En samlet pensionsplan samler trådene. Den tager udgangspunkt i dit liv, dine ønsker og de regler, der faktisk gælder i Danmark. Nedenfor får du en konkret 7-trins plan, som kan bruges uanset om du er midt i arbejdslivet eller tæt på folkepensionen.

Hvorfor overhovedet lave en samlet plan?

En dansk pension består typisk af flere lag:

• Folkepension
• ATP Livslang Pension
• Arbejdsmarkedspension
• Privat pension og eventuelle frie midler

Hvert lag har sine egne regler for skat, modregning i offentlige ydelser, udbetalingsformer og investeringsmuligheder. En plan handler ikke om at gætte korrekt på fremtiden, men om at:

• Vide hvad du realistisk kan forvente
• Udnytte skattereglerne klogt
• Sikre, at du har penge på de rigtige tidspunkter i livet
• Undgå dyre fejlkombinationer af pension, gæld og offentlige ydelser

Trin 1: Afdæk din livsfase og dine behov

En god pensionsplan starter ikke med et produkt, men med dit livsbillede. Et par enkle spørgsmål gør resten af trinene langt nemmere:

• Hvor gammel er du nu, og hvornår regner du med at trække dig tilbage?
• Bor du alene eller sammen med en partner, og hvordan ser jeres økonomi ud?
• Har du stor gæld eller lav gæld, og hvor længe skal boligen realistisk holdes?
• Hvor højt forbrug ønsker du som pensionist sammenlignet med i dag?

Status som enlig eller gift/samlevende betyder meget, fordi pensionstillægget i folkepensionen er højere for enlige end for gifte. Mange vil her have glæde af at kende de præcise satser og hvad man får i folkepension. I 2026 ser de månedlige bruttoydelser sådan ud:

Grundbeløbet er det stabile fundament, som ikke afhænger af anden indkomst. Pensionstillægget falder derimod, når du har anden indkomst som løn eller pensionsudbetalinger. Det betyder, at sammensætningen af din øvrige pension får direkte betydning for, hvor meget af tillægget du reelt får.

Et realistisk mål kan fx være, at pensionen samlet set skal give omkring 70 til 80 procent af din nuværende indkomst efter skat, tilpasset udgifter til bolig, gæld og familieliv.

Brug for at tale om din pension? Det er gratis og uforpligtende

[contact-form-7]

Trin 2: Skab fuldt overblik over dine ordninger og dit mål

En plan uden overblik er i praksis ikke en plan. PensionsInfo er det oplagte sted at starte. Her kan du se:

• Folkepension (grundbeløb og prognose for tillæg)
• ATP Livslang Pension
• Alle arbejdsmarkedspensioner fra nuværende og tidligere jobs
• Eventuelle private pensionsordninger og forsikringer

Med overblikket kan du stille to centrale spørgsmål:

1. Hvad giver alle nuværende ordninger til sammen i forventet årlig pension, inkl. ATP og folkepension?
2. Hvor stort et hul er der mellem dette niveau og det indkomstmål, du har sat dig?

Uden denne simple forskel mellem “forventet” og “ønsket” bliver det svært at vurdere, om det overhovedet er nødvendigt at spare ekstra op, eller om det vigtigere er at justere form og timing på de midler, du allerede har. For mange er det netop her, det er relevant at se på, hvordan arbejdsmarkedspensionen kan maksimeres.

Trin 3: Vælg den rette kombination af udbetalingsformer

Den samlede pensionsindkomst kommer typisk fra tre typer kilder:

1. Livsvarige ydelser
   
   • Folkepensionens grundbeløb
   • Pensionstillæg (hvis du har ret til det)
   • ATP Livslang Pension
   • Livsvarig pension (livrente)

   Disse giver tryghed, fordi de fortsætter så længe du lever.

2. Tidsbegrænsede pensionsordninger
   
   • Ratepension (udbetales typisk over 10 til 30 år)
   • Eventuel kapitalpension (engangsbeløb, beskattet med 40 procent afgift)

   De kan skrues op eller ned i en begrænset periode, fx de første år som pensionist.

3. Aldersopsparing og frie midler
   
   • Aldersopsparing udbetales skattefrit og påvirker ikke folkepensionens ydelser
   • Frie midler (bankkonto, aktier, fonde) er helt fleksible, men afkast beskattes løbende

En enkel måde at tænke det på:

• Livsvarige ydelser sikrer basisindtægt til hele livet
• Ratepensioner og aldersopsparing dækker ekstraforbrug eller “den aktive del” af pensionen
• Frie midler fungerer som buffer til alt det uforudsete og til større engangsudgifter

En skæv fordeling kan give uheldige forløb, fx høje skattepligtige udbetalinger de første 10 år og et stort fald derefter. Det kan både give høj skat i begyndelsen og lav økonomisk tryghed senere. Tjek derfor på PensionsInfo, hvordan udbetalingerne fra de enkelte ordninger fordeler sig over tid, og om der er behov for at justere perioder eller starte udbetalinger på forskellige tidspunkter. I den forbindelse kan det være nyttigt at dykke ned i valget mellem ratepension og livrente og hvordan ATP Livslang Pension fungerer.

Trin 4: Tænk skat og fradrag ind i planen

Skatten spiller en central rolle, når du vælger mellem forskellige opsparingsformer. Hovedspørgsmålet lyder: Betaler du mest skat nu eller som pensionist?

Fradragsberettigede ordninger som ratepension og livsvarig pension giver fradrag i den personlige indkomst. I 2025 viser et bankeksempel, at en marginalskat på omkring 52 procent typisk betyder, at 1.000 kroner indbetalt til pension giver cirka 520 kroner i skattebesparelse.

Dertil kommer det ekstra pensionsfradrag på indbetalinger til ratepension og livrente op til et vist loft. I 2026 gælder:

• Loft for ekstra pensionsfradrag: 87.800 kr.
• Mere end 15 år til folkepension: 12 procent ekstra fradrag
• 15 år eller mindre til folkepension: 32 procent ekstra fradrag

Har du 15 år eller mindre til folkepensionsalderen, kan det ekstra fradrag give omkring 7.000 kroner i ekstra skattebesparelse oven i den almindelige skatteværdi, hvis loftet udnyttes fuldt ud. Den periode bør derfor indgå aktivt i planen.

Aldersopsparing fungerer modsat:

• Ingen fradrag ved indbetaling
• Skattefri udbetaling
• Ingen modregning i folkepensionens grundbeløb eller pensionstillæg

Indbetalingslofterne er relativt lave, men stiger markant, når der er højst 7 år til folkepensionen. Eksempel:

En praktisk tilgang kunne være:

• Høj nuværende marginalskat og forventet lavere skat som pensionist: Prioritér fradragsberettigede ordninger og udnyt ekstra pensionsfradrag, især de sidste 15 år før folkepension.
• Moderat eller lav nuværende skat og udsigt til relativt høje pensionistindkomster (fx stor arbejdsmarkedspension): Giv aldersopsparing og frie midler større vægt, så du undgår for kraftig skat og modregning senere.

Her kan det være nyttigt både at forstå reglerne for aldersopsparing og hvordan pension bliver beskattet.

Trin 5: Fastlæg investeringsrisiko og tidshorisont

Opsparingens størrelse afhænger både af indbetalinger og afkast. Risikoen bør passe til, hvor lang tid der er til udbetaling, og til hvor robust din økonomi er.

En enkel måde at arbejde med risiko på er at tænke i “spande”:

• Lang horisont (mere end 15 til 20 år til udbetaling): Højere aktieandel kan give et forventet højere afkast over tid.
• Mellem horisont (5 til 15 år): Mere balanceret portefølje med blanding af aktier og obligationer.
• Kort horisont (0 til 5 år): Lavere risiko på de midler, du snart skal bruge.

Mange arbejdsmarkedspensioner bruger allerede aldersbaserede investeringsprofiler, hvor risikoen automatisk nedtrappes, men profilen kan ofte justeres. Den samlede risiko afhænger ikke kun af én ordning, men af alle dine “spande” til sammen, inklusive frie midler og aldersopsparing.

En hyppig udfordring opstår, når yngre opsparer for forsigtigt og dermed går glip af forventet afkast, mens ældre ligger for risikofyldt tæt på pensionsstart. Planen bør derfor indeholde faste tidspunkter, hvor risikoprofilen vurderes, gerne sammen med de øvrige trin.

Trin 6: Sørg for likviditet og håndter gæld

Opsparing til pension giver sjældent mening, hvis økonomien samtidig presses unødigt af dyr gæld og manglende buffer. Pensionsmidler er bundet, mens gæld som regel skal betales her og nu.

Tre elementer bør indgå i planen:

1. Kontantbuffer

En fornuftig kontantbuffer giver mulighed for at håndtere uforudsete udgifter uden dyre lån. Den skaber også frihed til at fastholde investeringer, når markederne svinger, i stedet for at blive tvunget til at sælge på et dårligt tidspunkt.

2. Gældsafvikling

Høj og dyr gæld, fx forbrugslån eller dyre kreditter, svækker økonomien både nu og senere. I mange tilfælde vil det være mere fornuftigt at afdrage noget af den dyre gæld, end at øge pensionsindbetalinger maksimalt. Pension giver sjældent mening som opsparing på lånte penge til høj rente.

3. Boligstrategi

Boligen fylder meget i de fleste husholdningsbudgetter. Spørgsmålet om afdragsfrihed, omlægning af lån, eller på længere sigt mulig nedskalering, bør ses i sammenhæng med pensionsplanen. En lavere boligudgift kan i sig selv mindske behovet for meget høj pensionsopsparing.

Når gæld, buffer og pension tænkes sammen, bliver det tydeligere, om næste skridt bør være at hæve eller sænke pensionsindbetalingerne, eller om kræfterne først bør bruges på at rydde op i gælden.

Trin 7: Justér planen ved større livsbegivenheder

En pensionsplan er et arbejdsredskab, ikke et engangsprojekt. Livet ændrer sig, og det bør planen også gøre. Nogle typiske tidspunkter, hvor det giver mening at tage planen frem igen, er:

• Jobskifte eller skift til/fra selvstændig virksomhed
• Ændring i familiesituationen, fx skilsmisse eller ny partner
• Sygdom, nedsat erhvervsevne eller tidlig tilbagetrækning
• Arv, større gevinster eller salg af bolig
• Ændringer i pensionsalder eller nye skatteregler

PensionsInfo kan bruges som fast årligt tjekpunkt. Log ind, se de opdaterede prognoser og sammenhold dem med de mål, du har sat. Samtidig bør du tjekke:

• Om udbetalingsperioder stadig passer til dine planer
• Om du udnytter relevante fradragsmuligheder, især hvis der er under 15 år til folkepension
• Om forsikringsdækningerne i pensionsordningerne passer til din nuværende livssituation

Små løbende justeringer gør det ofte muligt at undgå store og svære beslutninger i sidste øjeblik. Når du nærmer dig tidspunktet, hvor udbetalingerne skal starte, kan det være nyttigt at arbejde mere detaljeret med, hvordan udbetaling af pension planlægges gennem livet.

Et enkelt eksempel: sådan kan lagene hænge sammen

Forestil dig en 60-årig lønmodtager med 7 år til folkepensionsalderen. Personen har:

• Folkepension i sigte med fuldt grundbeløb og forventet pensionstillæg
• En arbejdsmarkedspension med både ratepension og livsvarig pension
• Mulighed for at indbetale ekstra til pension og aldersopsparing i de kommende år

Her kan en mulig strategi tage udgangspunkt i:

• At sikre en stabil livsvarig basisindkomst via folkepension, ATP og livsvarig pension
• At bruge ratepensionen som supplement i de første 10 til 20 år efter tilbagetrækning
• At udnytte det høje loft på aldersopsparing de sidste år før folkepension, så en del af fremtidige udbetalinger bliver skattefri og ikke påvirker pensionstillægget
• At udnytte det forhøjede ekstra pensionsfradrag, fordi der er 15 år eller mindre til folkepensionsalderen, hvis den nuværende marginalskat er høj

Det konkrete valg afhænger af skatten nu og den forventede skat som pensionist, men eksemplet illustrerer, hvordan de forskellige lag kan spille sammen.

Praktisk tjekliste til din egen 7-trins plan

Som opsamling kan du bruge denne korte tjekliste, når du sætter dig ned med din pensionsplan:

1. Noter alder, forventet pensionsalder, familiesituation og bolig/gæld.
2. Log ind på PensionsInfo og skriv hovedtal ned for folkepension, ATP og alle pensionsordninger.
3. Afgør, hvor stor en del af din fremtidige indkomst der skal være livsvarig, og hvor meget der kan være tidsbegrænset.
4. Sammenhold nuværende marginalskat med forventet skat som pensionist, og beslut hvordan du vil fordele indbetalinger mellem ratepension, livsvarig pension, aldersopsparing og frie midler.
5. Vælg passende risikoprofil for hver “spand” af opsparing i forhold til tidshorisont.
6. Tjek, om du har en kontantbuffer, og om dyr gæld bør nedbringes, før du øger pensionsindbetalingerne.
7. Aftal med dig selv at gennemgå planen mindst én gang om året og altid ved større livsændringer.

Afrunding

En samlet pensionsplan handler ikke om perfektion, men om retning og sammenhæng. Når du kender dine ordninger, forstår de vigtigste regler om folkepension, ATP, arbejdsmarkedspension, aldersopsparing, skat og fradrag, og har et enkelt mål for din ønskede levestandard, bliver beslutningerne mere overskuelige.

Planen vil ændre sig undervejs. Regler og satser justeres næsten hvert år, og livet udvikler sig. Med en gennemarbejdet struktur og faste tidspunkter til at justere kursen står du væsentligt stærkere, både når du sparer op, og når udbetalingerne en dag skal være din primære indtægt.

Indlægget Sådan laver du en samlet pensionsplan: 7 trin blev først udgivet på PensionsValg.

Det offentlige fundament i din pension

Folkepensionen består af et grundbeløb og et indkomstafhængigt pensionstillæg. Grundbeløbet er uafhængigt af andre indkomster. Pensionstillægget afhænger af dine skattepligtige indkomster ud over arbejdsindkomst. Reglerne fra 2025 betyder, at arbejdsindkomst ikke reducerer hverken grundbeløb eller pensionstillæg. Skattepligtige pensionsudbetalinger, herunder ATP og arbejdsmarkedspensioner, indgår derimod i beregningen.

ATP Livslang Pension er en lovpligtig, kollektiv ordning med livsvarig udbetaling fra folkepensionsalderen. Udbetalingen sker månedligt, hvis den årlige ATP-pension er over 3.450 kr. i 2025. Mindre rettigheder udbetales som engangsbeløb med 40 procent afgift. ATP-ydelsen er relativt beskeden, men sikrer en garanteret livsvarig indkomst. Omkostningerne er lave, og udbetalingen sker automatisk.

Folkepensionsalderen er 69 år for årgang 1967 til 1970 og 70 år for personer født 1. januar 1971 eller senere. Nye årgange fra 1971 skal derfor regne med senere folkepension fra 2040.

Brug for at tale om din pension? Det er gratis og uforpligtende

[contact-form-7]

Satser og nøgletal 2025 i korte træk

Optjening og udbetaling i praksis

ATP indbetales typisk via løn, når timetallet ligger over de faste grænser. Fuldtids A-sats er 297 kr. pr. måned, hvoraf arbejdsgiver betaler to tredjedele. Offentligt ansatte på C-sats har lavere satser. Retten kan vokse via flere kilder end lønarbejde. Modtagere af visse ydelser har en Obligatorisk Pension, som indbetales til ATP og trappes op til 3,3 procent i 2030. Modtagere af tidlig pension indbetaler også ATP, som senere påvirker ATP-udbetalingen.

Folkepensionen kan udskydes, hvis du arbejder videre. Kravet er mindst 750 arbejdstimer pr. kalenderår, og udskydelse udløser et ventetillæg. Personer med under 40 års bopæl i Danmark mellem 15 år og folkepensionsalderen får brøkpension.

Hvad tæller med i de offentlige beregninger

Pensionstillægget medregner skattepligtige pensionsudbetalinger, herunder ATP, udbetalinger fra arbejdsmarkedspension, ratepension, kapital- og aktieindkomst. Aktieudbytte op til 5.000 kr. indgår ikke. Arbejdsindkomst indgår ikke fra 2025-reglerne.

Den personlige tillægsprocent styrer retten til helbredstillæg og ældrecheck. En enlig har 100 procent ved supplerende indkomst op til 35.200 kr. og 0 procent ved 95.800 kr. eller derover. For gifte og samlevende er grænserne 69.700 kr. for 100 procent og 192.000 kr. for 0 procent.

Boligydelse beregnes ud fra husstandsindkomst og formue samt husleje og boligstørrelse. Social pension, ATP og andre skattepligtige pensioner tæller med. Ældrecheck tæller ikke. Formuetillæg kan lægges til indkomsten ved høj formue.

Samspil med arbejdsmarkedspension og privat opsparing

Skattepligtige løbende pensioner fra fx arbejdsmarkedspension og ratepension reducerer pensionstillægget efter de nævnte satser. Timingen af udbetalinger kan derfor gøre en stor forskel. Aldersopsparing skiller sig ud, fordi udbetaling er skattefri og ikke modregnes i pensionstillægget. Til gengæld tæller aldersopsparing som likvid formue i vurderingen af ældrecheck og helbredstillæg.

Arbejdsindkomst som pensionist påvirker hverken grundbeløb eller pensionstillæg. Indkomsten indgår dog i beregningen af boligydelse, og nogle kan opnå skattefri seniorpræmie ved et vist timetal. Ekstra pensionsfradrag kan gøre indbetalinger mere attraktive, fordi fradraget stiger til 32 procent når der er 15 år eller mindre til folkepension. Loftet for indbetalinger med ekstra fradrag er 83.800 kr. i 2025.

Tre korte eksempler

Eksempel 1. En enlig folkepensionist har andre skattepligtige indkomster på 126.000 kr. årligt ud over arbejdsindkomst. Pensionstillægget nedsættes med 30,9 procent af 126.000 minus 95.800 kr., altså 30.200 kr. Nedsættelsen bliver cirka 9.332 kr. årligt svarende til 777 kr. pr. måned. Nyt pensionstillæg ender omkring 90.616 kr. årligt, cirka 7.551 kr. pr. måned.

Eksempel 2. Et par hvor den ene er på folkepension og den anden ikke er pensionist. Kun 46 procent af den ikke pensionistes relevante indkomster medregnes i beregningen af pensionstillægget. Har den ikke pensionist 200.000 kr. i relevante indkomster, medregnes 92.000 kr. Har pensionisten selv 100.000 kr., bliver det samlede indkomstgrundlag 192.000 kr. Reduktionen af pensionstillægget begynder først over denne grænse.

Eksempel 3. En person nærmer sig folkepensionsalderen og har både aldersopsparing og ratepension. En hyppig prioritering går på at trække på aldersopsparingen først, fordi udbetalingen er skattefri og ikke reducerer pensionstillægget. Ratepension kan så startes senere. Den konkrete rækkefølge bør testes i beregnere, fordi boligydelse og formuegrænser kan ændre regnestykket.

Typiske faldgruber

• Forventning om at arbejdsindkomst reducerer folkepensionen. Reglerne fra 2025 gør, at det ikke sker, men indkomsten kan påvirke boligydelse og skatten.
• Start af skattepligtige pensionsudbetalinger uden at regne effekten på pensionstillæg og boligydelse. Nedsættelsesprocenterne er markante.
• Oversete ægtefælleindkomster i beregningen. Kun 46 procent af en ikke pensionists relevante indkomster medregnes, men effekten kan stadig være stor.
• Formuegrænser ved ældrecheck og helbredstillæg. Likvid formue over 103.100 kr. fjerner adgangen.
• Små ATP-rettigheder der udløser engangsbeløb med 40 procent afgift. Udbetalingen kan virke lav.
• Fejl i ATP-indbetalinger. Ret frister er typisk tre år. En årlig kontrol af ATP-oversigten er en god vane.
• Tidlig pension med ATP-indbetaling under ydelsen. Ydelsen kan nedsættes ved arbejdsindkomst, og ATP’en vokser samtidig.

Tjekliste til planlægningen

• Få overblik i PensionsInfo over folkepension, ATP, arbejdsmarkedspensioner og private ordninger. Brug scenarier for forskellige starttidspunkter.
• Tjek ATP-indbetalinger årligt og især efter jobskifte eller perioder med deltidsarbejde.
• Læg en udbetalingsrækkefølge, der tager hensyn til pensionstillæg og boligydelse. Aldersopsparing er et fleksibelt greb.
• Vurdér om udskudt folkepension med ventetillæg og eventuel seniorpræmie giver mening, hvis du arbejder videre.
• Kig på ægtefællens indkomster og status som pensionist eller ikke pensionist, før du beslutter start af skattepligtige pensioner.
• Overhold formuegrænser, hvis ældrecheck og helbredstillæg er vigtige i økonomien.
• Brug de gældende satser for boligydelse, og medregn formuetillæg ved høj formue.

Særlige noter i 2025

Arbejdsindkomst i beregningen af pensionstillæg og tillægsprocent følger nu definitionen for indkomsttyper, der er AM-bidragspligtige, sammen med DIS-indkomst. Det kan ændre, hvordan enkelte ydelser behandles. Folk født i 1971 og senere planlægger efter en folkepensionsalder på 70 år.

Afrunding

Offentlige ordninger lægger et solidt gulv under økonomien som pensionist. Reglerne for, hvad der tæller med, og hvornår der sker modregning, gør timingen af skattepligtige pensioner vigtig. Små valg om udbetalingsrækkefølge, arbejdstimer og formueplacering kan flytte pensionstillæg og boligydelse i mange år. Et samlet overblik og et par beregninger giver ro i maven, før beslutningerne tages.

Indlægget ATP og offentlige ordninger: Hvad tæller med i din pension og hvordan det beregnes blev først udgivet på PensionsValg.

Oversigt: sådan er folkepensionen skruet sammen i 2025

• Folkepensionen består af et grundbeløb og et pensionstillæg.
• Grundbeløbet er fast og ens for alle berettigede. Pensionstillægget afhænger af indkomst og er højere for enlige.
• Lønindkomst påvirker ikke længere hverken grundbeløb eller pensionstillæg.

Beløb før skat pr. måned og år i 2025:

Hvad påvirker din udbetaling i 2025

• Grundbeløb: Uændret af indkomst. Alle, der opfylder bopælskravet, får samme grundbeløb.
• Pensionstillæg: Aftrappes efter andre indkomster end arbejdsindkomst, fx udbetalinger fra private pensioner og ATP, kapitalindkomst, aktieindkomst (udbytte op til 5.000 kr. tæller ikke), samt visse offentlige ydelser hos ægtefælle. Ægtefælles indkomst indgår delvist.
• Arbejdsindkomst: Modregnes ikke i grundbeløb eller pensionstillæg. Fra 2025 regnes arbejdsindkomst som AM-bidragspligtige indkomster og DIS-indkomst. Efterløn, fleksydelse, dagpenge m.fl. er ikke arbejdsindkomst. For selvstændige regnes resultatet fuldt ud som arbejdsindkomst.
• Personlig tillægsprocent (0–100): Styrer bl.a. ældrecheck, helbredstillæg, varmetillæg og mediecheck. Arbejdsindkomst indgår her fortsat, men der er et forlods bundfradrag på 122.004 kr. årligt.

Brug for at tale om din pension? Det er gratis og uforpligtende

[contact-form-7]

Indkomstgrænser og aftrapning af pensionstillæg i 2025

Pensionstillægget reduceres med en procentsats af indkomst over en grænse. Grænser og satser afhænger af civilstand.

Bemærk ved ikke‑pensionist i husstanden: Der ses bort fra 54% af dennes relevante indkomster, før aftrapning beregnes.

Tre beregningseksempler

Alle beløb er før skat og afrundet til nærmeste krone. Aftrapning beregnes årligt og udbetales månedsvis.

1. Enlig med anden indkomst

   • Anden indkomst (fx privat pension, kapital): 120.000 kr. årligt
   • Grænse for enlig: 95.800 kr. Over grænsen: 120.000 − 95.800 = 24.200 kr.
   • Aftrapning: 24.200 kr. × 30,9% = 7.478 kr. årligt
   • Nyt pensionstillæg: 99.948 − 7.478 = 92.470 kr. årligt (ca. 7.706 kr./md.)
   • Grundbeløb er uændret 7.198 kr./md.
   • Samlet folkepension: ca. 14.904 kr./md.

2. Gift/samlevende med pensionist

   • Samlede relevante indkomster i husstanden: 250.000 kr. årligt
   • Grænse: 192.000 kr. Over grænsen: 58.000 kr.
   • Aftrapning: 58.000 kr. × 16% = 9.280 kr. årligt
   • Nyt pensionstillæg: 51.144 − 9.280 = 41.864 kr. årligt (ca. 3.489 kr./md.)
   • Grundbeløb: 7.198 kr./md.
   • Samlet folkepension: ca. 10.687 kr./md.

3. Samlevende med ikke‑pensionist

   • Egne andre indkomster: 0 kr.
   • Ægtefælles relevante indkomster: 200.000 kr. årligt
   • Der ses bort fra 54% af ægtefællens indkomst. Medregnet beløb: 200.000 × 46% = 92.000 kr.
   • Grænse: 192.000 kr. Medregnet indkomst 92.000 kr. ligger under grænsen
   • Resultat: Fuldt pensionstillæg 4.262 kr./md. samt grundbeløb 7.198 kr./md.

Bopælskrav og brøkpension

• Fuld folkepension kræver bopæl i riget i en nærmere defineret periode.
• For personer, der når pensionsalderen fra 1. juli 2025, gælder 9/10‑reglen: bopæl i Danmark i mindst 9/10 af tiden fra det 15. år til folkepensionsalderen.
• For personer, der nåede pensionsalderen før 1. juli 2025, gjaldt 40/40‑reglen.
• Opfyldes bopælskravet ikke, beregnes brøkpension som forholdet mellem faktisk bopælstid og 9/10 af perioden (eller 40 år for dem omfattet af de gamle regler). Perioder, hvor der er optjent social pension i andre lande, kan ikke tælle samtidig i dansk optjening.

Alder og tidspunkt

• Folkepensionsalderen er 67 år i 2025.
• Vedtagne forhøjelser: 68 år i 2030, 69 år i 2035 og 70 år i 2040.

Tillæg ud over folkepensionen i 2025

• Ældrecheck: 25.700 kr. årligt. Kræver personlig tillægsprocent over 0 og likvid formue under 103.100 kr. pr. 1. januar. Udbetales automatisk i januar, når betingelserne er opfyldt, og efterreguleres ved årsopgørelsen.
• Helbredstillæg: Skattefrit tilskud op til 85% af egenbetaling til fx tandlæge og medicin. Kræver personlig tillægsprocent over 0 og likvid formue højst 103.100 kr.
• Varmetillæg: Skattefrit tilskud baseret på dokumenterede varmeudgifter. Egenbetaling 6.000 kr. for enlige og 9.000 kr. for samlevende. Loft for beregningsgrundlaget 30.400 kr. Der indgår husstandsfradrag for el og gas på hhv. 4.900/6.500 kr. og 1.000/1.100 kr.
• Mediecheck: 1.085 kr. i 2025. Kræver personlig tillægsprocent 100. Beløbet forhøjes permanent fra 2026.

Arbejde som pensionist

• Lønindkomst mindsker ikke grundbeløb eller pensionstillæg. Mange kan derfor arbejde uden modregning i selve folkepensionen.
• Personlig tillægsprocent kan dog blive lavere, når der tjenes mere. Arbejdsindkomst til brug for tillægsprocenten får først et bundfradrag på 122.004 kr. årligt.
• Seniorpræmie: Skattefri engangspræmie for arbejde efter pensionsalderen. 48.555 kr. for de første 12 måneder og 28.902 kr. for månederne 13–24 ved mindst 1.560 løntimer pr. år. Der gælder et årligt timelønskrav, som i 2025 er 142,15 kr.
• Selvstændige kan også opfylde timekravet via dokumentation af arbejdstimer efter gældende retningslinjer.

Udskudt folkepension (opsat pension)

• Mulighed for at udskyde udbetalingen, hvis du har ret til folkepension og arbejder mindst 750 timer om året i udskydelsesperioden. Kravet tilpasses ved delår.
• Der kan udskydes i højst to perioder og samlet højst 10 år.
• Ventetillægget for perioder efter 1. juli 2018 kan udbetales som livsvarigt tillæg, som 10‑årigt forhøjet tillæg eller som kombination af engangstillæg for grundbeløbet og 10‑årigt tillæg for pensionstillægget. Tillægget er skattepligtigt, og valg af udbetalingsform kan ikke fortrydes.

Sådan søger du: trin for trin

• Søg digitalt med MitID op til 6 måneder før du når folkepensionsalderen.
• Sikr tilbagevirkende udbetaling: Søg senest den 10. i den 5. måned efter, du når pensionsalderen. Så får du pension fra første måned efter pensionsalderen.
• Udbetaling sker månedsvis bagud den sidste hverdag i måneden.
• Opdater forskudsopgørelsen, så SKAT får korrekte oplysninger om indkomst.
• Oplys likvid formue pr. 1. januar (relevant for ældrecheck, helbredstillæg og varmetillæg). Ændringer efter 8. januar slår først igennem ved næste års opgørelse.
• Gem dokumentation for arbejdstimer, hvis du udskyder pensionen eller søger seniorpræmie.

Korte tommelfingerregler

Tal og tendenser

• 1.095.605 personer modtog folkepension i marts 2025. Ved udgangen af 2024 var 84.200 af dem også lønmodtagere.
• Ældrecheck udbetales til et stort antal med lave indkomster. Omkring 300.000 pensionister modtog forhøjet ældrecheck i 2025.
• Der er politiske forslag om at forhøje seniorpræmien fra 2026, men satserne for 2025 er 48.555 kr. og 28.902 kr.

Planlægning: hvor giver det mest mening at kigge?

• Gennemgå dine forventede udbetalinger fra private pensioner, ATP, kapital- og aktieindkomst. Højere indkomst kan udløse aftrapning af pensionstillægget, mens løn ikke gør.
• Overvej timetal og ansættelsesform, hvis du ønsker seniorpræmie. Dokumentation af mindst 1.560 løntimer og opfyldt timelønskrav er nødvendig pr. år.
• Tjek bopælshistorik, hvis du har haft længere ophold i udlandet. Brøkpension kan gælde.
• Hold øje med din likvide formue pr. 1. januar, hvis du ligger tæt på grænsen for ældrecheck og helbredstillæg.
• Vælg udskudt pension, hvis arbejdet fortsætter, og du ønsker et ventetillæg. Husk, at valget om udbetalingsform senere er bindende.

Opsummering

Folkepensionen i 2025 består af et fast grundbeløb og et indkomstafhængigt pensionstillæg. Lønindkomst påvirker ikke længere disse beløb, mens private pensionsudbetalinger, kapital- og aktieindkomst og ATP kan reducere pensionstillægget over klare grænser. Enlige har højere tillæg og skarpere aftrapning end samlevende med pensionist, og der ses bort fra 54% af indkomsten hos en ikke‑pensionist ægtefælle. Bopælskravet følger 9/10‑reglen for nye pensionister fra 1. juli 2025, og manglende optjening kan give brøkpension. Flere tillæg som ældrecheck, helbredstillæg, varmetillæg og mediecheck afhænger af personlig tillægsprocent og formue. Ansøg i god tid, opdater dine oplysninger og brug de konkrete grænser som pejlemærker. En rolig gennemgang af indkomster, bopæl og arbejdsplaner giver et ret præcist billede af, hvad du kan forvente – og hvor du kan justere, hvis der er behov.

Indlægget Folkepension i Danmark: Sådan beregnes din udbetaling og hvilke faktorer, der spiller ind blev først udgivet på PensionsValg.

Hvad er ATP helt kort

ATP Livslang Pension er en obligatorisk, kollektiv opsparing, som giver en livsvarig udbetaling fra din folkepensionsalder. Den supplerer folkepensionen, kan ikke tages før folkepensionsalderen og kan udskydes i op til 10 år. Omkostningerne er meget lave. ATP opkræver et årligt administrationsgebyr på 37 kr. pr. medlem, og ordningen dækker 5,7 mio. medlemmer.

Indbetalingerne sker automatisk, når du er i arbejde eller modtager en række offentlige ydelser, og udbetalingen kommer som udgangspunkt hver måned forud, sidste bankdag i måneden. Udbetalingen er skattepligtig indkomst, og Skattestyrelsen trækker skat efter din trækprocent.

Nøgletal for 2025

• Maksimal årlig ATP ved fulde indbetalinger gennem et helt arbejdsliv er cirka 26.000 kr.
• Små ATP-rettigheder på 3.450 kr. årligt eller derunder udbetales som engangsbeløb.
• Cirka 35 procent af pensionisterne finansierer i dag tilværelsen alene med folkepension og ATP.

Brug for at tale om din pension? Det er gratis og uforpligtende

[contact-form-7]

Sådan hænger ATP sammen med folkepensionen

Folkepensionen består af to dele:

• Grundbeløbet er et fast beløb, der ikke afhænger af anden indkomst.
• Pensionstillægget er indkomstafhængigt og bliver trappet ned, når du har anden indkomst end folkepension. ATP og øvrige pensionsudbetalinger tæller som anden indkomst. Arbejdsindkomst påvirker ikke pensionstillægget.

Satser for folkepension før skat i 2025

• Enlig: 15.527 kr. pr. måned i alt. Heraf grundbeløb 7.198 kr. og pensionstillæg 8.329 kr.
• Gift eller samlevende: 11.460 kr. pr. måned i alt. Heraf grundbeløb 7.198 kr. og pensionstillæg 4.262 kr.

Indkomstgrænser for pensionstillæg i 2025

• Enlig: Nedtrapning af pensionstillægget begynder ved anden indkomst over 95.800 kr. årligt. Tillægget bortfalder ved 419.300 kr.
• Samlevende med pensionist: Nedtrapning ved 192.000 kr. årligt. Bortfald ved 511.700 kr.
• Samlevende med ikke pensionist: Nedtrapning ved 192.000 kr. årligt. Bortfald ved 351.900 kr. Ved beregningen ser man bort fra 54 procent af den ikke pensionerede ægtefælles relevante indkomst.
• Arbejdsindkomst tæller ikke med i denne opgørelse.

Hvad betyder ATP for dit pensionstillæg

To korte eksempler

• Enlig med anden indkomst over grænsen: Din øvrige pensionsindkomst ligger allerede over 95.800 kr. ATP på 20.000 kr. årligt reducerer i så fald dit pensionstillæg med cirka 30,9 procent af 20.000 kr. Det svarer til 6.180 kr. om året eller cirka 515 kr. pr. måned.
• Gift med pensionist, du får ekstra ATP: Husstandens øvrige indkomst ligger over 192.000 kr. Du får yderligere ATP på 20.000 kr. årligt. Dit eget pensionstillæg reduceres med cirka 32 procent af 20.000 kr., altså 6.400 kr. om året eller cirka 533 kr. pr. måned.

Bemærk at beregningen altid sker på indkomsten over grænserne. Ligger du under grænsen, bliver pensionstillægget ikke nedtrappet. Arbejdsindkomst påvirker hverken grundbeløb eller pensionstillæg.

Indbetalinger til ATP når du arbejder

For privatansatte månedslønnede i 2025 afhænger bidraget af timetallet. Ved mindst 117 timer pr. måned er standardbidraget 297 kr. hvoraf 99 kr. betales af medarbejderen og 198 kr. af arbejdsgiveren. Arbejder du færre timer, falder satsen trinvist:

• 78 til 116 timer pr. måned: 198 kr. i alt
• 39 til 77 timer pr. måned: 99 kr. i alt
• Under 39 timer: 0 kr.

Hvis arbejdstiden er ukendt, bruges en timelønsats til omregning i 2025 på 246,84 kr. for mænd og 222,92 kr. for kvinder. Antal måneder med bidrag og dit timetal afgør størrelsen på din fremtidige ATP. Måneder med lavere sats tæller lavere end fuld sats.

ATP når du modtager offentlige ydelser

Du sparer også op i ATP i perioder med en række ydelser. Det giver mere robust dækning over et helt arbejdsliv.

Typiske satser i 2025

• Dagpenge, syge og barselsdagpenge: 4,26 kr. pr. time. Heraf 1,42 kr. egen andel og 2,84 kr. betalt af a kasse eller kommune.
• Kontanthjælp m.fl. ved visse minimumsydelser: 297 kr. pr. måned.
• Efterløn og fleksydelse: 1,86 kr. pr. time.
• Seniorpension og tidlig pension: 297 kr. pr. måned.
• Obligatorisk Pension af offentlige ydelser: 1,8 procent af ydelsen i 2025. Beløbet indbetales til ATP og udbetales senere som en del af din ATP. Satsen stiger gradvist til 3,3 procent i 2030. Der er politisk afklaring senest i 2029.

Selvstændige er ikke automatisk omfattet af ATP. Frivillige indbetalinger kan være relevante, hvis du vil undgå huller i opsparingen.

Udbetaling, udskydelse og små beløb

• Udbetaling sker som udgangspunkt automatisk fra din folkepensionsalder. Du får pengene månedsvis forud, sidste bankdag.
• ATP kan udskydes i op til 10 år efter folkepensionsalderen. Udskydelse giver en højere månedlig ATP senere.
• Hvis din årlige ATP rettighed er 3.450 kr. eller derunder i 2025, udbetales beløbet som et engangsbeløb ved pensionering i stedet for som livsvarig månedlig ydelse.
• ATP er skattepligtig indkomst. Skatten bliver trukket efter din trækprocent.

Efterladteydelser i ATP

Din ægtefælle eller registrerede samlever kan få et engangsbeløb ved død, hvis betingelserne er opfyldt. Der gælder klare regler:

• Har du indbetalt efter 1. januar 2002, kan engangsbeløbet være 75.000 kr. Der fratrækkes 40 procent i statsafgift.
• Beløbet reduceres med 15.000 kr. fra og med året efter din folkepensionsalder og bortfalder efter 5 år.
• Der gælder bl.a. krav om mindst 2 års medlemskab og indbetaling svarende til 2 års fuldbidrag.
• ATP kan udbetale børneydelse til børn under 21 år ved opfyldte betingelser.
• Samlevere skal være registreret hos ATP for at være omfattet. Tjek registreringen i god tid.

SUPP for førtidspensionister

Førtidspensionister kan være omfattet af SUPP, Supplerende Arbejdsmarkedspension. SUPP udbetales fra folkepensionsalderen og administreres via ATP.

Praktiske tips til din plan

• Tjek din samlede pension på PensionsInfo. Her fremgår ATP som forventet årlig livsvarig udbetaling sammen med dine andre pensioner.
• Kig dine ATP indbetalinger igennem. Fejl kan som udgangspunkt kun rettes inden for 3 år.
• Overvej frivillig ATP hvis du er selvstændig eller i perioder uden automatisk indbetaling, så du undgår huller.
• Planlæg timing af udbetalinger. Pensionstillægget bliver nedtrappet af ATP og andre pensionsudbetalinger, men ikke af arbejdsindkomst. Nogle vælger at udskyde udbetalinger i perioder, hvor man arbejder, og lade arbejdsindkomsten være den primære indtægt. Brug Udbetaling Danmarks beregnere eller rådgivning for at se effekten i netop din situation.
• Indstil forventningerne til ATP. Ved fulde indbetalinger hele arbejdslivet er den årlige ATP omkring 26.000 kr. i 2025. Mange vil ligge lavere, hvis der har været perioder med deltid, studie, sygdom eller ledighed uden fulde satser.

Typiske faldgruber og misforståelser

• ATP påvirker ikke folkepensionen. Det gør den. ATP tæller som indkomst i beregningen af pensionstillægget.
• Arbejdsindtægt nedsætter pensionen. Det gør den ikke. Arbejdsindkomst påvirker hverken grundbeløb eller pensionstillæg.
• Alle får samme ATP. Nej. Niveauet afhænger af hvor mange måneder du har indbetalt og af dit timetal i de måneder.
• Små ATP opsparinger bliver altid livsvarige. Nej. En årlig ATP rettighed på 3.450 kr. eller mindre udbetales som engangsbeløb.
• Efterladte får altid 75.000 kr. Ikke nødvendigvis. Beløbet kræver bl.a. indbetalinger efter 2002, det reduceres efter folkepensionsalderen og der fratrækkes 40 procent i afgift.
• Selvstændige sparer automatisk op i ATP. Det gør de ikke. Frivillig indbetaling skal vælges aktivt.
• Man kan altid få rettet gamle fejl. Som hovedregel kun inden for 3 år.

Minioversigt over ATP-satser i arbejde og på ydelser

Opsummering

ATP er en enkel og billig livsvarig pension, som supplerer folkepensionen og følger dig gennem job og i mange perioder på offentlige ydelser. Ordningen kan ikke tages før folkepensionsalderen, men kan udskydes i op til 10 år. Udbetalingerne er skattepligtige, og ATP tæller som anden indkomst, som kan reducere pensionstillægget over de gældende indkomstgrænser. Arbejdsindkomst påvirker ikke tillægget. Små rettigheder udbetales som engangsbeløb, og der findes klare regler for efterladteydelser.

Et godt næste skridt er at tjekke dine tal på PensionsInfo, sikre korrekt registrering af samlever, og undersøge om der er huller i dine indbetalinger. Med styr på satser, grænser og udbetalingsregler kan ATP indgå trygt og fornuftigt i din samlede pensionsplan.

Indlægget ATP og offentlige ordninger: Sådan påvirker de din pension blev først udgivet på PensionsValg.