Beregn din forventede pension pr. måned i 2030

Når blikket rettes mod 2030, melder et ret simpelt spørgsmål sig: Hvor meget får jeg egentlig udbetalt i pension om måneden – og har jeg råd til det liv, jeg gerne vil leve?

Pension består af flere byggeklodser med hver deres regler, skat og usikkerheder. Alligevel kan du komme ganske tæt på et realistisk bud på din månedlige pension i 2030, hvis du går systematisk til værks og bruger de værktøjer, der allerede findes.

Nedenfor får du en praktisk, trinvis guide. Undervejs får du forklaringer på de vigtigste begreber, typiske faldgruber – og idéer til, hvordan du kan justere kursen, hvis tallene ikke ser ud, som du havde håbet.

---

1. Få overblik: Start i PensionsInfo

Det mest præcise udgangspunkt for en 2030-beregning ligger allerede klar:

• Log ind på PensionsInfo med MitID
• Vælg den pensionsalder, der passer til dig i 2030
• Se den samlede prognose for:
  • Folkepension
  • ATP Livslang Pension
  • Arbejdsmarkedspensioner
  • Private pensionsordninger

PensionsInfo bruger fælles “samfundsforudsætninger” for afkast, inflation og levetid. Det betyder, at prognoser fra forskellige selskaber bygger på samme grundantagelser, så du kan sammenligne beløbene uden at skulle regne alt om.

På PensionsInfo ser du typisk:

• Forventet udbetaling pr. år og pr. måned
• Før skat
• Ofte både i fremtidige kroner og i “dagens priser”

2. Forstå dine indkomstkilder i 2030

En realistisk beregning kræver, at du skiller tingene ad. Tænk over, hvilke dele din pension i 2030 består af.

De vigtigste kilder er typisk:

• Folkepension
  Består af:
  • Grundbeløb: fast beløb, ens for enlige og gifte/samlevende og uafhængigt af anden indkomst
  • Pensionstillæg: afhænger af anden indkomst som arbejdsmarkedspension, ATP, privat pension og kapital-/aktieindkomst
  Arbejdsindkomst påvirker ikke længere hverken grundbeløb eller pensionstillæg.
• ATP Livslang Pension
  Obligatorisk ordning for de fleste lønmodtagere. Udbetales livslangt hver måned. Størrelsen afhænger af, hvor meget der samlet er indbetalt.
• Arbejdsmarkedspension
  Typisk via overenskomst eller arbejdsgiver. Består ofte af:
  • Ratepension
  • Livsvarig livrente
  • Aldersopsparing
• Øvrige ordninger og formuer
  Fx tjenestemandspension, frie midler, kapitalpension, eventuel boligydelse m.m.

På PensionsInfo står de fleste af disse allerede samlet. Resten kan du ofte finde via banken eller pensionsselskabernes egne oversigter – og i nogle tilfælde via din arbejdsmarkedspension hos arbejdsgiver.

3. Skøn folkepensionen i 2030 – med øje for usikkerhed

Folkepensionens satser i 2030 kendes ikke endnu. Du kan kun tage udgangspunkt i de seneste tal og regne dig frem til et kvalificeret bud.

Som pejlemærke:

• 2025 for fuld pension før skat:
  • Enlig: 15.527 kr. pr. måned
  • Gifte/samlevende: 11.460 kr. pr. måned
• 2026 for fuld pension før skat (beregnet og meldt ud):
  • Enlig: 16.273 kr. pr. måned
  • Gifte/samlevende: 12.011 kr. pr. måned

Heraf er grundbeløbet ens for alle, mens pensionstillægget varierer mellem enlige og gifte/samlevende.

Beløbene reguleres løbende, så niveauet i 2030 vil være anderledes. Samtidig kan politiske aftaler ændre både satser og regler for modregning. Derfor giver det bedst mening at:

1. Tjekke folkepensionsprognosen på PensionsInfo
2. Bruge de kendte satser som realitetstjek og til at forstå, hvordan modregning kan påvirke din økonomi, eventuelt suppleret af viden om hvad man får i folkepension i dag.

4. Fra prognose til “hvad er det værd i 2030?”

Pensionsselskaber og ATP arbejder med to slags beløb:

• Nominelle beløb
  Beløb i fremtidens kroner, uden fradrag for inflation
• Reale beløb / “i dagens priser”
  Beløb korrigeret for forventet inflation, så de viser, hvad du kan købe for pengene i nutidens prisniveau

Når du kigger på tal for 2030, er det vigtigt at vide, om du ser:

• “Beløb i 2030-kroner”
• Eller “beløb i dagens priser”

På PensionsInfo og i mange pensionsoversigter står det ofte ved siden af tallene. Reale beløb kan bruges direkte til at vurdere din fremtidige købekraft – særligt når du samtidig tænker over, hvordan inflation påvirker din pension.

Hvis du selv vil omregne:

• Antag en årlig inflation, fx 2 %
• Real pension i 2030 = nominelt beløb / (1,02)^antal år til 2030

Eksempel på idéen (uden konkrete tal):
Finder du en forventet nominelt udbetaling i 2030, kan du dele dette beløb med den samlede inflationsfaktor over årene frem til 2030 for at se, hvad samme beløb omtrent svarer til i dag.

5. Husk skat: Brutto er ikke lig med det, du har til forbrug

Bruttotal på PensionsInfo giver et godt udgangspunkt, men pensionen skal også beskattes.

De vigtigste punkter:

• Folkepension, ATP, ratepension og livrente beskattes som personlig indkomst
• Der betales normalt ikke arbejdsmarkedsbidrag af pensionsudbetalinger
• Aldersopsparing udbetales skattefrit, og udbetaling tæller som udgangspunkt ikke med i modregningen af pensionstillæg
• PAL-skat på 15,3 % betales af afkastet i selve pensionsordningerne under opsparingen, men ikke af udbetalingerne

Der findes ingen fast standard-skatteprocent som pensionist. Skatten afhænger blandt andet af:

• Din samlede pensionsindkomst
• Kommune
• Eventuel arbejdsindkomst ved siden af pension
• Fradrag og særregler

Skattestyrelsen og mange pensionsselskaber har beregnere, der kan give et kvalificeret bud ud fra din samlede indkomst i 2030. Det giver mere mening end at gætte på en “rund” skatteprocent.

6. Modregning i pensionstillæg: Hvor meget “æder” din øvrige pension?

Pensionstillægget i folkepensionen er den del, der typisk giver mest usikkerhed i budgettet. Tillægget nedsættes eller bortfalder, når du har anden indkomst.

Den årlige indkomst, der tæller med i modregningen, er blandt andet:

• ATP Livslang Pension
• Arbejdsmarkedspensioner (rate, livrente)
• Privat pension, kapital- og aktieindkomst
• Visse andre pensions- og formueafkast

Arbejdsindkomst tæller ikke i denne beregning efter de seneste ændringer.

Som pejlemærke for 2025 (årlig indkomst ud over folkepension):

Tallene ændres over tid, men de giver et godt billede af, hvornår modregning for alvor slår igennem.

Praktisk tilgang:

1. Læg din forventede årlige indkomst fra ATP, arbejdsmarkedspension og øvrige pensioner sammen
2. Sammenlign med de aktuelle eller senest kendte grænser for pensionstillæg
3. Vær opmærksom på, om du er enlig eller gift/samlevende, og om din partner også er pensionist

Alene denne øvelse kan ændre billedet markant. En høj arbejdsmarkedspension kan fx betyde, at du i praksis kun får grundbeløbet i folkepension.

7. Udbetalingslængde: Højere nu eller mere stabilt hele livet?

Foruden livsvarige ordninger som folkepension, ATP og livrente har de fleste ratepensioner, hvor du kan vælge udbetalingsperiode.

• Ratepension udbetales over minimum 10 år og maksimum 30 år efter pensionsudbetalingsalderen
• Kort periode giver høj månedlig udbetaling, men intet fra ordningen efter perioden
• Lang periode giver lavere månedlig udbetaling, men strækker pengene ud

Livsvarige ordninger giver sikkerhed resten af livet, men den månedlige ydelse bliver lavere end ved en kort rateperiode for samme opsparing.

En typisk faldgrube opstår, når store ratepensioner sættes til 10–15 års udbetaling. De første år som pensionist fremstår økonomien stærk, men efter rateperioden kan indkomsten falde markant, fordi kun folkepension, ATP og livrente står tilbage.

Tænk din forventede levetid og dine behov ind:

• Hvor længe regner du med at skulle leve af pengene?
• Hvor stor del af din samlede pension skal være livsvarig?
• Hvor meget vil du gerne have ekstra indtjening i de første år, fx til større projekter eller gældsnedbringelse?

8. Justér opsparing og valg af ordninger frem mod 2030

En prognose giver først for alvor værdi, når den bruges til at justere planen. De vigtigste håndtag er:

Valg af opsparingstype

Fradragsberettigede ordninger (ratepension, livrente) og aldersopsparing beskattes forskelligt og påvirker pensionen forskelligt:

• Ratepension
  – Fradrag ved indbetaling, omfattet af et årligt loft
  – Udbetaling beskattes som personlig indkomst
  – Kan øge risikoen for modregning i pensionstillægget
  – Ekstra pensionsfradrag kan gøre denne opsparing skattemæssigt attraktiv
• Livsvarig livrente
  – Fradragsberettigede indbetalinger uden generelt loft
  – Udbetales resten af livet
  – Beskattes som personlig indkomst
  – God til at sikre en stabil, livsvarig bundindkomst
• Aldersopsparing
  – Ingen fradrag ved indbetaling
  – Skattefri udbetaling
  – Tæller som udgangspunkt ikke med i modregningen af pensionstillæg
  – Årlige maksimumsbeløb, højere tæt på folkepensionsalderen

Hvis du vil dykke dybere i opsparingstyper, kan du fx læse mere om forskellen på ratepension og livrente eller om skat og udbetaling af aldersopsparing.

Satserne i 2025 (som pejlemærke):

• Ratepension + ophørende livrente: loft på 65.500 kr.
• Livsvarig livrente (opfyldningsfradrag): op til 60.300 kr. for privat indbetaling
• Aldersopsparing:
  • 9.400 kr. årligt, hvis du er mere end 7 år fra folkepensionsalderen
  • 61.200 kr. årligt, hvis du er inden for 7 år

Brug PensionsInfo til “stress-test”

Det kan betale sig at arbejde med scenarier:

• Hvad sker der, hvis du går 2 år senere på pension?
  Ofte stiger den forventede månedlige pension mærkbart, både fordi du sparer op længere, og fordi perioden, pengene skal strække til, bliver kortere.
• Hvad hvis afkastet bliver lavere end forudsat?
  Flere selskaber og ATP viser scenarier med lavt og højt afkast. Det giver en fornemmelse af spændet mellem “optimistisk” og “forsigtigt” udfald.

9. Tjek typiske misforståelser, før du konkluderer

Inden du lægger hånden på hjertet og siger “så meget får jeg udbetalt i 2030”, kan det være værd at holde øje med nogle udbredte misforståelser:

1. Folkepensionen ses som ét tal
   Pensionstillægget afhænger af din øvrige indkomst. Fuldt tillæg kræver lav supplerende indkomst.
2. Deltidsjobmen forventes at sænke folkepensionen
   Arbejdsindkomst påvirker hverken grundbeløb eller pensionstillæg efter de seneste regler.
3. Aldersopsparing antages at give modregning
   Aldersopsparing udbetales skattefrit og modregnes som udgangspunkt ikke i pensionstillægget.
4. Prognoser tages som garantier
   Både ATP og pensionsselskaber understreger, at prognoser bygger på antagelser om afkast, inflation, levetid og skat. De viser et kvalificeret bud, ikke et løfte.
5. Egne regneark erstatter PensionsInfo
   Kontraktvilkår, garantier og særlige betingelser er svære at fange selv. PensionsInfo og selskabernes egne prognoser er nødvendige for et realistisk billede.
6. Skatteskiftet ved pension overses
   Man går fra løn med arbejdsmarkedsbidrag til pensionsindkomst uden AM-bidrag, men med andre fradrag og regler. Netto-forskellen kan overraske.
7. Udbetalingshorisonten negligeres
   Korte rateperioder kan give flot pension i starten, men lav indkomst senere i livet.

10. En enkel trin-for-trin plan

Som opsummering kan du bruge denne korte tjekliste:

Når du senere nærmer dig 2030, kan du også have glæde af at se på, hvordan du planlægger selve udbetalingen af pension og får den til at passe til din økonomi gennem hele livet.

En prognose for 2030 bliver aldrig 100 % sikker. Lovgivning kan ændre sig, afkast kan blive højere eller lavere, og livet udvikler sig sjældent helt som planlagt. Alligevel giver en gennemtænkt beregning ud fra PensionsInfo, de kendte satser og de grundlæggende regler et solidt billede af, hvor du står, og hvilke håndtag du kan skrue på.

Målet er ikke at ramme pensionsbeløbet på kronen i 2030, men at vide nogenlunde, hvad du kan forvente – og have tid til at justere kursen, mens du stadig kan nå at gøre en forskel.