Løn kan alligevel få betydning for din økonomi. Arbejdsindkomst over et bundfradrag kan sænke din personlige tillægsprocent. Dermed kan ældrecheck, helbredstillæg, varmetillæg og mediecheck blive mindre. Skat trækker også en del af lønnen, så den reelle gevinst afhænger af din samlede indkomst og de tillæg, du har ret til.

Bliver folkepensionen sat ned, når du arbejder videre?

Folkepensionen har tre økonomiske spor, og de skal holdes adskilt. Det er her, den typiske misforståelse opstår.

Grundbeløbet fortsætter uændret, når du har løn. Det samme gælder pensionstillægget, når lønnen står alene. Både din egen og din partners arbejdsindkomst holdes uden for beregningen af de to dele af folkepensionen i 2026.

Pensionstillægget ser derimod på andre indkomster. Det kan være ATP, løbende udbetalinger fra en privat pensionsordning, kapitalindkomst eller aktieindkomst. En pensionist med to gamle pensionsordninger fra tidligere job kan derfor få et lavere pensionstillæg, selv om lønindtægten fra et deltidsjob står uden for beregningen. Forskellen mellem grundbeløb og pensionstillæg er derfor central.

Det tredje spor er den personlige tillægsprocent. Her tæller din egen arbejdsindkomst med efter et bundfradrag. Tillægsprocenten afgør størrelsen af flere tillæg ved siden af folkepensionen. Din partners løn holdes også her uden for beregningen, mens partnerens øvrige indkomster kan få betydning.

Løn giver altså plads til at arbejde videre uden et direkte fradrag i folkepensionen. Tillæg ved siden af pensionen kræver en særskilt beregning.

Hvilke indkomster påvirker grundbeløb, pensionstillæg og tillæg?

Tabellen viser det afgørende skel mellem arbejdsindkomst og anden indkomst. Klassifikationen følger reglerne om folkepension og andre indkomster.

Overskud og underskud fra selvstændig virksomhed behandles fra 2025 som arbejdsindkomst, bortset fra biblioteksafgift. Derfor får en selvstændig i hovedtræk samme behandling som en lønmodtager. Det kan være relevant, hvis du fortsætter en mindre virksomhed efter folkepensionsalderen.

Efterløn og dagpenge ligger i den anden gruppe. De har derfor en anden virkning end løn, selv om begge typer indkomst er skattepligtige. ATP ligger også i denne gruppe. Se forskellen nærmere i ATP som anden indkomst.

Hvornår kan løn reducere ældrecheck eller helbredstillæg?

Din personlige tillægsprocent går fra 0 til 100. Procenten styrer ældrecheck, varmetillæg og helbredstillæg samt retten til mediecheck. Pensionstillægget har sin egen beregning.

For en enlig giver en tillægsprocent på 100 i 2026 plads til højst 35.700 kr. i relevant indkomst ud over folkepensionen. For et par er grænsen 70.600 kr. samlet. Tillægsprocenten falder til 0 ved 99.200 kr. for enlige og 198.800 kr. for par. Mellem grænserne falder procenten med ét procentpoint for hver 635 kr. for enlige og 1.282 kr. for par. Alle fire beløb gælder i 2026 og fremgår af reglerne om personlig tillægsprocent.

Ældrechecken kan i 2026 udgøre op til 26.900 kr. før skat. Beløbet følger tillægsprocenten og kræver samtidig en samlet formue under 108.000 kr. i 2026. Det gør ældrecheckens formuegrænse lige så vigtig som din løn.

Helbredstillæg har også en formuegrænse på 108.000 kr. i 2026. Tillægget beregnes ud fra din personlige tillægsprocent og kan dække en del af dine egne udgifter til blandt andet medicin og behandling. Reglerne om helbredstillæg og likvid formue gælder ved siden af indkomstberegningen.

Du får dermed bedst overblik ved at se på både indkomst, tillægsprocent og formue. Folkepensionens tillæg i 2026 samler de øvrige beløb og regler.

Hvordan regner du virkningen af din løn på tillægsprocenten?

Eksemplet ændrer hverken grundbeløb eller pensionstillæg. Lønnen kan derimod reducere de personlige tillæg, der følger tillægsprocenten. Den endelige beregning afhænger af Udbetaling Danmarks afrunding og af årets øvrige indkomster. Reglerne og bundfradraget på 122.004 kr. i 2026 fremgår af beregningen af tillægsprocenten.

Et overslag i PensionsValgs pensionsberegner kan sætte din løn, pension og øvrige udbetalinger ind i samme billede.

Hvordan regner du den reelle gevinst efter skat og tillæg?

Ekstra arbejde giver højere indkomst før skat. Den faktiske gevinst på kontoen skal findes i fire led.

1. Start med lønnen før skat.
2. Træk arbejdsmarkedsbidraget fra. Løn har i 2026 et arbejdsmarkedsbidrag på 8 procent. En løn på 10.000 kr. før skat bliver derfor 9.200 kr. efter arbejdsmarkedsbidrag, før personlig skat.
3. Beregn derefter virkningen på den personlige tillægsprocent og de konkrete tillæg. Et fald fra 100 til 81 i tillægsprocent rammer kun de tillæg, der bruger procenten.
4. Se på årets øvrige indkomster. ATP, privat pension, renter og aktieindkomst kan samtidig ændre pensionstillægget.

Der findes derfor ingen fælles modregningsprocent for arbejde ved siden af folkepension. To pensionister med samme løn kan stå med forskellig nettogevinst, fordi den ene har ældrecheck og helbredstillæg, mens den anden har større pensionsudbetalinger.

Din forskudsopgørelse og dit skattekort er det bedste datagrundlag for skattedelen. Pension og skat i 2026 forklarer de skatteregler, der kan ændre værdien af løn og pensionsudbetalinger.

Skal du tage pension, få seniorpræmie eller opsætte den?

Tre valg kan være relevante, når du når folkepensionsalderen.

Du kan starte folkepensionen og fortsætte i job. Her får du den løbende folkepension samtidig med lønnen. Lønnen holdes uden for beregningen af grundbeløb og pensionstillæg, mens den personlige tillægsprocent fortsat skal følges.

Seniorpræmien belønner en høj arbejdsindsats i de første to år efter folkepensionsalderen. Du kan modtage folkepension samtidig med optjeningen. I 2026 kræver den første præmie mindst 1.560 løntimer i de første 12 måneder efter folkepensionsalderen. Præmien er 56.327 kr. skattefrit. I den næste periode på 12 måneder kræver den anden præmie igen 1.560 timer og udgør 33.517 kr. i 2026. Kravet svarer til cirka 30 timer om ugen i gennemsnit. Reglerne fremgår af seniorpræmien ved fortsat arbejde.

Opsat pension flytter starten på folkepensionen til senere. Du skal som udgangspunkt arbejde mindst 750 timer i et kalenderår for at optjene venteprocent. Opsættelsen kan løbe i op til 10 år og fordeles over højst to perioder. Det optjente ventetillæg kan senere udbetales på flere måder, blandt andet livsvarigt eller over 10 år. Se reglerne for opsat pension og ventetillæg.

Valget handler om balancen mellem løn nu, skat, folkepensionens løbende udbetaling og din forventede levetid. Opsættelse flytter indkomst fra nutid til fremtid. Seniorpræmien kræver derimod mange arbejdstimer i en afgrænset periode.

Hvad skal du oplyse, når du arbejder som folkepensionist?

1. Oplys din forventede arbejdsindkomst til Udbetaling Danmark, når du starter eller fortsætter arbejdet.
2. Kontrollér din personlige tillægsprocent og de tillæg, den påvirker. Se især på ældrecheck, helbredstillæg, varmetillæg og mediecheck.
3. Ret oplysningerne ved større ændringer i løn, arbejdstid eller øvrige indkomster i løbet af året.
4. Sammenhold lønnen med forskudsopgørelsen, så skattekortet passer til årets samlede indkomst.

Oplysningen om løn er nødvendig, fordi arbejdsindkomsten indgår i beregningen af den personlige tillægsprocent. Grundbeløb og pensionstillæg følger samtidig deres egne regler. Folkepension og offentlige tillæg giver et samlet overblik, når du skal holde de forskellige beregninger adskilt.

Indlægget Folkepension arbejde videre: Løn, tillæg og modregning blev først udgivet på PensionsValg.

Tre forskellige beslutninger, som ofte bliver blandet sammen

Når man taler om at udskyde pension, lyder det som én beslutning. I praksis er det mindst tre.

Først er der opsat pension, altså folkepension, som du vælger at vente med. Hvis du opfylder betingelserne, kan du optjene ventetillæg, så din senere folkepension bliver højere. Det kræver, at du arbejder mindst 750 timer om året i perioden, hvor du udskyder. Det svarer til cirka 14,5 time om ugen.

Dernæst er der ATP. ATP Livslang Pension kan udskydes til senest 10 år efter folkepensionsalderen, og pensionen kan blive forhøjet ved udskydelse.

Til sidst kommer de private ordninger. Her gælder andre regler end for folkepensionen. En ratepension udbetales i rater over mindst 10 år og højst 30 år. En livsvarig pension udbetales resten af livet. Om du kan udskyde udbetalingen, afhænger af ordningen og pensionsselskabets regler.

Det vigtige er, at du godt kan udskyde den ene og starte den anden. Folkepension og privat pension skal ikke nødvendigvis begynde samtidig.

Hvorfor senere udbetaling kan give mening

Udskydelse handler ofte om timing. Hvis du fortsætter med at arbejde efter folkepensionsalderen, kan det være mindre hensigtsmæssigt også at få store skattepligtige pensionsudbetalinger i de samme år. Udbetalinger fra ratepension og livrente beskattes som personlig indkomst, dog uden arbejdsmarkedsbidrag. Derfor kan senere start på privat pension give mere ro i skatteplanlægningen.

Der kan også være en gevinst i forhold til folkepensionens tillæg. Pensionstillægget er indkomstafhængigt, mens grundbeløbet er en fast del. I 2026 er grundbeløbet 7.544 kr. om måneden før skat. Pensionstillægget er 8.729 kr. om måneden for enlige og 4.467 kr. for gifte eller samlevende, før skat. Andre indkomster kan sætte pensionstillægget ned eller fjerne det helt. Derfor kan det være en fordel at vente med private udbetalinger til et tidspunkt, hvor din øvrige indkomst er lavere.

Et andet plus er størrelsen på de senere udbetalinger. Når privat pension udsættes, kan opsparingen få længere tid til afkast, og udbetalingsperioden kan tilpasses. Det kan løfte den månedlige ydelse, især på livrente og ratepension.

Fortsætter du med at arbejde efter folkepensionsalderen, kan der også være mulighed for seniorpræmie. I 2026 udgør den 56.327 kr. i det første år efter folkepensionsalderen, hvis betingelserne er opfyldt.

Brug for at tale om din pension? Det er gratis og uforpligtende

[contact-form-7]

Hvornår det kan være en dårlig idé at vente

Senere udbetaling er ikke automatisk det bedste valg. Penge, du udskyder, har du jo ikke til rådighed nu. Hvis økonomien er stram, eller du gerne vil bruge mere af opsparingen tidligt i pensionistlivet, kan udsættelse føles forkert.

Der er også forskel på ordningerne. En ratepension er tidsbegrænset. Hvis du udsætter starten og stadig vælger udbetaling over en begrænset periode, får du stadig ikke penge resten af livet. Lever du længe, kan ordningen slippe op. En livrente fungerer anderledes, fordi den er livsvarig, men her kan hensynet til arvinger være mindre gunstigt afhængigt af garantier og dækninger.

Usikkerhed spiller også ind. Regler, satser og skatteforhold ændrer sig løbende. Jo længere du udskyder, jo mere planlægger du ind i en fremtid, som ingen kender helt.

Samspillet med folkepensionen er ofte det afgørende

Mange tror, at al indkomst påvirker folkepensionen på samme måde. Sådan er det ikke. Arbejdsindkomst påvirker ikke grundbeløbet, og ifølge reglerne påvirker den heller ikke pensionstillægget. Det er især andre indkomster, der kan få betydning.

Det gør en stor forskel i praksis. Hvis du arbejder videre, kan du i nogle situationer godt tage folkepension uden at blive ramt på samme måde, som hvis du samtidig får store private pensionsudbetalinger. Omvendt kan private udbetalinger føre til modregning i pensionstillægget.

I 2026 nedsættes pensionstillægget ved indkomst over 99.200 kr. for enlige og 198.800 kr. for samlevende. Det bortfalder ved højere niveauer afhængigt af civilstand og partnerens status. Derfor er det ofte mere relevant at se på samlet indkomst end på pension alene.

Tre korte scenarier

En person, der fortsætter med at arbejde efter folkepensionsalderen, kan have god grund til at overveje opsat folkepension. Arbejdet kan udløse ventetillæg, og fortsat beskæftigelse kan også åbne for seniorpræmie.

En enlig med lille privat pension kan have stor glæde af at beskytte pensionstillægget. Her kan tidspunktet for private udbetalinger være vigtigere end ønsket om at starte så tidligt som muligt.

Et par, hvor den ene stadig arbejder, bør se på husstandens samlede forhold. Pensionstillægget afhænger i flere situationer af, om partneren også er pensionist, og af den samlede økonomi i hjemmet.

Aldersopsparing kan være et stærkt supplement

Aldersopsparing skiller sig ud, fordi indbetaling ikke giver fradrag, mens udbetalingen er skattefri. Det kan være nyttigt i en plan, hvor du vil undgå at lægge mere personlig indkomst oven i løn, ratepension eller livrente.

I 2026 er det almindelige loft 9.900 kr. Er der højst 7 år til folkepensionsalderen, kan loftet være 64.200 kr. Men her kommer en vigtig fælde: 10-års-reglen kan begrænse dig til 9.900 kr., hvis du allerede har startet visse pensionsudbetalinger. Ved for høj indbetaling kan afgiften være 40 pct. af det overskydende beløb.

Den detalje gør aldersopsparing til mere end en teknisk note. Starttidspunktet for andre pensioner kan nemlig få direkte betydning for, hvor meget du senere kan sætte ind.

En enkel tjekliste før du beslutter dig

Et sidste perspektiv er værd at have med. For mange pensionister fylder offentlige ydelser og ATP mest i økonomien. Ifølge ATP’s opgørelser kommer omkring 75 pct. af pensionsindkomsten i gennemsnit fra grundpensionen, og 35 pct. har ingen løbende udbetaling fra privat eller arbejdsmarkedspension. Derfor får timing, modregning og valg af udbetaling ofte større betydning, end man skulle tro.

Senere udbetaling kan altså være klog planlægning, men kun når den passer til din økonomi, dine indkomster og dit behov for penge over tid. Et godt valg kræver, at du skiller ordningerne ad, ser på skatten og tager højde for pensionstillægget, før du trykker på start eller pause.

Indlægget Udskyd pensionen: Fordele og ulemper ved senere udbetaling blev først udgivet på PensionsValg.

Først: Hvad er det for nogle penge, vi taler om?

Folkepensionen består grundlæggende af to dele: et fast grundbeløb og et indkomstafhængigt pensionstillæg. I 2026 ligger grundbeløbet på 7.544 kr. om måneden før skat for både enlige og gifte/samlevende. Pensionstillægget kan i 2026 højest være 8.729 kr. om måneden for enlige og 4.467 kr. for gifte eller samlevende.

Grundbeløbet afhænger primært af din egen arbejdsindkomst. Pensionstillægget afhænger i høj grad af både din egen og en eventuel ægtefælles eller samlevers indkomst, herunder pensioner, renter og investeringer. Ud over selve folkepensionen findes der en række tillæg som helbredstillæg, varmetillæg og ældrecheck. Netop her spiller den personlige tillægsprocent en central rolle.

Hvis du vil se, hvordan disse elementer samlet påvirker din økonomi som pensionist, kan det være en hjælp at læse om hvordan folkepensionen bliver beregnet og hvilke faktorer, der typisk ændrer din udbetaling.

Hvad er personlig tillægsprocent?

Den personlige tillægsprocent er et tal mellem 0 og 100, som Udbetaling Danmark beregner på baggrund af din og eventuel ægtefælles indkomst ud over social pension. Social pension dækker blandt andet folkepension, førtidspension og seniorpension. Selve folkepensionens grundbeløb og pensionstillæg tæller derfor ikke med i indkomsten til netop denne beregning.

Tillægsprocenten bruges som et redskab til at fastsætte størrelsen på indkomstafhængige ydelser. Den har betydning for blandt andet helbredstillæg og varmetillæg og kan i praksis være forskellen på en mærkbar økonomisk hjælp og ingenting. Står der 100 procent, får du fuldt beregnet tillæg, hvis du i øvrigt opfylder betingelserne. Står der 0, er retten til disse tillæg som udgangspunkt væk.

Den personlige tillægsprocent er altså ikke et tillæg i sig selv, men et nøgletal, der bruges på tværs af flere ydelser.

Overvejer du, hvordan din samlede pension skal sammensættes gennem livet, kan det være nyttigt at sætte din tillægsprocent i perspektiv i forhold til planlægning af udbetaling af pension gennem livet og balancen mellem offentlige ydelser og egne midler.

Brug for at tale om din pension? Det er gratis og uforpligtende

[contact-form-7]

Hvilke indkomster tæller med – og hvilke gør ikke?

Indkomstgrundlaget til den personlige tillægsprocent omfatter typisk:

• arbejdsindkomst, løn og overskud af selvstændig virksomhed
• arbejdsmarkedspension og tjenestemandspension, når de udbetales
• private pensionsordninger, der udbetales
• kapitalindkomst, for eksempel renter og kursgevinster
• aktieindkomst, for eksempel aktieudbytter og avancer

Folkepensionens grundbeløb og pensionstillæg indgår derimod ikke i denne beregning. Visse skattefri ydelser tæller heller ikke med. Likvid formue i banken, aktier og obligationer indgår som udgangspunkt ikke direkte i selve tillægsprocenten, men spiller en stor rolle for specifikke ydelser som ældrecheck og helbredstillæg, hvor der findes formuegrænser.

Hvis du er i tvivl om, hvordan dine forskellige indkomster samlet påvirker dine ydelser, kan du med fordel kombinere denne viden med en gennemgang af de lagdelte skatteregler på pension og de ændringer, der kommer i 2026.

Sådan spiller ægtefælle eller samlever ind

Reglerne tager udgangspunkt i husstandens samlede økonomi. Samlevende har siden 1999 været ligestillet med gifte i den forstand, at indtægter fra en samlever tæller med på linje med en ægtefælles i beregningen af både pensionstillæg og personlig tillægsprocent. Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering beskriver denne ligestilling tydeligt.

Indkomster fra ægtefælle eller samlever, for eksempel privat pension, tjenestemandspension, kapitalindkomst og aktieindkomst, indgår derfor i indkomstgrundlaget. I en del situationer ser Udbetaling Danmark dog bort fra ægtefællens indkomst ved personligt arbejde, når den personlige tillægsprocent beregnes. Fokus i beregningen flytter sig i stedet over imod andre indkomster som pensioner og investeringer. Præcis udmøntning afhænger af de konkrete regler og den ydelse, der beregnes.

For mange par kan det være relevant at sammenholde dette med, hvad man hver især kan forvente i udbetaling fra folkepensionen, så I samlet kan vurdere husstandens økonomi.

Hvor går grænsen for fuld personlig tillægsprocent?

Tillægsprocenten starter som udgangspunkt på 100, når indkomsten ud over social pension ligger under nogle fastsatte årlige grænser. Disse grænser varierer, afhængigt af om du er enlig eller gift/samlevende, og reguleres en gang om året.

Som pejlemærke beskriver STAR, at et pensionistpar i 2024 tilsammen kan have indkomst ud over social pension på op til 69.400 kr. om året, før den personlige tillægsprocent sættes ned. Et nyere eksempel fra borger.dk viser en grænse på 70.600 kr. for et ægtepar i 2026. Ligger den relevante indkomst over grænsen, reduceres tillægsprocenten gradvist efter reglerne, indtil den i yderste fald ender på 0.

En vigtig konsekvens er, at selv forholdsvis moderate ekstra indkomster kan få betydning. Borger.dk viser fx et ægtepar, hvor den samlede indkomst ud over pension er 105.000 kr. Grænsen for fuld tillægsprocent er 70.600 kr. Forskellen på 34.400 kr. udløser en nedsættelse af tillægsprocenten, som igen mindsker størrelsen på blandt andet helbredstillæg og varmetillæg. Den præcise beregningsformel ligger i lovgivningen og fremgår ikke i detaljer i de generelle beskrivelser.

Vil du forstå de kommende års ændringer og deres betydning for netop din indkomst, kan du læse nærmere om regler og skat på folkepension i 2026 og de pensionsforandringer, der træder i kraft.

Hvad påvirker hvad? En enkel oversigt

Det kan hjælpe at skille de forskellige dele af systemet fra hinanden. Tabellen her forenkler de centrale sammenhænge.

Helbredstillæg og ældrecheck kræver både en vis personlig tillægsprocent og, for mange, at den samlede likvide formue ikke overstiger en fastsat grænse. I nyere satser ligger den typisk omkring 108.000 kr. for pensionisten og eventuel ægtefælle tilsammen. Formuegrænsen reguleres løbende.

Hvorfor betyder privat pension og investeringer så meget?

En udbredt misforståelse går på, at det primært er lønarbejde efter pensionsalderen, der “ødelægger” tillæg og pensionstillæg. Både analyser fra Ældre Sagen og de officielle regler viser et andet billede. Privat og livsvarig pension, tjenestemandspension og kapital- og aktieindkomst trækker tungt i både pensionstillægget og den personlige tillægsprocent.

Omkring 40 procent af folkepensionisterne har i en nyere opgørelse fået reduceret pensionstillæg, blandt andet på grund af ekstra indkomst fra pensioner og formueafkast. Den type indkomst kan også sænke tillægsprocenten, så helbredstillæg og varmetillæg bliver lavere eller bortfalder.

Konklusionen bliver, at selv en tilsyneladende komfortabel privat pension kan have en bagside, hvis forventningerne til offentlige tillæg ikke er afstemt med reglerne. Overblik over hele økonomien giver et mere realistisk billede end fokus på et enkelt tal på pensionsoversigten.

Har du allerede en privat pensionsopsparing og investeringer, kan det være en god idé at kombinere denne viden med de muligheder, der findes i online værktøjer til beregning af pension og eventuelt en gennemgang via en pensionsberegner.

Arbejde efter folkepensionsalderen: gevinst og modregning

Arbejde efter folkepensionsalderen kan give ekstra fleksibilitet og et økonomisk løft. Ud over løn kan man i en periode opnå en skattefri seniorpræmie, hvis timetallet og betingelserne er opfyldt. Seniorpræmien udgør eksempelvis 60.993 kr. i 2025 for første år og 56.327 kr. i 2026.

Samtidig påvirker arbejdsindkomsten både grundbeløb, pensionstillæg og personlig tillægsprocent. Grundbeløbet kan blive sat ned eller helt bortfalde ved høj arbejdsindkomst. Pensionstillægget bliver gradvist lavere ved stigende indkomster, både for enlige og for gifte eller samlevende. Systemet er indrettet, så ekstra arbejde samlet set typisk stadig giver et plus, men gevinsten bliver mindre, når tillæg reduceres. STAR’s vejledning om arbejde og folkepension beskriver dette samspil mere detaljeret.

Hvis du samtidig planlægger, hvornår dine egne pensionsordninger skal begynde at udbetale, kan du med fordel have øje for samspillet mellem løn, pension og skat ved at tænke det sammen med din overordnede strategi for udbetaling af pension.

Formue, ældrecheck og engangsydelser

Likvid formue som indestående i bank, aktier og obligationer har ikke direkte betydning for hverken grundbeløb, pensionstillæg eller den personlige tillægsprocent. Den spiller derimod en afgørende rolle for nogle af de supplerende ydelser.

For ældrecheck og helbredstillæg gælder, at den likvide formue som udgangspunkt skal ligge under en bestemt grænse, der reguleres årligt og ligger omkring de 108.000 kr. i nyere satser. Derudover findes engangsydelser som fødevarecheck 2026, hvor en likvid formue under 350.000 kr. pr. 31. december 2025 er en betingelse. Disse ydelser påvirker ikke den personlige tillægsprocent og indgår typisk ikke i beregningen af andre tillæg.

Forestillingen om, at “høj formue automatisk fjerner pensionen”, rammer derfor ved siden af. Formuen kan udelukke særlige tillæg, men grundbeløb og pensionstillæg afhænger af indkomst, ikke formuen i sig selv.

Systemets styrker og svagheder set fra pensionistens stol

Systemet med personlig tillægsprocent har nogle klare politiske formål. Tillæg målrettes pensionister med lav eller moderat indkomst, og nedtrapningen sker gradvist i takt med stigende indkomst. Det mindsker risikoen for, at få ekstra tusind kroner i indkomst udløser et brat tab af et helt tillæg. Husstandens samlede økonomi indgår desuden i vurderingen, når ægtefælles eller samlevers indkomst tæller med.

Fra pensionistens side fremstår billedet mindre enkelt. Ældre Sagen peger på, at samspillet mellem folkepension, pensionstillæg, personlig tillægsprocent, ældrecheck og formueregler kan være vanskeligt at gennemskue. Systemet bygger både på løbende oplysninger og på SKATs årsopgørelser, som først ligger klar efter indkomståret. Det kan føre til efterreguleringer og krav om tilbagebetaling, hvis indkomsten har ændret sig uden at blive oplyst rettidigt.

Selve beregningen af den personlige tillægsprocent beskrives kun delvist i de offentlige vejledninger. De tekniske formler ligger primært i lovtekster og administrative vejledninger. Konsekvensen er, at de fleste pensionister må nøjes med at forstå retningen: mere indkomst ud over social pension giver lavere tillægsprocent. Det præcise kroner og øre beløb er sværere at forudsige.

Her kan et samlet økonomisk overblik over pension og skat være en hjælp, blandt andet ved at se din folkepension i sammenhæng med andre indtægter som beskrevet i vores guides om beregning af folkepension og skat på pension efter 2026.

Typiske faldgruber i praksis

Flere tilbagevendende misforståelser går igen i rådgivning og analyser:

• personlig tillægsprocent forveksles med pensionstillæg
• formue antages at reducere selve folkepensionen
• ægtefælles eller samlevers indkomst undervurderes i betydning
• ændringer i indkomst meldes for sent, hvilket udløser efterregulering
• reglerne for arbejdsindkomst blandes sammen med reglerne for andre indkomster

Samtidig viser en opgørelse over supplerende ydelser til ældre, at kun en mindre andel modtager en kombination af flere tillæg som ældrecheck, varmetillæg og mediecheck. En del har så høj indkomst eller formue, at de står helt uden disse ydelser, selv om de stadig får grundbeløbet og eventuelt et reduceret pensionstillæg.

Hvad kan du selv gøre?

Den personlige tillægsprocent er ikke noget, du ansøger om. Tallet fremgår af dine årlige eller løbende meddelelser fra Udbetaling Danmark og ændrer sig, når din økonomi ændrer sig mere end midlertidigt. Du kan få mere styr på situationen ved at:

• læse brevet fra Udbetaling Danmark grundigt og notere tillægsprocenten
• holde øje med større ændringer i løn, pensionsudbetalinger og afkast
• oplyse ændringer i indkomst og adresseforhold så hurtigt som muligt
• bruge de vejledende værktøjer som pensionsberegnere på borger.dk og dine samlede oplysninger på PensionsInfo

Hvis du vil se, hvordan ændringer i indkomst og udbetalinger kan slå igennem i kroner og øre, kan du med fordel kombinere denne regel med en konkret beregning af din pension via en pensionsberegner og de øvrige værktøjer, vi stiller til rådighed.

Afrunding

Personlig tillægsprocent lyder teknisk, men rummer et meget konkret spørgsmål: hvor stor hjælp får du til udgifter som varme og helbred, når folkepensionen er begyndt at tikke ind hver måned. Tallene i systemet bevæger sig fra år til år, både for satser, grænser og regler, men grundlogikken består. Indkomst ud over social pension trækker ned i tillægsprocent og tillæg, mens lav eller moderat indkomst giver adgang til flere ydelser, sommetider afhængigt af formuen.

Et roligt overblik over egne indkomster, pensioner og formue giver bedre mulighed for at vurdere, om økonomien som pensionist hænger, og om forventningerne til helbredstillæg, varmetillæg og ældrecheck ligger realistisk. Det løser ikke alle komplikationer, men gør samtalen med myndigheder, bank eller rådgiver mere konkret og mindre præget af overraskelser.

Indlægget Personlig tillægsprocent og folkepension: beregning, betydning og konsekvenser blev først udgivet på PensionsValg.

Denne gennemgang fokuserer på tre ting: hvor meget folkepensionen er i 2026, hvordan anden indkomst og formue påvirker udbetalingen, og hvad de nye skatteregler betyder for din nettoudbetaling.

Hvad ændrer sig for folkepensionen i 2026?

Folkepensionen i 2026 er reguleret op med omkring 4,8 procent i forhold til 2025. Reguleringen følger lønudviklingen på det private arbejdsmarked, så pensionen nogenlunde følger med pris- og lønniveauet.

De centrale satser før skat i 2026 ser sådan ud:

En enlig med fuldt grundbeløb og fuldt pensionstillæg får dermed 16.273 kr. om måneden før skat, mens en gift eller samlevende med fuldt tillæg får 12.011 kr. før skat.

Satserne reguleres hvert år, så beløbene for 2026 skal ses som et øjebliksbillede, ikke som et løfte for fremtiden.

Grundbeløb, pensionstillæg og supplerende ydelser

Folkepensionen består grundlæggende af to dele:

• Grundbeløbet er et fast beløb til alle, der opfylder betingelserne. Andre indkomster påvirker ikke grundbeløbet, hverken løn, ATP eller private pensioner. Det giver et stabilt minimum, som ikke bliver mindre, fordi der arbejdes lidt ekstra.
• Pensionstillægget er indkomstafhængigt. Tillægget er højere for enlige end for gifte og samlevende og bliver gradvist trappet ned, når anden indkomst stiger.

Derudover kan nogle pensionister få supplerende ydelser:

• Ældrecheck udbetales én gang om året til pensionister med lav indkomst og begrænset formue.
• Helbredstillæg og varmetillæg kan dække en del af bestemte udgifter for pensionister med lav indkomst og relativt lille formue.

I 2026 er formuegrænsen for ældrecheck og helbredstillæg 108.000 kr. Formue består typisk af bankindeståender og værdipapirer, men ikke værdien af almindelig bolig. Selve folkepensionen afhænger ikke af formuen, men formuen kan fjerne retten til disse tillæg.

Hvis du vil forstå, hvordan udbetalingen fra folkepensionen bliver beregnet i praksis, er det vigtigt at se grundbeløb, tillæg og supplerende ydelser i sammenhæng.

Brug for at tale om din pension? Det er gratis og uforpligtende

[contact-form-7]

Indkomstgrænser: hvornår bliver pensionstillægget sat ned?

Pensionstillægget afhænger af din indkomst ud over folkepensionen. Her tæller blandt andet ATP, arbejdsmarkedspension, private pensioner, kapitalindkomst og visse offentlige ydelser med. Arbejdsindkomst for folkepensionister tæller derimod ikke i denne opgørelse.

I 2026 gælder blandt andet disse grænser (indkomst ud over folkepension):

Det betyder, at en enlig pensionist med anden årlig indkomst på op til 99.200 kr. kan få fuldt pensionstillæg. Stiger indkomsten, bliver tillægget gradvist mindre og forsvinder helt, hvis indkomsten når 438.200 kr.

Resultatet er, at grundbeløbet i praksis er det mest stabile element, mens pensionstillægget i høj grad afhænger af, hvor store pensionsudbetalinger og anden indkomst der er ud over folkepensionen, samt af ægtefælles eller samlevers økonomi. Overvejer du at ændre på dine udbetalinger, kan det hænge tæt sammen med, hvordan du vil planlægge dine pensionsudbetalinger gennem livet.

Folkepensionsalder og fremtidige ændringer

Folkepensionsalderen er politisk fastsat og er allerede hævet til 67 år for de årgange, der aktuelt nærmer sig pension. Yngre årgange får en højere folkepensionsalder, fordi alderen fremover reguleres efter udviklingen i levetiden.

Princippet er, at en bestemt del af voksenlivet fortsat skal tilbringes som pensionist, selv om den gennemsnitlige levetid stiger. Resultatet er en gradvis stigning i folkepensionsalderen, fx til 68 år og senere potentielt endnu højere, afhængigt af udviklingen.

Konsekvensen er, at flere skal kunne finansiere nogle år uden folkepension via job, arbejdsmarkedspension eller privat opsparing, hvis ønsket er at trække sig tilbage tidligere end den officielle folkepensionsalder. Her kan det være relevant både at kende reglerne for pension og levetid og at være opmærksom på, hvordan nye skatteregler fra 2026 spiller ind.

Skat i 2026: hvad betyder skattereformen for din nettoudbetaling?

Folkepensionens grundbeløb, pensionstillæg og ældrecheck er skattepligtige. Helbredstillæg, varmetillæg og visse personlige tillæg er skattefrie. Den konkrete skat afhænger af kommuneskat, bundskat, eventuel mellemskat, topskat og toptopskat samt kirkeskat.

Fra og med 2026 ændres skattesystemet, så der indføres flere lag i indkomstskatten:

• Bundskat på 12,01 procent af den personlige indkomst over personfradraget.
• Mellemskat på 7,5 procent af personlig indkomst over en vis grænse.
• Topskat på 7,5 procent oven på mellemskatten for endnu højere indkomster.
• Toptopskat på 5 procent af meget høje indkomster.

De præcise beløbsgrænser reguleres løbende. For de fleste folkepensionister vil det især være samspillet mellem folkepension, arbejdsmarkeds- og private pensioner samt eventuel løn, der afgør, om indkomsten havner i mellemskat- eller topskattefeltet.

Analysen fra blandt andre revisionsbranchen peger på, at fradragsværdien af pensionsindbetalinger generelt er højere i 2025 end i 2026 for de højere indkomstlag. For personer tæt på pension kan tidspunktet for ekstra indbetalinger og udbetalinger derfor få reel betydning for, hvor meget der ender på kontoen efter skat. Du kan med fordel se de nærmere konsekvenser i gennemgangen af pension og skat i 2026 og sammenholde det med forventede ændringer frem mod de kommende skatteår.

Arbejdsindkomst som pensionist: hvorfor det fylder særligt

Arbejdsindkomst for folkepensionister påvirker ikke pensionstillægget. Det skiller sig ud fra andre indkomster som pensionsudbetalinger og kapitalindkomst, der kan reducere tillægget.

Det giver en særlig situation:

• Grundbeløbet udbetales uændret, uanset at du arbejder ved siden af.
• Pensionstillægget bliver ikke sat ned på grund af din lønindkomst, men stadig på grund af andre indtægter.
• Lønnen beskattes som almindelig personlig indkomst, men uden at du mister pensionstillægget på den konto.

For nogle kan deltidsarbejde efter folkepensionsalderen derfor være en forholdsvis effektiv måde at styrke økonomien på, sammenlignet med blot at øge pensionsudbetalingerne, der risikerer at aftrappe tillægget. Har du desuden gæld, kan det også påvirke, hvordan du vælger at kombinere arbejde og udbetalinger, som beskrevet i overblikket over gæld og pension.

Typiske misforståelser om folkepensionen

Flere udbredte antagelser skaber unødvendig usikkerhed:

1. ”Min øvrige pension kommer oven i folkepensionen”
   Arbejdsmarkedspension og private pensioner lægges oven i grundbeløbet, men påvirker pensionstillægget væsentligt. Store udbetalinger kan enten reducere eller helt fjerne tillægget og dermed også muligheden for ældrecheck.
2. ”Formue sænker min folkepension”
   Selve folkepensionen (grundbeløb og pensionstillæg) afhænger ikke direkte af formuens størrelse. Formuen påvirker derimod retten til ældrecheck, helbredstillæg og varmetillæg, hvis den overstiger formuegrænsen.
3. ”Ægtefælles indkomst betyder ikke så meget”
   For gifte og samlevende spiller ægtefælles eller samlevers indkomst en tydelig rolle i beregningen af pensionstillæg og supplerende ydelser. En solid pension eller løn hos den ene kan derfor reducere tillægget til den anden.
4. ”Jeg kan regne med folkepension som 67-årig”
   Det gælder for nogle årgange, men ikke for alle. Yngre årgange har højere folkepensionsalder på grund af levetidsreguleringen og bør derfor tjekke den konkrete alder frem for at regne med et standardtal.

Når du rydder op i misforståelserne, bliver det også lettere at vurdere, hvordan dine andre ordninger – fx livrenter og ratepensioner over et langt livsforløb – spiller sammen med folkepensionen.

Tjekliste: sådan tilpasser du din plan til 2026-reglerne

En enkel gennemgang af din situation kan give et bedre greb om både niveau og timing af udbetalinger.

1. Find din folkepensionsalder
   Slå din folkepensionsalder op ud fra fødselsår, så du ved, hvornår folkepensionen tidligst kan starte.
2. Få samlet overblik over alle pensioner
   Log ind på din fælles pensionsoversigt for at se arbejdsmarkedspensioner, private pensioner og forventet folkepension på ét sted. Det giver et samlet billede af de udbetalinger, som senere kan påvirke pensionstillæg og ældrecheck.
3. Beregn din forventede folkepension i 2026-niveau
   Brug Udbetaling Danmarks beregner til at indtaste dine forventede indtægter: ATP, arbejdsmarkedspension, private pensioner og kapitalindkomst. På den måde kan du se, om pensionstillægget bliver sat ned, og om du ligger inden for grænserne for ældrecheck og helbredstillæg.
4. Test din skat i forskellige scenarier
   Anvend Skats beregningsværktøjer eller en rådgiver til at se, hvordan skatten ser ud, hvis du:
   • starter folkepension samtidig med fulde pensionsudbetalinger,venter med ratepension eller livrente,
   • arbejder deltid de første år som folkepensionist.
   Fokusér særligt på, om du kommer op i mellemskat, topskat eller toptopskat, når de nye regler gælder fra 2026.
5. Planlæg rækkefølgen af udbetalinger
   Overvej, hvilke pensioner der med fordel kan bruges før folkepensionsalderen, og hvilke der med fordel kan udskydes. Mindre udbetalinger tidligt kan i nogle tilfælde bevare pensionstillægget, mens store udbetalinger i samme år kan aftrappe det.
6. Inkludér ægtefælles økonomi
   Lav beregninger både med og uden ægtefælles pension og løn. Selv om I måske tænker jeres pension hver for sig, hænger reglerne for pensionstillæg tæt sammen, når I bor sammen.
7. Opdatér planen årligt
   Satser for folkepension, ældrecheck og formuegrænser justeres løbende, og også skattesatser og beløbsgrænser ændrer sig over tid. En årlig gennemgang af satserne og dine egne tal gør det lettere at rette kursen i tide.

Hvis du vil supplere beregningerne, kan du også bruge en simpel pensionsberegner til at teste din samlede pension, før du justerer på udbetalingerne.

Afrunding: fokus på helheden, ikke kun på satsen

Folkepensionen i 2026 er lidt højere i kroner, men den reelle forskel i din økonomi afhænger af helheden: hvornår du kan gå på folkepension, hvor meget du får fra arbejdsmarkedspension og private ordninger, hvordan din ægtefælles økonomi ser ud, og hvilke skattemæssige regler der gælder, når udbetalingerne starter.

Et roligt overblik over disse elementer gør det lettere at træffe gennemtænkte valg om både tidspunkt og størrelse på dine udbetalinger. På den måde bliver reguleringer, nye skatteregler og stigende pensionsalder noget, du kan planlægge efter, frem for noget der blot kommer som en overraskelse, når lønnen stopper.

Indlægget Folkepension i 2026: hvad ændrer sig for udbetalinger blev først udgivet på PensionsValg.

Er du i tvivl om, hvad det betyder for dig? Få en gratis og uforpligtende vurdering af din pension. Se hvordan

Oversigt: sådan er folkepensionen skruet sammen i 2025

• Folkepensionen består af et grundbeløb og et pensionstillæg.
• Grundbeløbet er fast og ens for alle berettigede. Pensionstillægget afhænger af indkomst og er højere for enlige.
• Lønindkomst påvirker ikke længere hverken grundbeløb eller pensionstillæg.

Beløb før skat pr. måned og år i 2025:

Hvad påvirker din udbetaling i 2025

• Grundbeløb: Uændret af indkomst. Alle, der opfylder bopælskravet, får samme grundbeløb.
• Pensionstillæg: Aftrappes efter andre indkomster end arbejdsindkomst, fx udbetalinger fra private pensioner og ATP, kapitalindkomst, aktieindkomst (udbytte op til 5.000 kr. tæller ikke), samt visse offentlige ydelser hos ægtefælle. Ægtefælles indkomst indgår delvist.
• Arbejdsindkomst: Modregnes ikke i grundbeløb eller pensionstillæg. Fra 2025 regnes arbejdsindkomst som AM-bidragspligtige indkomster og DIS-indkomst. Efterløn, fleksydelse, dagpenge m.fl. er ikke arbejdsindkomst. For selvstændige regnes resultatet fuldt ud som arbejdsindkomst.
• Personlig tillægsprocent (0–100): Styrer bl.a. ældrecheck, helbredstillæg, varmetillæg og mediecheck. Arbejdsindkomst indgår her fortsat, men der er et forlods bundfradrag på 122.004 kr. årligt.

Læs også: beregn din forventede pension

Brug for at tale om din pension? Det er gratis og uforpligtende

[contact-form-7]

Indkomstgrænser og aftrapning af pensionstillæg i 2025

Pensionstillægget reduceres med en procentsats af indkomst over en grænse. Grænser og satser afhænger af civilstand.

Bemærk ved ikke‑pensionist i husstanden: Der ses bort fra 54% af dennes relevante indkomster, før aftrapning beregnes.

Tre beregningseksempler

Alle beløb er før skat og afrundet til nærmeste krone. Aftrapning beregnes årligt og udbetales månedsvis.

1. Enlig med anden indkomst

   • Anden indkomst (fx privat pension, kapital): 120.000 kr. årligt
   • Grænse for enlig: 95.800 kr. Over grænsen: 120.000 − 95.800 = 24.200 kr.
   • Aftrapning: 24.200 kr. × 30,9% = 7.478 kr. årligt
   • Nyt pensionstillæg: 99.948 − 7.478 = 92.470 kr. årligt (ca. 7.706 kr./md.)
   • Grundbeløb er uændret 7.198 kr./md.
   • Samlet folkepension: ca. 14.904 kr./md.

2. Gift/samlevende med pensionist

   • Samlede relevante indkomster i husstanden: 250.000 kr. årligt
   • Grænse: 192.000 kr. Over grænsen: 58.000 kr.
   • Aftrapning: 58.000 kr. × 16% = 9.280 kr. årligt
   • Nyt pensionstillæg: 51.144 − 9.280 = 41.864 kr. årligt (ca. 3.489 kr./md.)
   • Grundbeløb: 7.198 kr./md.
   • Samlet folkepension: ca. 10.687 kr./md.

3. Samlevende med ikke‑pensionist

   • Egne andre indkomster: 0 kr.
   • Ægtefælles relevante indkomster: 200.000 kr. årligt
   • Der ses bort fra 54% af ægtefællens indkomst. Medregnet beløb: 200.000 × 46% = 92.000 kr.
   • Grænse: 192.000 kr. Medregnet indkomst 92.000 kr. ligger under grænsen
   • Resultat: Fuldt pensionstillæg 4.262 kr./md. samt grundbeløb 7.198 kr./md.

Bopælskrav og brøkpension

• Fuld folkepension kræver bopæl i riget i en nærmere defineret periode.
• For personer, der når pensionsalderen fra 1. juli 2025, gælder 9/10‑reglen: bopæl i Danmark i mindst 9/10 af tiden fra det 15. år til folkepensionsalderen.
• For personer, der nåede pensionsalderen før 1. juli 2025, gjaldt 40/40‑reglen.
• Opfyldes bopælskravet ikke, beregnes brøkpension som forholdet mellem faktisk bopælstid og 9/10 af perioden (eller 40 år for dem omfattet af de gamle regler). Perioder, hvor der er optjent social pension i andre lande, kan ikke tælle samtidig i dansk optjening.

Alder og tidspunkt

• Folkepensionsalderen er 67 år i 2025.
• Vedtagne forhøjelser: 68 år i 2030, 69 år i 2035 og 70 år i 2040.

Tillæg ud over folkepensionen i 2025

• Ældrecheck: 25.700 kr. årligt. Kræver personlig tillægsprocent over 0 og likvid formue under 103.100 kr. pr. 1. januar. Udbetales automatisk i januar, når betingelserne er opfyldt, og efterreguleres ved årsopgørelsen.
• Helbredstillæg: Skattefrit tilskud op til 85% af egenbetaling til fx tandlæge og medicin. Kræver personlig tillægsprocent over 0 og likvid formue højst 103.100 kr.
• Varmetillæg: Skattefrit tilskud baseret på dokumenterede varmeudgifter. Egenbetaling 6.000 kr. for enlige og 9.000 kr. for samlevende. Loft for beregningsgrundlaget 30.400 kr. Der indgår husstandsfradrag for el og gas på hhv. 4.900/6.500 kr. og 1.000/1.100 kr.
• Mediecheck: 1.085 kr. i 2025. Kræver personlig tillægsprocent 100. Beløbet forhøjes permanent fra 2026.

Arbejde som pensionist

• Lønindkomst mindsker ikke grundbeløb eller pensionstillæg. Mange kan derfor arbejde uden modregning i selve folkepensionen.
• Personlig tillægsprocent kan dog blive lavere, når der tjenes mere. Arbejdsindkomst til brug for tillægsprocenten får først et bundfradrag på 122.004 kr. årligt.
• Seniorpræmie: Skattefri engangspræmie for arbejde efter pensionsalderen. 48.555 kr. for de første 12 måneder og 28.902 kr. for månederne 13–24 ved mindst 1.560 løntimer pr. år. Der gælder et årligt timelønskrav, som i 2025 er 142,15 kr.
• Selvstændige kan også opfylde timekravet via dokumentation af arbejdstimer efter gældende retningslinjer.

Udskudt folkepension (opsat pension)

• Mulighed for at udskyde udbetalingen, hvis du har ret til folkepension og arbejder mindst 750 timer om året i udskydelsesperioden. Kravet tilpasses ved delår.
• Der kan udskydes i højst to perioder og samlet højst 10 år.
• Ventetillægget for perioder efter 1. juli 2018 kan udbetales som livsvarigt tillæg, som 10‑årigt forhøjet tillæg eller som kombination af engangstillæg for grundbeløbet og 10‑årigt tillæg for pensionstillægget. Tillægget er skattepligtigt, og valg af udbetalingsform kan ikke fortrydes.

Sådan søger du: trin for trin

• Søg digitalt med MitID op til 6 måneder før du når folkepensionsalderen.
• Sikr tilbagevirkende udbetaling: Søg senest den 10. i den 5. måned efter, du når pensionsalderen. Så får du pension fra første måned efter pensionsalderen.
• Udbetaling sker månedsvis bagud den sidste hverdag i måneden.
• Opdater forskudsopgørelsen, så SKAT får korrekte oplysninger om indkomst.
• Oplys likvid formue pr. 1. januar (relevant for ældrecheck, helbredstillæg og varmetillæg). Ændringer efter 8. januar slår først igennem ved næste års opgørelse.
• Gem dokumentation for arbejdstimer, hvis du udskyder pensionen eller søger seniorpræmie.

Korte tommelfingerregler

Tal og tendenser

• 1.095.605 personer modtog folkepension i marts 2025. Ved udgangen af 2024 var 84.200 af dem også lønmodtagere.
• Ældrecheck udbetales til et stort antal med lave indkomster. Omkring 300.000 pensionister modtog forhøjet ældrecheck i 2025.
• Der er politiske forslag om at forhøje seniorpræmien fra 2026, men satserne for 2025 er 48.555 kr. og 28.902 kr.

Planlægning: hvor giver det mest mening at kigge?

• Gennemgå dine forventede udbetalinger fra private pensioner, ATP, kapital- og aktieindkomst. Højere indkomst kan udløse aftrapning af pensionstillægget, mens løn ikke gør.
• Overvej timetal og ansættelsesform, hvis du ønsker seniorpræmie. Dokumentation af mindst 1.560 løntimer og opfyldt timelønskrav er nødvendig pr. år.
• Tjek bopælshistorik, hvis du har haft længere ophold i udlandet. Brøkpension kan gælde.
• Hold øje med din likvide formue pr. 1. januar, hvis du ligger tæt på grænsen for ældrecheck og helbredstillæg.
• Vælg udskudt pension, hvis arbejdet fortsætter, og du ønsker et ventetillæg. Husk, at valget om udbetalingsform senere er bindende.

Opsummering

Folkepensionen i 2025 består af et fast grundbeløb og et indkomstafhængigt pensionstillæg. Lønindkomst påvirker ikke længere disse beløb, mens private pensionsudbetalinger, kapital- og aktieindkomst og ATP kan reducere pensionstillægget over klare grænser. Enlige har højere tillæg og skarpere aftrapning end samlevende med pensionist, og der ses bort fra 54% af indkomsten hos en ikke‑pensionist ægtefælle. Bopælskravet følger 9/10‑reglen for nye pensionister fra 1. juli 2025, og manglende optjening kan give brøkpension. Flere tillæg som ældrecheck, helbredstillæg, varmetillæg og mediecheck afhænger af personlig tillægsprocent og formue. Ansøg i god tid, opdater dine oplysninger og brug de konkrete grænser som pejlemærker. En rolig gennemgang af indkomster, bopæl og arbejdsplaner giver et ret præcist billede af, hvad du kan forvente – og hvor du kan justere, hvis der er behov.

Indlægget Folkepension i Danmark: Sådan beregnes din udbetaling og hvilke faktorer, der spiller ind blev først udgivet på PensionsValg.

Helt kort: Folkepensionen består af et grundbeløb og et pensionstillæg. Begge dele er skattepligtige. Arbejdsindkomst påvirker ikke længere de to dele fra 2025. Andre indkomster, for eksempel private pensioner, kapital- og aktieindkomst, kan derimod reducere pensionstillægget. Dertil kommer særlige tillæg som ældrecheck og mediecheck for dem med lav indkomst og lav likvid formue.

Hvad består folkepensionen af i 2025

• Grundbeløb: Ens for enlige og samlevende. Skattepligtigt.
• Pensionstillæg: Højere for enlige end for gifte eller samlevende. Skattepligtigt og indkomstafhængigt.
• Udbetaling: Sker den sidste hverdag i måneden.
• Fuld eller brøkpension: Fuld folkepension kræver typisk 40 års bopæl i Danmark mellem det fyldte 15. år og folkepensionsalderen. Kortere bopælstid giver brøkpension. Særlige overgangs- og internationale regler kan gælde.
• ATP og arbejdsmarkedspensioner: Udbetales separat. De kan påvirke pensionstillægget, men ikke grundbeløbet.

Satser pr. 1. januar 2025 før skat

Tilknyttede tillæg i 2025

• Ældrecheck: Op til 25.700 kr. årligt før skat. Kræver at den personlige tillægsprocent er over 0, og at din likvide formue pr. 1. januar er under 103.100 kr. Udbetales i januar og er skattepligtig.
• Mediecheck: 1.085 kr. i 2025 før skat til pensionister med personlig tillægsprocent 100. I august 2025 udbetales ekstra 200 kr. før skat. Fra 2026 kommer en permanent forhøjelse.

Hvad påvirker beløbet

• Arbejde ved siden af pension: Påvirker ikke grundbeløb eller pensionstillæg fra 2025.
• Andre indkomster: Private pensioner, kapital- og aktieindkomst mv. kan reducere pensionstillægget, men ikke grundbeløbet.
• Civilstand og ægtefælles indkomst: Højere tillæg til enlige. For samlevende afhænger nedsættelsen af indkomstgrænser og procenter. For en ikke‑pensionistægtefælle ses bort fra 54 procent af den relevante indkomst i beregningen af pensionstillægget.
• Personlig tillægsprocent: Bruges til at beregne helbredstillæg, varmetillæg, ældrecheck og mediecheck. Den er 100 procent ved indkomst op til 35.200 kr. for enlige og op til 69.700 kr. for par. Den er 0 procent ved indkomst fra 95.800 kr. for enlige og fra 192.000 kr. for par. Nedtrapningen sker med 1 procentpoint pr. 606 kr. for enlige og pr. 1.223 kr. for par. Arbejdsindkomst får et forlods fradrag på 122.004 kr. i denne beregning.

Nedtrapning af pensionstillægget i 2025

• Enlig: Nedsættes med 30,9 procent af indkomst over 95.800 kr. Bortfalder ved 419.300 kr. eller mere.
• Samlevende med pensionist: Nedsættes med 16 procent over 192.000 kr. Bortfalder ved 511.700 kr. eller mere.
• Samlevende med ikke‑pensionist: Nedsættes med 32 procent over 192.000 kr. Bortfalder ved 351.900 kr. eller mere. Her ses bort fra 54 procent af ægtefællens relevante indkomst, så kun 46 procent indgår.

Mini‑cases, der gør reglerne konkrete

1) Enlig uden andre indkomster end folkepension
Brutto udgør 15.527 kr. pr. måned. Beløbet er skattepligtigt. Nettoudbetalingen afhænger af din kommune og øvrige forhold. Som overslag kan du regne sådan: Gang månedsbeløbet med 12, træk personfradrag på 51.600 kr. fra, og beregn skat med bundskat 12,01 procent plus din kommuneskat. Bruges gennemsnitlig kommuneskat på 25,068 procent, giver det en årlig skat omkring 37 procent af beløbet efter fradraget. Det fører til en nettoudbetaling omkring 11.300 til 11.400 kr. pr. måned. Det er kun et eksempel. Den faktiske skat kan afvige.

2) Enlig med private pensioner på 120.000 kr. årligt
Pensionstillægget nedsættes med 30,9 procent af indkomst over 95.800 kr. Overstiger indkomsten grænsen med 24.200 kr., bliver nedsættelsen cirka 24.200 kr. gange 0,309 svarende til cirka 7.480 kr. årligt. Det svarer til omtrent 623 kr. pr. måned mindre i pensionstillæg. Grundbeløbet påvirkes ikke.

3) Samlevende med ikke‑pensionist, ægtefælleindkomst 500.000 kr. årligt
54 procent af ægtefællens relevante indkomst ses bort fra. 46 procent indgår i beregningen, altså 230.000 kr. Det ligger over grænsen på 192.000 kr., men under bortfaldsgrænsen på 351.900 kr. Nedsættelsen bliver 32 procent af differencen, cirka 32 procent af 38.000 kr., som er omtrent 12.160 kr. årligt. Der kan derfor stadig være noget pensionstillæg tilbage. Egen arbejdsindkomst ændrer ikke grundbeløb og pensionstillæg i 2025, men andre egne indkomster kan gøre det.

4) Brøkpension ved kortere bopæl i Danmark
Færre end 40 års bopæl mellem 15 år og folkepensionsalderen giver en brøkdel af fuld folkepension. Reglerne kan blive påvirket af internationale forhold. Overvej at tjekke din konkrete opholdshistorik, hvis du har boet i udlandet.

Sådan kommer du i mål, trin for trin

1. Tjek din folkepensionsalder. Brug den officielle beregner for at se, hvornår du når alderen, og få et vejledende overblik over ydelserne.
2. Ansøg til tiden. Senest den sidste dag i den måned, hvor du når folkepensionsalderen. Du kan vælge at udskyde og dermed sigte efter et ventetillæg, hvis det passer din plan.
3. Følg med på Din Pension. Log ind for at se beregninger, breve og udbetalinger. Oplys ændringer med det samme, for eksempel indkomst, samlivsstatus eller udlandsophold.
4. Oplys likvid formue pr. 1. januar. Det er afgørende for ældrecheck og helbredstillæg. Tjek samtidig din forskudsopgørelse inden 8. januar, så beregningen af ældrecheck bygger på korrekte tal.
5. Søg relevante tillæg. Helbredstillæg, varmetillæg og personligt tillæg kan søges hos din kommune eller Udbetaling Danmark. Brug din personlige tillægsprocent som pejlemærke.
6. Overvej boligstøtte særskilt. Boligstøtte er ikke en del af folkepensionen, men kan øge din rådighedsbeløb, hvis du er berettiget.

Brug for at tale om din pension? Det er gratis og uforpligtende

[contact-form-7]

Skat, fradrag og nettobeløb i praksis

• Personfradrag: 51.600 kr. i 2025.
• Bundskat: 12,01 procent.
• Kommuneskat: varierer. Gennemsnittet er 25,068 procent.
• Nettoudbetaling: afhænger af kommune, indkomstsammensætning og eventuelle tillæg. En enkel tommelfingerberegning kan laves sådan:

1. Find din årlige bruttofolkepension.
2. Træk personfradraget fra.
3. Brug summen af bundskat og kommuneskat til et groft skøn af skatten.
4. Del med 12 for at se et månedligt overslag.

Metoden er vejledende. Den tager ikke højde for alle skatteregler, og din faktiske skat kan være lavere eller højere.

Faldgruber, der er nemme at undgå

• Lønindkomst reducerer folkepensionen. Det er ikke korrekt fra 2025. Arbejdsindkomst påvirker hverken grundbeløb eller pensionstillæg. Andre indkomster kan dog reducere pensionstillægget.
• Manglende oplysning om formue pr. 1. januar. Det kan koste ældrecheck og helbredstillæg det år. Sørg for at indberette rettidigt.
• Ældrecheck og mediecheck er skattefrie. Det passer ikke. Begge er skattepligtige.
• Ingen justering af forskudsopgørelse inden 8. januar. Forkerte indkomstoplysninger kan give en forkert ældrecheck for året.
• Overser 54 procent‑reglen for ikke‑pensionistægtefællens indkomst. Kun 46 procent af den relevante indkomst indgår i beregningen af pensionstillægget.
• Forveksler folkepension med ATP og arbejdsmarkedspensioner. De udbetales særskilt og kan påvirke pensionstillægget, men ikke grundbeløbet.

Hvem modtager folkepension, og hvordan ser billedet ud

Danmarks Statistik oplyser, at 1.091.300 personer boede i Danmark med folkepension i december 2024. Heraf var 84.200 i arbejde. Det bekræfter, at mange kombinerer pension og job uden at få mindre i folkepension som følge af lønindkomsten i 2025.

Hvad kan du forvente at få

• Enlige ser i udgangspunktet 15.527 kr. før skat om måneden i 2025. Beløbet kan blive højere i januar, hvis ældrecheck og mediecheck udløses, og lavere i løbet af året, hvis andre indkomster reducerer pensionstillægget.
• Gifte eller samlevende ser i udgangspunktet 11.460 kr. før skat om måneden i 2025. Tillægget er lavere end for enlige. Ægtefælles indkomst kan påvirke pensionstillægget efter gældende grænser og procenter, og der ses bort fra 54 procent af en ikke‑pensionistægtefælles relevante indkomst.
• Brøkpension reducerer beløbet forholdsmæssigt, hvis bopælskravet ikke er opfyldt.

Opsummering

Folkepensionen i 2025 består af to skattepligtige dele, et grundbeløb og et pensionstillæg. Arbejde ved siden af pension påvirker ikke de to dele, mens andre indkomster kan reducere pensionstillægget efter klare grænser. Enlige får et højere tillæg end samlevende, og særlige tillæg som ældrecheck og mediecheck kan løfte indkomsten for dem med lav indkomst og lav formue. Udbetalingen sker den sidste hverdag i måneden. Et roligt overblik opnås ved at kende satserne, tjekke sin personlige tillægsprocent, gennemgå indkomster og formue omkring årsskiftet og sørge for korrekte oplysninger til Udbetaling Danmark. Det giver forudsigelighed i hverdagen og et bedre grundlag for valg om arbejde, udbetaling af private pensioner og tilvalg af tillæg.

Vil du have en uforpligtende og uvildig gennemgang af dine pensionsmuligheder, kan du altid kontakte vores samarbejdspartner PensionsEksperten via vores formular

Indlægget Hvad får man i folkepension? blev først udgivet på PensionsValg.