flytter ikke den lovfastsatte slutfrist. Har din ordning pensionsudbetalingsalder som 67 år, og vælger du første rate som 72 årig, skal sidste rate stadig falde senest 30 år efter 67 år. Den længste mulige periode bliver derfor 25 år.
Reglen overrasker ofte, fordi perioden på 30 år lyder som et valg, der ligger åbent helt frem til udbetalingsstart. I praksis tæller ventetiden med i den samlede ramme. Fem års udsættelse bruger fem af de 30 år, der ellers kunne have været udbetalingsår.
Loven giver rammer for at forlænge udbetalingsperioden og ændre terminer, mens den konkrete ordning fastlægger fristerne og den praktiske gennemførelse. Forkortelse efter første rate kræver særlig opmærksomhed på de skattemæssige vilkår, fordi ændringer uden for reglerne kan udløse afgift. Reglerne om sidste rate bør derfor læses sammen med din police. Forskellen mellem at udskyde private pensioner, ATP og folkepension er beskrevet i at udskyde pension.
Hvordan vælger jeg en periode, der også fungerer efter sidste rate?
Tjekliste
Et godt periodevalg starter med slutdatoen og arbejder baglæns. Den månedlige rate skal passe ind i både de første pensionsår og de år, hvor ratepensionen er brugt op.
- Find pensionsudbetalingsalderen og seneste mulige sidste rate på hver ratepension. Skriv datoerne ned. En gammel rateforsikring og en nyere rateopsparing kan have forskellige fristberegninger.
- Lav et årsskema for indkomsten før og efter folkepensionsalderen. Medtag løn, ATP, livrente, folkepension, ratepension, kapitalindkomst og eventuelle andre løbende ydelser.
- Sammenlign mindst to perioder. En 10 års periode og en 20 års periode giver ofte et klart billede af forskellen i bruttoydelse, skat og pensionstillæg. En 30 års periode bør også med, hvis slutfristen tillader den.
- Beregn din minimumsøkonomi fra måneden efter sidste rate. Folkepension, ATP og livrente bør kunne dække de faste udgifter eller ligge tæt på. En ratepension kan derefter bruges til at løfte økonomien i en afgrænset periode. Har du brug for en livsvarig bund under økonomien, er ratepension eller livrente det centrale valg.
- Sammenhold dine egne beregninger med ordningens vilkår, før første rate fastsættes. Produktfrister, udbetalingsrente og omkostninger kan ændre resultatet. Velliv viser eksempelvis, at frister for ændring af perioden kan have betydning for, hvornår en forlængelse får virkning.
Fem spørgsmål til pensionsselskabet før du vælger periode
- Hvad bliver min månedlige bruttoydelse ved 10, 15, 20 og maksimal mulig periode?
- Er beløbet garanteret, eller kan det reguleres?
- Hvilken udbetalingsrente og hvilke omkostninger ligger bag beregningen?
- Hvad er den sidste mulige rate på netop min ordning?
- Hvilke regler og frister gælder for ændringer efter første rate?
En periode på 20 år er ofte et fornuftigt udgangspunkt, når din ratepension skal række langt, og du samtidig vil undgå et brat indkomstfald. Den konkrete løsning afhænger dog af, hvor stor din livsvarige indkomst bliver. Find flere artikler om ratepension, hvis du vil se de øvrige valg samlet.
Er den viste månedlige rate fast gennem hele perioden?
Det viste startbeløb kan ændre sig. Særligt markedsrenteprodukter regulerer ofte de fremtidige udbetalinger, fordi depotets værdi, afkast efter PAL skat, omkostninger, udbetalingsrente og resterende udbetalingsperiode ændrer sig over tid.
En prognose på 5.000 kr. om måneden ved start er derfor en beregning ud fra bestemte forudsætninger. En garanti kræver særskilte vilkår i den konkrete police. PFA beskriver, hvordan afkast, udbetalingsrente og resterende periode kan føre til årlige reguleringer af pensionsudbetalinger.
Din valgte periode bør derfor kunne holde til mindre udsving. Slutdatoen, den livsvarige indkomst bagefter og din samlede skat betyder mere end et enkelt højt månedsbeløb ved starten.
