Reglerne her gælder førtidspension, hvor sagen er startet efter 1. januar 2003, samt seniorpension. De to ydelser beregnes efter samme hovedmodel for indkomst. En gammel førtidspension følger et andet regelsæt, og satserne i denne artikel kan derfor ikke bruges til den ordning. Reglerne for førtidspension efter 2003 viser, hvilke indkomster der indgår.

Gælder reglerne, hvis min førtidspension blev tilkendt før 2003?

Førtidspension efter de gamle regler gælder, når kommunen startede sagen før 1. januar 2003. Her består ydelsen af flere dele, blandt andet grundbeløb, pensionstillæg og særlige tillæg. De enkelte dele har deres egne regler for indkomst og nedsættelse.

En sammenligning med seniorpension eller førtidspension efter 2003 giver derfor let et forkert resultat. Din pensionsmeddelelse viser, hvilken type førtidspension du får. Den gamle førtidspension skal vurderes efter sit eget regelsæt, også når du får privat pension ved siden af.

Er det modregning, når førtidspensionen eller seniorpensionen bliver sat ned?

Ordet modregning bruges ofte om enhver nedsættelse af pensionen. I denne sammenhæng er indtægtsregulering den præcise betegnelse. Udbetaling Danmark beregner din pension lavere, når din eller i nogle tilfælde din partners relevante indkomst overstiger en grænse.

En juridisk modregning ved tilbagebetalingskrav har et andet formål. Her kan en kommende udbetaling tilbageholdes helt eller delvist for at dække gæld eller et beløb, du tidligere har fået for meget udbetalt. Betalingsevnen indgår i den vurdering.

Forskellen betyder noget i praksis. En ratepensionsudbetaling kan føre til indtægtsregulering, fordi den tæller som indkomst. Et senere tilbagebetalingskrav kan føre til egentlig modregning i en pension, der ellers var beregnet korrekt.

Hvilke pensionstyper tæller, og hvornår bliver de relevante?

Det samme pensionsbeløb kan have forskellig betydning alt efter, om det står på depotet, bliver indbetalt, vokser med afkast eller udbetales. Det er især udbetalingstidspunktet, der fortjener opmærksomhed.

Ratepension er en fradragsberettiget ordning med udbetaling over en aftalt periode. Derfor kan en kort udbetalingsperiode samle meget skattepligtig indkomst i få år. En ratepension med fradrag og en livsvarig livrente giver løbende skattepligtige beløb, når udbetalingerne starter.

Aldersopsparing følger et andet skattespor. Du får ikke fradrag ved indbetaling, mens den almindelige udbetaling er skattefri. Skattereglerne for aldersopsparing betyder derfor, at ordningen behandles anderledes end ratepension og livrente i indtægtsreguleringen.

Overgangen til folkepension og tillæg kræver en ny vurdering. ATP, SUPP og private løbende pensioner kan da få betydning for blandt andet tillægsprocenten.

Hvornår reducerer privat pension førtidspensionen eller seniorpensionen i 2026?

Grænserne nedenfor gælder i 2026 før skat. De omfatter relevant indkomst ud over selve førtidspensionen eller seniorpensionen.

Den højeste årlige ydelse før skat er 264.636 kr. i 2026 for en enlig og 224.940 kr. for en gift eller samlevende. Det er udgangspunktet, før indtægtsreguleringen sænker beløbet. Satserne for førtidspension gælder også for seniorpension.

Private pensionsudbetalinger, positiv kapitalindkomst og aktieindkomst kan indgå. Et depot på 700.000 kr. uden udbetaling giver dermed en anden situation end en ratepension, der udbetaler 70.000 kr. om året. Det er årsbeløbet, der møder indkomstgrænsen.

Hvordan beregnes nedsættelsen for en enlig med ratepension?

Hvilken af min partners indkomst tæller med i 2026?

Partnerens løn og anden arbejdsindkomst holdes uden for beregningen af din førtidspension eller seniorpension. Partnerens pensionsudbetalinger, positive kapitalindkomst, aktieindkomst og anden personlig indkomst kan derimod indgå.

Grænsen for en partner, der ikke er pensionist, er 298.332 kr. i 2026 for indkomst ud over arbejdsindkomst. Beløb over grænsen tæller med, dog højst 306.000 kr. Partnerens medregnede indkomst kan dermed aldrig overstige 306.000 kr. i 2026.

Et eksempel gør skellet tydeligt. En partner med høj løn kan ligge uden for beregningen, mens en partner med en løbende livrente på 80.000 kr. og aktieindkomst kan påvirke din pension. Fra 2025 følger arbejdsindkomstbegrebet i højere grad AM bidragspligtige indkomster og DIS indkomst. Efterløn, fleksydelse, flekslønstilskud og dagpenge behandles som anden personlig indkomst. Reglerne fremgår af beregningen for partnerens indkomst.

Kan pensionsudbetalinger også sænke helbreds- og varmetillæg?

Den personlige tillægsprocent er et separat spor. Den afgør blandt andet størrelsen af helbredstillæg og varmetillæg. En pensionsudbetaling kan derfor få konsekvenser for tillæg, selv om den almindelige førtidspension kun falder lidt.

Fuld tillægsprocent kræver i 2026 højst 35.700 kr. i indkomst ud over førtidspensionen for en enlig. Grænsen er 70.600 kr. samlet for et par. Tillægsprocenten bliver nul ved mindst 99.200 kr. for en enlig og 198.800 kr. samlet for et par. Den personlige tillægsprocent medregner blandt andet private pensionsudbetalinger og ATP.

Helbredstillæg har desuden et formuekrav. Likvid formue må højst være 108.000 kr. i 2026 for dig og din partner tilsammen. Grænsen vedrører helbredstillægget og ændrer ikke selve grundydelsen.

Hvad betyder ATP, Obligatorisk Pension og SUPP, mens jeg får ydelsen?

ATP, Obligatorisk Pension og SUPP handler først og fremmest om senere pension. Bidragene reducerer ikke førtidspensionen eller seniorpensionen gennem indtægtsregulering, mens pengene bliver indbetalt.

Statens Obligatorisk Pension bliver en del af ATP Livslang Pension. Udbetalingen starter ved folkepensionsalderen og kommer derefter løbende. Det samme tidspunkt gælder ATP.

SUPP er frivillig. Det samlede bidrag er 643 kr. om måneden i 2026. Din andel er 214 kr., og staten betaler 429 kr. SUPP bidraget i 2026 bliver først til en pension ved folkepensionsalderen. Den senere udbetaling kan da påvirke din indkomst og visse tillæg.

En oversigt over ATP og offentlige ordninger kan hjælpe med at skille de løbende ydelser fra den pension, der først kommer senere.

Hvad skal jeg gøre, når en pensionsudbetaling starter eller ændrer sig?

Find først pensionstypen og det forventede årsbeløb. Skellet mellem en skattepligtig ratepension og en skattefri aldersopsparing er centralt for beregningen.

Ret derefter din forskudsopgørelse, så den viser den forventede indkomst i det år, hvor udbetalingen starter eller ændrer sig. Udbetaling Danmark bruger oplysningerne løbende. Gem pensionsoversigt, pensionsmeddelelse og beregning af årsbeløbet, så du kan sammenholde dem.

Følg også pensionsmeddelelsen, når ændringen er registreret. Udbetaling Danmark gør senere pensionen op på baggrund af årsopgørelsen. En rettelse tidligt i året begrænser risikoen for en stor efterregulering eller et tilbagebetalingskrav. Ændringer i seniorpension beskriver processen med forskudsopgørelse og årsopgørelse.

Din næste vurdering bør derfor tage udgangspunkt i tre tal: årets skattepligtige pensionsudbetalinger, din eventuelle partners relevante indkomst og din tillægsprocent. Flere regler om offentlige ordninger kan give perspektiv, når din situation ændrer sig.

Indlægget Førtidspension modregning: Hvad tæller ved seniorpension? blev først udgivet på PensionsValg.

De tre lag i det danske pensionssystem

Det danske pensionssystem er bygget op i tre hovedlag, der tilsammen skal sikre økonomien som pensionist:

• Offentlige ydelser
• ATP Livslang Pension
• Arbejdsmarkedspensioner og privat opsparing

Tanken er, at folkepension og ATP giver en grundforsørgelse som udgangspunkt, mens arbejdsmarkedspension og privat opsparing lægger lag ovenpå, hvis der er behov og mulighed.

1. Folkepension – grundlaget for de fleste

Folkepensionen er den offentlige grundpension finansieret via skatten. Den udbetales fra folkepensionsalderen, hvis blandt andet bopælskrav er opfyldt. Folkepensionen er skattepligtig og består af:

• Grundbeløb
• Pensionstillæg
• Eventuelle ekstra tillæg, fx ældrecheck og personlige tillæg

Grundbeløbet er ens, mens pensionstillægget afhænger af din øvrige indkomst og din civilstand. Høj privat pension eller andre indtægter kan derfor reducere tillægget betydeligt. Det er her, modregning kommer ind i billedet. Du kan læse mere om, hvad man får i folkepension, og hvordan ydelserne typisk er sammensat.

Modregning i pensionstillæg (2026)

Her er et forsimplet overblik over, hvornår pensionstillægget begynder at blive sat ned på grund af anden indkomst end folkepensionen:

Beløbene handler om indkomst ud over folkepensionen. Det vil sige blandt andet udbetalinger fra arbejdsmarkedspension, ratepension, livrente og andre skattepligtige indtægter.

En vigtig detalje: Arbejdsindkomst som pensionist påvirker som udgangspunkt ikke pensionstillægget. Det kan gøre det mere attraktivt at arbejde lidt ved siden af pensionen fremfor at hæve ekstra fra pensionsordninger.

Folkepensionsalderen afhænger af fødselsår og bliver gradvist hævet. Det betyder, at mange skal regne med at være på arbejdsmarkedet flere år længere end tidligere generationer, medmindre man opfylder betingelser for særlige ordninger som tidlig pension eller seniorpension. Du kan få et mere dybdegående indblik i, hvordan folkepensionen beregnes, og hvilke forhold der påvirker udbetalingen.

2. ATP Livslang Pension – lille beløb, stor betydning

ATP Livslang Pension er obligatorisk for næsten alle lønmodtagere. Indbetalingerne er relativt små, men ordningen dækker 91 % af danskerne og giver en livsvarig, garanteret udbetaling fra folkepensionsalderen.

Nogle vigtige fakta om ATP:

• 5,7 mio. medlemmer, heraf ca. 3,7 mio. indbetalende
• Administrationsgebyr: 37 kr. om året pr. medlem (2024)
• ÅOP: 0,32 % i 2024, mod et branchegennemsnit på ca. 0,95 %
• En pensionist med fuld indbetaling gennem arbejdslivet har ca. 117.000 kr. indbetalt til ATP
• For 42 % af pensionisterne er ATP den største private pensionsudbetaling

ATP beskattes som personlig indkomst, når du får den udbetalt. Sammen med folkepensionen udgør den for mange det økonomiske minimum som pensionist, man kan regne med. Den er samtidig livsvarig, hvilket giver en vigtig sikkerhed i en situation, hvor mange andre pensionsordninger blot løber i et begrænset antal år. Du kan læse mere om, hvordan ATP Livslang Pension fungerer, og hvilken rolle den spiller i din samlede pension.

3. Arbejdsmarkedspensioner og privat pension

De fleste lønmodtagere har en arbejdsmarkedspension via deres overenskomst eller ansættelse. Her betaler arbejdsgiver typisk en stor del af bidraget, ofte omkring to tredjedele, mens medarbejderen betaler resten. Mange har her deres største pensionsopsparing.

Arbejdsmarkedspensioner består typisk af:

• Ratepension
• Livsvarig livrente
• Aldersopsparing
• Forsikringsdækninger, fx ved død, invaliditet og kritisk sygdom

Flere har haft mange job gennem livet. Det kan betyde flere forskellige pensionsordninger, som ligger spredt, og som det kan være svært at overskue. Uden bevidste valg kan man ende med forskellige produkter, omkostningsniveauer og forsikringsdækninger, der ikke nødvendigvis passer til ens nuværende behov. Det kan derfor være relevant at se nærmere på, hvordan du maksimerer din arbejdsmarkedspension gennem bedre planlægning og overblik.

Typer af privat pension – og hvordan de beskattes

Privat pension omfatter både ordninger gennem arbejdsgiver og rent private indbetalinger. De vigtigste typer er:

• Ratepension
• Livsvarig livrente
• Aldersopsparing

Pensionsmidler beskattes på tre tidspunkter:

1. Når pengene indbetales (fradrag eller ej)
2. Mens de står i ordningen (pensionsafkastskat)
3. Når de udbetales (indkomstskat eller skattefrihed)

Pensionsafkastskat (PAL‑skat)

Afkastet i pensionsordninger beskattes løbende med en særlig skat, pensionsafkastskat, på 15,3 %. Det gælder både ratepensioner, livrenter og aldersopsparing. Denne skat er adskilt fra indkomstskatten, som du betaler, når pensionen bliver udbetalt.

Brug for at tale om din pension? Det er gratis og uforpligtende

[contact-form-7]

Ratepension – fleksibel men tidsbegrænset

Ratepension giver løbende, tidsbegrænsede udbetalinger, typisk over 10‑25 år. Indbetalingerne er fradragsberettigede, og udbetalingerne beskattes som personlig indkomst.

Fordele:

• Skattemæssigt fradrag i indbetalingsårene, ofte i en højere skatteprocent end som pensionist
• Fleksibel udbetalingsperiode, så man kan tilpasse til ønsket forbrug

Ulemper:

• Udbetalinger øger den skattepligtige indkomst og kan reducere pensionstillæg og andre ydelser
• Risiko for, at pengene slipper op for tidligt

En vigtig pointe: ATP vurderer, at mange i gennemsnit er pensionister i omkring 20 år, mens en stor del af de private pensionskroner udbetales over blot 10‑15 år. 1 ud af 5 ældre løber faktisk tør for deres arbejdsmarkedspension eller individuelle pension efter 10 år som pensionist, ofte fordi udbetalingsperioden er sat for kort. Det kan være fristende at vælge høj ydelse i starten, men det øger risikoen for at stå med kun folkepension og ATP senere. Hvis du er i tvivl om, hvordan ratepension står i forhold til andre løsninger, kan du læse om valget mellem ratepension og livrente.

Livsvarig livrente – indkomst så længe du lever

Livsvarig livrente udbetales resten af livet, uanset hvor gammel du bliver. Indbetalingerne er fradragsberettigede inden for gældende grænser, og udbetalingerne beskattes som personlig indkomst.

Nøgletal for privat indbetaling i 2026:

• Opfyldningsfradrag: 63.200 kr. om året
• Beløb op til denne grænse indberettes automatisk til årsopgørelsen
• Indbetalinger over grænsen kan også give fradrag, afhængigt af situationen

Fordelen ved livrente er især beskyttelsen mod at løbe tør for pension, når ratepensionen er udløbet. Ulempen er, at pengene bliver bundet livsvarigt. Om det er en fordel, afhænger blandt andet af din forventede levetid og dine behov for fleksibilitet.

Aldersopsparing – skattefri og uden modregning

Aldersopsparing har ingen fradrag ved indbetaling, men til gengæld er udbetalingen som udgangspunkt skatte- og afgiftsfri. Den udløser heller ikke modregning i folkepensionens tillæg på samme måde som fradragsberettigede ordninger.

Indbetalingslofter i 2026:

• Alle kan: op til 9.900 kr. om året
• Højere loft tæt på pension: op til 64.200 kr. om året, når der er højst 7 år til folkepensionsalderen

Hvis du allerede får udbetalt fradragsberettiget pension og er tæt på pensionsalderen, kan du i nogle tilfælde kun indbetale grundbeløbet. Det kræver konkret tjek hos pensionsselskab eller Skat.

Aldersopsparing kan især være interessant for lav- og mellemindkomster, der forventer at få fuldt eller næsten fuldt pensionstillæg. Fradragsordninger som ratepension og livrente kan nemlig senere reducere tillæggene, fordi udbetalingerne tæller som indkomst, mens udbetalinger fra aldersopsparing ikke gør.

Pension og skat – hvad betyder det i praksis?

Skatten påvirker pension både, når du sparer op, og når du lever af pengene. Det kan derfor være nyttigt at kende de vigtigste skatteregler for pension og hvordan de spiller sammen over tid.

Ekstra pensionsfradrag – særligt gunstigt tæt på pension

Indbetalinger til ratepension og ordninger med løbende udbetaling (fx livrente via arbejdsgiver) giver ekstra pensionsfradrag op til et loft på 87.800 kr. om året (2026). Det gælder både egne og arbejdsgivers indbetalinger.

Fradraget afhænger af, hvor langt du er fra folkepensionsalderen:

• Mere end 15 år til folkepension: ekstra fradrag på 12 %
  • Maksimalt ekstra fradrag: 10.536 kr. (2026)
• 15 år eller mindre til folkepension: ekstra fradrag på 32 %
  • Maksimalt ekstra fradrag: 28.096 kr. (2026)

Det betyder, at de sidste 10‑15 år før folkepension kan være særligt gunstige for ekstra indbetaling til pension. Mange overser netop denne mulighed, selvom den skattemæssigt kan gøre en stor forskel.

Når pensionen bliver udbetalt

Folkepension, ATP, ratepension og livrente beskattes som personlig indkomst. Det gælder også ældrecheck og pensionstillæg, mens visse tillæg er skattefri, fx helbredstillæg og varmetillæg.

Det afgørende er derfor:

• Hvor høj din samlede skattepligtige indkomst er som pensionist
• Hvor meget dine pensioner reducerer fx pensionstillæg og ældrecheck

Et rent fokus på fradrag nu kan give en skuffelse senere, hvis den samlede skat og modregning i folkepension gør den faktiske udbetaling lavere end forventet. Hvis du vil dykke dybere ned i, hvordan din pension bliver beskattet, kan du få et mere detaljeret overblik over regler og satser.

Særlige ordninger før folkepensionsalderen

Ikke alle kan eller ønsker at være på arbejdsmarkedet helt frem til folkepensionsalderen. Her findes to centrale ordninger:

Tidlig pension (“Arne‑pension”)

Tidlig pension er en offentlig ydelse, der kan gives 1‑3 år før folkepensionen, hvis man har været mange år på arbejdsmarkedet. Kravet ligger typisk på 42‑44 år.

Nøgletal for 2026:

• Maksimal ydelse: 15.650 kr. om måneden før skat
• Arbejdsindkomst op til 28.300 kr. om året uden reduktion
• Indkomst over denne grænse reducerer ydelsen med 64 % af den del, der ligger over
• Pensionsformue kan også reducere ydelsen

Seniorpension

Seniorpension er målrettet personer med højst seks år til folkepension og varigt nedsat arbejdsevne (maksimalt 15 timer om ugen i det hidtidige job).

Nøgletal for 2026:

• Enlig: op til 22.053 kr. om måneden før skat
• Gift/samlevende: op til 18.745 kr. om måneden før skat
• Kan søges, når der er højst seks år til folkepensionsalderen; ansøgning kan sendes seks måneder før aldersgrænsen nås

Begge ordninger har detaljerede betingelser for både arbejdsliv, helbred og økonomi. De er relevante at have med i planlægningen, især hvis arbejdsevnen er begrænset, eller pensionsalderen føles langt væk.

Typiske faldgruber – og hvad du kan være opmærksom på

Flere mønstre går igen, når man ser på, hvordan danskerne bruger pensionssystemet:

• Omkring 25 % sparer så lidt op, at de som pensionister primært skal leve af folkepension og ATP
• 3 ud af 4 pensionskroner til pensionister kommer fortsat fra offentlige ydelser og ATP
• 1 ud af 5 ældre løber tør for deres arbejdsmarkedspension eller individuelle pension efter 10 år

Nogle centrale faldgruber:

1. For korte udbetalingsperioder
   Ratepensioner med fx 10 års udbetaling kan give høje beløb i starten, men efterlader en lang periode med lavere indkomst, ofte kun folkepension og ATP.
2. Manglende forståelse af modregning
   Høj privat pension kan reducere pensionstillæg og ældrecheck betydeligt, især for gifte og samlevende. Ekstra opsparing giver derfor ikke altid samme ekstra beløb i hånden som pensionist.
3. Valg af forkert opsparingstype
   En lav‑ eller mellemindkomst tæt på pension kan få mere ud af aldersopsparing uden modregning fremfor ekstra ratepension med fradrag, som senere udløser reduktion i pensionstillægget.
4. Mange små ordninger ved jobskifte
   Flere arbejdsmarkedspensioner uden overblik kan betyde højere omkostninger, uhensigtsmæssig risikoprofil og uklare forsikringsdækninger.
5. Selvstændige uden egentlig pensionsplan
   Selvstændige er i højere grad afhængige af frivillig opsparing og risikerer at ende i restgruppen, hvis der ikke systematisk afsættes midler til pension.
6. Ingen plan for skat i udbetalingsfasen
   Fokus ender ofte på fradraget nu og ikke på den senere skat og modregning, når pensionen bliver udbetalt.

Hvordan kan du bruge den viden i din egen planlægning?

Det danske pensionssystem giver et solidt sikkerhedsnet, men en del valg er overladt til den enkelte. Nogle enkle overvejelser kan hjælpe dig et godt stykke:

• Se de tre lag i sammenhæng: Hvad forventer du fra folkepension + ATP, og hvad skal din arbejdsmarkedspension og private opsparing så dække?
• Kig på udbetalingsperioder: Hvor længe skal ratepensionen egentlig løbe, hvis du regner med 20 år eller mere som pensionist?
• Vurder din indkomstgruppe: Forventet folkepensionstillæg og ældrecheck kan gøre en stor forskel for, om fradragsordninger eller aldersopsparing samlet set er mest fordelagtige.
• Hold øje med tiden til pension: Ekstra pensionsfradrag og højere aldersopsparingsloft tæt på pension kan gøre netop de år særligt interessante at udnytte.
• Skab overblik ved jobskifte: Det kan være relevant at samle ordninger eller i det mindste få et samlet billede af, hvordan de spiller sammen.

En god pensionsbeslutning behøver ikke bygge på avancerede modeller. Et klart billede af de tre lag i systemet, forskellen på ratepension, livrente og aldersopsparing samt en realistisk forventning til, hvor længe pensionen skal række, rækker langt. Med det på plads bliver det lettere at justere undervejs, så din pension hænger sammen både skattemæssigt og i forhold til den hverdag, du ønsker som pensionist. Hvis du vil se nærmere på, hvordan både offentlige ordninger og dine egne ordninger spiller sammen, kan du også læse om samspillet mellem ATP og offentlige ordninger.

Indlægget Hvordan fungerer det danske pensionssystem? blev først udgivet på PensionsValg.

Hvad er ATP helt kort

ATP Livslang Pension er en obligatorisk, kollektiv opsparing, som giver en livsvarig udbetaling fra din folkepensionsalder. Den supplerer folkepensionen, kan ikke tages før folkepensionsalderen og kan udskydes i op til 10 år. Omkostningerne er meget lave. ATP opkræver et årligt administrationsgebyr på 37 kr. pr. medlem, og ordningen dækker 5,7 mio. medlemmer.

Indbetalingerne sker automatisk, når du er i arbejde eller modtager en række offentlige ydelser, og udbetalingen kommer som udgangspunkt hver måned forud, sidste bankdag i måneden. Udbetalingen er skattepligtig indkomst, og Skattestyrelsen trækker skat efter din trækprocent.

Nøgletal for 2025

• Maksimal årlig ATP ved fulde indbetalinger gennem et helt arbejdsliv er cirka 26.000 kr.
• Små ATP-rettigheder på 3.450 kr. årligt eller derunder udbetales som engangsbeløb.
• Cirka 35 procent af pensionisterne finansierer i dag tilværelsen alene med folkepension og ATP.

Brug for at tale om din pension? Det er gratis og uforpligtende

[contact-form-7]

Sådan hænger ATP sammen med folkepensionen

Folkepensionen består af to dele:

• Grundbeløbet er et fast beløb, der ikke afhænger af anden indkomst.
• Pensionstillægget er indkomstafhængigt og bliver trappet ned, når du har anden indkomst end folkepension. ATP og øvrige pensionsudbetalinger tæller som anden indkomst. Arbejdsindkomst påvirker ikke pensionstillægget.

Satser for folkepension før skat i 2025

• Enlig: 15.527 kr. pr. måned i alt. Heraf grundbeløb 7.198 kr. og pensionstillæg 8.329 kr.
• Gift eller samlevende: 11.460 kr. pr. måned i alt. Heraf grundbeløb 7.198 kr. og pensionstillæg 4.262 kr.

Indkomstgrænser for pensionstillæg i 2025

• Enlig: Nedtrapning af pensionstillægget begynder ved anden indkomst over 95.800 kr. årligt. Tillægget bortfalder ved 419.300 kr.
• Samlevende med pensionist: Nedtrapning ved 192.000 kr. årligt. Bortfald ved 511.700 kr.
• Samlevende med ikke pensionist: Nedtrapning ved 192.000 kr. årligt. Bortfald ved 351.900 kr. Ved beregningen ser man bort fra 54 procent af den ikke pensionerede ægtefælles relevante indkomst.
• Arbejdsindkomst tæller ikke med i denne opgørelse.

Hvad betyder ATP for dit pensionstillæg

To korte eksempler

• Enlig med anden indkomst over grænsen: Din øvrige pensionsindkomst ligger allerede over 95.800 kr. ATP på 20.000 kr. årligt reducerer i så fald dit pensionstillæg med cirka 30,9 procent af 20.000 kr. Det svarer til 6.180 kr. om året eller cirka 515 kr. pr. måned.
• Gift med pensionist, du får ekstra ATP: Husstandens øvrige indkomst ligger over 192.000 kr. Du får yderligere ATP på 20.000 kr. årligt. Dit eget pensionstillæg reduceres med cirka 32 procent af 20.000 kr., altså 6.400 kr. om året eller cirka 533 kr. pr. måned.

Bemærk at beregningen altid sker på indkomsten over grænserne. Ligger du under grænsen, bliver pensionstillægget ikke nedtrappet. Arbejdsindkomst påvirker hverken grundbeløb eller pensionstillæg.

Indbetalinger til ATP når du arbejder

For privatansatte månedslønnede i 2025 afhænger bidraget af timetallet. Ved mindst 117 timer pr. måned er standardbidraget 297 kr. hvoraf 99 kr. betales af medarbejderen og 198 kr. af arbejdsgiveren. Arbejder du færre timer, falder satsen trinvist:

• 78 til 116 timer pr. måned: 198 kr. i alt
• 39 til 77 timer pr. måned: 99 kr. i alt
• Under 39 timer: 0 kr.

Hvis arbejdstiden er ukendt, bruges en timelønsats til omregning i 2025 på 246,84 kr. for mænd og 222,92 kr. for kvinder. Antal måneder med bidrag og dit timetal afgør størrelsen på din fremtidige ATP. Måneder med lavere sats tæller lavere end fuld sats.

ATP når du modtager offentlige ydelser

Du sparer også op i ATP i perioder med en række ydelser. Det giver mere robust dækning over et helt arbejdsliv.

Typiske satser i 2025

• Dagpenge, syge og barselsdagpenge: 4,26 kr. pr. time. Heraf 1,42 kr. egen andel og 2,84 kr. betalt af a kasse eller kommune.
• Kontanthjælp m.fl. ved visse minimumsydelser: 297 kr. pr. måned.
• Efterløn og fleksydelse: 1,86 kr. pr. time.
• Seniorpension og tidlig pension: 297 kr. pr. måned.
• Obligatorisk Pension af offentlige ydelser: 1,8 procent af ydelsen i 2025. Beløbet indbetales til ATP og udbetales senere som en del af din ATP. Satsen stiger gradvist til 3,3 procent i 2030. Der er politisk afklaring senest i 2029.

Selvstændige er ikke automatisk omfattet af ATP. Frivillige indbetalinger kan være relevante, hvis du vil undgå huller i opsparingen.

Udbetaling, udskydelse og små beløb

• Udbetaling sker som udgangspunkt automatisk fra din folkepensionsalder. Du får pengene månedsvis forud, sidste bankdag.
• ATP kan udskydes i op til 10 år efter folkepensionsalderen. Udskydelse giver en højere månedlig ATP senere.
• Hvis din årlige ATP rettighed er 3.450 kr. eller derunder i 2025, udbetales beløbet som et engangsbeløb ved pensionering i stedet for som livsvarig månedlig ydelse.
• ATP er skattepligtig indkomst. Skatten bliver trukket efter din trækprocent.

Efterladteydelser i ATP

Din ægtefælle eller registrerede samlever kan få et engangsbeløb ved død, hvis betingelserne er opfyldt. Der gælder klare regler:

• Har du indbetalt efter 1. januar 2002, kan engangsbeløbet være 75.000 kr. Der fratrækkes 40 procent i statsafgift.
• Beløbet reduceres med 15.000 kr. fra og med året efter din folkepensionsalder og bortfalder efter 5 år.
• Der gælder bl.a. krav om mindst 2 års medlemskab og indbetaling svarende til 2 års fuldbidrag.
• ATP kan udbetale børneydelse til børn under 21 år ved opfyldte betingelser.
• Samlevere skal være registreret hos ATP for at være omfattet. Tjek registreringen i god tid.

SUPP for førtidspensionister

Førtidspensionister kan være omfattet af SUPP, Supplerende Arbejdsmarkedspension. SUPP udbetales fra folkepensionsalderen og administreres via ATP.

Praktiske tips til din plan

• Tjek din samlede pension på PensionsInfo. Her fremgår ATP som forventet årlig livsvarig udbetaling sammen med dine andre pensioner.
• Kig dine ATP indbetalinger igennem. Fejl kan som udgangspunkt kun rettes inden for 3 år.
• Overvej frivillig ATP hvis du er selvstændig eller i perioder uden automatisk indbetaling, så du undgår huller.
• Planlæg timing af udbetalinger. Pensionstillægget bliver nedtrappet af ATP og andre pensionsudbetalinger, men ikke af arbejdsindkomst. Nogle vælger at udskyde udbetalinger i perioder, hvor man arbejder, og lade arbejdsindkomsten være den primære indtægt. Brug Udbetaling Danmarks beregnere eller rådgivning for at se effekten i netop din situation.
• Indstil forventningerne til ATP. Ved fulde indbetalinger hele arbejdslivet er den årlige ATP omkring 26.000 kr. i 2025. Mange vil ligge lavere, hvis der har været perioder med deltid, studie, sygdom eller ledighed uden fulde satser.

Typiske faldgruber og misforståelser

• ATP påvirker ikke folkepensionen. Det gør den. ATP tæller som indkomst i beregningen af pensionstillægget.
• Arbejdsindtægt nedsætter pensionen. Det gør den ikke. Arbejdsindkomst påvirker hverken grundbeløb eller pensionstillæg.
• Alle får samme ATP. Nej. Niveauet afhænger af hvor mange måneder du har indbetalt og af dit timetal i de måneder.
• Små ATP opsparinger bliver altid livsvarige. Nej. En årlig ATP rettighed på 3.450 kr. eller mindre udbetales som engangsbeløb.
• Efterladte får altid 75.000 kr. Ikke nødvendigvis. Beløbet kræver bl.a. indbetalinger efter 2002, det reduceres efter folkepensionsalderen og der fratrækkes 40 procent i afgift.
• Selvstændige sparer automatisk op i ATP. Det gør de ikke. Frivillig indbetaling skal vælges aktivt.
• Man kan altid få rettet gamle fejl. Som hovedregel kun inden for 3 år.

Minioversigt over ATP-satser i arbejde og på ydelser

Opsummering

ATP er en enkel og billig livsvarig pension, som supplerer folkepensionen og følger dig gennem job og i mange perioder på offentlige ydelser. Ordningen kan ikke tages før folkepensionsalderen, men kan udskydes i op til 10 år. Udbetalingerne er skattepligtige, og ATP tæller som anden indkomst, som kan reducere pensionstillægget over de gældende indkomstgrænser. Arbejdsindkomst påvirker ikke tillægget. Små rettigheder udbetales som engangsbeløb, og der findes klare regler for efterladteydelser.

Et godt næste skridt er at tjekke dine tal på PensionsInfo, sikre korrekt registrering af samlever, og undersøge om der er huller i dine indbetalinger. Med styr på satser, grænser og udbetalingsregler kan ATP indgå trygt og fornuftigt i din samlede pensionsplan.

Indlægget ATP og offentlige ordninger: Sådan påvirker de din pension blev først udgivet på PensionsValg.