Nedenfor får du en praktisk gennemgang af, hvordan skat og pension hænger sammen, hvad der ændrer sig i 2026, og hvordan du selv kan nærme dig en realistisk beregning af din skat, når du modtager eller nærmer dig pension.

1. Hvad tæller med i din skattepligtige indkomst i 2026?

Første skridt handler om at få styr på, hvad der egentlig beskattes.

Din samlede indkomst som pensionist kan bestå af flere dele:

• Offentlig pension, fx folkepension
• Arbejdsmarkedspensioner som ratepension og livrente
• Eventuel løn eller honorarer, hvis du fortsætter med at arbejde
• Kapitalindkomst, fx renter eller visse afkast
• Eventuelle pensioner fra udlandet

Det meste af dette regnes som personlig indkomst. Det gælder løn, folkepension, ratepension, livrente og de fleste arbejdsmarkedspensioner. Personlig indkomst danner grundlag for bundskat, mellemskat, topskat og toptopskat i 2026.

Kapitalindkomst, fx renter, opgøres for sig. Den indgår dog i nogle af beregningerne, blandt andet til bundskat og mellemskat på kapitalindkomst.

2. De nye skatter i 2026 – sådan hænger de sammen

Fra 2026 bliver indkomstskatten mere lagdelt. Du møder fire typer statsskat på personlig indkomst:

Derudover gælder mellemskat på positiv nettokapitalindkomst over 55.000 kr. i 2026.

Skatten bygges oven på hinanden i lag. Først betaler du bundskat af din personlige indkomst over personfradraget. Når din indkomst kommer over grænsen til mellemskat, lægger staten 7,5 procentpoint oveni af den del, der ligger over grænsen. Derefter kommer topskat og eventuelt toptopskat på de næste trin.

Pensionsudbetalinger fra fx ratepension og livsvarig livrente tæller fuldt med i denne personlige indkomst, ligesom løn gør. Derfor kan høje pensionsudbetalinger, eventuelt kombineret med fortsat arbejde, føre til mellemskat, topskat eller i særlige tilfælde toptopskat.

Brug for at tale om din pension? Det er gratis og uforpligtende

[contact-form-7]

3. Sådan beskattes de forskellige pensionsformer

Skatten afhænger meget af pensionstypen. En af de store fejl er at tro, at al pension beskattes ens.

Folkepension

Den offentlige folkepension består af et grundbeløb og et pensionstillæg. Begge dele er skattepligtige.

I 2026 er satserne pr. måned før skat:

Grundbeløbet afhænger ikke af andre indkomster. Pensionstillægget bliver derimod trappet ned, når du har anden indkomst som kapitalindkomst, aktieindkomst eller private pensionsudbetalinger. Efter ændringerne fra 2024 påvirker arbejdsindkomst dog ikke længere hverken grundbeløb eller pensionstillæg.

Ratepension og livrente

Udbetalinger fra ratepension og livsvarig livrente beskattes som personlig indkomst.

Ratepension udbetales typisk over 10 til 30 år og kan begynde fra 3 år før folkepensionsalderen og senest 17 år efter. Livrente udbetales resten af livet. Indbetalinger til disse ordninger giver fradrag. Især for livrente er opfyldningsfradraget interessant: i 2026 kan du få fuldt fradrag for indbetalinger op til 63.200 kr.

Fradraget sænker din skattepligtige indkomst nu, men udbetalingerne tæller altså senere med i den personlige indkomst og kan bringe dig op i mellemskat eller topskat, hvis de bliver høje nok samlet set.

Kapitalpension

En eksisterende kapitalpension udbetales typisk som et engangsbeløb. På udbetalingstidspunktet betaler du 40 procent i afgift. Beløbet beskattes ikke som almindelig personlig indkomst, men via denne særlige afgift.

Fordelen er, at skatten bliver afregnet én gang, hvorefter pengene er “frie”. Ulempen er, at satsen er høj. Hvis din samlede indkomst som pensionist ellers ville ligge i et relativt lavt skatteniveau, kan 40 procent være en hård pris.

Aldersopsparing / aldersforsikring

Aldersopsparing og aldersforsikring fungerer omvendt af ratepension og livrente. Her får du ikke fradrag, når du indbetaler. Til gengæld er udbetalingen skatte- og afgiftsfri.

Det gør aldersopsparing til et fleksibelt værktøj i de år, hvor du ligger tæt på grænserne til mellemskat eller topskat. Udbetalingen tæller ikke som personlig indkomst og påvirker derfor ikke disse skatter direkte. Den kan dog stadig indirekte have betydning, hvis afkastet på opsparingen giver kapitalindkomst.

4. Sådan kan du nærme dig en beregning af din skat i 2026

En fuld skatteberegning kræver alle detaljer om din økonomi, men en enkel struktur hjælper meget. En praktisk fremgangsmåde ser typisk sådan ud:

1. Opgør årlig folkepension
   Brug satserne for 2026 og gang op til årsniveau. En enlig med fuldt grundbeløb og fuldt pensionstillæg modtager fx 16.273 kr. om måneden før skat.
2. Læg dine private pensionsudbetalinger oveni
   Inkluder al ratepension, livrenter og tjenestemandspension. De fleste af disse udbetalinger er personlig indkomst.
3. Tjek om du får løn eller honorarer
   Hvis du fortsætter med at arbejde, lægger du bruttolønnen til den øvrige indkomst. Her kan arbejdsmarkedsbidrag være relevant, da grænserne til mellemskat, topskat og toptopskat opgøres efter AM-bidrag.
4. Tag stilling til kapital- og udenlandske pensioner
   Har du kapitalpension, overvejer du, hvilket år en engangsudbetaling med 40 procent afgift vil passe bedst. Modtager du pension fra udlandet, skal du som udgangspunkt betale dansk skat af udenlandske pensioner, og beløbene kommer ikke automatisk ind på årsopgørelsen. De skal indberettes særskilt.
5. Sammenlign din samlede indkomst med grænserne
   Brug indkomstgrænserne for 2026 til at se, om du havner i mellemskat, topskat eller toptopskat. Samtidig overvejer du, hvordan pensionsudbetalingerne påvirker dit pensionstillæg.

Når du har overblik over de enkelte indkomster, bliver det også lettere at vurdere, hvordan ændringerne i skat på pension i 2026 kan påvirke dig – og hvornår det fx kan være relevant at teste dine tal i en simpel online pensionsberegner.

5. Fradrag, opfyldningsfradrag og planlægning

Fradrag for pensionsindbetalinger er et stærkt værktøj, især for dig med høj indkomst før pension. Indbetalinger til fx livsvarig livrente giver fradrag, og op til opfyldningsfradraget på 63.200 kr. i 2026 får du fuldt fradrag samme år.

Det reducerer din skattepligtige indkomst nu, hvilket er særligt attraktivt, hvis du allerede ligger i zonen for mellemskat eller topskat. Samtidig skal du huske, at fremtidige udbetalinger fra livrenten bliver beskattet som personlig indkomst, der kan løfte dig op i de samme skatteniveauer som pensionist.

Fradrag giver altså ikke nødvendigvis en varig skattebesparelse. I mange tilfælde handler det om at flytte skattebetalingen fra et tidspunkt med høj marginalskat til et tidspunkt, hvor din samlede indkomst er lavere. Her spiller timingen af både indbetalinger og udbetalinger en central rolle.

Vil du dykke dybere ned i, hvordan din pension typisk bliver beskattet, og hvad forskellen er på de enkelte produkter, kan det være en hjælp at se på konkrete eksempler med både fradrag og udbetalinger.

6. Folkepension, arbejde og skattefrit småarbejde

Flere vælger at kombinere pension med arbejde. I den sammenhæng har reglerne ændret sig på to vigtige områder.

For det første nedsættes hverken grundbeløb eller pensionstillæg længere på grund af arbejdsindkomst fra 2024. Din opgørelse af folkepension tager stadig højde for anden indkomst som kapitalindkomst og private pensioner, men løn i sig selv beskærer ikke folkepensionen.

For det andet kan pensionister, der opfylder alderskravet til folkepension, tjene op til 13.800 kr. i 2026 på skattefrit arbejde i private hjem. Der er tale om småopgaver for private og ikke arbejde for virksomheder. Grænsen gælder pr. person pr. år.

Kombinationen af uændret folkepension, almindelig beskattet løn og et vist skattefrit beløb kan give et pænt ekstra rådighedsbeløb uden at ændre dramatisk på skatteprocenten.

Særligt hvis du også har udenlandsk løn eller pension i spil, er det vigtigt at forstå, hvordan udenlandsk indkomst påvirker din danske pension, så du ikke bliver overrasket af ekstra skat eller modregning.

7. Forskudsopgørelse og typiske faldgruber

Overgangen til pension er et tidspunkt, hvor mange skatteregnskaber går skævt. En central årsag er, at forskudsopgørelsen ikke bliver opdateret.

Skattestyrelsen og Udbetaling Danmark tager udgangspunkt i din forskudsopgørelse, når de beregner din forskudsskat og visse ydelser. Hvis dine faktiske pensionsudbetalinger afviger fra det, der står i forskudsopgørelsen, risikerer du både restskat og krav om tilbagebetaling af for meget udbetalt pensionstillæg.

Et andet område, der ofte glipper, er udenlandske pensioner. Pension fra udlandet indgår typisk ikke automatisk i årsopgørelsen. De skal derfor indberettes aktivt for at undgå senere efteropkrævninger og eventuelle bøder.

Endelig tror nogle, at flytning til udlandet fjerner dansk skat af danske pensioner. I praksis er man som udgangspunkt stadig begrænset skattepligtig til Danmark af danske pensionsudbetalinger, og de beskattes efter særlige regler, blandt andet afhængigt af bopælsland og dobbeltbeskatningsaftaler for dansk pension ved flytning til udlandet.

Vil du forberede dig på de kommende ændringer, kan det være en god idé at orientere dig i overblikket over forventede ændringer i pension og skat i 2026 og senere holde øje med, hvad der konkret ændrer sig for dig, når lovgivningen falder endeligt på plads.

8. Kort opsummering og næste skridt

Skat i 2026 kommer til at spille en tydelig rolle for din økonomi som pensionist. Pensionsudbetalinger fra ratepension, livrente og arbejdsmarkedspensioner tæller som personlig indkomst og kan sammen med folkepension, eventuel løn og kapitalindkomst placere dig i bundskat, mellemskat, topskat eller toptopskat.

Nøglen ligger i tre ting: forstå, hvordan de enkelte pensionsformer beskattes, få overblik over din samlede årlige indkomst i pensionstilværelsen og bruge fradrag og udbetalingstidspunkter bevidst. Samtidig giver en opdateret forskudsopgørelse og korrekt håndtering af udenlandske pensioner en mere rolig økonomi uden ubehagelige overraskelser.

Når du først har styr på de grundlæggende regler og beløb, bliver planlægningen langt mere konkret. Så bliver spørgsmålet ikke, om skat er svært, men hvordan du bruger reglerne bedst muligt til at få en stabil og forudsigelig pension.

Hvis du vil se, hvad tallene kan betyde for dig i praksis, kan du med fordel sammenholde denne viden med en simpel beregning af din private pensionsopsparing eller holde øje med nye artikler om pension og skat i 2026, efterhånden som reglerne justeres.

Indlægget Beregn din skat i 2026 blev først udgivet på PensionsValg.

Det giver gode muligheder for at tilpasse sin pensionsopsparing mere præcist. Men det kræver, at du kender de vigtigste ændringer og ved, hvor du selv skal kigge hen.

Denne artikel gennemgår de centrale ændringer i 2026 for pension og skat og samler det i en praktisk tjekliste til sidst. Fokus er på ATP, arbejdsmarkedspension, ratepension, livrente og aldersopsparing – og på hvad ændringerne konkret betyder for dig.

1. Hvad er det egentlig, der ændrer sig i 2026?

Skattereformen fra 2026 ændrer ikke hele pensionssystemet, men justerer rammerne omkring det:

• Nyt lag i skatten: mellemskat på 7,5 %
• Ny struktur for de høje indkomster med topskat og top‑topskat
• Højere fradragslofter på flere pensionsordninger
• Større ekstra pensionsfradrag og større beskæftigelsesfradrag, især for seniorer
• Justerede loftsbeløb for aldersopsparing

Selve grundprincipperne er de samme: Pensionsindbetalinger til ratepension og livrente giver fradrag i dag, til gengæld beskattes udbetalingen som personlig indkomst senere. Aldersopsparing giver ikke fradrag, men udbetalingen er skattefri og uden modregning i folkepension.

Det, der ændrer sig, er især:

• Hvor meget din indbetaling er værd i skattekroner
• Hvor meget du må indbetale med fradrag eller skattefri udbetaling
• Hvilken skat du betaler af pensionen, når du en dag får den udbetalt

2. De nye skattesatser i 2026 – kort og konkret

Fra 2026 beskattes din personlige indkomst (løn, pension, selvstændig indkomst m.m.) lag for lag.

Omtrentlige marginalskatter inkl. arbejdsmarkedsbidrag ser sådan ud:

Beløbsgrænserne for, hvor de enkelte skatter starter, er skøn for 2026 og bliver reguleret endeligt, når satserne fastlægges.

To ting er særligt vigtige for din pension:

1. Fradragsværdien ændrer sig
   Indbetalinger til ratepension og livrente trækker fra i din personlige indkomst. Når marginalskatten i et interval ændrer sig, ændrer værdien af fradraget sig også.
2. Pensionsudbetalinger beskattes efter de nye satser
   ATP, ratepension og livrente bliver beskattet som personlig indkomst. Din samlede indkomst som pensionist afgør, om du ligger i bundskat, mellemskat eller højere.

Brug for at tale om din pension? Det er gratis og uforpligtende

[contact-form-7]

3. Fradragslofter og satser for pensionsindbetalinger i 2026

Flere loftsbeløb stiger i 2026. Det betyder, at du får mere plads til at tilpasse din opsparing.

3.1 Ratepension

– Maksimal egen indbetaling med fradragsret i 2026: 68.700 kr.

Indbetalinger op til loftet giver fradrag i den personlige indkomst. Beløbet er en generel, lovbestemt grænse og gælder bredt for private og arbejdsmarkedspensioner, når det er egen indbetaling.

3.2 Livsvarig pension (livrente)

– I de generelle regler er der ikke et generelt lovloft for fradragsberettigede indbetalinger til livrente.
– Konkrete ordninger kan dog have deres egne grænser. Som eksempel har AkademikerPension i 2026 en maksimal egen indbetaling på 63.200 kr. med fuldt fradrag i deres ordning.

Livrente bliver derfor ofte brugt til ekstra indbetaling, når ratepensionen rammer loftet.

3.3 Aldersopsparing

Aldersopsparing giver ikke fradrag, men udbetalingen er skatte- og afgiftsfri (bortset fra løbende PAL-skat på afkastet) og uden modregning i folkepensionen.

Grænserne i 2026:

Det giver større mulighed for at fylde en skattefri “buffer” op, især tættere på folkepensionen.

3.4 Ophørspension ved salg af virksomhed

For selvstændige, der sælger virksomhed, er der en særlig mulighed:

– Maksimal indbetaling med fradrag i 2026: 3.443.400 kr.

Ordningen er målrettet ejere, der realiserer en stor gevinst ved ophør og vil omdanne en del af gevinsten til pension med fradrag.

4. Ekstra pensionsfradrag i 2026 – sådan virker det i praksis

Ud over det almindelige fradrag i din personlige indkomst får du et ekstra pensionsfradrag, når du indbetaler til:

• Ratepension
• Livsvarig livrente
• ATP

Det ekstra fradrag gives automatisk og afhænger af:

• Hvor meget du indbetaler i alt til disse ordninger
• Hvor langt du er fra folkepensionsalderen

4.1 Loft og satser i 2026

– Indbetalinger, der tæller med: op til 87.800 kr.
– Er du højst 15 år fra folkepension, er fradragsprocenten 32 %
  – Maksimalt ekstra fradrag: 32 % af 87.800 kr. = 28.096 kr.
– Er du mere end 15 år fra folkepension, er fradragsprocenten 12 %
  – Maksimalt ekstra fradrag: 12 % af 87.800 kr. = 10.536 kr.

Det ekstra fradrag trækker ned i din skattepligtige indkomst ved opgørelsen af slutskatten. Effekten afhænger derfor også af din marginalskat.

4.2 Hvad betyder ekstrafradraget for den reelle skatteværdi?

Ekstrafradraget lægger sig oven i den almindelige skatteværdi. For 2026 vurderes:

• Betaler du mellemskat, kan den samlede skattebesparelse på indbetalinger op til loftet nå omkring 48 %
• Betaler du topskat, kan den samlede skattebesparelse komme op omkring 55 %, når ekstrafradraget er fuldt udnyttet

Det kan gøre en mærkbar forskel, især tæt på folkepensionsalderen, hvor fradragsprocenten er 32 %.

5. Beskæftigelsesfradrag og nyt seniorfradrag – skat på arbejde tæt på pension

Ud over pensionsfradrag ændres også skatten på arbejdsindkomst i 2026.

5.1 Almindeligt beskæftigelsesfradrag

– 12,75 % af din lønindkomst
– Maksimalt fradrag i 2026: 63.300 kr.
– Fuldt fradrag ved ca. 496.000 kr. i årlig indkomst

5.2 Ekstra fradrag for enlige forsørgere

– 11,5 % af lønindkomsten
– Maksimalt fradrag i 2026: 50.600 kr.
– Fuldt fradrag ved ca. 440.000 kr. i indkomst

5.3 Nyt/udvidet seniorfradrag

I 2026 får seniorer et markant højere ekstra beskæftigelsesfradrag:

– Maksimalt seniorfradrag: 37.000 kr. (tidligere 6.100 kr.)
– Gælder i 5 år før folkepensionsalderen (tidligere 2 år)

Samlet kan de forskellige beskæftigelsesfradrag for en person i den relevante aldersgruppe nå op omkring:

• Omkring 100.000 kr. i fradrag
• Som samlet kan give ca. 25.000 kr. i lavere skat

Det betyder i praksis, at du som ældre lønmodtager kan få en relativt lav skat på de sidste arbejdsår. Det har også betydning for, hvordan du bør planlægge tidspunktet for pension og udbetaling af dine ordninger.

6. ATP og Obligatorisk Pension i 2026

6.1 ATP Livslang Pension

Indbetalinger
ATP er fortsat en obligatorisk ordning for de fleste lønmodtagere. Arbejdsgiver og medarbejder betaler faste bidrag afhængigt af timetal og overenskomst. Beløbene reguleres årligt.

Udbetaling

• Udbetales som livsvarig pension fra folkepensionsalderen
• Udbetalingen er skattepligtig personlig indkomst og beskattes efter de nye regler i 2026
• Ved små rettigheder (årlig ATP‑pension på 3.600 kr. eller mindre i 2026) vil pensionen typisk blive udbetalt som et engangsbeløb
  • Engangsbeløbet på små rettigheder bliver pålagt en afgift på 40 %

ATP kan ikke omlægges eller flyttes for at optimere skat. Planlægningen handler i høj grad om at kende beløbet og hvordan det spiller sammen med andre pensioner og offentlige ydelser.

For de fleste er ATP relativt beskeden. Ved fuld anciennitet ligger den årlige ATP‑pension omkring 26.000 kr. årligt. Det er ikke i sig selv afgørende for, om du rammer mellemskat eller topskat som pensionist, men ATP lægger sig oven i dine øvrige udbetalinger.

6.2 Obligatorisk Pension

Obligatorisk Pension gælder for visse overførselsmodtagere og bliver administreret sammen med ATP.

• Bidragssatsen i 2026: 2,1 % af ydelsen
• Satsen stiger gradvist til 3,3 % i 2030
• Midlerne forvaltes af ATP og udbetales senere som pension
• Udbetalingen beskattes som personlig indkomst

Også her er der ikke noget aktivt valg at træffe i dag, men indbetalingerne betyder, at du som fremtidig pensionist får yderligere skattepligtig pensionsindkomst, som indgår i både skattesystemet og modregning i visse ydelser.

7. Aldersopsparing: uændret princip – højere lofter i 2026

Aldersopsparing skiller sig ud fra ratepension og livrente:

• Ingen fradrag ved indbetaling
• Ingen indkomstskat eller afgift ved rettidig udbetaling
• Ingen modregning i folkepensionens grundbeløb eller pensionstillæg
• Afkastet i selve ordningen beskattes med PAL‑skat på 15,3 %

Beløbsgrænserne stiger let fra 2025 til 2026:

For dig betyder det:

• Lidt mere plads til at lægge penge ind, som du senere kan få helt skattefrit udbetalt, og som ikke skærer i folkepensionen
• Særlig relevant hvis du forventer at ligge i et niveau som pensionist, hvor ekstra skattepligtig pension vil udløse mere modregning i pensionstillæg eller højere skat

Aldersopsparing er derfor ofte et interessant supplement, når du:

• Allerede har betydelig ratepension/livrente
• Forventer at få folkepensionstillæg
• Ikke ønsker at øge din fremtidige marginalskat gennem flere skattepligtige pensionsudbetalinger

8. Arbejdsmarkedspension, ratepension og livrente – hvad betyder reformen?

Arbejdsmarkedspensioner består typisk af en kombination af ratepension og livrente, ofte suppleret af aldersopsparing. Skatteændringerne i 2026 påvirker både indbetaling og udbetaling.

8.1 Indbetaling i 2026

• Indbetaling til ratepension og livrente giver fortsat fradrag i din personlige indkomst
• Værdien af fradraget afhænger af, om du ligger i:
  • Bundskat (ca. 42 %)
  • Bund + mellemskat (ca. 49 %)
  • Bund + mellem + topskat (ca. 56 %)
  • Bund + mellem + top + top‑topskat (ca. 60,5 %)
• Dertil kommer det ekstra pensionsfradrag på op til 87.800 kr. i indbetalinger

For personer med middel til høj indkomst, særligt med højst 15 år til folkepension, kan de første 87.800 kr. i indbetaling give en særlig høj samlet skatteværdi, når både marginalskat og ekstrafradrag tæller med.

8.2 Overgangen 2025 → 2026: fremrykning af indbetalinger

Skattereformen betyder, at nogle indkomster, der i 2025 lå i topskat, i 2026 ligger i mellemskat. Det har betydning for fradragsværdien:

• For indkomster i det nye mellemskat‑interval (ca. 697.000 – 845.500 kr.)
  • I 2025: Indkomsten i intervallet blev beskattet med topskat, og fradragsværdien var derfor højere
  • I 2026: Intervallet beskattes med mellemskat på 7,5 %, hvilket samlet set giver lavere marginalskat og dermed lavere fradragsværdi

For dig med mellem‑ eller høj indkomst kan det betyde, at:

• Ekstra pensionsindbetaling i 2025 kan være mere værd i skat end en tilsvarende indbetaling i 2026, hvis din indkomst ligger i det nævnte interval
• Overvejelsen er mest relevant, hvis du har økonomisk råderum til at flytte indbetaling frem og allerede har eller forventer høj marginalskat

Selve reglerne for pensionsordningerne ændrer sig ikke, men forskellen i fradragsværdi kan være betydelig over tid.

8.3 Udbetaling efter 2026

Udbetalinger fra:

• Ratepension
• Livrente
• ATP
• Obligatorisk Pension

er alle skattepligtig personlig indkomst. I praksis:

• Alle udbetalinger lægges sammen og indgår i det nye skattesystem
• Hvis dine samlede pensionsudbetalinger og eventuel anden indkomst bringer dig op i mellemskat/topskat som pensionist, vil skat på pensionen blive relativt høj
• Samtidig påvirker pensionen en række indkomstafhængige ydelser, fx:
  • Folkepensionstillæg
  • Delpension
  • Fleksydelse

Skattereformen ændrer ikke på selve modregningsreglerne, men beløbsgrænserne reguleres.

For delpension og fleksydelse bruges bl.a. forventet årlig livrente:

• 80 % af den forventede årlige livrente indgår i beregningsgrundlaget for fradrag i disse ydelser

Det betyder, at ikke kun størrelsen af din opsparing, men også typen af pension spiller en rolle for dine offentlige ydelser.

9. Fordele og mulige bagsider ved 2026‑ændringerne

9.1 Hvad kan ses som positivt?

• Marginalskatten falder for mange lønmodtagere, især fordi:
  • Mellemskatten på 7,5 % afløser tidligere 15 % topskat i et indkomstinterval
  • Grænsen for topskat hæves
• Mulighederne for at spare op til pension bliver bredere:
  • Højere lofter for ratepension, aldersopsparing og ophørspension
• Ekstra pensionsfradrag får et højere loft (87.800 kr.) i 2026
  • Giver større mulighed for at få ekstra skattemæssig værdi af pensionsindbetalinger, især tæt på folkepensionsalderen
• Seniorer får et markant bedre skattemæssigt incitament til at arbejde:
  • Nyt/udvidet senior‑beskæftigelsesfradrag på op til 37.000 kr.
  • Samlet beskæftigelsesfradrag kan nærme sig 100.000 kr. og give ca. 25.000 kr. i lavere skat

9.2 Hvad skal du være særligt opmærksom på?

• Lavere fradragsværdi i mellemskatteintervallet
  For indkomst mellem ca. 697.000 og 845.500 kr. falder fradragsværdien i 2026 i forhold til 2025, hvor samme indkomst i højere grad lå i topskat. Det kan gøre ekstra indbetalinger i 2025 mere attraktive for nogle.
• Top‑topskat
  Meget høje indkomster over ca. 2,8 mio. kr. rammes af en ekstra top‑topskat på 5 %. Når marginalskatten er omkring 60‑61 %, skal du nøje overveje, hvordan indbetalinger og fremtidige udbetalinger spiller sammen, da yderligere indkomst her beskattes meget højt.
• Øget kompleksitet
  Kombinerer du:
  • Nye skattesatser
  • Ekstra pensionsfradrag
  • Forskellige indbetalingslofter
  • Seniorfradrag
  • Modregning i delpension, fleksydelse og folkepension
  bliver det sværere at overskue den optimale løsning uden at gennemgå tallene grundigt.

10. Typiske misforståelser i lyset af 2026‑reglerne

Et par faldgruber går igen, når man kigger på pension og skat omkring 2026.

10.1 “Skatten sænkes – så mit fradrag bliver vel bare bedre?”

Skatten falder visse steder, men det betyder netop, at fradragsværdien kan blive lavere.
For indkomster i det nye mellemskat‑interval vil en krone i fradrag være mindre værd i 2026 end i 2025, hvor samme indkomst delvist lå i topskat. For nogle kan det være en god idé at:

• Overveje, om ekstra pensionsindbetalinger skal lægges i 2025 fremfor 2026, hvis økonomien tillader det

10.2 “Ekstra pensionsfradrag er småpenge i forhold til marginalskatten”

Ekstrafradraget misforstås ofte. Mange ser kun på marginalskatten og glemmer, at ekstrafradraget:

• Lægges OVENI den almindelige fradragsværdi
• Har en høj sats på 32 %, når du er højst 15 år fra folkepensionsalderen
• Kan løfte den samlede skattebesparelse op i størrelsesordenen 48‑55 %

For større indbetalinger tæt på pension kan det være afgørende for, hvilke ordninger og beløb der er mest fordelagtige.

10.3 “Aldersopsparing er altid den bedste løsning – den er jo skattefri”

Aldersopsparing er attraktiv, især fordi:

• Udbetalinger er skattefrie
• Der ikke sker modregning i folkepension

Men for personer med meget høj indkomst både nu og som pensionist kan regnestykket være anderledes:

• Indbetaling til fradragsberettigede ordninger med høj marginalskat og ekstrafradrag kan i nogle situationer samlet set give større økonomisk effekt, selv om udbetalingen beskattes senere

Der findes ikke én universel løsning. Fordelingen mellem ratepension, livrente og aldersopsparing bør tage højde for både nuværende og forventet fremtidig marginalskat.

10.4 “ATP og Obligatorisk Pension er så små, at de er ligegyldige”

Der er en tendens til at overse ATP og Obligatorisk Pension, fordi:

• Bidragene virker små hver for sig
• De ikke er frivillige på samme måde som privat opsparing

Men når udbetalingerne lægges oven i:

• Folkepension
• Arbejdsmarkedspension
• Eventuel deltid eller anden indkomst

kan de være med til at skubbe din samlede indkomst op i et nyt skatteniveau eller ændre modregningen i tillæg og ydelser. De bør derfor have en plads i planlægningen.

10.5 “Forskudsopgørelsen passer vel nogenlunde af sig selv”

Nye skattesatser, ændrede pensionsindbetalinger og nye fradrag gør, at:

• Forskudsopgørelsen for 2026 kan komme til at afvige betydeligt fra din faktiske situation, hvis du ikke justerer den
• Forkerte indberetninger typisk først bliver tydelige ved årsopgørelsen, hvor restskat eller store overskydende beløb kan komme som en overraskelse

En gennemgang af forskudsopgørelsen, når du har besluttet din pensionsstrategi for 2026, er derfor et konkret og vigtigt skridt.

11. Tal der kan hjælpe dig med at sætte tingene i perspektiv

For at give en fornemmelse af størrelsesordener:

• En indkomst på 800.000 kr. årligt får anslået omkring 14.400 kr. lavere skat i 2026 end i 2025
• En indkomst på 1.000.000 kr. sparer anslået omkring 17.500 kr. i skat i 2026 sammenlignet med 2025

En del af disse lettelser kan du vælge at omsætte til ekstra pensionsindbetalinger. Hvordan det bedst gøres, afhænger af:

• Om du ligger i mellemskat, topskat eller top‑topskat
• Hvor lang tid du har til folkepension
• Hvordan din eksisterende pensionsformue er fordelt på ATP, arbejdsmarkedspension, ratepension, livrente og aldersopsparing
• Om du forventer at få indkomstafhængige ydelser som delpension, fleksydelse eller folkepensionstillæg

12. Praktisk tjekliste: Sådan tilpasser du din pensionsøkonomi til 2026

Nedenfor finder du en konkret tjekliste, du kan bruge som arbejdsredskab. Gå den igennem punkt for punkt og noter gerne dine egne tal undervejs.

12.1 Din indkomst og skatteposition

1. Find din forventede indkomst i 2025 og 2026
   – Tjek løn, bonus, evt. selvstændig indkomst, udbetalt pension m.m.
2. Se, hvilket skatteniveau du ligger i
   – Under / over ca. 697.000 kr.?
   – Under / over ca. 845.500 kr.?
   – Helt op over ca. 2,82 mio. kr.?
3. Vurdér, om det kan betale sig at fremrykke indbetalinger til 2025
   – Har du i 2025 indkomst i det niveau, der i 2026 bliver mellemskat?
   – Har du økonomisk mulighed for at øge pensionsindbetaling i 2025 for at få højere fradragsværdi?

12.2 Indbetaling til ratepension og livrente

4. Tjek, om du har udnyttet ratepensionsloftet
   – Maks. egen indbetaling i 2026: 68.700 kr.
   – Ligger dine samlede indbetalinger under eller over det?
5. Overvej, hvor ekstra indbetaling skal placeres
   – Er ratepension fuldt udnyttet, og har du fortsat luft i økonomien?
   – Livrente kan være næste skridt, særligt hvis ordningen giver fradragsret og passer til din ønskede udbetalingsprofil.
6. Hold øje med ekstra pensionsfradrag
   – Hvor stor samlet indbetaling har du til ratepension + livrente + ATP?
   – Når du op på loftet på 87.800 kr. for 2026?
   – Hvor langt er du fra folkepension (over eller under 15 år), og hvilken fradragsprocent gælder for dig?

12.3 Aldersopsparing

7. Kortlæg din nuværende aldersopsparing
   – Hvor meget indbetaler du i dag?
   – Ligger du under loftet på 9.900 kr. (mere end 7 år før folkepension) eller 64.200 kr. (højst 7 år før)?
8. Vurdér, om du bør øge indbetalingen til aldersopsparing
   – Forventer du at få folkepensionstillæg?
   – Forventer du relativt høj skattepligtig pensionsindkomst?
   – Ønsker du mere fleksibel, skattefri udbetaling uden modregning?

12.4 Seniorarbejde og fradrag

9. Tjek din alder i forhold til folkepensionsalderen
   – Er du inden for 5 år fra din folkepensionsalder i 2026?
10. Se på værdien af senior‑beskæftigelsesfradraget
    – Kan du få det fulde fradrag på 37.000 kr.?
    – Hvad betyder det samlet for din skat, når du lægger almindeligt og evt. enlig‑forsørgerfradrag oveni?
11. Overvej tidspunktet for overgang til pension
    – Kan det betale sig at arbejde et år mere eller længere på deltid, når skatten på arbejde er relativt lav i de sidste år?
    – Hvordan spiller det sammen med dine planlagte pensionsudbetalinger?

12.5 Samspil med offentlige ydelser

12. Kortlæg dine forventede ydelser
    – Folkepension (grundbeløb + evt. tillæg)
    – Delpension
    – Fleksydelse
    – Andre indkomstafhængige ordninger
13. Gennemgå, hvordan dine pensioner påvirker disse ydelser
    – Ratepension og livrente indgår i indkomstgrundlaget
    – Livrente påvirker beregningen for delpension og fleksydelse, hvor 80 % af den forventede årlige udbetaling tæller med i beregningen af fradraget
14. Overvej fordelingen mellem skattepligtig og skattefri pension
    – Hvis du forventer at ligge lige omkring grænser, hvor tillæg bliver kraftigt modregnet, kan det være relevant at justere fordelingen:
    • Mere aldersopsparing (skattefri og modregningsfri)
    • Mindre ekstra indbetaling til skattepligtige ordninger i visse år

12.6 Forskudsopgørelsen for 2026

15. Opdater forskudsopgørelsen
    – Indtast forventede pensionsindbetalinger for 2026
    – Tilføj evt. ændringer i arbejdsindkomst, delpension, fleksydelse eller andre ydelser
    – Sørg for, at ATP‑bidrag og eventuel Obligatorisk Pension fremgår korrekt
16. Tjek, om det ser realistisk ud
    – Stemmer den forventede restskat/overskydende skat med det økonomiske billede, du ønsker?
    – Har du planer om større engangsindbetalinger, der bør fremgå (fx ekstra pensionsindskud)?

13. Afrunding: Sådan bruger du 2026‑reglerne til din fordel

De nye regler for skat og pension i 2026 ændrer ikke ved, at formålet er det samme: Du skal have størst mulig tryghed og fleksibilitet, når du stopper med at arbejde. Men rammen omkring dine valg flytter sig.

De vigtigste pointer at tage med er:

• Mellemskatten og de nye satser betyder, at fradragsværdien for pension ændrer sig, især i indkomstlagene omkring topskattegrænsen
• Ekstra pensionsfradrag og højere lofter gør det mere attraktivt at planlægge indbetalingerne grundigt, især tæt på pension
• Aldersopsparing bliver en lidt større spiller med højere lofter og uændret skattefrihed og modregningsfrihed
• Senior‑beskæftigelsesfradraget kan sænke skatten markant på de sidste arbejdsår og påvirke, hvornår det økonomisk giver bedst mening at trække sig tilbage
• ATP og Obligatorisk Pension er små brikker enkeltvis, men de indgår i det samlede regnestykke for både skat og offentlige ydelser

Næste skridt er ikke nødvendigvis at ændre alt, men at få overblik:

• Hvor ligger du henne indkomstmæssigt?
• Hvilke ordninger bruger du allerede?
• Hvad forventer du af offentlige ydelser som pensionist?

Når det billede står nogenlunde klart, bliver det langt lettere at bruge reglerne på en måde, der passer til din virkelighed – og ikke bare til gennemsnitsdanskeren. Skattereformen i 2026 giver flere håndtag at dreje på. Gevinsten ligger i at kende dem og vælge dem til med åbne øjne.

Indlægget Pension og skat i 2026: hvad ændrer sig for dig blev først udgivet på PensionsValg.

Hvordan et varigt handicap påvirker arbejdsmarkedspensionen

Når arbejdsevnen bliver varigt nedsat, ændrer indtægten sig ofte. Lønnen falder, du går i fleksjob eller på førtidspension, og arbejdsgiverens indbetaling til arbejdsmarkedspension bliver mindre eller stopper.

I mange overenskomstbaserede pensionsordninger ligger der en forsikring ved tab af erhvervsevne. Hvis den bliver godkendt, kan det betyde:

• at pensionsselskabet fortsætter med at indbetale til din pension gennem præmiefritagelse
• at du får en løbende invaliditetsydelse oveni de offentlige ydelser

Det mindsker risikoen for et stort hul i pensionen senere i livet. Betingelserne varierer fra selskab til selskab, så afgørelsen bygger på de konkrete vilkår og lægelig dokumentation. Godkendelse af førtidspension fra kommunen er ikke nok i sig selv. Sagen skal anmeldes til pensionsselskabet, og der skal følges op, til der ligger en afgørelse.

En vigtig faldgrube opstår, hvis du skifter job, stopper i ansættelsen eller får ordningen opsagt, før sagen om tab af erhvervsevne er afklaret. I værste fald mister du dækninger, som ellers kunne have sikret både indtægt og fortsat opsparing.

Fra løn til offentlige ydelser: hvad sker der med optjeningen?

Når du overgår til fleksjob, førtidspension, seniorpension eller andre varige ydelser, ændres pensionsbilledet:

• Arbejdsgiverindbetalinger til arbejdsmarkedspension reduceres typisk eller stopper helt
• ATP Livslang Pension fortsætter, fordi der indbetales ATP af en række offentlige ydelser

Førtidspensionister efter 1. januar 2003 er obligatorisk omfattet af ATP. I 2025 er bidraget 297 kr. om måneden ved fuld sats. Heraf betaler du som borger en tredjedel, mens kommune eller Udbetaling Danmark dækker de resterende to tredjedele. Også fleksjob og andre ydelser udløser ATP, så du opbygger stadig en livsvarig pension, selv om du permanent har forladt det almindelige arbejdsmarked.

Brug for at tale om din pension? Det er gratis og uforpligtende

[contact-form-7]

ATP og SUPP: livsvarig grundindkomst

ATP Livslang Pension fungerer som et fast økonomisk fundament oveni folkepensionen. Der gælder nogle faste rammer:

Mange forventer, at alvorlig sygdom eller førtidspension giver ret til tidligere udbetaling af ATP. Det gør ordningen ikke. ATP udbetales kun, når du når folkepensionsalderen.

Førtidspensionister har derudover mulighed for at bruge SUPP, den Supplerende Arbejdsmarkedspension for førtidspensionister. Her kan du løbende spare op til en ekstra livsvarig pension, der minder om ATP. Flere end halvdelen af alle førtidspensionister indbetaler til SUPP, hvilket viser, at ordningen er udbredt og relevant, især hvis der er mange år til folkepensionsalderen.

Når pension og offentlige ydelser spiller sammen

Et varigt handicap betyder ofte faste udgifter i mange år og en indkomst, der i høj grad består af offentlige ydelser. Derfor bliver samspillet mellem pensioner og ydelser centralt.

For førtidspensionister på den nye ordning ser billedet blandt andet sådan ud i 2025:

• En enlig kan have arbejdsindtægt op til 90.000 kr. om året, før førtidspensionen nedsættes
• For samlevende gælder en samlet indtægt på 143.000 kr. om året, før der sker nedsættelse
• Selve formuen, fx arv eller opsparing, reducerer ikke førtidspensionen direkte
• Afkastet af formuen, som renter og almindeligt aktieafkast, tæller som indkomst og kan derfor påvirke pensionen

Senere i livet spiller arbejdsmarkedspension og ATP sammen med folkepensionen. Her er pensionstillægget særligt følsomt over for ekstra indkomst. I 2025 begynder pensionstillægget at falde for enlige ved 95.800 kr. i årlig supplerende indkomst og bortfalder helt ved 419.300 kr. Løbende udbetalinger fra arbejdsmarkedspension, ATP, livrenter og ratepension tæller i det regnskab.

En enkel huskeregel: Løbende pensioner påvirker ofte de offentlige tillæg mest, mens formuen i sig selv typisk betyder mindre for førtidspension, men mere for eksempelvis afkastbeskatning og enkelte andre ydelser.

Skat, engangsbeløb og likviditet over tid

Pensionsudbetalinger ved varigt handicap handler ikke kun om størrelsen på pensionen. Tidspunktet og formen har også stor betydning for skat og likviditet.

• ATP, SUPP, livrenter og ratepension beskattes som personlig indkomst
• Engangsudbetalinger fra pensionsordninger kan være pålagt pensionsafgift, der typisk ligger i størrelsesordenen 37,3 til 52 procent afhængigt af ordningstype og tidspunkt
• Private personforsikringer uden fradragsret kan i nogle tilfælde udbetales skattefrit

Fordelen ved et stort engangsbeløb ligger i fleksibiliteten. Ulempen er risikoen for høj skat i udbetalingsåret og mulig reduktion af indkomstafhængige ydelser. En jævn udbetalingsprofil via livsvarige pensioner og længere rateforløb giver ofte mere ro i økonomien og gør det lettere at planlægge hjælpemidler, bolig og løbende behandling.

En praktisk måde at tænke likviditet på er at dele pengene op i tre lag:

1. Løbende, livsvarige ydelser som folkepension, førtidspension, ATP og SUPP
2. Tidsbegrænsede udbetalinger fra ratepension og forsikringsydelser ved tab af erhvervsevne
3. Engangsbeløb og frie midler, der bruges til større enkeltudgifter

Målet er at dække faste basisudgifter via de livsvarige ydelser og bruge de øvrige lag mere målrettet, så store beløb ikke udløser unødigt høj skat eller rammer offentlige tillæg hårdt.

Overblik og planlægning på tværs af ordninger

Et varigt handicap betyder ofte kontakt til arbejdsgiver, pensionsselskab, kommune, Udbetaling Danmark og måske flere forsikringsselskaber. Overblikket forsvinder let.

Pensionsinfo.dk samler de fleste arbejdsmarkedspensioner og forsikringer i et samlet overblik. Her kan du se:

• hvilke ordninger du har
• hvilken dækning ved tab af erhvervsevne og dødsfald der er tilknyttet
• hvor meget der forventes udbetalt ved forskellige aldre

Det er et nyttigt udgangspunkt, når du skal vurdere, om der mangler dækninger, om præmiefritagelse er i spil, og hvordan udbetalingen ser ud i forhold til folkepension og ATP.

Mange pensionsselskaber tilbyder samtidig gratis rådgivning, og flere handicaporganisationer har socialrådgivere med specialviden om samspillet mellem handicap, pension og ydelser. Samtaler med både pensionsselskab og socialfaglig rådgiver giver ofte et mere præcist billede af, hvilken udbetalingsstrategi der passer til netop din situation.

Kort opsummering og næste skridt

Varigt handicap ændrer vejen til pension, men betyder ikke, at alt pensionsopsparing stopper. Arbejdsmarkedspension kan fortsætte via præmiefritagelse, ATP fortsætter ved mange offentlige ydelser, og SUPP giver førtidspensionister mulighed for ekstra livsvarig pension. Samtidig påvirker løbende pensioner ofte offentlige tillæg, og store engangsbeløb kan udløse både høj skat og lavere ydelser.

Det vigtigste skridt er derfor at skaffe et samlet overblik, få afklaret dækninger ved tab af erhvervsevne, og derefter lægge en plan for, hvordan udbetalinger og skat skal fordeles gennem livet. En rolig gennemgang sammen med pensionsselskab og eventuelt en socialrådgiver kan skabe den tryghed, der gør det nemmere at træffe valg, der holder – også når hverdagen er præget af varigt handicap.

Indlægget Pension ved varigt handicap: optjening og udbetaling blev først udgivet på PensionsValg.

Guiden her hjælper dig med at få overblik, så du kan planlægge flytningen uden ubehagelige overraskelser i din pension.

1. Hvilke pensioner kan du tage med ud af Danmark?

Som udgangspunkt følger de fleste danske pensioner med dig ud af landet, men både størrelse og beskatning kan ændre sig.

Folkepension og førtidspension

Dansk folkepension og førtidspension kan normalt udbetales, selv om du bor i udlandet. Størrelsen afhænger især af:

• hvor mange år du har boet i Danmark
• hvilket land du bor i (EU/EØS, konventionsland eller øvrigt land)
• om du har indkomst ved siden af

Mange, der bor i udlandet, får kun brøkpension. I januar 2025 fik folkepensionister i udlandet i gennemsnit 4.100 kr. om måneden, svarende til 37 % af en fuld dansk folkepension. Folkepensionister bosat i Danmark fik i gennemsnit 11.900 kr. om måneden i grundbeløb og pensionstillæg.

Det skyldes især bopælskravet: retten til fuld folkepension kræver typisk 40 års bopæl mellem det 15. år og folkepensionsalderen. Har du kortere tid i Danmark, beregnes pensionen som en brøk.

Brøkpension – kort forklaret
Har du for eksempel 25 års bopæl i Danmark i den relevante periode, svarer din brøkpension typisk til 25/40 af en fuld folkepension. Der kan være særlige regler, hvis du har boet eller arbejdet i andre EU/EØS-lande eller konventionslande.

Boer du i lande uden aftale med Danmark, gælder særlige betingelser. Du kan blandt andet have ret til dansk folkepension, hvis du er statsborger i et EU/EØS-land, Schweiz eller Storbritannien og har mindst 30 års bopæl i Danmark i perioden fra 15 år til folkepensionsalderen. Perioder i andre EU/EØS-lande kan i nogle tilfælde tælle med.

ATP Livslang Pension

ATP optjenes som hovedregel kun ved arbejde i Danmark. Arbejde i udlandet giver normalt ikke ATP-indbetalinger, medmindre helt særlige regler gælder.

Det vigtigste om ATP ved udlandsophold:

• allerede optjent ATP bevares
• ATP udbetales livsvarigt fra den danske folkepensionsalder, uanset hvor du bor
• flytning til udlandet giver hverken ret til at få ATP udbetalt tidligere eller som engangsbeløb

En person, der har betalt fuldt ATP-bidrag fra 18 år til pensionsalderen, kan i 2025 få omkring 26.000 kr. om året i ATP. Har du perioder som selvstændig, ansat i udlandet eller ansat med lavere ATP-bidrag, bliver beløbet lavere.

Arbejdsmarkedspension og private ordninger

Arbejdsmarkedspensioner (firmapensioner) og private pensioner som:

• ratepension
• livrente
• aldersopsparing

kan som udgangspunkt fortsætte, selv om du flytter til udlandet. Opsparingen bliver stående hos pensionsselskabet, og udbetaling kan ske på normale vilkår, når tidspunktet kommer.

Det afgørende spørgsmål er typisk ikke, om pensionen kan udbetales, men:

• hvor den beskattes
• om der findes en dobbeltbeskatningsoverenskomst mellem Danmark og dit nye bopælsland
• om nogle ordninger eventuelt kan eller bør ændres, før du flytter

2. Fuld eller begrænset skattepligt – hvad betyder det for pensionen?

Flytning til udlandet ændrer ikke kun din adresse. Den kan også ændre, hvordan du beskattes.

Fuld skattepligt

Hvis du bor i Danmark eller har væsentlig tilknytning hertil, er du fuldt skattepligtig og betaler skat i Danmark af al din indkomst – også pension fra udlandet.

Fuld skattepligt kan i nogle tilfælde fortsætte, selv om du opholder dig i udlandet, hvis du for eksempel bevarer bolig i Danmark eller stærke økonomiske og personlige bånd.

Begrænset skattepligt

Når du reelt flytter og bliver registreret som “udrejst” i CPR og hos Skattestyrelsen, overgår du typisk til begrænset skattepligt til Danmark.

Begrænset skattepligt betyder, at du kun beskattes i Danmark af visse typer indkomst, blandt andet:

• dansk folkepension og førtidspension
• ATP
• tjenestemandspension
• ofte også private og arbejdsmarkedsrelaterede pensioner

Du beskattes derimod ikke i Danmark af løn og pension, der er “hjemmehørende” i andre lande.

Selv med begrænset skattepligt har du normalt stadig ret til dansk personfradrag, som i 2025 er 51.600 kr. Det kan betyde, at dansk skat af folkepension og ATP bliver relativt lav. Du kan læse mere om, hvordan din pension bliver beskattet i praksis, når du planlægger flytning.

Brug for at tale om din pension? Det er gratis og uforpligtende

[contact-form-7]

3. Dobbeltbeskatning: når to lande vil beskatte den samme pension

Når du har pension fra Danmark og bor i udlandet, kan både Danmark og bopælslandet have regler, der giver ret til at beskatte den samme indkomst. Dobbeltbeskatningsoverenskomster løser typisk dette.

Hvad er en dobbeltbeskatningsoverenskomst?

Det er en aftale mellem Danmark og et andet land, som fordeler beskatningsretten på forskellige indkomster. For pensioner er mønsteret ofte:

• Danmark kan næsten altid beskatte
  • folkepension
  • førtidspension
  • ATP
  • tjenestemandspension

For private pensioner (ratepension, livrente, aldersopsparing m.v.) afhænger det af den konkrete aftale, om Danmark, bopælslandet eller begge kan beskatte, og hvordan dobbeltbeskatning undgås.

Nogle få lande har aftaler, der gør det muligt helt eller delvist at undgå dansk skat af private pensioner. Om det er relevant, afhænger af den konkrete overenskomst og din samlede økonomi.

I praksis betyder dobbeltbeskatningsaftaler ofte, at:

• du betaler skat i det ene land
• det andet land giver nedslag i sin skat, så den samme pension ikke beskattes fuldt to gange

4. EU/EØS, konventionslande og “øvrige lande” – hvad er forskellen?

Reglerne ser meget forskellige ud, alt efter hvor du bosætter dig.

EU/EØS, Schweiz og Storbritannien

Her gælder særlige EU-regler og aftaler om:

• koordinering af social sikring
• optjening af pension på tværs af lande
• fælles ansøgning via lokale pensionsmyndigheder

Flytter du til et EU/EØS-land, Schweiz eller Storbritannien, kan perioder i andre medlemslande i nogle tilfælde tælle med, når retten til pension vurderes. Myndighederne i det land, du bor i, koordinerer typisk ansøgningen med Udbetaling Danmark. Det kan også spille sammen med, hvordan offentlige ordninger tæller med i din pension.

Konventionslande og sociale sikringsaftaler

Danmark har aftaler om social sikring med en række lande uden for EU/EØS. De kaldes ofte konventionslande. Aftalerne regulerer blandt andet:

• ret til folkepension på tværs af lande
• hvilke perioder der tæller med i optjeningen
• koordinering mellem myndigheder

Reglerne er ikke ens for alle konventionslande. Det kræver derfor konkret tjek, hvis du planlægger at flytte til et bestemt land.

Øvrige lande uden aftale

Bosætter du dig i et land uden aftale med Danmark, kan det være vanskeligere at få eller bevare dansk folkepension. I nogle tilfælde kræves blandt andet:

• bestemt statsborgerskab (for eksempel EU/EØS, Schweiz eller Storbritannien)
• et vist antal års bopæl i Danmark (typisk mindst 30 år)

Her spiller bopælsår og dokumentation en særligt stor rolle.

5. Engangsudbetaling mod 60 % afgift – fristende, men dyr løsning

Nogle arbejdsmarkedspensioner giver mulighed for at få hele pensionsopsparingen udbetalt på én gang, hvis du flytter permanent til udlandet. Det kræver:

• at du er registreret som udrejst i CPR og hos Skattestyrelsen
• at der ikke har været indbetalinger de seneste 3 måneder
• at ordningen hos pensionsselskabet faktisk giver adgang til denne type udbetaling (eksempelvis hos PensionDanmark)

Prisen er en afgift på 60 % til staten af det samlede beløb. Derudover:

• forsvinder den livsvarige eller løbende udbetaling
• forsvinder typisk forsikringsdækninger, der er knyttet til ordningen (fx dødsfalds- eller tab af erhvervsevne-forsikring)

Muligheden kan være relevant, hvis du for eksempel vil nedbringe gæld eller forenkle økonomien kraftigt. Men afgiften og tabet af livsvarig indkomst gør det til en beslutning, der bør være grundigt gennemtænkt og helst drøftet med rådgiver.

6. Leveattest og løbende pligter som pensionist i udlandet

Modtager du dansk pension i udlandet, skal du løbende dokumentere din situation over for danske myndigheder.

Leveattest

En gang om året (typisk i maj) sender Udbetaling Danmark og ATP en leveattest, som skal bekræfte, at du er i live. Den kan være:

• digital via MitID og Digital Post
• papirbaseret, hvis du ikke bruger digitale løsninger

Hvis leveattesten ikke bekræftes, risikerer du, at udbetalingerne stopper, selv om du fortsat har ret til dem. En stabil adgang til MitID og Digital Post i udlandet er derfor vigtig.

Oplysninger om indkomst, adresse og civilstand

Flytter du, får ny ægtefælle/samlever eller ændrer din indkomst sig, skal Udbetaling Danmark og pensionsselskaberne informeres. Det har betydning for blandt andet:

• pensionstillæggets størrelse
• eventuelle ægtefælle- eller samleverpensioner
• skatteberegning i Danmark

7. Typiske faldgruber ved pension og udlandsflytning

Flere fejl går igen, når danskere flytter ud.

1. ATP “glemmes” i planlægningen
Nogle tror, at ATP bortfalder ved fraflytning eller kan hæves, når man flytter. ATP kan hverken hæves før tid på grund af fraflytning eller konverteres til engangsbeløb af den grund. Optjeningen bevares og udbetales livsvarigt fra dansk folkepensionsalder, uanset bopælsland.

2. Forventning om fuld folkepension i udlandet
Mange regner med den fulde danske folkepension, uanset hvor længe de har boet i Danmark. Tallene viser noget andet: Ud af 47.200 folkepensionister i udlandet i 2025 havde kun 5.500 fuld folkepension. Resten havde brøkpension.

3. Tro på, at fraflytning fjerner dansk skat
Flytning betyder ikke automatisk, at dansk skat på pensionen forsvinder. Danmark har som udgangspunkt ret til at beskatte folkepension, førtidspension, ATP og tjenestemandspension, også når du bor i udlandet. For private pensioner afhænger det af de konkrete skatteaftaler. Overvejer du at ændre på dine pensionsprodukter, kan det hænge tæt sammen med, hvordan du vælger mellem ratepension, livrente og aldersopsparing.

4. Ingen formel fraflytning
Hvis du glemmer at registrere dig som udrejst, kan du fortsætte som fuldt skattepligtig til Danmark. Samtidig kan bopælslandet opkræve skat, fordi du bor der. Det skaber risiko for reel dobbeltbeskatning, indtil forholdene er bragt i orden.

5. Engangsudbetaling uden overblik
En 60 %-afgiftsberigtiget udbetaling kan se stor ud på kontoen, men efter afgift står du tilbage med en væsentligt mindre formue og uden løbende pension fra den ordning fremover. Desuden kan en stor engangsudbetaling påvirke muligheden for ydelser eller skatteforhold både i Danmark og i bopælslandet.

6. Mangelfuld dokumentation for bopæls- og arbejdsperioder
Ved ansøgning om folkepension på tværs af lande skal du ofte kunne dokumentere, hvor du har boet og arbejdet. Ufuldstændig dokumentation kan forsinke sagsbehandlingen og i nogle tilfælde give lavere pension.

8. Konkrete planlægningstrin før og efter flytning

En systematisk gennemgang giver ro i maven. Nedenfor en praktisk ramme du kan bruge.

Før du flytter

Saml først overblikket:

1. Gå alle dine ordninger igennem
   Folkepension, ATP, arbejdsmarkedspensioner og private pensioner. Et overblik via PensionsInfo er et godt udgangspunkt.
2. Undersøg skatteforhold
   Afklar med Skattestyrelsen og eventuelt rådgiver,
   – hvornår du anses for fraflyttet
   – om du bliver begrænset skattepligtig
   – hvilke pensioner Danmark vil beskatte, og hvordan dobbeltbeskatning håndteres i dit nye bopælsland
3. Tal med dine pensionsselskaber
   Spørg konkret til:
   – udbetalingsmuligheder ved bopæl i udlandet
   – forsikringsdækninger, hvis du flytter
   – evt. mulighed for 60 %-engangsudbetaling, og hvad det betyder for dig
4. Få styr på formel fraflytning
   Sørg for, at du bliver registreret som udrejst i CPR og hos Skattestyrelsen, hvis flytningen er permanent. Det giver klarhed om din skattepligt.

Når du er flyttet

Når du har fået ny adresse, er næste skridt:

• Oplys ny adresse til Udbetaling Danmark, ATP og dine pensionsselskaber
• Vælg om udbetalinger skal gå til en dansk eller udenlandsk bankkonto
• Sikr, at du fortsat har fungerende MitID og kan tilgå Digital Post
• Undersøg lokale regler om beskatning af udenlandsk pension og sociale ydelser i bopælslandet

Bor du i EU/EØS, Schweiz, Storbritannien eller konventionsland, kan du ofte søge pension gennem de lokale pensionsmyndigheder, som sender oplysninger videre til Udbetaling Danmark.

Løbende efter flytning

• Reager på leveattester og andre henvendelser
• Tjek dine danske forskuds- og årsopgørelser, også som begrænset skattepligtig, så der ikke betales for meget eller for lidt skat
• Opdater oplysninger om ægtefælle/samlever og begunstigede i dine pensionsordninger ved ændringer i livet

9. Eksempel: to forskellige forløb

Nedenstående lille scenarie illustrerer, hvordan bopæl påvirker pensionen.

Begge tager dansk pension med til udlandet. Forskellen ligger især i antallet af bopælsår i Danmark og i typen af land, de bosætter sig i.

Afrunding: Sådan hænger din pension sammen på tværs af grænser

Pension ved flytning til udlandet handler om mere end at krydse en landegrænse. Folkepension, ATP, arbejdsmarkedspensioner og private ordninger følger typisk med dig, men:

• størrelsen på især folkepension afhænger af, hvor længe du har boet i Danmark
• ATP udbetales først ved dansk folkepensionsalder, også i udlandet
• Danmark beholder næsten altid beskatningsretten til offentlige pensioner, mens skatten på private pensioner afhænger af konkrete skatteaftaler
• placeringen i EU/EØS, konventionsland eller øvrigt land er afgørende for både rettigheder og praktisk sagsgang

En grundig gennemgang af dine ordninger, skattepligt og bopælsplaner, inden du flytter, gør en stor forskel. Med et klart overblik over reglerne og dine egne tal bliver pensionen en del af planlægningen, ikke en bekymring i baghovedet.

Indlægget Pension ved flytning til udlandet: optjening og udbetaling blev først udgivet på PensionsValg.