Kort overblik: Hvem får pengene fra pensionen

• Begunstigelse styrer udbetalingen. Du kan indsætte én eller flere modtagere på hver ordning. Udbetalingen går uden om boet.
• Har du ikke valgt begunstiget, bruger selskaber typisk “nærmeste pårørende” i denne rækkefølge: ægtefælle, samlever, livsarvinger, arvinger efter testamente og til sidst arvinger efter arveloven. Samlever kræver mindst 2 år med fælles bopæl eller fælles barn.
• Samlevende arver ikke efter arveloven. Ønsker du at sikre din samlever ud over pensionsudbetalinger, kræver det et testamente ved siden af.
• Tjenestemandspension har ikke begunstigelse. Der kan være ægtefællepension efter reglerne, men normalt ikke samleverpension.

Mini-case

Mini-case: Anna og Jens har boet sammen i 18 måneder uden fælles børn. Jens dør og har ikke valgt begunstiget. “Nærmeste pårørende” når ikke til Anna, fordi samlivet ikke har varet 2 år. Pengene går videre til Jens’ livsarvinger, typisk børn. Der kommer ingen udbetaling til Anna fra hans pensionsordninger, medmindre han var gift eller havde valgt hende udtrykkeligt.

Overblik over ordninger ved dødsfald

Nærmeste pårørende og samleverstatus i praksis

“Nærmeste pårørende” er en standardløsning, der passer mange. Den opdaterer automatisk, hvis du gifter dig. Samlevende bliver kun omfattet som nærmeste pårørende, når I har haft fælles bopæl i mindst 2 år eller har fælles barn. Højesteret har slået fast, at samlever kræver faktisk fælles bopæl. Midlertidig fraflytning kan betyde, at samlivet anses for ophørt, og så falder samleverstatus bort. Ændringer i selskabernes formuleringer af “nærmeste pårørende” kan desuden ikke træde i kraft ved stiltiende accept. Der kræves en aktiv tilkendegivelse.

Sammenbragte familier

Livsarvinger er biologiske børn, børnebørn og oldebørn. Stedbørn er ikke livsarvinger. Ønsker du at tilgodese stedbørn via pensionen, kræver det, at de bliver navngivne begunstigede. Standard “nærmeste pårørende” rammer let skævt her, særligt når samlivet er nyt, eller når der ikke er fælles børn.

Skat, statsafgift og boafgift i hovedtræk

• Ratepension og livrente: Udbetaling til ægtefælle, samlever eller børn under 24 år beskattes som personlig indkomst hos modtageren. Vælger modtager en engangsudbetaling, eller ligger modtager uden for den personkreds, udløses 40 % afgift.
• Aldersopsparing: Udbetales afgifts- og skattefrit, også ved død.
• ATP’s engangsbeløb: 40 % statsafgift tilbageholdes ved udbetalingen.
• Boafgift: Gælder arv i boet, ikke udbetalinger, der går direkte til begunstigede. Ægtefæller betaler 0 %. Nær familie betaler 15 % af det, der ligger over bundfradraget på 346.000 kr. i 2025. Øvrige modtagere kan udløse yderligere 25 %. Boafgift spiller først ind, hvis midlerne ender i boet.

ATP ved død i korte træk

En ægtefælle eller samlever kan få et ATP-engangsbeløb på 75.000 kr. før afgift. Beløbet nedtrappes med 15.000 kr. pr. år fra året efter, du når folkepensionsalderen, og bortfalder helt 5 år efter. Der tilbageholdes 40 % i statsafgift. Der skal være indbetalt fuldt til ATP i mindst 2 år efter 1. januar 2002. Hvert barn under 21 år kan modtage 50.000 kr., hvis dødsfaldet sker, før ATP-udbetalingen er startet. Registrering af samlever hos ATP eller i selskabets systemer gør sagsbehandlingen lettere for de efterladte.

Ægteskab, skilsmisse og gamle policer

Et bryllup, et barn, et brud eller en flytning ændrer ofte, hvem du ønsker som modtager. 32.861 par blev gift i 2024, og netop den slags livsændringer er gode anledninger til at tjekke begunstigelser. En navngiven tidligere ægtefælle står som begunstiget, indtil du selv ændrer det. Gamle policer kan have en anden definition af “nærmeste pårørende”, særligt hvis de er oprettet før 1. januar 2008. Et hurtigt tjek kan forebygge uønskede udbetalinger.

Brug for at tale om din pension? Det er gratis og uforpligtende

[contact-form-7]

Tjenestemandspension kræver ekstra opmærksomhed

Der kan ikke indsættes begunstiget. Ordningen rummer typisk en ægtefællepension, hvis betingelserne er opfyldt, men samleverpension findes normalt ikke. Samlevende bør derfor være særligt opmærksomme på øvrige ordninger, testamente og eventuelt en arbejdsmarkedspension med dækninger ved død.

Særeje og båndlæggelse

Pensionsudbetalinger kan gøres til modtagerens særeje eller båndlægges via erklæring hos pensionsselskabet. Det kan beskytte mod deling eller forbrug hos modtageren, men giver mindre fleksibilitet. Valget skal fremgå af begunstigelseserklæringen.

Kontosikring

Nogle arbejdsmarkedspensioner giver mulighed for kontosikring. Det kan betyde, at resterende opsparing tilfalder de efterladte ved død, selvom løbende udbetalinger ellers stopper. Reglerne varierer mellem selskaber og ordninger.

Typiske faldgruber

• Troen på at testamentet bestemmer alt. Pensionsudbetalinger følger begunstigelsen.
• Antagelsen om, at samlever automatisk er sikret. Uden 2 års fælles bopæl eller fælles barn går udbetalingen videre i rækken.
• Glemte stedbørn. Sammenbragte børn kræver navngivning.
• Gammel police uden opdatering. “Nærmeste pårørende” kan betyde noget andet på ældre ordninger.
• Navngiven eks står stadig inde. Skilsmisse ændrer ikke begunstigelser automatisk.
• Selskabsbreve, der ændrer vilkår, uden din aktive accept. Højesteret kræver en klar tilkendegivelse.

Opsummering

Begunstigelsen styrer, hvem der får udbetalingerne fra dine pensionsordninger. Standard “nærmeste pårørende” er enkel og rammer rigtigt i mange familier, men samlevende uden 2 års fælles bopæl, stedbørn og tjenestemandspensioner kræver aktivt valg. Skat og afgifter ved død adskiller sig mellem ordninger, og ATP har særlige regler med engangsbeløb, nedtrapning og statsafgift. Et samlet tjek via PensionsInfo og en systematisk gennemgang i dine pensionsselskaber giver klarhed. Sæt dine ønsker på skrift, registrér samlever, vælg udbetalingsform med skat for øje og overvej særeje eller båndlæggelse, hvis det passer til familiens behov.

Vil du have en uforpligtende og uvildig gennemgang af dine pensionsmuligheder, kan du altid kontakte vores samarbejdspartner PensionsEksperten via vores nedenstående formular.

Indlægget Arv og pension: Hvem får dine penge? blev først udgivet på PensionsValg.