En garanti kan være en mindste pensionsydelse, en bestemt beregningsrente eller en betinget rettighed med særlige vilkår. Den er derfor sjældent det samme som en fast årlig rente på din konto. Et omvalg kan samtidig ændre rettigheder, som du har optjent gennem mange år, og en tilbagevenden til den gamle ordning kan kræve helt andre vilkår. Forskellen mellem gennemsnitsrente og markedsrente skal derfor læses i din egen police, før et tilbud om skift får vægt. (finanstilsynet.dk)

Hvad er den afgørende forskel på garantirente og markedsrente?

Markedsrente betyder, at din opsparing følger udviklingen i de investeringer, der ligger bag ordningen. Højere aktieandel giver typisk større udsving. Lavere risiko dæmper udsvingene, men fjerner dem ikke. Du bærer resultatet af investeringerne i dit eget depot, både før og under pension.

Gennemsnitsrente fordeler afkastet mere jævnt over tid. Pensionsselskabet bruger typisk en mere forsigtig investeringsprofil og kan holde afkast tilbage i gode år. De kollektive buffere kan derefter støtte tilskrivning og pensioner i svagere år. Det giver en anden risikofordeling end markedsrente, men også en mindre direkte andel i stærke markedsår.

Ordet garantirente bruges ofte som hverdagsnavn for en ordning med garanti. Garantien kan dække en mindste pension, en forrentning over hele forløbet eller en betinget ydelse. Policen afgør, hvilken type garanti du har, og hvilke betingelser der gælder. Afkast og risiko i pensionen hænger derfor tættere sammen, end et enkelt års procenttal viser.

Forskellen bliver særlig vigtig, hvis du overvejer et omvalg. En opsparing på markedsrente kan have gode vækstmuligheder, mens en gammel garanti kan have stor værdi for en person med kort tid til pension eller et fast behov for stabil indkomst.

Hvilke forskelle skal du sammenligne, før du vælger pensionsmodel?

Investeringsgaranti handler om opsparingens afkast eller pensionsydelse. Dødsfaldsdækning handler om beløbet til dine efterladte. De to forhold skal vurderes hver for sig, især hvis du har en livrente med dækning ved dødsfald. Pensionsformen er også et selvstændigt valg. Ratepension eller livrente afgør udbetalingsformen, mens markedsrente og gennemsnitsrente afgør investeringsrisikoen.

Hvad er forskellen på grundlagsrente, kontorente og faktisk afkast?

Grundlagsrenten er en beregningsforudsætning bag en forsikringsaftale. Den bruges blandt andet til at fastsætte præmier og garanterede ydelser. Grundlagsrenten fortæller derfor noget om kontraktens konstruktion og langt mindre om årets afkast på din opsparing.

Kontorenten er den rente, pensionsselskabet vælger at tilskrive depotet i et bestemt år i en gennemsnitsrenteordning. Den kan ændre sig fra år til år, fordi den afhænger af afkast, buffere, bonusregler og selskabets samlede økonomi.

Faktisk afkast er investeringsresultatet før eller efter de fradrag, som produktets opgørelse anvender. Det påvirkes af blandt andet aktier, obligationer, ejendomme, valuta og omkostninger. Et højt årsafkast i markedsrente kan derfor ikke sammenlignes direkte med en gammel grundlagsrente.

Loftet for den maksimale grundlagsrente er i 2026 1,0 pct. om året ved nye eller ændrede forsikringsaftaler. Tallet er et loft for beregningsrenten, inklusive eventuelle garanterede omkostnings og sikkerhedstillæg. Tallet er dermed heller ikke en fælles kundegaranti på 1,0 pct. (retsinformation.dk)

En brugbar tommelfingerregel er at læse ordene garanti, kontorente og afkast som tre forskellige oplysninger. Først derefter giver sammenligningen mening.

Kan din pensionsudbetaling falde med markedsrente?

Pensionsudbetalinger fra markedsrente kan falde, også efter du er gået på pension. Afkastet på investeringerne er én forklaring. Længere levetider, ændrede omkostninger og produktets beregningsforudsætninger kan også ændre udbetalingen.

En markedsrenteordning med høj risiko kan give store udsving i årene omkring pensionering. Risikoen fortsætter, mens pengene bliver investeret under udbetaling. En livscyklusmodel trækker typisk risikoen ned med alderen, men det konkrete forløb afhænger af produktets regler og din valgte risikoprofil.

En udjævningsmekanisme kan holde en del af opsparingen tilbage i gode perioder og bruge den til at dæmpe senere fald. Mekanismen giver et roligere forløb, mens den underliggende markedsrisiko fortsat påvirker pensionen. Udbetalinger kan ændre sig på grund af både investeringer, levetid, omkostninger og produktets egne regler. (finanstilsynet.dk)

En 67 årig med pension under udbetaling har derfor brug for at se på den forventede indkomst de kommende år, frem for kun at se på depotets størrelse. Risiko tæt på pensionen bør passe til det beløb, du skal leve af hver måned.

Hvad kan du miste, når du skifter fra garantirente til markedsrente?

Et omvalg kan flytte værdi fra en kontrakt med kollektive rettigheder til et individuelt depot med markedsrisiko. Sammenligningen skal derfor begynde med kontrakten og slutte med afkastforventningen, aldrig omvendt.

1. Garanteret ydelse eller forrentning: Find garantien i kroner og øre. En garanteret minimumsydelse på pensionstidspunktet kan have større værdi end et synligt tillæg på depotet, især hvis du snart skal have pensionen udbetalt.
2. Betingelser for garantien: Nogle garantier gælder gennem hele forløbet. Andre afhænger af fortsat medlemskab, bestemte pensionsaldre eller produktregler. Policen beskriver, hvad der udløser garantien, og hvornår den kan ændres.
3. Bonusser og buffere: Gennemsnitsrente kan indeholde optjente bonusser, kollektive reserver eller særlige bonushensættelser. De indgår på forskellige måder i omvalget. Det tekniske grundlag beskriver produktets regler, men policen viser dine konkrete rettigheder. (finanstilsynet.dk)
4. Overførselstillæg og kursværn: Et overførselstillæg er ét beløb i en samlet vurdering. Garantiværdi, bonusrettigheder og kursværn er de øvrige dele. Historisk afkast siger noget om fortiden, mens kontraktens garanti siger noget om den økonomi, du giver afkald på.
5. Forsikringsdækninger: Invalidedækning, ægtefællepension og dødsfaldsdækning kan ændre pris, niveau eller betingelser ved et skift. Sammenlign derfor både investeringsdelen og forsikringsoversigten.
6. Mulighed for senere tilbagevenden: Adgangen til den gamle pensionsmodel afhænger af produktets vilkår og kan være lukket eller tilbydes på nye betingelser. Muligheden for at flytte pension afhænger også af arbejdsforhold, overenskomst og den konkrete ordning.

En 54 årig med to gamle ordninger fra tidligere job kan have meget forskellige garantier, selv om begge oversigter bruger ordet gennemsnitsrente. Den ene ordning kan have en reel minimumsydelse. Den anden kan have en betinget garanti med begrænset betydning. Omvalget kræver derfor individuelle tal, før et tillæg på depotet kan vurderes. Finanstilsynet har lagt vægt på individuelle konsekvensberegninger ved omvalg fra garanti til lavere eller ingen garanti. (finanstilsynet.dk)

Hvilke oplysninger skal du have, før du accepterer et omvalg?

Hvornår kræver gamle pensionsordninger særlig forsigtighed?

Ældre ordninger kræver et ekstra kontrakttjek, når de har en høj eller særlig garanti. En garanti fra et tidligere tegningsår kan have værdi, som hverken fremgår af årets kontorente eller af et sammenligneligt markedsafkast.

Kursværn er et andet rødt flag. Kursværn kan regulere det beløb, der kan flyttes ud af en gammel ordning på en bestemt dato. Reglerne fremgår ofte af de tekniske anmeldelser og kan ændre sig over tid. Det gør datoen for flytning til en reel del af beslutningen.

§ 50 ordninger kræver særlig forsigtighed. Ordningerne er gamle og kan have en særlig skattemæssig behandling. En skattepraksis for § 50 viser, at et frivilligt skift fra gennemsnitsrente til markedsrente kan føre til beskatning efter § 53 A. Den konkrete konsekvens afhænger af aftalen, dens historik og de præcise ændringer. (retsinformation.dk)

Den ældste police fortjener derfor ofte den mest grundige læsning.

Indlægget Garantirente eller markedsrente: før du ændrer din pension blev først udgivet på PensionsValg.