Hvad stopper – og hvad fortsætter – når du bliver ledig?

Som hovedregel stopper indbetalingerne til din arbejdsmarkedspension, når lønnen stopper. Det gælder både ved arbejdsløshedsdagpenge, kontanthjælp og frivilligt sabbatår, medmindre din overenskomst eller ansættelsesaftale siger noget andet.

Til gengæld fortsætter de lovpligtige ordninger:

• ATP Livslang Pension, når du får bestemte offentlige ydelser
• Obligatorisk Pensionsordning (OP), fx af dagpenge, efterløn, fleksydelse, barselsdagpenge og flere andre ydelser

Det betyder, at du i en ledighedsperiode typisk stadig bygger en smule lovpligtig pension op, men ikke længere får de større bidrag til din arbejdsmarkedspension, som følger af lønnen.

Et typisk eksempel ved arbejdsløshedsdagpenge i 2025:
For hver time med dagpenge bliver der indbetalt 4,26 kr. til ATP, hvoraf 1,42 kr. er din del og 2,84 kr. kommer fra a-kassen. Derudover går der bidrag til Obligatorisk Pensionsordning, som også placeres i ATP Livslang Pension. Din overenskomstbaserede arbejdsmarkedspension får derimod ikke noget, medmindre du samtidig har et lønnet deltidsjob med pension.

Får du kontanthjælp, ledighedsydelse eller visse andre ydelser, kommer der ATP-indbetaling, når ydelsen når bestemte beløb, og i nogle tilfælde først efter 12 måneders sammenhængende hjælp. Her er satsen ofte 297 kr. om måneden, hvor 99 kr. er din del og 198 kr. betales af kommunen.

Brug for at tale om din pension? Det er gratis og uforpligtende

[contact-form-7]

Sabbatår og orlov: hvad betyder det for pensionen?

Et sabbatår er ikke en juridisk kategori. Reglerne afhænger udelukkende af, om du har løn eller offentlige ydelser, og om du selv vælger at betale til pension.

Ved et sabbatår uden løn sker typisk:

• Ingen indbetaling til arbejdsmarkedspension via arbejdsgiver
• Ingen ATP, medmindre du modtager en ydelse, der udløser ATP
• Mulighed for selv at indbetale privat til din arbejdsmarkedspension eller en anden ordning

Har du derimod deltid med løn i sabbatperioden, følger pensionsbidraget helt enkelt den løn, du får. Mindre løn giver mindre pension.

En vigtig detalje handler om forsikringerne i din arbejdsmarkedspension. I mange ordninger stopper dækning ved død, tab af erhvervsevne og kritisk sygdom kort tid efter, at arbejdsgiverbidraget stopper. Flere selskaber giver mulighed for enten en ren bidragspause, hvor du kun betaler forsikringspræmie, eller for at fortsætte fuld indbetaling privat. Det kræver dog aktivt valg hos selskabet, og priser og vilkår varierer.

Hvad kan du selv gøre under en pause fra jobbet?

Selv om arbejdsgiverbetalingen stopper, kan du ofte fortsætte opsparingen på egen hånd. Det kan ske på tre måder:

1. Private indbetalinger til din eksisterende arbejdsmarkedspension
2. Ratepension eller livsvarig livrente med fradrag i skat
3. Aldersopsparing uden fradrag, men uden modregning i folkepensionens tillæg

Ratepension og livsvarig livrente giver fradrag i din indkomst inden for årlige lofter. Indbetaling til livrente kan desuden bruge et opfyldningsfradrag, hvor du i 2025 kan indbetale op til 60.300 kr. med fuldt fradrag. Samtidig findes ekstra pensionsfradrag for indbetalinger til ratepension og livrente, op til 83.800 kr. om året. Har du 15 år eller mindre til folkepensionsalderen, bliver dette ekstra fradrag markant større, hvilket gør det ekstra attraktivt at holde fast i fradragsberettigede indbetalinger netop i de år.

Aldersopsparing giver ingen fradrag, men udbetales skattefrit og påvirker normalt ikke pensionstillægget. Loftet er 9.400 kr. om året i 2025, og op til 61.200 kr., hvis du har højst 7 år til folkepension og opfylder betingelserne.

Valget mellem fradragsberettigede ordninger og aldersopsparing handler derfor både om din skat her og nu og om risikoen for senere modregning i folkepensionen. Du kan fx dykke dybere ned i, hvordan regler og muligheder for arbejdsmarkedspension spiller sammen med dine egne indbetalinger.

Hvorfor gør et par års pause en forskel?

En pause i arbejdsmarkedspensionen betyder både manglende bidrag og mistet afkast på de penge, der aldrig kom ind. Effekten bliver tydeligst, når der er lang tid til pension, fordi renters rente arbejder over mange år.

Erfaringer fra andre ordninger viser, at lang indbetaling kan fordoble eller tredoble den senere pension sammenlignet med en sen start. En pause på nogle år tidligt i arbejdslivet kan derfor kræve markant højere indbetalinger senere, hvis niveauet skal indhentes. Samtidig kan mindre arbejdsmarkedspension betyde, at en større del af din indkomst som pensionist kommer fra folkepensionen, hvor pensionstillægget afhænger af, hvor meget du ellers får i pension. Her kan det være nyttigt også at se på, hvordan ATP og andre offentlige ordninger påvirker din pension.

Kan man “indhente” det tabte – og kan man få pengene tilbage?

Når du vender tilbage til et job med arbejdsmarkedspension, starter indbetalingerne normalt bare igen. Der er som udgangspunkt ingen ret til efterbetaling af arbejdsgivers pensionsbidrag for perioden uden ansættelse, medmindre en konkret overenskomst giver ret til pension for en særlig fraværsperiode.

Indhentning sker derfor typisk ved:

• Højere egne indbetalinger, når du igen har job
• Supplerende privat opsparing, fx via livrente med opfyldningsfradrag eller ved at udnytte loftet for ekstra pensionsfradrag

Selve pengene i arbejdsmarkedspensionen kan næsten aldrig hæves, blot fordi du har været ledig eller holder sabbatår. Pensionsopsparingen er bundet til pension, med få snævre undtagelser for meget små depoter eller særlige situationer. Tidlig udbetaling vil desuden ofte udløse høj afgift.

Kort opsummering

Ledighed og sabbatår stopper som regel indbetalingerne til arbejdsmarkedspension, mens ATP og Obligatorisk Pensionsordning ofte fortsætter via offentlige ydelser. Pausen kan både svække din fremtidige udbetaling og påvirke dine forsikringer, men det er sjældent umuligt at rette op.

Et godt udgangspunkt er at kende forskellen mellem arbejdsmarkedspension og lovpligtige ordninger, få styr på dine forsikringsdækninger og bruge de skatteregler, der passer til din situation. Et par velovervejede valg, lidt planlægning og brug af værktøjer som Pensionsinfo.dk gør det lettere at holde din pensionsplan robust, selv når arbejdslivet ikke følger en lige linje.

Indlægget Ledighed og sabbatår: pension-optjening og regler blev først udgivet på PensionsValg.

Denne artikel gennemgår, hvad der konkret sker med din arbejdsmarkedspension, ATP og andre ordninger, når du bliver ledig, og hvordan du kan planlægge både indbetalinger og udbetalinger. Målet er ikke, at du skal kunne alle regler i detaljer, men at du kan stille de rigtige spørgsmål og tage mere trygge beslutninger.

1. Hvad sker der med arbejdsmarkedspensionen, når jobbet ryger?

Arbejdsmarkedspensionen er typisk aftalt via overenskomst eller ansættelse, hvor både du og arbejdsgiver indbetaler en procentdel af lønnen. Når ansættelsen ophører, sker der typisk følgende:

• Arbejdsgiverindbetalingen stopper ved fratrædelse (eventuelt efter opsigelsesperiode)
• Dit eget medarbejderbidrag stopper, fordi det trækkes af lønnen
• Selve pensionen fortsætter i “hvile”:
  • Depotet bliver stående og investeres videre
  • Der kommer ingen nye indbetalinger
  • Forsikringer i ordningen kan blive reduceret eller bortfalde, hvis de er betinget af løbende indbetaling

Mange pensionsselskaber tilbyder, at du kan:

• fortsætte indbetalingen privat til samme ordning
• skrue ned for forsikringsdækninger for at reducere prisen
• vælge betalingsfri dækning i en periode, hvis produktet giver mulighed for det

Reglerne varierer fra selskab til selskab og mellem ordninger. Det er derfor vigtigt at logge ind hos pensionsselskabet eller bruge pensionsinfo.dk og se, hvad der gælder for netop din ordning, særligt omkring dækninger ved sygdom og dødsfald.

2. ATP: Du optjener stadig – men mindre

Mens arbejdsmarkedspensionen typisk stopper ved ledighed, fortsætter optjeningen i ATP Livslang Pension i mange situationer.

• Som lønmodtager indbetaler arbejdsgiver og du selv samlet et ATP-bidrag, afhængigt af arbejdstiden
• Ved visse offentlige ydelser, blandt andet dagpenge, efterløn og sygedagpenge, indbetales der også ATP, men efter særlige, lavere satser

Det betyder, at du ikke “falder ud” af ATP, fordi du bliver ledig. Du optjener stadig en livslang pension, men i et lavere tempo end ved fuldtidsarbejde. I den forbindelse kan det være nyttigt at kende de generelle regler for, hvordan ATP og offentlige ordninger påvirker din pension.

Brug for at tale om din pension? Det er gratis og uforpligtende

[contact-form-7]

3. Kan du fortsætte med at spare op til pension som ledig?

Selvom arbejdsgiverindbetalingen stopper, kan du selv sætte penge ind på pension. Det gælder både:

• Ratepension
• Livrente (livsvarig pension)
• Aldersopsparing

Fradrag: Gælder også, når du er ledig

Reglerne for fradrag afhænger ikke af, om du er i job eller ledig, men af:

• hvilken type pension du indbetaler til
• hvor meget du indbetaler
• hvor stor din skattepligtige indkomst er

Nogle centrale loftsbeløb i 2025-niveau:

Ved indbetaling til ratepension og livrente kan du som udgangspunkt få fradrag inden for loftet. Ved aldersopsparing får du ikke fradrag nu, men til gengæld skattefri udbetaling senere.

Hvis indkomsten er meget lav, kan værdien af fradrag falde. I sådanne perioder kan en mindre indbetaling til aldersopsparing eller opsparing på en almindelig konto give mere fleksibilitet, fordi pengene ikke bindes så hårdt. For at forstå de samlede skattemæssige konsekvenser kan du med fordel læse om, hvordan din pension bliver beskattet.

4. Udbetaling af pension, mens du er ledig: Hvad skal du være opmærksom på?

Udbetaling af pension midt i et ledighedsforløb kan virke som en løsning, hvis økonomien er presset. Samtidig kan det få betydning for dine ydelser.

4.1. Dagpenge og pension

Udbetaling af pension, mens du modtager dagpenge, kan føre til fradrag i dagpengene. Reglerne afhænger af:

• om pensionen er led i et ansættelsesforhold
• om der er tale om løbende udbetaling eller engangsbeløb
• størrelsen på pensionen

A-kassen kan oplyse, hvordan netop din ordning påvirker dagpengene. Det er svært selv at gennemskue alle detaljer, så her er det en god idé at få klar skriftlig vejledning, før du starter en udbetaling.

4.2. Efterløn og pension: Modregning næsten hele vejen rundt

Efterlønnen er især følsom over for pensioner. Reglerne betyder, at næsten alle pensioner påvirker størrelsen på efterlønnen, også selvom du ikke har sat dem i udbetaling.

Hovedprincipperne (2025-regler):

• Livsvarig pension som led i ansættelse
  • Før udbetaling: 80 % af den årlige ydelse medregnes i beregningen
  • Under udbetaling: 64 % af den faktiske årlige udbetaling fratrækkes i efterlønnen
• Privat livsvarig pension
  • 80 % af den indberettede årlige ydelse bruges, uanset om du har startet udbetaling eller ej
• Pensioner med depot (ratepension, aldersopsparing m.fl.) som led i ansættelse
  • Ikke i udbetaling: 5 % af depotet pr. år indgår i grundlaget
  • I udbetaling: 64 % af den årlige udbetaling fratrækkes
• Private pensionsdepoter
  • 5 % af depotet pr. år indgår i beregningen, uanset om der udbetales eller ej

Den samlede pensionsværdi, opgjort efter disse regler, bruges til at beregne, hvor meget efterlønnen nedsættes. Værdien modregnes typisk med 80 % i selve efterlønnen.

Vigtigt: Du kan ikke undgå modregning ved at vente med at starte udbetalingen. Selve værdien af pensionen bliver taget i betragtning. Hvis du overvejer at kombinere efterløn og beskæftigelse, kan det også være nyttigt at se nærmere på reglerne for efterløn og arbejde ved siden af.

4.3. Tidlig udbetaling før efterlønsalderen

Nogle starter pensionen allerede fra 60-årsalderen. Her skal du være opmærksom på, at:

• pension, der er udbetalt før efterlønsalderen, alligevel tæller med,
• de samlede udbetalinger før efterløn bliver omregnet til en årlig værdi, der kan reducere efterlønnen senere.

Det kan derfor blive dyrt i efterløn at tage visse pensioner meget tidligt. En snak med A-kassen, inden du beslutter dig, kan forhindre ubehagelige overraskelser.

5. Når folkepension og partnerens ledighed støder sammen

Fra 1. januar 2025 ændres reglerne for folkepensionens pensionstillæg.

• Grundbeløbet afhænger fortsat primært af pensionistens egen arbejdsindkomst
• Pensionstillægget er indkomstafhængigt og kan fra 2025 blive nedsat, hvis ægtefælle eller samlever modtager visse ydelser

Ydelser som blandt andet:

• dagpenge
• efterløn
• fleksydelse
• sygedagpenge

tæller som “anden indkomst” hos partneren og kan reducere pensionstillægget. Nogle eksempler viser, at tabet kan nå op omkring 34.000 kr. om året ved maksimal efterløn hos ægtefællen.

Hvis den ene i parret allerede er folkepensionist, og den anden mister jobbet og får en ydelse, kan husstandens samlede økonomi derfor blive ramt fra to sider: lavere ydelse til den ledige og lavere pensionstillæg til pensionisten. Tidspunktet for, hvornår du kan få udbetalt pension, kan også spille ind på, hvordan økonomien ser ud i denne fase.

6. Skal du sætte pensionen på pause – eller forsøge at holde den i gang?

Der findes ingen løsning, som passer alle. Alligevel kan det hjælpe at se på typiske fordele og ulemper.

6.1. Fordele ved at fortsætte eller tilpasse indbetalingerne

• Mindre hul i pensionsopsparingen, især hvis ledigheden trækker ud
• Mulighed for at udnytte fradrag for ratepension og livrente, selv om indkomsten er lavere
• Mulighed for at bevare forsikringsdækninger ved sygdom og dødsfald i ordningen

Flere banker og pensionsselskaber viser i standardberegninger, at selv små ekstraindbetalinger senere, fx 500–1.000 kr. om måneden, kan indhente en del af det tabte. Det skyldes både afkast over tid og den lange opsparingshorisont. Overvejer du at indhente en del af tabet senere, kan du med fordel se nærmere på, hvordan du kan maksimere din arbejdsmarkedspension.

6.2. Ulemper og risici ved at fortsætte indbetalinger

• Lavere rådighedsbeløb i en i forvejen presset periode
• Begrænset skatteværdi af fradrag ved meget lav skattepligtig indkomst
• Risiko for, at en større pensionsopsparing senere udløser højere modregning, fx i efterløn eller pensionstillæg

6.3. Fordele ved at sænke eller stoppe indbetalinger

• Mere luft i hverdagsøkonomien
• Mindre risiko for fremtidig modregning i visse ydelser, hvis man forventer at bruge efterlønsordningen eller andre indkomstafhængige ydelser

6.4. Ulemper ved at sætte pensionen helt på pause

• Lavere pension som folkepensionist, særligt hvis du oplever flere perioder med ledighed
• Risiko for, at forsikringer i pensionsordningen bortfalder eller reduceres
• Svært at indhente senere, hvis indkomsten ikke når tidligere niveau

7. Typiske misforståelser ved pension og ledighed

Flere faldgruber går igen:

1. “Min arbejdsmarkedspension kører videre af sig selv”
   Indbetalingerne stopper normalt, når du ikke længere får løn. Du skal selv tage aktivt stilling til frivillig indbetaling eller ændring af dækninger.
2. “Hvis jeg venter med at tage pensionen, undgår jeg modregning i efterløn”
   Værdien af pensionen tæller i beregningen, om du tager den ud eller ej.
3. “Tidlig udbetaling før efterløn er ufarlig, hvis ordningen er tom, når jeg starter efterløn”
   Tidligere udbetalinger omregnes til en årlig værdi og kan stadig reducere efterlønnen.
4. “Som ledig får jeg ingen fradragsfordel for pension”
   Du kan stadig få fradrag for indbetaling til ratepension og livrente. Fradragsværdien afhænger dog af din indkomst.
5. “Partnerens ydelse påvirker ikke min folkepension”
   Fra 2025 kan partnerens dagpenge, efterløn, fleksydelse og lignende reducere dit pensionstillæg.
6. “ATP stopper helt, når jeg bliver ledig”
   Der indbetales fortsat ATP ved flere offentlige ydelser, dog på lavere niveau end ved job.
7. “SKAT regulerer det hele automatisk, jeg behøver ikke gøre noget”
   Det er dit ansvar at opdatere forskudsopgørelsen, når indkomst, ydelser og pensionsindbetalinger ændrer sig.

8. Kort tjekliste: Sådan får du styr på pensionen i en ledighedsperiode

Brug listen som arbejdsredskab, gerne sammen med dine papirer foran dig:

1. Overblik over dine ordninger

• Log ind på pensionsinfo.dk og hos dine pensionsselskaber
• Noter: Hvilke ordninger har du, og hvad sker der med dem, når indbetaling stopper?
• Tjek specifikt forsikringsdækninger ved sygdom og dødsfald

2. Aftaler om indbetaling

• Spørg pensionsselskabet:
  • Kan du selv fortsætte indbetaling, og hvad koster det?
  • Kan bidraget sættes midlertidigt ned?
  • Kan forsikringsdækninger bevares helt eller delvist uden fuld indbetaling?

3. ATP og offentlige ydelser

• Undersøg via borger.dk/ATP, om din nuværende ydelse udløser ATP-bidrag
• Gem dokumentation, hvis du senere får brug for at redegøre for din optjening

4. Dagpenge og efterløn

• Spørg A-kassen:
  • Hvordan påvirker udbetaling fra dine konkrete pensioner dagpenge eller efterløn?
  • Hvad betyder det, hvis du starter pensionen før efterlønsalderen?

5. SKAT

• Gå ind på skat.dk og opdater forskudsopgørelsen, når:
  • løn afløses af dagpenge eller efterløn
  • du ændrer pensionsindbetaling
  • du starter eller stopper pensionsudbetaling

6. Valg af pensionsform under ledighed

• Overvej sammen med rådgiver, om nye indbetalinger bedst placeres i:
  • ratepension
  • livrente
  • aldersopsparing
  afhængigt af din skatteprocent nu, forventet indkomst senere og risikoen for modregning.

Hvis du vil arbejde mere detaljeret med udbetalingsstrategien over livet, kan du hente inspiration i guiden om, hvordan du planlægger udbetaling af pension gennem livet.

9. Afrunding: Hold fast i den lange plan – også når livet ændrer sig

En periode uden arbejde kan føles altopslugende. Fokus ryger naturligt mod at få økonomien til at hænge sammen måned for måned. Samtidig er pensionen stadig en vigtig del af din samlede økonomi, og nogle få bevidste valg nu kan gøre forskellen mellem et lille midlertidigt hul og et varigt efterslæb.

Nøglen er ikke at kende alle detaljer i lovgivningen, men at:

• få overblik over dine ordninger
• forstå de vigtigste konsekvenser af ledighed for pensionen
• bruge A-kasse, pensionsselskab og SKAT aktivt som sparringspartnere

Med et roligt overblik og en realistisk plan kan pensionen tilpasses de år, hvor tingene går op og ned, uden at du mister grebet om din langsigtede tryghed. Har du haft længere afbræk fra arbejdsmarkedet tidligere, kan du også have glæde af at se nærmere på, hvordan lange arbejdspauser påvirker din arbejdsmarkedspension.

Indlægget Pension ved arbejdsløshed: optjening og udbetaling i fokus blev først udgivet på PensionsValg.