Det gør aktiesparekontoen relevant, når fleksibilitet har en tydelig opgave i din økonomi. Den passer dårligere til den del af pensionen, der skal skabe en stabil indkomst hver måned resten af livet. Valget handler derfor mindre om at finde den laveste skattesats isoleret set og mere om at placere hvert beløb efter det tidspunkt, hvor du kan få brug for pengene.

Er en aktiesparekonto en pensionsordning?

En aktiesparekonto er en investeringskonto for frie midler. Du kan sælge værdipapirer og hæve pengene, når du vil, og kontoen har ingen pensionsudbetalingsalder. Afkastet beskattes hvert år efter lagerprincippet, så årets kursstigninger og kursfald tæller med, også før du sælger.

Pensionsordninger har en anden opgave. Ratepension og livrente kan give fradrag ved indbetaling, mens aldersopsparing giver afgiftsfri udbetaling. Midlerne er bundet til pensionsreglerne, og udbetalingerne følger en aftalt periode eller et livsvarigt forløb.

ASK-afkastet beskattes særskilt og står derfor heller ikke som almindelig aktieindkomst på årsopgørelsen. Det kan få betydning, når du modtager folkepension. Samtidig skal du selv beslutte, hvor meget der kan hæves hvert år, og hvor stor aktierisiko din frie reserve skal bære.

Hvordan adskiller aktiesparekontoen sig fra aldersopsparing, ratepension og livrente?

Skatten på afkastet peger ikke alene på det rigtige valg. Pension har en lavere afkastskat, og fradrag kan være værdifuldt, mens ASK giver fri adgang til pengene. Derfor bør kontotypen følge formålet med opsparingen.

Aldersopsparingens grundbeløb er 9.900 kr. i 2026. Loftet kan være 64.200 kr. i 2026, når der højst er syv år til folkepensionsalderen, mens 10 års reglen kan begrænse indbetalingen til grundbeløbet. Detaljerne fremgår af aldersopsparingens beløbsgrænser.

Ratepensionens loft på 68.700 kr. i 2026 gælder samlet, også når både du og din arbejdsgiver indbetaler. Afkastet på pensionsordninger beskattes med 15,3 % PAL skat i 2026, mens fradrag og skattepligtige udbetalinger følger reglerne for ratepension og livrente. En livrente har samme afkastskat, men giver en løbende indkomst resten af livet, se reglerne om skat af pensionsafkast.

ASK har en lavere afkastskat end et almindeligt aktiedepot. Almindelig aktieindkomst beskattes i 2026 med 27 % af de første 79.400 kr. og 42 % af beløb over grænsen. Forskellen skal ses sammen med lagerbeskatningen på ASK og den ofte senere beskatning ved salg i et almindeligt depot, se skat af aktier i 2026. Valget mellem pensionstyperne kræver derfor et samlet blik på valg mellem pensionsordninger.

Hvornår kan en aktiesparekonto være et meningsfuldt supplement til pension?

Tre situationer gør ofte ASK relevant.

En person på 54 år kan have et ønske om at gå ned i tid nogle år før pensionsudbetalingerne begynder. En ratepension kan som hovedregel starte tre år før folkepensionsalderen og udbetales over 10 til 30 år. ASK kan dække årene før den periode, fordi pengene er frie. Reglerne for ratepensionens udbetaling viser netop, hvorfor en fri reserve kan have en selvstændig opgave.

En pensionist kan også bruge ASK som en reserve til en ny bil, hjælp til boligændringer eller en rejse. Hævningen kan tilpasses udgiften og behøver ingen fast månedlig rytme. Den frihed kræver samtidig, at du selv holder øje med, hvor længe pengene skal række.

Frie midler til aktier kan endelig høre hjemme på ASK, når pensionsindbetalingerne allerede er valgt bevidst. Kontoen kan da samle den aktiedel, som har lang nok tidshorisont og som skal forblive tilgængelig.

Aldersopsparing løser typisk et stærkere behov, når afgiftsfri udbetaling er vigtigere end fri adgang før pensionsalderen. Reglerne er samlet i aldersopsparingens 2026 regler. Ratepension og livrente passer bedre, når fradraget ved indbetaling har stor værdi. Livrente er især relevant, når en fast livsvarig indkomst vejer tungere end fleksibilitet, og livrente og fradragsmuligheder uddyber den afvejning.

Hvordan påvirker en aktiesparekonto pensionstillæg, ældrecheck og helbredstillæg?

ASK har en særlig betydning for folkepensionister, fordi afkast og formue påvirker forskellige tillæg på hver sin måde.

Pensionstillægget begynder i 2026 at blive nedsat ved anden indkomst over 99.200 kr. for enlige og over 198.800 kr. for samlevende pensionister. Grænserne indgår i beregningen af din personlige tillægsprocent.

Ældrecheck og helbredstillæg bruger også formuen som målestok. Den samlede likvide formue skal være under 108.000 kr. pr. 1. januar 2026. Maksimal ældrecheck er 26.900 kr. før skat i 2026, og børsnoterede aktier samt investeringsbeviser tæller med i opgørelsen af likvid formue ved ældrecheck.

Et enkelt eksempel viser forskellen. Har du 110.000 kr. på ASK den 1. januar 2026 og ingen anden likvid formue, ligger du 2.000 kr. over formuegrænsen på 108.000 kr. Betingelsen for ældrecheck og helbredstillæg er dermed ikke opfyldt. ASK-afkastet kan samtidig fortsat ligge uden for pensionstillæggets indtægtsgrundlag.

Den konkrete konsekvens afhænger af hele din indkomst, din civilstand, din øvrige formue og de tillæg, du opfylder betingelserne for. Derfor kan ASK være gunstig for pensionstillægget og mindre gunstig for formueafhængige tillæg på samme tid.

Hvilke ASK-regler og risici kan ændre det rigtige valg?

Lagerbeskatningen kræver likviditet. Et positivt aktieår udløser skat, selv om værdipapirerne fortsat ligger på kontoen. Har du 100.000 kr. investeret på ASK i starten af 2026, og værdien stiger 8 % til 108.000 kr. før udbytter og hævninger, er afkastet 8.000 kr. Skatten bliver 1.360 kr. ved 17 % i 2026. Beløbet skal kunne betales, selv om du ikke har solgt.

Aktierisikoen er næste punkt. Kontoen passer bedst til penge, der kan tåle udsving i flere år. En reserve til en konkret udgift inden for kort tid bør normalt have en mere stabil placering, fordi et fald i aktiekurser kan ramme netop på det tidspunkt, hvor pengene skal bruges.

ASK har også et afgrænset investeringsunivers med børsnoterede aktier og udvalgte aktiebaserede investeringsbeviser. Kontoen dækker derfor aktiedelen af din frie formue, mens obligationer og andre aktivtyper ligger uden for rammen.

Kursstigninger må gerne løfte kontoværdien over indskudsloftet. Overindskud er noget andet. Et for stort indskud udløser i 2026 en årlig afgift på 3 % af det overskydende beløb, indtil beløbet er rettet. Reglen fremgår af aktiesparekontoloven.

I hvilken rækkefølge bør du vurdere pension, fri reserve og aktierisiko?

1. Dit kortsigtede behov kommer først. Penge til bolig, gæld, uforudsete udgifter eller de næste få års forbrug bør have en tydelig bufferfunktion. Den del af økonomien skal kunne bruges uden at afhænge af aktiekurser.
2. Pensionsformålet kommer derefter. Fradrag, livsvarig indkomst og en fast udbetalingsperiode kan løse behov, som frie midler ikke dækker. Din samlede pensionsindbetaling viser, om der allerede er plads under ratepensionsloftet, og om aldersopsparing har en naturlig rolle.
3. Fleksibilitetsbehovet får sin egen plads. ASK giver mest mening, når du kan beskrive, hvad den frie reserve skal bruges til. Det kan være en periode med mindre arbejde, en større pensionistudgift eller valgfrihed i hævningerne.
4. Tidshorisonten afgør aktierisikoen. Penge, der kan blive brugt inden for få år, tåler sjældent samme udsving som penge med lang horisont. Dine egne beløb kan sættes ind i PensionsValgs pensionsberegner, så du kan se forskellen mellem en fast pensionsudbetaling og en fri reserve.

Rækkefølgen gør det lettere at se ASK som et supplement med et konkret formål frem for en erstatning for pensionsopsparingen. Flere perspektiver ligger samlet under privat pensionsopsparing.

Kan man flytte aktier ind på ASK, dele loftet eller lukke kontoen med tab?

Indlægget Aktiesparekonto pension: fri reserve eller pensionsvalg? blev først udgivet på PensionsValg.

Denne guide går roligt igennem, hvornår det giver mening at starte, hvilke typer privat pensionsopsparing der findes, og hvordan du helt konkret kan tage de første skridt uden at binde dig unødigt hårdt.

Hvornår giver det mening at starte med pension som ung?

Mange forbinder pension med en fjern fremtid, men mekanikken bag er ret enkel: tid gør mere end beløb. En lille opsparing over lang tid udnytter renters rente og de skattemæssige fordele i pensionsordninger.

Et fast beløb på for eksempel 300‑500 kr. om måneden kan over 30‑40 år vokse sig til et væsentligt beløb til din pension, især når pengene investeres med en vis aktieandel og kun beskattes med PAL‑skat på 15,3 %. Det er lavere end den skat, de fleste betaler af afkast i almindelige frie investeringer.

Det vigtige som ung er derfor ikke at presse økonomien for at spare mest muligt op fra dag ét. Fokus ligger på at komme i gang og skabe en god vane. Beløbene kan altid justeres op senere, når lønnen stiger, eller livet er mere stabilt.

Brug for at tale om din pension? Det er gratis og uforpligtende

[contact-form-7]

Din pension er sandsynligvis allerede startet

Mange unge tror, at privat pensionsopsparing betyder at starte helt fra nul. For en stor del af arbejdsmarkedet gælder noget andet: der løber allerede pæne beløb ind hver måned via arbejdsgiver og ATP.

Arbejdsmarkedspension og ATP i ryggen

Som lønmodtager med overenskomst har du ofte:

• Arbejdsmarkedspension
  Her betaler arbejdsgiver og ofte også du selv en procentdel af lønnen til pension. I mange ordninger ligger det samlede bidrag omkring 12‑15 % af lønnen, hvor arbejdsgiver typisk står for hovedparten. Ordningen indeholder ofte både pension og forsikringer.
• ATP Livslang Pension
  Næsten alle lønmodtagere har ATP. Arbejdsgiver og medarbejder betaler et fast beløb pr. arbejdstime, som senere giver en livsvarig udbetaling oven i folkepensionen.

Materiale fra pensionsselskaber viser, at en person der arbejder fuldtidsliv med en typisk arbejdsmarkedspension, sammen med folkepensionen ofte kan få en pension, der svarer til omkring 60‑80 % af slutlønnen, afhængigt af karriere og investeringer.

Din private opsparing handler derfor ofte mere om at supplere og tilpasse end om at redde dig selv fra nul. Det kan for eksempel ske ved, at du senere tager stilling til en mere målrettet udnyttelse af din arbejdsmarkedspension, efterhånden som din indkomst og hverdag bliver mere stabil.

Tre grundtyper af privat pension: hvad er hvad?

Når du sparer op privat, ender pengene typisk i én eller flere af disse tre typer ordninger: ratepension, livsvarig livrente og aldersopsparing. Tabellen her giver et hurtigt overblik set fra en ung opsparers perspektiv.

Ratepension – den klassiske “løn i rater”

En ratepension fungerer grundlæggende sådan:

• Du får skattefradrag for dine indbetalinger.
• Pengene udbetales typisk over 10‑25 år.
• Udbetalingerne beskattes som personlig indkomst, når du er pensionist.
• Afkastet undervejs beskattes med PAL‑skat på 15,3 %.

Der findes et årligt loft for, hvor meget der samlet kan indbetales med fradrag til ratepension og ophørende livrenter. Rateloftet ligger på 65.500 kr. i 2025. Indbetalinger via arbejdsgiver tæller med i loftet, og du kan selv supplere op til grænsen, hvis arbejdsgiverindbetalingen er lavere.

Ratepension giver også adgang til et ekstra pensionsfradrag. I 2025 beregnes det af fradragsberettigede indbetalinger op til 83.800 kr., og i 2026 op til 87.800 kr. Er der mere end 15 år til din folkepensionsalder, er fradraget 12 %. Kommer du tættere på (15 år eller mindre), stiger satsen til 32 %. Fradraget beregnes automatisk i din årsopgørelse.

Ulemperne som ung er, at pengene er hårdt bundet. Ophæves ordningen før tidligste pensionsalder, kan der skulle betales op til 60 % i afgift. Derudover beskattes udbetalingerne som almindelig indkomst og kan reducere visse offentlige ydelser.

Livsvarig livrente – sikkerhedsnettet, der løber, så længe du gør

En livsvarig livrente giver dig en løbende udbetaling så længe du lever. Det beskytter dig mod at løbe tør for penge, hvis du lever længere end forventet.

• Du får fradrag for indbetalingerne.
• Der er ikke et generelt skattemæssigt loft som for ratepension.
• Udbetalingerne beskattes som personlig indkomst.
• Den er omfattet af det samme ekstra pensionsfradrag som ratepension.

Livrenter er velegnede til at sikre et fast minimumsbeløb hver måned resten af livet, men fleksibiliteten er begrænset. En førtidig ophævelse kan være dyr og udløse høj afgift, og ved tidlig død kan der i nogle aftaler være begrænset værdi til efterladte i forhold til det indbetalte.

Aldersopsparing – skattefri udbetaling og mindre modregning

Aldersopsparing adskiller sig tydeligt fra de to andre typer:

• Du får ikke fradrag for indbetalingerne.
• Til gengæld er udbetalingen som udgangspunkt skatte- og afgiftsfri.
• Udbetalingen medfører som hovedregel ikke modregning i folkepensionstillæg og lignende ydelser.
• Afkastet undervejs beskattes også her med PAL‑skat på 15,3 %.

Aldersopsparing har dog forholdsvis lave indbetalingslofter, især når du er ung og har mere end 7 år til folkepension:

Indbetaling kan fortsætte op til 20 år efter, du har opnået folkepensionsalderen. For nogle, der allerede har visse pensionsudbetalinger og højst 7 år til folkepension, kan loftet være nedsat til grundbeløbet, så det bør altid tjekkes konkret.

Aldersopsparing er ofte et godt supplement, når du ønsker skattefri udbetaling og mindre risiko for modregning i offentlige ydelser. Pengene er stadig bundet til pensionsudbetalingsalderen, og førtidig ophævelse kan også her udløse afgift. Hvis du senere vil dykke dybere ned i forskellene mellem ordningerne, kan du med fordel læse mere om valget mellem ratepension, livrente og aldersopsparing i praksis.

Skat og fradrag: hvad betyder de i praksis?

Skattefordele er en vigtig årsag til, at pension typisk er en god ramme for langsigtet opsparing. Der er tre lag, du især skal kende:

1. Fradrag for indbetalinger
   Når du indbetaler til ratepension eller livsvarig livrente, trækkes beløbet fra i din skattepligtige indkomst. Jo højere marginalskat du betaler i dag, desto mere mærkes fradraget.
2. Ekstra pensionsfradrag
   Ud over det almindelige fradrag får du et ekstra ligningsmæssigt pensionsfradrag af fradragsberettigede indbetalinger op til 83.800 kr. i 2025 og 87.800 kr. i 2026. Er du langt fra pension, er satsen 12 %. Er der højst 15 år til folkepensionsalderen, stiger satsen til 32 %. Det beregnes automatisk.
   
   PwC’s beregninger viser, at dette ekstra fradrag i praksis kan give omkring 25 % ekstra skattebesparelse oven i den almindelige fradragsværdi, afhængigt af din alder og situation.
3. PAL‑skat på afkastet
   Afkast i pensionsordninger beskattes løbende med 15,3 %. Det er væsentligt lavere end den skat mange ellers betaler af kapitalindkomst, hvor satsen typisk ligger på 27 % eller 42 % afhængigt af afkastets størrelse. For langsigtet opsparing giver pensionsrammen derfor ofte en skattemæssig fordel.

For personer i topskat kan den samlede skattebesparelse pr. 1.000 kr. indbetalt til fradragsberettiget pension i 2025 ligge omkring 52 % og falder til omkring 44‑45 % i 2026 på grund af ændringer i skattesystemet. Det er især relevant, hvis du som ung har en høj indkomst. For andre handler det mere om at udnytte den generelle skattelempelse og det ekstra pensionsfradrag på 12 %.

Vil du forstå samspillet mellem pensionsindbetalinger og nye skatteregler mere detaljeret, kan du senere orientere dig i gennemgangen af pension og skat i 2025 og de kommende ændringer.

Offentlige ydelser og modregning: hvorfor det betyder noget allerede nu

Pension handler ikke kun om, hvor meget du selv sparer op. Offentlige ydelser som folkepensionstillæg og boligstøtte spiller også ind. Høje skattepligtige pensionsudbetalinger, for eksempel fra ratepension og livrente, kan betyde modregning i de offentlige tillæg senere i livet.

Aldersopsparing har her en særstilling. Udbetalingerne er som hovedregel skatte- og afgiftsfri og påvirker normalt ikke folkepensionens tillæg. For dig med forventning om en lav eller moderat indkomst som pensionist kan det gøre en stor forskel i, hvor meget du reelt har til rådighed.

Det betyder ikke, at fradragsberettigede ordninger skal undgås. De kan være meget fordelagtige, især hvis din skattesats er høj i dag og forventes lavere som pensionist. Det betyder derimod, at sammensætningen mellem ordninger er vigtig. En ensidig jagt på fradrag nu kan ende med at reducere dine samlede udbetalinger efter skat og modregning.

Hvad hvis økonomien er ustabil? Studerende, deltidsjob og start på arbejdsliv

Unge i studiejobs, midlertidige stillinger eller på vej ind og ud af arbejdsmarkedet har ofte behov for fleksibilitet. Her er risikoen, at for stor en del af økonomien bindes i ordninger, der først kan bruges om 30‑40 år, mens hverdagen kan være stram nu.

Tre ting er særligt vigtige i de år:

1. Likvid buffer først
   En opsparing i frie midler til uforudsete udgifter, jobskifte eller flytning bør typisk komme før store pensionsindbetalinger. En pensionsordning der ophæves for tidligt kan nemlig koste op til 60 % i afgift.
2. Fleksible løsninger
   For nogle kan en mindre aldersopsparing med frivillige indbetalinger eller simpel fri opsparing i et investeringsdepot være mere praktisk end store beløb i fradragsberettigede ordninger. Pengene er dog stadig bundet i aldersopsparing, men skattemæssigt og i forhold til modregning kan den være attraktiv.
3. Overblik over det, du allerede har
   Selv korte ansættelser kan efterlade små pensionsordninger forskellige steder. Over tid kan de små beløb blive betydelige. Et samlet overblik gør det nemmere at vurdere, hvor meget du reelt behøver at supplere.

En enkel tommelfingerregel som ung

Trin for trin: sådan kommer du i gang som ung

En konkret plan hjælper mere end gode intentioner. Nedenfor finder du en simpel proces, du kan bruge, uanset om du lige er startet på din første faste stilling eller har været nogle år på arbejdsmarkedet.

1. Få overblik over din startposition

• Log ind på PensionsInfo og se dine eksisterende ordninger: ATP, arbejdsmarkedspension og eventuelle private pensionsordninger.
• Tjek din lønseddel: hvor stor en procentdel af din løn går allerede til pension via arbejdsgiver, og hvad betaler du selv?

Det giver et billede af, om du allerede ligger tæt på eksempelvis 12‑15 % af lønnen samlet, eller om der er et hul.

2. Fastlæg dit minimumsniveau

Har du arbejdsmarkedspension, kan det samlede bidrag fra arbejdsgiver og dig selv ofte fungere som et solidt grundniveau. Uden arbejdsmarkedspension bør du overveje en individuel ordning hos pensionsselskab eller bank, så du gradvist bygger noget tilsvarende op.

Spørgsmålet er derefter, om du vil supplere yderligere privat nu, eller om fokus foreløbigt skal være at få styr på bolig, studiegæld og likvid buffer.

3. Vælg, hvilke typer ordninger der passer til dig

En enkel måde at tænke det på:

• Hvis din økonomi er stram eller usikker
  Prioritér en kontant buffer først. Når der er lidt luft, kan en beskeden aldersopsparing og/eller fri opsparing være et fornuftigt næste skridt. Store, bundne pensionsindbetalinger bør typisk vente, til din situation er mere stabil.
• Hvis din økonomi er stabil, og du har en mellem/høj indkomst
  Overvej om en del af din ekstra opsparing skal gå til ratepension eller livsvarig livrente for at udnytte fradrag og det ekstra pensionsfradrag. Supplér eventuelt med aldersopsparing op til loftet for at få skattefri udbetalinger senere.

Som ung med lang tid til pension har du ekstra meget gavn af det 12 % store ekstra pensionsfradrag, så længe dine indbetalinger ligger inden for det årlige grundlag (op til 83.800 kr. i 2025 og 87.800 kr. i 2026).

4. Beslut beløb og automatisér

Når typen er valgt, handler det om at få sat beløbene i system:

• Vælg et månedligt beløb, der kan løbe uden at skabe stress. For mange kan 300‑500 kr. være et godt startsted, og 3‑5 % af lønnen et realistisk mål.
• Sæt en fast, automatisk overførsel op fra din konto hver måned. Regelmæssige, mindre indbetalinger er ofte nemmere at håndtere end store engangsbeløb sidst på året.

Når du får lønstigning, kan en del af stigningen automatisk lægges til din pension, så opsparingen vokser, uden at du mærker det voldsomt i hverdagen.

5. Vælg investeringsprofil med passende risiko

Pensionsmidler investeres typisk i en blanding af aktier og obligationer. Som ung med lang tid til pension bruger mange pensionsselskaber alderspuljer med høj aktieandel for at udnytte tidshorisonten.

Ser investering utrygt ud, kan en standard alderspulje ofte være et roligt valg. Alternativt kan du selv vælge en høj aktieandel, mens du er i 20’erne og 30’erne, og gradvist skrue ned for risikoen senere. For lav risiko fra starten kan betyde en markant lavere pension ved pensionstidspunktet.

6. Gennemgå din pension med nogle års mellemrum

Livet ændrer sig. Når du skifter job, får børn, køber bolig eller går op eller ned i tid, er det oplagt at tjekke PensionsInfo igen og se, om din opsparing stadig passer til dine planer. Hvis du bliver selvstændig eller freelancer, kan det også påvirke dine ordninger markant, hvilket blandt andet gennemgås i artikler om arbejdsmarkedspension ved jobskifte og freelancing.

En gennemgang hvert 2‑3. år er ofte nok til at justere kursen. Kig efter:

• Ændringer i bidragssatser i din overenskomst.
• Om du er begyndt at nærme dig rateloftet på ratepension.
• Om det giver mening at justere fordelingen mellem ratepension/livrente og aldersopsparing.

Typiske misforståelser, der spænder ben for unge

Flere mønstre går igen, når unge taler om pension:

• Fokus ligger på at ramme et stort beløb sent i livet i stedet for at udnytte små, stabile bidrag tidligt.
• Eksisterende ordninger som ATP og arbejdsmarkedspension overses, så behovet for ekstra opsparing enten undervurderes eller overdrives.
• Pensionsmidler bruges som løsning på kortsigtede mål som boligkøb eller rejser, selv om førtidig ophævelse kan koste op til 60 % i afgift.
• Skattefradrag bliver opfattet som “gevinst i sig selv” i stedet for som en del af et samlet livslangt regnestykke.

En mere robust tilgang tager højde for både skat nu, afkast undervejs, skat senere og samspillet med offentlige ydelser. Jo tidligere du får styr på de helt grundlæggende mekanikker, jo nemmere bliver det at justere løbende gennem livet.

Kort tjekliste: klar til din første private pensionsopsparing?

Brug denne liste som hurtig gennemgang:

1. Har du logget ind på PensionsInfo og set, hvilke pensioner du allerede har?
2. Ved du, hvor stor en procentdel af din løn, der går til pension via arbejdet?
3. Har du en kontant buffer til uforudsete udgifter, før du binder ekstra midler i pension?
4. Har du valgt, om dine første ekstra penge skal gå til ratepension/livrente, aldersopsparing eller fri opsparing?
5. Har du sat et realistisk månedligt beløb og oprettet en fast overførsel?
6. Har du valgt en investeringsprofil med passende risiko i forhold til din alder?
7. Har du noteret i kalenderen, at du vil tjekke din pension igen om 2‑3 år eller ved næste større livsændring?

Afslutning: små skridt nu giver frihed senere

Pension kræver ikke, at du kan alle skatteregler udenad eller vælger den perfekte løsning fra start. Det vigtigste som ung er at komme i gang, forstå de mest grundlæggende forskelle mellem ordningerne og undgå at binde dig hårdere, end din økonomi kan bære.

En stabil, overskuelig opsparing, der løber gennem et langt arbejdsliv, kan sammen med ATP, arbejdsmarkedspension og folkepension give dig en solid økonomisk base. Resten handler om løbende at justere, når dit liv ændrer sig. På den måde bliver pension ikke et stort, uoverskueligt projekt i 50’erne, men en stille og rolig del af din økonomi allerede nu.

Indlægget Unge og pension: hvornår og hvordan starter man opsparing blev først udgivet på PensionsValg.