Hvorfor realafkast er nøglen

Inflationen lå på 2,3 procent i september 2025. Rådet for Afkastforventninger vurderer de næste 10 år til omkring 1,7 procent årlig inflation. Afkast skal derfor ses i realtermer. Globale aktier forventes nominelt 6,8 procent og stats og realkreditobligationer 2,8 procent. Efter PAL-skat på 15,3 procent og derefter justeret for inflation lander det grove realbillede omkring 4,0 procent for aktier og 0,66 procent for stats og realkreditobligationer, før puljeomkostninger. Tallene er ikke facit for det enkelte år, men fælles rettesnore til planlægning.

Beregn selv dit forventede realafkast

Eksempel på én aktivklasse

• Globale aktier 6,8 procent nominelt giver cirka 5,76 procent efter PAL. Realafkast bliver cirka 3,98 procent. En ÅOP på 0,6 procent reducerer til omkring 3,38 procent.

Tre eksempelporteføljer

Tallene nedenfor bygger på Rådets 1 til 10 års forudsætninger, PAL på 15,3 procent, inflation 1,7 procent og en repræsentativ ÅOP på 0,6 procent. Resultater vises som årlige satser.

Sådan bruges tabellen

• Horisont og temperament styrer valg af risiko. Højere aktieandel giver højere forventet realafkast, men også større udsving.
• Omkostninger gør en tydelig forskel. Et årligt fradrag på 0,6 procent lyder småt, men tager en væsentlig bid af realafkastet over tid.
• Rentes rente arbejder i begge retninger. Lavere ÅOP og skat giver en permanent højere vækstbane.

Brug for at tale om din pension? Det er gratis og uforpligtende

[contact-form-7]

Diversificering og inflationsbeskyttelse

Porteføljer med brede globale aktier, investment grade og realkreditobligationer samt eventuelt ejendomme og infrastruktur skaber mere robusthed. Markedsrenteordninger har ofte en højere aktieandel end garantiordninger og kan derfor bedre løfte købekraften over mange år. Livscyklusprofiler nedtrapper risiko op mod udbetaling og hjælper mod sekvensrisiko, altså risikoen for store negative år lige før eller lige efter pensionstidspunktet.

Valg af pensionsprodukt

• Markedsrente giver højere forventet realafkast og mulighed for livscyklus og ESG-præferencer. Udsvingene er større, også under udbetaling.
• Gennemsnitsrente og garanti giver mere stabile ydelser via buffere og garantier. Forventet afkast er typisk lavere.
• Ratepension giver fradrag ved indbetaling og en styrbar udbetalingsperiode. Udbetaling beskattes som personlig indkomst og kan reducere pensionstillæg.
• Livsvarig livrente dækker levetidsrisiko og tilbyder ubegrænset fradrag. Udbetalingen er skattepligtig og selve livsydelsen går normalt ikke i arv.
• Aldersopsparing giver skattefri udbetaling og modregnes ikke i pensionstillæg. Fradrag mangler, og afkast på kontoen beskattes med PAL. Årlige indbetalingslofter gælder.

Fra opsparing til udbetaling gennem livet

Opsparingsfase

Lang horisont taler for markedsrente og en højere aktieandel for at jagte et positivt realafkast. Loftet for ratepension er 65.500 kroner i 2025. Ekstra pensionsfradrag beregnes af indbetalinger op til 83.800 kroner, med 12 procent hvis der er mere end 15 år til folkepensionsalderen og 32 procent hvis der er 15 år eller mindre. Aldersopsparing bruges som fleksibel, skattefri del, der ikke rammer pensionstillæg, men husk PAL på afkastet.

Sen karriere

Indbetalinger tæt på pension bør finjusteres. Ratepension op mod loftet og eventuelt livrente for yderligere fradrag kan give mening. Aldersopsparingen kan udnyttes til likviditet efter behov. Livscyklusnedtrapning eller en bevidst reduktion af aktieandelen sænker sekvensrisiko.

Udbetalingsfase

Rækkefølgen af udbetalinger påvirker folkepensionens tillæg. Arbejdsindkomst påvirker ikke tillægget, mens kapital- og pensionsindkomst kan reducere det efter fastsatte grænser. Aldersopsparing er nyttig ved engangsbehov, da den udbetales skattefrit og ikke modregnes. Opsat folkepension kan øge den livsvarige ydelse. Ventetillægget er for eksempel 12,12 procent ved udsættelse i 2 år, 26,67 procent ved 4 år og 44,17 procent ved 6 år i 2025.

Pensionstillæg kort fortalt

• Folkepensionens grundbeløb er 7.198 kroner pr. måned i 2025.
• Pensionstillægget er 8.329 kroner pr. måned for enlige og 4.262 kroner for gifte eller samlevende i 2025.
• Tillægget nedtrappes ved anden indkomst end arbejdsindkomst. Planlæg udbetalinger fra rate og livrente med respekt for grænserne, så tillægget bevares bedst muligt.

Omkostninger og realafkast

ÅOP i pensionspuljer ligger typisk i intervallet 0,2 til 1,0 procent om året. Handelsomkostninger i fonde findes også i praksis og kan i gennemsnit ligge omkring 0,12 procent. Selv små procenter spiser en del af realafkastet over tid. Et fast årligt gebyr på 0,6 procent sænker fx den illustrerede 60 40-portefølje fra cirka 2,67 til cirka 2,07 procent realt.

ESG uden at gå på kompromis med overblikket

Markedsrenteordninger gør det ofte muligt at vælge profiler med forskellige ESG-præferencer. Fokus bør stadig være på helheden, altså omkostninger, diversificering, passende risiko og en klar plan for udbetalinger. ESG kan sagtens indgå i en robust, langsigtet portefølje, men vigtige grundregler bør ikke tilsidesættes.

Fakta for 2025 og planlægningsnøgler

Satser og forventninger prisreguleres og opdateres løbende. Planer bør justeres, når nye forudsætninger foreligger.

Skattereformen i 2026

Mellemskat på 7,5 procent og top-topskat på 5 procent ændrer marginalskatten for nogle indkomstgrupper. Fradragsværdien af pensionsindbetalinger kan dermed ændre sig, ligesom optimal timing af udbetalinger kan flytte sig. En opdatering af indbetalings- og udbetalingsplanen forud for årsskiftet giver bedre styring.

Hyppige fejl at undgå

• Nominelle prognoser uden fradrag for inflation, PAL og ÅOP overvurderer købekraften.
• Modregning i pensionstillæg overses ved udbetalinger fra rate og livrente. Aldersopsparing rammer ikke tillægget.
• ATP antages at følge inflationen automatisk. ATP tilstræber realværdisikring, men den er ikke garanteret.
• Ændringer i skatteregler ignoreres. 2026-reglerne kan flytte den optimale løsning.
• Risiko nedtrappes ikke op mod udbetaling. Sekvensrisiko kan blive dyr, hvis markedet falder uheldigt tæt på pension.

Mini-case: to typiske beslutningspunkter

• 45-årig med 20 år til pension. En markedsrenteprofil med relativt høj aktieandel kan øge det forventede realafkast. Indbetalinger op til ratepensionsloftet og udnyttelse af ekstra pensionsfradrag kan forbedre økonomien nu og senere. En mindre aldersopsparing giver fleksibilitet.
• 63-årig med 4 år til folkepension. Livscyklusnedtrapning eller lavere aktieandel reducerer sekvensrisiko. Indbetaling til ratepension op mod loft og eventuelt livrente for yderligere fradrag overvejes. Aldersopsparing bruges som skattefri buffer, uden modregning i pensionstillæg. Opsat folkepension kan give et varigt ventetillæg på cirka 26,67 procent efter fire års udsættelse, hvis økonomi og helbred taler for det.

Praktiske næste skridt

• Se prognoser i nutidskroner på PensionsInfo, der anvender fælles forudsætninger.
• Tjek egen porteføljes ÅOP og eventuelle handelsomkostninger. Mindre kan være meget over lang tid.
• Opdater indbetalingsplanen ift. 2025-lofter og ekstra pensionsfradrag. Overvej livrente hvis fradragslofter er udnyttet.
• Læg en bevidst udbetalingsrækkefølge, så folkepensionens tillæg bevares bedst muligt. Brug aldersopsparing til engangsudgifter.
• Revider planen før 2026, så ændrede marginalskatter indregnes.

Opsummering

Inflation og skat flytter fokus fra nominelt til reelt udbytte. En gennemskuelig metode til at beregne realafkast, fornuftig diversificering, lave omkostninger og gennemtænkte udbetalinger løfter chancen for stabil købekraft. Markedsrente kan trække op på lang sigt, mens livscyklus og produktvalg dæmper ubehagelige udsving tæt på pension. Regler og satser ændres jævnligt. En kort årlig gennemgang af forudsætninger, skatteforhold og omkostninger giver ro i maven og en pension, der rækker længere i virkelige, inflationsjusterede kroner.

Indlægget Inflation og pension: Sådan beskytter du din købekraft gennem investering og udbetalinger blev først udgivet på PensionsValg.