Hvad er automatisk – og hvad er ikke?

Et godt sted at starte er at kende forskellen på de dele af pensionssystemet, der kører af sig selv, og de dele hvor du aktivt skal gøre noget.

Den overordnede tommelfingerregel: Digitale systemer beregner og indberetter meget automatisk, men de forudsætter, at grunddata og valg er rigtige. Ansvar for at søge i tide, læse breve og korrigere fejl ligger stadig hos dig.

Folkepension: digital ansøgning er hovedvejen

Mange tror, at folkepension bare dukker op automatisk, når alderen nås. Det gør den ikke for de fleste.

De vigtigste punkter er:

• Ansøgning sker som udgangspunkt digitalt via borger.dk med MitID
• Du kan ansøge op til cirka 6 måneder før din folkepensionsalder
• Udbetaling Danmark bruger dine indkomst‑ og formueoplysninger digitalt til at beregne grundbeløb, pensionstillæg og evt. ældrecheck

Et fornuftigt forløb kan se sådan ud:

1. Log ind på borger.dk med MitID, når der er omkring et halvt år til din folkepensionsalder
2. Find selvbetjeningen om folkepension og udfyld ansøgningen trin for trin
3. Oplys kontonummer og tjek, at civilstand og adresse stemmer
4. Send ansøgningen og gem/print kvitteringen, som lægges i din Digital Post
5. Hold øje med afgørelsen i Digital Post, hvor beløb og eventuelle tillæg fremgår

Hvis du har førtids‑ eller seniorpension i forvejen, ændres denne ydelse automatisk til folkepension ved folkepensionsalderen. Her kommer der en afgørelse i Digital Post uden, at du behøver søge igen. Det kan stadig betale sig at læse afgørelsen grundigt igennem, så du ser, om beløbet svarer til det forventede.

Brug for at tale om din pension? Det er gratis og uforpligtende

[contact-form-7]

Når du ikke er fortrolig med digitale løsninger

Ikke alle kan eller ønsker at bruge digital selvbetjening. Det er der taget højde for, men det kræver en aktiv handling.

Mulighederne er:

• Fritagelse for digital selvbetjening
  Hvis du ikke kan bruge digitale løsninger, kan du kontakte Borgerservice og blive fritaget. Du vil så få fx ansøgningsskema til folkepension på papir. Den løsning kan dog give mere ventetid, fordi post og manuel behandling typisk tager længere tid end digital selvbetjening.
• Digital hjælp uden at dele koder
  Pårørende kan støtte gennem officielle fuldmagter og læseadgange. Det er både mere sikkert og juridisk mere klart end at give MitID videre.

Digitalisering giver flest fordele, hvis der samtidig er en realistisk plan for, hvordan du eller dine nærmeste håndterer det i hverdagen. Det kan være en god idé at aftale, hvem der følger med i breve, og hvordan man reagerer, hvis der kommer besked om ændringer.

Digital Post: sådan undgår du at overse vigtige breve

Næsten al offentlig kommunikation om pension foregår via Digital Post. Det gælder:

• Afgørelser om folkepension, tillæg og ældrecheck
• Anmodninger om dokumentation, fx varmeregnskab til varmetillæg
• Information om ændringer i regler eller beregninger
• Svar på eventuelle klager eller spørgsmål

Du får automatisk Digital Post, når du fylder 15 år, og der er læsepligt. Især som pensionist har det stor betydning, at breve læses og forstås i rimelig tid, så du kan sende dokumentation, hvis noget mangler, eller reagere på ændringer.

En praktisk løsning kan være at:

• Logge ind i Digital Post fx én fast dag om ugen
• Aktivere notifikationer på mail eller sms, så du får besked, når der kommer ny post
• Opbygge en vane med at svare med det samme eller notere en deadline

Hvis du har svært ved at følge med, kan læseadgang til Digital Post for en pårørende være en stor hjælp.

Digitale fuldmagter og læseadgang: hjælp på den rigtige måde

Mange ældre får hjælp af børn, børnebørn eller andre familiemedlemmer. Der opstår ofte en fristelse til at dele MitID, men den løsning kan skabe problemer. Officielle fuldmagts‑ og læseadgangsløsninger er udviklet for at gøre hjælpen både lovlig og sikker.

Der findes bl.a.:

• MitID‑fuldmagt hvor en pårørende kan logge ind og handle på dine vegne
• Fuldmagt til Pension så en anden kan hjælpe med at søge eller ændre pension
• Læseadgang til Digital Post så fx et voksent barn kan læse din digitale post og hjælpe med at vurdere, hvad der kræver handling
• Læseadgang til PensionsInfo så en rådgiver eller pårørende kan se dit samlede pensionsbillede

Disse ordninger betyder, at du bevarer kontrollen og kan trække adgangen tilbage, og at myndigheder og selskaber kan se, at personen har ret til at hjælpe dig.

PensionsInfo: nøglen til digitalt overblik

PensionsInfo samler næsten alle dine pensioner og forsikringer ét sted. Oplysninger hentes direkte og digitalt fra:

• Banker
• Pensionsselskaber
• Arbejdsmarkedspensioner
• Udbetaling Danmark (fx folkepension)

Tjenesten giver et samlet billede af, hvad du har sparet op, og hvad der forventes udbetalt, hvis du vælger forskellige udbetalingsaldre. PensionsInfo ændrer ikke dine aftaler, men hjælper dig med at se konsekvenserne af dine valg, hvis du overvejer ændringer.

Et typisk forløb med PensionsInfo kan være:

1. Log på PensionsInfo med MitID
2. Gennemgå oversigten over offentlige og private pensioner
3. Lav et udbetalingsscenarie, hvor du vælger fx 65, 67 eller 70 år
4. Se forskellen i månedlig indkomst og i samlede udbetalinger
5. Gem pdf’en og send den digitalt til bank eller pensionsrådgiver, hvis I skal tale om planen

Private pensioner: apps, selvbetjening og digitale underskrifter

De fleste pensionsselskaber og banker har efterhånden udviklet apps og netløsninger, hvor du kan styre meget selv. Her kan du typisk:

• Se indbetalinger og forventede udbetalinger
• Vælge eller ændre pensionsalder
• Justere udbetalingsperioden på ratepension
• Kombinere ratepension og livsvarig livrente
• Bestille udbetaling af aldersopsparing
• Opdatere kontonummer og kontaktoplysninger

Login foregår næsten altid med MitID. Nogle selskaber lader dig oprette en pinkode eller bruge biometri i appen for hurtigere adgang, efter første login med MitID.

Vigtige ændringer kræver næsten altid digital signering af aftaler. Eksempler er:

• Skift fra engangsudbetaling til løbende udbetaling
• Ændring af garantiperioder på livrenter
• Samtykke til, at selskabet indhenter helbredsoplysninger
• Tilladelse til at dele din PensionsInfo med en rådgiver via fx netbank

Den digitale signatur sidestilles juridisk med en almindelig underskrift, så det giver både fleksibilitet og ansvar. Det er værd at læse betingelserne igennem, før der klikkes “underskriv”.

Skat af pensionsudbetalinger: systemet hjælper – men du skal tjekke

Skattesiden er i høj grad digitaliseret. Pensionsselskaber og banker:

• Indberetter udbetalinger automatisk til Skattestyrelsen
• Henter dit skattekort digitalt, så der trækkes skat efter de gældende oplysninger

Det betyder, at beløbene på årsopgørelsen som udgangspunkt er forudfyldte. Alligevel er der situationer, hvor det er vigtigt at reagere aktivt:

• Du går delvist på pension og fortsætter delvist med at arbejde
• Du starter udbetaling fra flere forskellige pensioner samme år
• Du hæver ekstra fra en aldersopsparing
• Din samlede indkomst ændrer sig markant i forhold til tidligere år

I de tilfælde giver det mening at logge på TastSelv på skat.dk med MitID og:

• Gennemgå forskudsopgørelsen
• Sikre, at alle forventede pensionsudbetalinger og øvrige indtægter er registreret
• Ændre oplysninger, hvis beløbene ikke passer til din plan

Formålet er at undgå uventet restskat. Systemet kan ikke altid forudsige nye udbetalinger eller ændret adfærd, så den digitale automatisering fungerer bedst, når du giver den rigtige viden at arbejde med.

Selve pensionsafkastskatten (PAL‑skatten) af afkastet på pensionen håndteres digitalt mellem pensionsinstituttet og Skattestyrelsen. Som pensionist skal du normalt ikke gøre noget i den forbindelse.

Tillæg og dokumentation: hvornår du selv skal reagere

Udbetaling Danmark og kommunerne bruger i høj grad digitale oplysninger om din økonomi, når de beregner:

• Pensionstillæg
• Eventuel ældrecheck
• Varmetillæg
• Personligt tillæg og helbredstillæg

Grundlæggende data om indkomst og formue kommer digitalt fra Skattestyrelsen og andre registre. Beregningerne fremgår på borger.dk og i Digital Post. Nogle tillæg reguleres automatisk fra år til år ud fra tidligere oplysninger, fx varmetillæg, hvis forbruget ligger stabilt.

Der er dog to vigtige undtagelser, hvor du selv skal i gang:

1. Større ændringer i udgifter
   Hvis dine varmeudgifter ændrer sig væsentligt i forhold til tidligere regnskab, skal du sende ny dokumentation, typisk digitalt. Ellers risikerer du, at tillægget bliver for lavt eller for højt, og at der senere kommer reguleringer eller krav om tilbagebetaling.
2. Nye ansøgninger om særlige tillæg
   Personlige tillæg og helbredstillæg kræver ofte konkret ansøgning og dokumentation. Det sker digitalt via borger.dk eller i nogle tilfælde via kommunens egen selvbetjening.

Sikkerhed: sådan genkender du snyd og beskytter dine oplysninger

Digitalisering gør det lettere at håndtere pensionen, men åbner også nye veje for svindel. Typiske metoder er:

• Falske mails eller sms’er, der ligner beskeder fra Skat, banken eller dit pensionsselskab
• Telefonsamtaler, hvor nogen udgiver sig for at ringe fra fx PensionsInfo eller banken og beder om MitID‑oplysninger eller koder
• Links, der leder ind på sider, der ligner de rigtige, men ikke er det

Nogle enkle pejlemærker:

• PensionsInfo ringer ikke op for at rådgive om din pension
• Seriøse aktører beder ikke om dine MitID‑koder pr. mail, sms eller telefon
• Den sikre vej går gennem at logge direkte ind på borger.dk, skat.dk, PensionsInfo eller dit pensionsselskab, frem for at klikke på links i uventede beskeder

Hvis du er i tvivl om en henvendelse, kan du lægge røret på, lukke mailen og selv kontakte selskabet eller myndigheden via deres officielle hjemmeside eller telefonnummer.

Når automation og ansvar skal spille sammen

De digitale løsninger på pensionsområdet giver en række klare fordele:

• Ét samlet overblik over pensioner på PensionsInfo
• Apps og netløsninger, der gør det let at justere udbetalingstidspunkter og beløb
• Automatisk overgang mellem visse offentlige ydelser
• Digital indberetning til Skat og færre papirer
• Hurtigere sagsbehandling og direkte beskeder i Digital Post
• Sikker adgang med MitID og mulighed for hjælp via fuldmagter og læseadgang

Alt dette fungerer bedst, når det kombineres med nogle få, men vigtige vaner:

• Søg folkepension i god tid, hvis du ikke er på førtids‑ eller seniorpension
• Log på PensionsInfo jævnligt og få overblik, især før større beslutninger
• Tjek Digital Post regelmæssigt eller sørg for læseadgang til en, der hjælper dig
• Gennemgå forskuds‑ og årsopgørelse i TastSelv, når din indkomst ændrer sig
• Brug officielle fuldmagter frem for at dele MitID
• Vær kritisk over for uventede beskeder, der beder om koder eller hurtig reaktion

Digitaliseringen kan ikke fjerne al kompleksitet, men den kan gøre det betydeligt lettere at holde styr på pensionen, når du bruger værktøjerne aktivt og med omtanke. På den måde bliver automatiske udbetalinger ikke noget, du håber fungerer af sig selv, men en ordnet del af din økonomi, hvor du har overblik og ved, hvor du skal kigge, hvis noget ændrer sig.

Indlægget Digitalisering af pension: automatiske udbetalinger blev først udgivet på PensionsValg.

Overblik over ordningerne og deres betydning

Forskellige pensionsordninger beskattes og modregnes forskelligt. Det styrer, hvad du med fordel starter med, og hvad du gemmer til senere.

Bemærk PUA pensionsudbetalingsalder. For ordninger oprettet 1. januar 2018 eller senere kan udbetaling normalt tidligst ske tre år før folkepensionsalderen. Visse ældre ordninger kan have 60 års ret. Ratepension kan senest påbegyndes 17 år efter folkepensionsalderen og kan udbetales i 10 til 30 år. Ratepension kan ofte forlænges og kan omlægges til livrente, hvis det passer bedre til din plan.

Skat og modregning i et nøddeskal

• Skat ved udbetaling
  • Ratepension og livrente beskattes som personlig indkomst. Der betales ikke AM bidrag af selve udbetalingen.
  • Aldersopsparing udbetales skattefrit.
  • Afkast under opsparingen beskattes med PAL skat på 15,3 procent.
• Folkepension og modregning
  • Folkepension består af et grundbeløb og et pensionstillæg. Grundbeløbet er ikke indkomstafhængigt. Pensionstillægget nedsættes ved anden indkomst end arbejde.
  • 2025 årlige grænser for modregning i pensionstillæg
    • Enlig: tillægget nedsættes over 95.800 kr. og bortfalder over 419.300 kr.
    • Gifte eller samlevende med pensionist: nedsættes over 192.000 kr. og bortfalder over 511.700 kr.
    • Gifte eller samlevende med ikke pensionist: nedsættes over 192.000 kr. og bortfalder over 351.900 kr.
  • Arbejdsindkomst påvirker ikke pensionstillægget.
• Satser og grænser i 2025
  • Folkepension før skat pr. måned: grundbeløb 7.198 kr. og pensionstillæg op til 8.329 kr. for enlige eller 4.262 kr. for gifte og samlevende.
  • Topskat udløses over 611.800 kr. efter AM bidrag og satsen er 15 procent. Skatten omlægges i 2026.
  • Ekstra pensionsfradrag af indbetalinger til rate og livrente gives med 12 procent hvis der er mere end 15 år til folkepension og 32 procent hvis der er 15 år eller mindre. Fradragsgrundlaget kan maksimalt udgøre 83.800 kr. i 2025. Fradragsgrundlaget reduceres af årets skattepligtige pensionsudbetalinger.

Brug for at tale om din pension? Det er gratis og uforpligtende

[contact-form-7]

En enkel rækkefølge der ofte virker

Målet er at dække din hverdag, holde skattepligtige udbetalinger under topskat og undgå unødig modregning i pensionstillægget.

Planlægning i praksis

Sådan lægger du en robust udbetalingsplan, der både tager højde for skat og likviditet.

1. Få overblik i PensionsInfo
   Saml dine pensionsordninger og offentlige ydelser og se prognoser for udbetalinger. Test forskellige starttidspunkter og udbetalingslængder for ratepension samt effekten af at udskyde eller fremrykke.
2. Vælg starttidspunkter
   Brug PUA som udgangspunkt. Ældre ordninger kan have 60 års ret. Overvej at udsætte skattepligtige udbetalinger til et år, hvor din øvrige indkomst er lavere, så topskat og modregning begrænses.
3. Fastlæg udbetalingslængde på ratepension
   10 til 30 år giver spændvidde. En længere periode sænker den årlige skattepligtige udbetaling, som kan beskytte pensionstillægget og mindske risikoen for topskat. En kortere periode øger likviditeten nu, men kan give højere skat og modregning.
4. Hold øje med pensionstillægget
   Sammenlign dit forventede indkomstniveau med grænserne for modregning. Enlige får nedsat tillæg over 95.800 kr. i anden indkomst i 2025. Par har højere grænser. Den konkrete nedsættelse følger faste satser.
5. Brug aldersopsparing strategisk
   Skattefri udbetalinger kan dække enkeltudgifter som bil eller boligforbedringer uden modregning i pensionstillægget. Det aflaster de skattepligtige ordninger.
6. Skatteoptimer den samlede indkomst
   Tilpas summen af skattepligtige pensioner og anden indkomst, så du undgår at krydse topskattegrænsen når det er muligt. Husk at udbetalinger fra rate og livrente er uden AM bidrag.
7. Tænk fradrag og indbetalinger ind i planen
   Ekstra pensionsfradrag kan løfte fradragsværdien af indbetalinger til rate og livrente, men fradragsgrundlaget reduceres af årets egne skattepligtige pensionsudbetalinger. En lønmodtager der indbetaler til pension, samtidig med at en ratepension udbetales, kan derfor opleve et lavere ekstra fradragsgrundlag samme år.
8. Overvej udsættelse og omlægning
   Udsættelse kan give længere tid til afkast og lavere modregning. Ratepension kan forlænges inden for reglerne, og midler kan omlægges til livrente, hvis livslang dækning passer bedre. Vurder altid op mod dit behov for løbende likviditet.

Mini scenarier

• Enlig folkepensionist med moderat privat pension
  En samlet privat skattepligtig indkomst tæt på 95.800 kr. i 2025 udløser nedsættelse af pensionstillægget. Skattefri udbetaling fra aldersopsparing kan i stedet bruges til større engangsudgifter, så de skattepligtige udbetalinger holdes nede. En længere udbetalingsperiode på ratepension kan også sænke den årlige indkomst.
• Gifte hvor kun den ene er pensionist
  Grænsen for modregning starter ved 192.000 kr. og bortfald sker ved 351.900 kr. i 2025. Planen kan lægges, så skattepligtige udbetalinger fra rate og livrente placeres på niveauer, der bevarer mest muligt af pensionstillægget. Aldersopsparingen kan dække sæsonbetonede udgifter uden modregning.

Tidlig tilbagetrækning og offentlige ordninger

• Tidlig pension Arne
  Ydelsen tager højde for private pensioner og andre indkomster. Arbejdsindkomst kan tjenes op til 27.100 kr. årligt i 2025 før nedsættelse. Koordinér eventuelle private udbetalinger og deltidsarbejde, så reglerne overholdes.
• Seniorpension
  Private pensioner kan nedsætte ydelsen. Ægtefælles indkomst indgår efter særlige regler. Få overblik, inden du starter private udbetalinger.
• Delpension
  Ordningen ophører ved udgangen af 2025. Private pensioner indgår i beregningen, så tjek samspillet, hvis du er berørt i 2025.

Faldgruber der er gode at undgå

• At antage at al pension er neutral i forhold til folkepensionens tillæg. Løbende private pensioner og ATP kan nedsætte tillægget. Arbejdsindkomst gør ikke.
• At starte skattepligtige udbetalinger for tidligt, så indkomsten ryger over topskattegrænsen eller ind i høj modregning.
• At overse at ekstra pensionsfradrag nedskrives af årets egne skattepligtige pensionsudbetalinger.
• Utidig ophævelse af ordninger. Ratepension og livrente udløser 60 procent i afgift ved ophævelse, aldersopsparing 20 procent.
• At glemme overgangsregler. Nogle ældre ordninger kan have 60 års ret, som kan ændre rækkefølgen i planen.
• At lade forskudsopgørelsen sejle. Udbetaling Danmark skal også have besked om ændringer i fx arbejde, ægteskab eller samliv. Manglende opdatering kan give forkerte udbetalinger og efterreguleringer.

Det praktiske årshjul

• Før udbetalingsstart
  Tjek PensionsInfo, gennemgå PUA og eventuel 60 års ret, og læg en foreløbig rækkefølge for aldersopsparing, rate og livrente.
• Hvert efterår
  Opdater forskudsopgørelsen med planlagte udbetalinger det kommende år. Sammenhold med topskattegrænsen og grænserne for pensionstillæg.
• Løbende i året
  Brug aldersopsparing som buffer ved uforudsete udgifter, så skattepligtige udbetalinger ikke presses unødigt op.
• Ved livsændringer
  Jobskifte, skilsmisse, sygdom eller flytning kalder på en opdatering af dækningsniveau, udbetalingslængder, begunstigelser og kontaktoplysninger hos både pensionsselskab, Skattestyrelsen og Udbetaling Danmark.

Tal og nøgler at have ved hånden i 2025

• Topskat: 611.800 kr. efter AM bidrag, sats 15 procent. Omlægning kommer i 2026.
• Folkepension før skat pr. måned: grundbeløb 7.198 kr. og pensionstillæg op til 8.329 kr. enlig eller 4.262 kr. gift eller samlevende.
• Modregningsgrænser i pensionstillæg årligt: enlig 95.800 kr. til 419.300 kr., gifte eller samlevende med pensionist 192.000 kr. til 511.700 kr., gifte eller samlevende med ikke pensionist 192.000 kr. til 351.900 kr.
• Indbetalingslofter: ratepension 65.500 kr., aldersopsparing 9.400 kr. eller 61.200 kr. afhængigt af afstand til folkepension, livrente opfyldningsfradrag 60.300 kr.
• PAL skat 15,3 procent.

Kort opsummering og næste skridt

En klar udbetalingsplan skaber ro i økonomien. Start typisk med skattefri aldersopsparing, planlæg skattepligtige udbetalinger fra rate og livrente, så indkomsten passer til topskattegrænse og modregningsgrænser, og brug udbetalingslængde og udsættelse til at finjustere. PensionsInfo giver overblikket. Forskudsopgørelsen og Udbetaling Danmark skal have besked, når der sker ændringer. En årlig kontrol holder planen på sporet, så pensionen rækker både på papiret og i hverdagen.

Indlægget Sådan planlægger du udbetaling af pension gennem livet: strategi til skatteoptimering og likviditet blev først udgivet på PensionsValg.

Overblik: hvad bestemmer hvornår du kan få pension?

Tre ting afgør det meste:

• Folkepensionsalderen for din årgang
• Pensionsudbetalingsalderen på dine private og arbejdsmarkedspensioner
• Om du vil udskyde eller bruge tidlige ordninger som efterløn, seniorpension eller tidlig pension

Folkepensionen er rygraden i de fleste økonomier efter arbejdslivet. ATP supplerer automatisk fra samme tidspunkt. Private pensioner kan i de fleste tilfælde tages i brug nogle år før folkepensionen, men overgangsregler kan give tidligere start.

Hvornår er du gammel nok? Aldre og hovedregler

Folkepensionsalderen afhænger af fødselsår og kan reguleres med levetiden.

Bemærk overgangsregler for private ordninger:

• Oprettet 1.5.2007 til 31.12.2017: tidligst 5 år før folkepensionsalderen
• Oprettet før 1.5.2007: tidligst som 60-årig

Hvis du er i tvivl om, hvilke regler netop dine aftaler følger, kan du kigget på oprettelsesdatoen i din police eller på PensionsInfo.

Sådan fungerer udbetalingerne fra de typiske ordninger

Folkepension

• Start: Tidligst ved folkepensionsalderen
• Satser 2025 pr. måned før skat: enlig 15.527 kr. og gift eller samlevende 11.460 kr. Grundbeløb 7.198 kr., pensionstillæg 8.329 kr. til enlige og 4.262 kr. til gifte eller samlevende
• Arbejdsindkomst påvirker ikke grundbeløb eller pensionstillæg
• Private pensionsudbetalinger kan reducere pensionstillægget
• Forløb: Udbetaling Danmark sender brev 6 måneder før din folkepensionsalder. Cirka 1 måned før afgiver du oplysninger digitalt om indkomst og samlivsstatus. Modtager du i forvejen en anden social pension, overgår du automatisk ved folkepensionsalderen

Udskydelse af folkepension

• Muligt at udskyde i op til 10 år
• Krav: mindst 750 arbejdstimer om året
• Belønning: ventetillæg, der kan udbetales livsvarigt, tidsbegrænset i 10 år eller som engangsbeløb for perioder efter 1.7.2018

ATP Livslang Pension

• Udbetales automatisk fra folkepensionsalderen som månedlig livsvarig ydelse
• Årlig ATP under 3.450 kr. i 2025 udbetales som engangsbeløb
• Fuldt bidrag kan give cirka 26.000 kr. om året i 2025
• Mulighed for udskydelse i op til 10 år

Ratepension og livrente

• Tidligste start: som udgangspunkt 3 år før folkepensionsalderen, med overgangsregler som beskrevet ovenfor
• Ratepension udbetales typisk over 10 til 30 år og kan senest påbegyndes 17 år efter folkepensionsalderen
• Livrente udbetales løbende, ofte livsvarigt
• Beskatning: personlig indkomst

Aldersopsparing

• Udbetales skattefrit
• Påvirker ikke pensionstillægget
• Indbetalingslofter i 2025: 9.400 kr. og 61.200 kr. hvis der er 7 år eller mindre til folkepensionsalderen

Kapitalpension

• Engangsudbetaling med 40 procent afgift ved ordinær udbetaling
• Ingen nyoprettelser med fradragsret

PAL-skat og ophævelse i utide

• Pensionsafkast beskattes løbende med 15,3 procent
• Tidlig ophævelse udløser høje afgifter: typisk 60 procent for ratepension og livrente, 20 procent for aldersopsparing og 52 procent for kapitalpension

Tjenestemandspension

• Pensionsudbetalingsalderen afhænger af ansættelsestidspunkt
• Ofte mulighed 3 til 5 år før folkepensionsalderen
• Tidlig udbetaling giver et livsvarigt førtidspensionsfradrag

Brug for at tale om din pension? Det er gratis og uforpligtende

[contact-form-7]

Tidlige ordninger før folkepensionen

• Tidlig pension Arne: kan gives 1 til 3 år før folkepensionsalderen. Maksimum 14.976 kr. pr. måned i 2025. Modregning for løn og pensionsformue
• Seniorpension: kan søges 6 år før folkepensionsalderen ved varigt nedsat arbejdsevne. Højeste sats i 2025 er 21.103 kr. pr. måned for enlige og 17.938 kr. for gifte eller samlevende
• Efterløn: administreres af a-kasser. Højeste sats i 2025 er 21.092 kr. pr. måned for fuldtidsforsikrede

Mini-cases: se reglerne i praksis

Case 1: født i 1964

• Folkepension: 68 år
• Private ordninger oprettet efter 2017: tidligst 65 år
• En ratepension kan for eksempel starte som 65-årig og løbe i 15 år, mens folkepension og ATP starter som 68-årig

Case 2: født i 1969 med en pensionsaftale fra 2010

• Folkepension: 69 år
• Pensionsaftale fra 2010 følger 5-års-reglen, så tidligst 64 år
• En aldersopsparing kan udbetales skattefrit uden at påvirke pensionstillægget

Case 3: født i 1975 og fortsætter på deltid

• Folkepension: 70 år
• Ønske om udskydelse i 2 år for at få ventetillæg
• Krav: mindst 750 arbejdstimer om året dokumenteret med lønsedler. ATP kan også udskydes i samme periode

En praktisk plan i 7 trin

1. Find din folkepensionsalder og pensionsudbetalingsalder
   Tjek årgangen og notér din folkepensionsalder. Gennemgå dine policer for oprettelsesdatoer og tidligste udbetalingsalder. Overvej om overgangsreglerne giver tidligere adgang.
2. Skab fuldt overblik
   Log ind på PensionsInfo og hent et samlet overblik over alle dine ordninger. Suppler med ATP-oversigten. Gem materialet i en mappe, så du kan drøfte det med familie eller rådgiver.
3. Plan for folkepensionen
   Forvent brev 6 måneder før. Giv de nødvendige oplysninger cirka 1 måned før. Overvej udskydelse, hvis du arbejder videre og kan opfylde timekravet. Gem dokumentation for arbejdstimer.
4. Besked om ATP
   Der kommer besked cirka 3 måneder før. Udbetaling sker automatisk til din NemKonto ved folkepensionsalderen, medmindre du aktivt søger udskydelse.
5. Aftal start af private pensioner
   Kontakt pensionsselskabet 3 til 6 måneder før ønsket start. Vælg udbetalingsform og periode for ratepension eller livrente. Sørg for korrekt skattekort og NemKonto hos selskabet.
6. Afklar tidlige ydelser
   • Tidlig pension: ansøg i god tid for at få ret vurderet 6 til 7 år før folkepensionsalderen og planlæg start 1 til 3 år før
   • Seniorpension: søg når alderskravet nærmer sig, og ved varigt nedsat arbejdsevne
   • Efterløn: tal med din a-kasse om ret, sats og modregning i god tid
7. Opdater din skat
   Juster forskudsopgørelsen når du starter udbetalinger. Ratepension og livrente beskattes som personlig indkomst. Aldersopsparing er skattefri ved udbetaling.

Valg undervejs: tommelfingerregler

• Behov for indkomst før folkepensionen
  Tjek dine private ordninger først. Ratepension og livrente kan begynde 3 år før folkepensionen i de fleste tilfælde, og enkelte ældre ordninger kan starte endnu tidligere
• Frygt for modregning af pensionstillægget
  Udbetalinger fra private ordninger kan reducere pensionstillægget. Aldersopsparing påvirker ikke pensionstillægget
• Ønske om højere ydelser senere
  Udskydelse af folkepension og ATP kan give et højere niveau gennem ventetillæg og større ATP. Udskydelse kræver mindst 750 arbejdstimer om året for folkepensionens ventetillæg
• Skat og gebyrer
  Løbende pensionsafkast beskattes med 15,3 procent i PAL-skat. Ophævelse i utide udløser typisk meget høje afgifter på 60 procent for rate og livrente, 20 procent for aldersopsparing og 52 procent for kapitalpension

Typiske faldgruber og hvordan de undgås

• Troen på at alle private ordninger kan hæves som 60-årig
  Kun ældre aftaler kan det. Nye følger 3-års-reglen før folkepensionsalderen, og visse fra 2007 til 2017 følger 5-års-reglen
• Glemsomhed omkring modregning
  Private pensionsudbetalinger kan reducere pensionstillægget. Arbejdsindkomst påvirker ikke grundbeløb eller tillæg
• Start uden korrekt skattekort
  Ratepension og livrente beskattes som personlig indkomst. Forskudsopgørelsen skal passe
• Ophævelse i utide
  Høje afgifter kan koste dyrt. Tjek altid regler og konsekvenser før du ophæver
• Oversete tidsfrister for tidlige ydelser
  Tidlig pension, seniorpension og efterløn har faste krav og ansøgningstidspunkter. Kom i gang i god tid
• ATP ved små beløb
  Små årlige ATP-rettigheder kan udbetales som engangsbeløb. Grænsen er 3.450 kr. i 2025 og kan ændre sig fremover

Kort opsummering

Din folkepensionsalder sætter rammen. De fleste private pensioner kan starte 3 år før, men ældre ordninger kan ligge 5 år før eller helt ned til 60 år. Folkepensionen udbetales fra din folkepensionsalder og kan udskydes i op til 10 år med ventetillæg, hvis du arbejder mindst 750 timer om året. ATP følger folkepensionen og kan også udskydes. Ratepension og livrente beskattes som personlig indkomst. Aldersopsparing udbetales skattefrit og påvirker ikke pensionstillægget. Tidlige ydelser som tidlig pension, seniorpension og efterløn kan bruges i særlige situationer, men de har tydelige krav og modregningsregler. En planlagt proces med overblik, rettidig ansøgning og opdateret skat gør overgangen enklere og tryggere.

Vil du have en uforpligtende og uvildig gennemgang af dine pensionsmuligheder, kan du altid kontakte vores samarbejdspartner PensionsEksperten via vores nedenstående formular?

Indlægget Hvornår kan jeg få udbetalt min pension? blev først udgivet på PensionsValg.