Nedenfor får du et overblik over de vigtigste ændringer, hvad de betyder i praksis, og hvordan du kan tilpasse din opsparing uden at gøre det unødigt kompliceret.

1. Hvad ændrer sig fra 2026 – og hvad gør ikke?

Fra 2026 ændres skattesystemet, så der indføres en egentlig mellemskat, topskatten sænkes, og der er fortsat en særskilt toptopskat på meget høje indkomster. Grænserne i 2026 ligger omkring 641.200 kroner for mellemskat, 777.900 kroner for topskat og 2.592.700 kroner for toptopskat før arbejdsmarkedsbidrag. Det betyder, at værdien af dine fradrag på pension ændrer sig, især hvis du ligger lige omkring grænsen for mellemskat og topskat. Når marginalskatten falder, bliver fradraget lidt mindre værd i kroner og øre.

På selve pensionsområdet er hovedreglerne forholdsvis stabile. Der er stadig fradrag for indbetalinger til ratepension og livrente, afkastet betales der PAL skat af, som fortsat ligger på 15,3 procent, og en aldersopsparing udbetales skattefrit, når regler og lofter er overholdt. Satserne i pensionsbeskatningsloven, for eksempel loftet for ratepension og opfyldningsfradrag, bliver indeksreguleret og justeres årligt. De konkrete tal for 2027 til 2030 kendes først løbende, og du finder dem i satserne i pensionsbeskatningsloven.

Samtidig bortfaldt flere lovforslag på skatteområdet i forbindelse med folketingsvalget i 2026. Det viser, at politiske udmeldinger om 2027 til 2030 ikke er sikre, før de faktisk er vedtaget. Overordnet giver det god mening at planlægge ud fra de regler, der gælder nu, og så justere din plan, når nye satser offentliggøres. Her kan det være en fordel løbende at holde øje med ændringer i pensionsfradrag og skat, så din plan følger med udviklingen.

Brug for at tale om din pension? Det er gratis og uforpligtende

[contact-form-7]

2. De vigtigste loftsgrænser i 2026

Nogle få tal styrer, hvor meget du kan indbetale med fuld skattemæssig fordel.

Loftet for ratepension gælder samlet, både for privat tegnede ordninger og arbejdsgiverordninger. Har du indbetaling via jobbet, kan din arbejdsgiver i praksis allerede have fyldt loftet for dig. Betaler du så oveni til en privat ratepension, kan du ende uden fuldt fradrag. Det kan derfor være en god idé at sammenholde dine indbetalinger med en enkel pensionsberegner, så du ser den samlede effekt.

Indbetalinger til aldersopsparing har som udgangspunkt to lofter. Et lavt loft på omkring 9.900 kroner om året, hvis der er mere end 7 år til din folkepensionsalder, og et markant højere loft, omkring 64.200 kroner, når du er inden for de sidste 7 år. Overstiger du loftet, risikerer du en afgift på typisk 20 procent af det overskydende beløb. Reglerne om afgifter ved overindbetaling fremgår af gennemgangen af satser og beløbsgrænser i pensionsbeskatningen. Hvis du nærmer dig folkepensionsalderen, kan det også være relevant at kende de opdaterede regler og lofter for aldersopsparing i 2026.

Livsvarige livrenter har som udgangspunkt ikke et generelt årligt loft for fradragsret. Den ekstra mulighed for indbetaling med opfyldningsfradrag i 2026 på cirka 63.200 kroner giver mulighed for at indhente noget af det forsømte, hvis du tidligere har indbetalt relativt lidt til livsvarige ordninger.

3. Sådan beskattes de forskellige pensionsordninger

Det giver bedre ro i maven, når du kender de grundlæggende forskelle mellem produkterne.

Ratepension giver fradrag ved indbetaling inden for loftet. Opsparingen udbetales som rater i mindst 10 og højst 30 år fra pensionsudbetalingsalderen, og udbetalingerne beskattes som personlig indkomst. Loftet for fradragsberettigede indbetalinger ligger omkring 68.700 kroner i 2026, og overindbetalinger kan enten flyttes til livrente eller beskattes uden fradrag.

Livsvarig livrente og ophørende livrente er ordninger med løbende udbetalinger. Indbetalingerne er fradragsberettigede, og for livsvarige ordninger gælder der som udgangspunkt ikke noget generelt årligt loft. Udbetalingen beskattes som personlig indkomst. Muligheden for opfyldningsfradrag gør det muligt at indbetale ekstra med fradrag, hvis du har været bagud.

Aldersopsparing har ingen fradragsret ved indbetaling. Afkastet beskattes med PAL skat, men selve udbetalingen er afgifts og indkomstskattefri, når reglerne er overholdt. Lofterne er forholdsvis lave, men stiger markant de sidste 7 år før folkepensionsalderen. Aldersopsparingen kan fungere som en skattefri sum, du kan vælge at tage ud på et tidspunkt, der passer dig. De overordnede satser og regler for ordningen er gennemgået i beskrivelser af nye regler og satser for skatteåret 2025, som stadig er relevante for forståelsen af 2026 strukturen.

Kapitalpension oprettes ikke længere på normale vilkår. Ordningen var kendetegnet ved fradrag ved indbetaling og en afgift ved udbetaling på 40 procent. Mange har allerede omlagt gamle ordninger til aldersopsparing, men enkelte har stadig kapitalpensioner stående, som indgår i planlægningen af udbetalingen. Reglerne knytter sig fortsat til pensionsbeskatningsloven, som du kan finde i Skatteministeriets oversigt.

Fælles for ordninger med fradrag er, at utidig ophævelse typisk udløser en afgift på 60 procent af det udbetalte beløb. Pension egner sig derfor dårligt som “nødopsparing”, hvis planen er at kunne hæve igen før pensionsalderen.

Hvis du vil se, hvordan dine forskellige ordninger samlet kan udvikle sig frem mod pension, kan du med fordel koble disse regler til en beregning af din pension frem mod 2030, så du ser både skat, loftsgrænser og udbetaling i sammenhæng.

4. Skatteændringerne og ekstra pensionsfradrag

Skatteændringerne fra 2026 påvirker ikke kun din lønindkomst, men også værdien af dine pensionsfradrag. Når marginalskatten sænkes som led i indførelsen af mellemskatten og justeringen af topskatten, reduceres fordelen ved at skubbe indkomst fra i dag til pensionsårene en smule, især for dem der ligger lige over mellemskattegrænsen.

Samtidig findes der et særligt ekstra pensionsfradrag, som lægger sig oveni det almindelige fradrag. Fradraget gives som et ekstra ligningsmæssigt fradrag for dine samlede pensionsindbetalinger op til et maksimumsgrundlag på cirka 87.800 kroner i 2026. Effekten er størst for mellem og højtlønnede, der betaler mellemskat eller topskat, fordi de både får glæde af det almindelige fradrag og det ekstra. En mere detaljeret gennemgang af, hvordan fradragene ændres, finder du i vores oversigt over pensionsforandringerne i 2026.

For arbejdende seniorer fra 2026 kommer der desuden et særligt beskæftigelsesfradrag, som kan give op til omkring 6.100 kroner i ekstra skattebesparelse om året, afhængig af indkomst og alder. Det gør det mere attraktivt at arbejde længere og kan påvirke, hvornår det bedst kan betale sig at starte udbetaling af dine ordninger. Skattefordelen for arbejdende seniorer er gennemgået i omtaler af skattebesparelser til arbejdende seniorer, som går hånd i hånd med pensionsplanlægning.

Hvis du vil forstå ændringerne i et lidt længere perspektiv, kan du også se på, hvad der ændrer sig for dig i 2026 og hvilke tiltag, der forventes at ændre sig i de kommende år.

5. Samspillet med folkepension og andre ydelser

Pension handler ikke kun om skat her og nu. Udbetalingen påvirker også offentlige ydelser som folkepensionstillæg og fleksydelse. Løbende udbetalinger fra ratepensioner og livrenter beskattes som personlig indkomst og indgår i grundlaget for modregning. En høj privat udbetaling kan derfor reducere dit pensionstillæg.

Reglerne for, hvordan forskellige pensionsformer indgår i fradrag og modregning, beskrives blandt andet i vejledninger om fleksydelse og fradrag for pensioner. Samme mekanik går igen for folkepensionstillægget. Derfor kan det give god mening at sprede udbetalingerne ud over årene, så din samlede skattepligtige indkomst i de enkelte år ikke bliver unødigt høj.

Aldersopsparing spiller en særlig rolle her, fordi udbetalingen som udgangspunkt er skattefri. En større aldersopsparing kan bruges til at dække større engangsudgifter eller en periode med ekstra forbrug uden at øge din indkomst i skattesystemets forstand. Det kan være en fordel i de år, hvor folkepension og eventuelle supplerende ydelser er vigtige for din økonomi.

Planen bør derfor både tage højde for, hvor du får mest ud af dine fradrag nu, og hvordan udbetalingerne påvirker din fremtidige indkomst og modregning. For par har det ekstra stor betydning, fordi begge parters udbetalinger spiller ind. I den forbindelse kan det være nyttigt at arbejde med et fælles indkomstmål for jeres pension frem mod 2030, så I ser hele husstandens økonomi under ét.

6. Typiske faldgruber i 2026 til 2030

En stor del af de dyre fejl opstår ikke på grund af eksotiske regler, men fordi de helt basale grænser overses.

En klassisk faldgrube er overindbetaling til ratepension eller aldersopsparing. Forskellige analyser peger på, at titusindvis af personer hvert år indbetaler mere end loftet for ratepension eller aldersopsparing og enten mister fradrag eller bliver ramt af afgift. Det sker ofte, når arbejdsgiverbetaling og privat opsparing ikke ses i sammenhæng. Gennemgang af problemstillingen i blandt andet rådgiveres beskrivelser af fejl i fradrag for privattegnede livrenter og andre ordninger viser, at mange først opdager fejlen, når skatteopgørelsen lander.

En anden faldgrube er antagelsen om, at arbejdsgiverindbetalinger altid ligger uden for lofter. Det gør de ikke. Arbejdsgiveradministrerede ratepensioner tæller med i loftet for ratepension, som fremgår af satserne i pensionsbeskatningsloven. Overskydende beløb bør derfor som udgangspunkt flyttes til livrente, aldersopsparing eller fri opsparing for at undgå spild.

Utidig ophævelse som “sikkerhedsnet” er også dyr. Reglerne om afgift på 60 procent ved ophævelse før pensionsudbetalingsalderen betyder, at en sådan løsning ofte kun bør komme på tale i meget alvorlige situationer. Den reelle værdi af din opsparing kan blive halveret.

Endelig opstår der misforståelser, når planlægningen udelukkende tager udgangspunkt i skat og ikke i samspillet med offentlige ydelser. Information om, hvordan pensionsudbetalinger reducerer fleksydelse og pensionstillæg, findes i vejledningen om fradrag for pensioner i fleksydelsen, og samme logik gælder i høj grad ved folkepensionen.

For at undgå disse faldgruber kan det være nyttigt løbende at sammenholde dine indbetalinger og forventede udbetalinger med en praktisk pensions-tjekliste frem mod 2030, så du får systematik ind i dine årlige gennemgange.

7. Praktisk tjekliste til din plan 2026 til 2030

Tjek gerne følgende punkter en gang om året, for eksempel når de nye satser offentliggøres.

1. Saml et overblik over alle dine pensionsordninger
   Kig på kontoudtog fra arbejdsgiverordninger, privattegnede ordninger og eventuelle gamle kapitalpensioner. Afstem samlet indbetaling mod loftet for ratepension i 2026 og de efterfølgende år.
2. Tjek, om dine indbetalinger rammer et loft
   Brug loftet for ratepension og loftet for aldersopsparing som pejlemærker. Hvis arbejdsgiveren allerede fylder ratepensionsloftet, bør du typisk styre ekstra privat opsparing mod livrente, aldersopsparing eller frie midler.
3. Overvej, om du udnytter det ekstra pensionsfradrag
   Sammenhold dine årlige indbetalinger med maksimumsgrundlaget på cirka 87.800 kroner i 2026. Ligger du langt under, kan der være plads til at øge indbetalingerne i år med høj indkomst.
4. Juster efter ændringer i marginalskat
   Se på din lønindkomst i forhold til grænserne for mellemskat og topskat. Ligger du over, kan ekstra pensionsindbetalinger have god effekt. Ligger du under, kan aldersopsparing eller fri opsparing være mere interessant, især hvis du forventer lav skat som pensionist.
5. Brug årene tæt på folkepensionsalderen aktivt
   Når der er 7 år eller mindre til din folkepension, stiger loftet for aldersopsparing markant. Overvej, om en del af den ekstra opsparing skal flyttes hertil for at få en skattefri sum senere.
6. Tænk udbetaling og offentlige ydelser ind allerede nu
   Lav et groft overslag over, hvad du forventer i samlet udbetaling fra pensioner, og sammenhold det med reglerne for modregning i pensionstillæg og fleksydelse. Artiklerne om fradrag og modregning i fleksydelsen giver et billede af mekanismen.
7. Hold øje med nye satser og politiske ændringer
   Brug hvert efterår på at tjekke de opdaterede satser for pensionsbeskatningsloven. Undgå at basere din plan på endnu ikke vedtagne forslag, især efter erfaringerne med ikke vedtagne love, der bortfaldt i forbindelse med folketingsvalget i 2026, som omtalt i gennemgangen af bortfaldne lovforslag ved valg.

Hvis du vil have et mere samlet billede af de kommende år, kan du kombinere denne tjekliste med en systematisk pensionsberegning frem mod 2030, så du får både indbetaling, udbetaling og skat ind i én samlet plan.

Afrunding

Reglerne for privat pensionsopsparing i 2026 til 2030 ændrer ikke ved, at pension grundlæggende handler om at flytte indkomst fra arbejdslivet til pensionsårene. Skatteændringerne justerer blot, hvor meget du får i “rabat” på forskellige tidspunkter, og lofterne sætter rammer for, hvor der er mest at hente.

Et overskueligt overblik over dine ordninger, kendskab til loftsgrænserne og en bevidst holdning til, hvordan udbetalingen spiller sammen med offentlige ydelser, rækker langt. Små justeringer, for eksempel bedre koordinering mellem arbejdsgiver og privat opsparing eller mere målrettet brug af aldersopsparing i årene op til folkepensionen, kan give dig mere frihed, når du en dag går fra lønmodtager til pensionist.

Indlægget Nye regler for privat pensionsopsparing 2026-2030 blev først udgivet på PensionsValg.

Her får du et samlet overblik over, hvad der ændrer sig for privat pensionsopsparing i 2026 og frem mod 2027, og hvordan du konkret kan tilpasse både indbetalinger og udbetalinger.

1. Nyt skattesystem i 2026 – hvorfor det betyder noget for din pension

Fra 2026 får Danmark ny topskat og toptopskat, mens den gamle topskat bliver til mellemskat. Det ændrer både skatten på løn og på pensionsudbetalinger.

Indbetalinger til ratepension og livrente giver fortsat fradrag i den personlige indkomst, og værdien af det fradrag afhænger af din marginalskat. Med den nye struktur kan en stor fradragsberettiget indbetaling være rigtig attraktiv for mellem og højtlønnede, men store udbetalinger som pensionist kan omvendt trække dig op i høj skat. Skattestyrelsen beskriver ændringerne i deres materiale om forskudsopgørelsen og “Nyt om skatten i 2026” på siden om forskudsopgørelsen.

Pointen er enkel: Du får mest ud af systemet, hvis indkomsten som arbejdende ligger højt, når du indbetaler, og hvis den samlede indkomst som pensionist ligger jævnt og ikke for højt, når du får udbetalinger. Planlægning handler derfor i høj grad om at glatte kurven ud.

Overvejer du at øge indbetalingerne, kan det være relevant at se på, om en ændret skat i 2026 ændrer værdien af dine fradrag over tid.

Brug for at tale om din pension? Det er gratis og uforpligtende

[contact-form-7]

2. Ekstra pensionsfradrag i 2026 – sådan virker det i praksis

Ekstra pensionsfradrag, ofte kaldet pensionsfradraget, fortsætter i 2026 med et forhøjet loft. Indbetalinger til ratepension og livsvarige pensioner kan give et ekstra ligningsmæssigt fradrag, hvis de indgår i et fradragsgrundlag op til 87.800 kr. om året.

Fradraget afhænger af, hvor langt du er fra folkepensionsalderen:

• Mere end 15 år til folkepension: 12 procent af op til 87.800 kr.
  Maksimalt ekstra fradrag er 10.536 kr. (87.800 × 0,12).
• 15 år eller mindre til folkepension: 32 procent af op til 87.800 kr.
  Maksimalt ekstra fradrag er 28.096 kr. (87.800 × 0,32).

Reglerne fremgår af Skattestyrelsens side om ekstra pensionsfradrag. Systemet beregner fradraget automatisk, når du har registreret dine indbetalinger, men du skal selv sørge for, at forskudsopgørelsen afspejler virkeligheden.

Aldersopsparing giver ingen ekstra pensionsfradrag, hvilket giver en klar skattemæssig drejning mod ratepension og livrente i de sidste år før pension. Samtidig kan det være værd at afstemme dine indbetalinger med, hvordan reglerne for aldersopsparing i 2026 udvikler sig.

3. Ratepension, livrente og aldersopsparing – sådan spiller de sammen med de nye regler

De tre hovedtyper af privat pension beskattes forskelligt og påvirker dine offentlige ydelser på hver deres måde.

Sammenligning i hovedtræk

Beskrivelsen af reglerne for ratepension og livrenter fremgår bl.a. af materialet til pensionsbeskatningsloven. Aldersopsparing fungerer som en efterfølger til kapitalpension, hvor skatten i stedet er betalt, før pengene går ind.

Ratepension og livrente giver fradrag nu, men beskattes som personlig indkomst ved udbetaling. Under det nye skattesystem kan kombinationen af pension, eventuel løn, efterløn eller fleksydelse og ATP Livslang Pension skubbe dig op i mellemskat, topskat eller toptopskat, hvis udbetalingerne ligger højt på samme tid.

Aldersopsparing giver derimod ingen fradragsfordel nu, men udbetales skattefrit, hvis reglerne for tidspunkt overholdes. Udbetalingen tæller derfor ikke som personlig indkomst, men kan stadig indgå i grundlaget for nogle ydelser, eksempelvis fleksydelse, hvor depotet kapitaliseres.

Tænk derfor i balancerede løsninger. En blanding af fradragsberettigede ordninger (ratepension og livrente) og aldersopsparing giver ofte bedre styring af skat og ydelser end at lægge hele opsparingen ét sted. Overvejer du valget mellem ordninger, kan en gennemgang af forskellen på ratepension og livrente være en hjælp.

Du kan med fordel også holde øje med reglerne for skat på aldersopsparing, så du får det fulde billede af indbetaling, beskatning og udbetaling.

4. Offentlige ydelser: efterløn, fleksydelse, ATP og folkepension

Nye satser i 2026 betyder, at privat pension og offentlige ordninger skal planlægges i samlet sammenhæng.

Efterløn

Den maksimale efterløn for fuldtidsforsikrede ligger i 2026 på 22.041 kr. om måneden. Deltidsforsikrede kan få op til 14.694 kr. om måneden. Både løn og pension kan reducere efterlønnen, og der gælder særlige regler for lempet fradrag ved arbejde med lav timeløn. For eksempel kan lønindtægt op til 47.233 kr. i 2026 være omfattet af lempet fradrag, hvis du arbejder på efterløn.

Private pensioner og aldersopsparing kan derfor få tydelig betydning for, om efterlønnen stadig betaler sig. Indbetalingstype, størrelse og starttidspunkt for udbetaling bør vurderes, før efterlønnen søges.

Fleksydelse

Fleksydelse henvender sig til personer i fleksjob. I beregningen af fradrag i fleksydelsen indgår privat pension på flere måder. Seneste tal viser et bundfradrag på 18.500 kr. i 2025, før pensionssummen giver fradrag. Pensionssummen sættes til 80 procent af en årlig livsvarig ydelse eller 5 procent af depotværdien for kapitalpension, ratepension, aldersopsparing og lignende. Det beskrives nærmere på siden om fradrag for pensioner i fleksydelse.

Stor aldersopsparing kan derfor give mærkbare fradrag i fleksydelsen, selvom udbetalingen senere er skattefri. Det overrasker mange, fordi fokus ofte kun ligger på skatten og ikke på samspillet med ydelserne.

ATP Livslang Pension og folkepension

ATP Livslang Pension giver i 2026 op til 25.800 kr. årligt ved fuldt bidrag. Beløbet udbetales livsvarigt som personlig indkomst, medmindre den årlige ydelse er højst 3.600 kr., hvor der i stedet kan komme et engangsbeløb mod 40 procent afgift. Selv om ATP typisk udgør et mindre beløb end de private ordninger, kan det stadig være det, der netop får dig over en grænse for tillæg eller marginalskat.

Din folkepension består af grundbeløb og eventuelt pensionstillæg, hvor tillægget er indkomstafhængigt. Private og arbejdsgiveradministrerede pensioner, ATP og anden indkomst spiller ind. Indberetter du ændringer i løbet af året, kan kommunen omregne folkepensionen med virkning fra 1. januar. Det kan give efterbetaling, men også krav om tilbagebetaling, hvis indkomsten blev højere end først antaget.

Her kan det være nyttigt løbende at holde dine forventede udbetalinger op mod, hvordan skatten forventes at ændre sig, så du undgår ubehagelige overraskelser.

5. Senior-beskæftigelsesfradrag og skattefri seniorpræmie – incitamenter til at arbejde lidt længere

Fra 2026 indføres et særligt senior-beskæftigelsesfradrag til personer, som befinder sig 1 til 2 år før folkepensionsalderen og fortsat arbejder. Fradraget sænker den effektive skat på lønindkomst i slutningen af arbejdslivet og gør det mere attraktivt at fortsætte lidt længere, i stedet for at trække sig helt eller delvist tilbage. Fradraget omtales i Skattestyrelsens materiale om forskudsopgørelsen.

Derudover arbejdes der politisk med at forhøje den skattefri seniorpræmie, som gives til personer, der udsætter tilbagetrækningen ud over den første mulige folkepensionsalder. Lovforslag L 28 2025–26 beskriver ændringerne i den skattefri seniorpræmie, selv om beløbene senere kan blive justeret.

Samlet betyder det, at et ekstra år eller to på arbejdsmarkedet fra 2026 kan give både lavere skat på løn, ekstra skattefri præmie og mulighed for at vente med udbetaling af pension. Det kan være en stærk kombination, især hvis helbred og arbejdsglæde følger med.

Driver du egen virksomhed og overvejer at forlænge arbejdslivet, kan du samtidig have gavn af at kende til særlige pensionsregler for selvstændige i 2026–2027.

6. Investering og risiko op mod pension

Flere pensionsselskaber arbejder med tydelige risikoprofiler, som gør det lettere at vælge en investeringslinje, der passer til tidshorisont og risikovillighed. PFA beskriver eksempelvis forskelle i risiko og forventet afkast i deres materiale om risikomærkning. Omkring 5 til 15 år før pension bliver valg af risiko ekstra vigtigt.

Stort tab kort før pension er sværere at hente igen, og nye regler for privat pensionsinvestering i unoterede aktier og lignende, bl.a. behandlet i L 28 2024–25, retter sig primært mod velhavende opsparere og iværksættere. For langt de fleste giver en enkel, moderat risikoprofil og en gradvis nedtrapning mod pension en mere robust plan.

Vil du se, hvilken forskel et andet risikoniveau og andre indbetalinger kan gøre for dine fremtidige udbetalinger, kan du bruge en pensionsberegner til at teste scenarier med forskellige tidspunkter og beløb.

7. Typiske faldgruber i 2026–2027

Flere fejl går igen, når reglerne ændrer sig:

• Uændrede indbetalinger, selvom du nærmer dig de 15 år til folkepension, hvor ekstra pensionsfradrag springer fra 12 til 32 procent.
• Ingen justering for det nye skattesystem, så regnestykker bygger på forældede satser.
• Samtidig start på ratepension, livrente, ATP, efterløn eller fleksydelse, som tilsammen giver for høj årlig indkomst og dermed høj skat og lave tillæg.
• Tro på, at skattefri aldersopsparing ikke påvirker ydelser, selvom den kan reducere fleksydelse, når depotet kapitaliseres efter reglerne på fleksydelsesområdet.
• Forskudsopgørelsen bliver ikke opdateret, når du ændrer arbejdsindkomst, starter efterløn eller sætter pensioner i gang, så skatten rammer forkert.

En fast årlig rutine med gennemgang af forskudsopgørelsen og pensionsplanen mindsker risikoen for disse fejl betydeligt.

8. Tjekliste: Sådan tilpasser du din opsparing til reglerne i 2026–2027

Følgende punkter kan bruges som en praktisk gennemgang:

1. Find din folkepensionsalder og se, om der er mere eller mindre end 15 år til. Overvej herefter, om indbetalingerne til ratepension og livrente bør justeres for at udnytte ekstra pensionsfradrag bedre.
2. Kig på fordelingen mellem fradragsberettigede ordninger og aldersopsparing. En ren aldersopsparingsstrategi kan være enkel, men du går glip af fradrag. En ren rate/livrente-løsning kan give høj skat ved udbetaling. En blanding giver ofte mere fleksibilitet.
3. Har du planer om efterløn eller fleksydelse, så få overblik over, hvordan dine pensioner og din aldersopsparing påvirker ydelserne.
4. Overvej om 1 til 2 ekstra år på arbejdsmarkedet kan betale sig gennem senior-beskæftigelsesfradrag, mulige ændringer i seniorpræmien og udsat pensionsudbetaling.
5. Se på timingen af udbetalinger: Skal alle ordninger starte samtidig, eller kan eksempelvis ratepension vente nogle år, mens folkepension og ATP kører?
6. Gennemgå din investeringsprofil, særligt hvis du er inden for 5 til 15 år af pension, og vurder om risikoen stadig passer, inspireret af de risikoprofiler, pensionsselskaberne arbejder med, som hos PFA.
7. Opdater forskudsopgørelsen, når du har ændret indbetalinger eller påbegynder udbetalinger, så skattebetalingen følger med de nye regler i 2026.

Hvis du samtidig vil se, hvordan nye indbetalinger påvirker din økonomi som pensionist, kan du regne på forskellige scenarier i en pensionsberegner med fokus på skat.

9. Afrunding

Reglerne for privat pensionsopsparing ændrer sig løbende, og 2026 markerer et år, hvor både skattesystem, fradrag og seniorordninger får justeringer. Det behøver ikke gøre din pensionsplan mere utryg. En rolig gennemgang af, hvordan indbetalinger, skat, offentlige ydelser og udbetalingstidspunkter spiller sammen, giver dig et solidt udgangspunkt.

Nøglen ligger i tre ting: brug ekstra pensionsfradrag klogt, undgå for koncentrerede udbetalinger, og sørg for at forskudsopgørelsen afspejler din virkelighed. Så står du stærkere, når 2026 og årene efter nærmer sig, og din pension arbejder mere for dig end imod dig.

Indlægget Nye regler for privat pensionsopsparing i 2026-2027 blev først udgivet på PensionsValg.

Nedenfor får du et samlet overblik over aldersopsparing frem mod 2027, hvad der faktisk ændrer sig, og hvordan du kan bruge ordningen klogt i din samlede pensionsplan.

Hvad er aldersopsparing – og hvorfor er den særlig?

Aldersopsparing (eller aldersforsikring) er en pensionsordning, hvor du ikke får fradrag, når du indbetaler, men til gengæld får skatte- og afgiftsfri udbetalinger, når pengene kommer til udbetaling efter reglerne. Ordningen skiller sig især ud ved, at udbetalinger ikke modregnes i folkepensionens pensionstillæg, modsat udbetalinger fra ratepension og livrente.

Nogle centrale kendetegn:

• Ingen fradrag ved indbetaling
• Skatte- og afgiftsfri udbetaling efter pensionsudbetalingsalderen
• Ingen påvirkning af pensionstillægget
• Afkast beskattes med PAL‑skat på 15,3 procent
• Mulighed for fortsat indbetaling helt op til 20 år efter pensionsudbetalingsalderen

I praksis bruges aldersopsparing ofte som en skattefri buffer omkring pensionstidspunktet, der kan supplere de mere klassiske fradragsordninger.

Brug for at tale om din pension? Det er gratis og uforpligtende

[contact-form-7]

Reglerne frem mod 2027: Hvad ved vi – og hvad ved vi ikke?

Selve konstruktionen af aldersopsparing ser ud til at fortsætte ind i 2027: ingen fradrag ved indbetaling, skattefri udbetaling og ingen modregning i pensionstillægget. Der er endnu ikke offentliggjort reformer, der ændrer grundprincippet, men satser og lofter reguleres løbende.

Det, der for alvor ændrer billedet frem mod 2027, er:

• Løbende regulering af loftet for indbetaling
• Skattereformen i 2026 med mellemskat og top‑topskat, som ændrer værdien af fradrag på ratepension og livrente
• Fortsat stor betydning af modregning i pensionstillægget, hvor aldersopsparing har en særlig rolle

Du står derfor ikke med en “ny” aldersopsparing i 2027, men med kendte regler i et nyt skatte- og beløbslandskab. Det gør det oplagt at genbesøge sin plan, særligt hvis pensionen nærmer sig.

Lofter for indbetaling: Hvor meget kan du sætte ind?

Indbetaling til aldersopsparing er begrænset af et årligt loft. Der findes et grundbeløb, som alle kan bruge, og et forhøjet loft for dem, der er tæt på folkepensionsalderen.

Aktuelle lofter (2025 og 2026)

* Forhøjet loft gælder, når der højst er 7 år til folkepensionsalderen, med visse begrænsninger.

Udviklingen de seneste år viser en gradvis, men forholdsvis moderat stigning. I 2024 lå grundbeløbet omkring 9.100 kr. og det forhøjede loft omkring 56.000 kr., og begge tal er blevet justeret op i 2025 og 2026. Det peger i retning af, at lofterne i 2027 igen vil blive reguleret, men ikke springe dramatisk.

Hvem kan bruge det forhøjede loft?

Muligheden for at bruge det forhøjede loft afhænger af:

• Din afstand til folkepensionsalderen
• Om du har udbetalinger fra fradragsberettigede ordninger (fx ratepension) tæt på folkepensionsalderen

Reglen er, at det forhøjede loft gælder fra og med det syvende indkomstår før det indkomstår, hvor du når folkepensionsalderen. Her kan særlige begrænsningsregler, blandt andet 10‑års‑reglen, betyde, at du kun må bruge grundbeløbet, hvis du får udbetaling fra en fradragsordning 10 år eller mindre før din folkepensionsalder.

Skat ved indbetaling og udbetaling: Hvad betyder det for dig?

Aldersopsparing adskiller sig tydeligt fra fradragsordningerne.

Når du indbetaler

• Ingen fradrag i din personlige indkomst
• Indbetalingen påvirker ikke din løbende skat for det år, hvor du indbetaler

Det gør ordningen mindre attraktiv, hvis du betaler høj skat nu og forventer lavere skat som pensionist, fordi du her kunne få gavn af fradrag på ratepension eller livrente.

Når du får udbetaling

Når aldersopsparingen udbetales korrekt efter pensionsudbetalingsalderen:

• Ingen indkomstskat på udbetalingen
• Ingen arbejdsmarkedsbidrag
• Ingen modregning i pensionstillægget

Her ligger den store fordel. Du kan have en skattefri buffer, som ikke påvirker hverken topskat, mellemskat eller din ret til pensionstillæg.

Afkastet undervejs beskattes med en fast PAL‑skat på 15,3 procent, som din bank eller dit pensionsselskab håndterer. Satsen er generelt lavere end beskatning af afkast i frie midler.

Tidlig hævning og overindbetaling: Afgifter du skal kende

Aldersopsparingen er ikke tænkt som fri opsparing, man bare kan hæve efter behov. Reglerne er ret klare, når de brydes.

Tidlig ophævelse

Hæver du aldersopsparingen før pensionsudbetalingsalderen, udløses der typisk 20 procent i afgift til staten af det hævede beløb. Det gælder også, hvis du for eksempel vil bruge pengene til boligkøb eller gæld, inden du når pensionsalderen.

Forløbet bliver:

• Du får udbetalt beløbet
• Pensionsinstituttet tilbageholder 20 procent i afgift
• Resten tilfalder dig, og udbetalingen er derefter skattefri

Den afgift gør aldersopsparing væsentligt mindre egnet, hvis du forventer stor risiko for at skulle bruge pengene før pension.

Overindbetaling over loftet

Indbetaler du mere end loftet på aldersopsparing, kan konsekvensen være:

• Afgift på 20 eller 40 procent af overbeløbet, eller
• Krav om tilbageførsel af den del, der ligger over loftet

I nogle situationer kan overbeløbet flyttes til en fradragsberettiget ordning året efter mod 4 procent i afgift, men det er ikke altid en god løsning. Derudover er loftet samlet på tværs af arbejdsgiver- og privatordninger. Arbejdsgiverindbetalinger på en aldersopsparing bruger altså af din plads i loftet.

Aldersopsparing og pensionstillæg: Hvorfor modregning fylder så meget

Pensionstillægget betyder rigtig meget for den samlede økonomi for mange folkepensionister. For enlige nedsættes pensionstillægget med godt 30 procent af den del af privat pensionsindkomst og kapitalindkomst, der ligger over en vis grænse. I en konkret beregning sker det eksempelvis over cirka 95.800 kr. om året i privat pensionsindkomst.

Her ligger en vigtig pointe:

• Udbetalinger fra ratepension og livrente tæller med og kan reducere pensionstillægget
• Udbetalinger fra aldersopsparing ikke tæller med i det indkomstgrundlag

Resultatet er, at aldersopsparing ofte er særlig attraktiv for dem, der:

• Forventer at ligge i et niveau, hvor der sker modregning i pensionstillæg, og
• Gerne vil have ekstra opsparing uden at miste for meget i tillæg

Planlægningen handler derfor ikke kun om skat her og nu, men også om, hvordan dine fremtidige udbetalinger påvirker de offentlige ydelser.

Skattereformen i 2026: Hvad betyder nye skattesatser for dit valg?

Fra 2026 ændrer skattesystemet sig, blandt andet med:

• Mellemskat på 7,5 procent
• Samlet marginalskat omkring 56 procent inkl. arbejdsmarkedsbidrag ved høje indkomster
• Top‑topskat, der bringer marginalskatten op på ca. 60,5 procent for meget høje indkomster

De højere marginalskatter kan gøre fradrag på ratepension og livrente mere værd for dem med høj eller meget høj indkomst. Samtidig findes der et ekstra pensionsfradrag på fradragsberettigede ordninger, hvis du er inden for en vis afstand til folkepensionsalderen, med loft på 83.800 kr. i 2025 og 87.800 kr. i 2026 for at udnytte det fuldt.

Konsekvensen er, at balancen mellem:

• Fradragsordninger (ratepension og livrente) og
• Ikke-fradragsberettiget aldersopsparing

ændrer sig for nogle grupper. For personer med meget høj indkomst og uden udsigt til modregning i pensionstillæg kan det være mere fordelagtigt at bruge fradragsordninger først og aldersopsparing som supplement.

For andre, særligt dem med risiko for modregning, bliver aldersopsparingen ved med at være et vigtigt redskab til at beskytte pensionstillægget og få en skattefri buffer.

Konkrete eksempler: Hvornår giver aldersopsparing særlig god mening?

Nedenfor tre typiske situationer, hvor aldersopsparing spiller en klar rolle i planlægningen.

1. 60‑årig med 6‑7 år til folkepension

En person i starten af 60’erne med få år til folkepension, stabil indkomst og allerede opsparet ratepension kan:

• Udnytte det forhøjede loft på aldersopsparing, hvis 10‑års‑reglen ikke begrænser
• Samtidig bruge loftet for ratepension og eventuelt livrente og få gavn af ekstra pensionsfradrag
• Planlægge udbetalingerne, så en del af pensionen kommer som skattefri udbetaling fra aldersopsparing og dermed skåner pensionstillægget

Her fungerer aldersopsparing som en målrettet “sidste fase”-opsparing op mod pension.

2. Enlig folkepensionist med beskeden privat pension

En enlig pensionist med forholdsvis lille privat pension og ret til pensionstillæg kan have stor glæde af en aldersopsparing, selv efter at folkepensionen er startet:

• Der kan fortsat indbetales op til 20 år efter pensionsudbetalingsalderen
• Udbetaling kan ske som engangsbeløb eller i mindre portioner uden modregning i pensionstillægget
• Der skabes likviditet til større enkeltudgifter uden at påvirke det løbende tillæg

Her bliver aldersopsparing i praksis en måde at have “kontante reserver” uden at forringe de offentlige ydelser.

3. Par, hvor den ene har høj privat pension

I et par, hvor den ene har stor ratepension eller livrente, og den anden har mere beskeden privat opsparing, kan ekstra opsparing med fordel fordeles klogt:

• Den velpolstrede part kan have glæde af fradrag på ekstra indbetalinger
• Den anden part kan spare op på aldersopsparing uden risiko for stor modregning i pensionstillægget

På den måde kan familien som helhed optimere både skatteværdi og pensionstillæg fremfor at placere al ekstra opsparing samme sted.

Tjekliste: Sådan forbereder du din aldersopsparing til 2027

Nedenstående punkter kan bruges som en praktisk gennemgang:

1. Få overblik over dine ordninger
   Tjek via PensionsInfo og dine pensionsselskaber, hvor meget der allerede står på aldersopsparing, ratepension og livrente, og om der indbetales via arbejdsgiver.
2. Afstand til folkepensionsalderen
   Find din forventede folkepensionsalder. Undersøg, om du er inden for de 7 år, hvor det forhøjede loft kan være aktuelt.
3. Tjek for udbetalinger og 10‑års‑reglen
   Se, hvornår dine ratepensioner og livrenter forventes udbetalt. Hvis der er 10 år eller mindre til folkepensionen, kan det begrænse loftet for aldersopsparing til grundbeløbet.
4. Vurder risikoen for modregning i pensionstillæg
   Lav et overslag over dine fremtidige årlige udbetalinger fra private ordninger. Ligger du omkring de niveauer, hvor pensionstillægget begynder at blive nedsat, kan aldersopsparing være et vigtigt redskab til at beskytte tillægget.
5. Udnyt fradrag klogt
   Overvej, om du udnytter loftet for ratepension og ekstra pensionsfradrag. For nogle giver det mening at fylde fradragsordninger først og derefter bruge aldersopsparing.
6. Undgå overindbetaling
   Tjek, om arbejdsgiver allerede indbetaler til aldersopsparing. Læg alle indbetalinger sammen og hold dem op mod det gældende loft for året.
7. Planlæg udbetalingsformen
   Overvej, om aldersopsparingen skal udbetales som engangsbeløb eller fordelt over flere år. Valget påvirker ikke skatten, men kan have stor betydning for, hvor længe pengene rækker, og hvordan de passer ind i din hverdag.

Afrunding: Roligt overblik nu giver flere muligheder i 2027

Aldersopsparing ændrer ikke karakter med et knips i 2027, men rammerne omkring den bevæger sig. Nye skattesatser, justerede lofter og samspillet med pensionstillæg gør, at gamle vaner med “bare at sætte ind på pension” sjældent er tilstrækkelige længere.

Et godt udgangspunkt er at:

• Skelne tydeligt mellem fradragsordninger og aldersopsparing
• Tage højde for både skat og modregning
• Tjekke, om dine indbetalinger ligger inden for lofterne, og om 10‑års‑reglen rammer dig

Når du først har det overblik, bliver det langt lettere at justere kursen roligt og velovervejet, så din aldersopsparing også i 2027 og frem understøtter den pension, du faktisk ønsker dig.

Indlægget Aldersopsparing i 2027: Ændring i regler og muligheder blev først udgivet på PensionsValg.

I stedet for at se det som endnu et sæt komplicerede regler kan det bruges som en anledning til at få styr på, hvordan pensionen faktisk spiller sammen med din virksomhed, din skat og din fremtidige folkepension. Nedenfor får du et overblik over de vigtigste ændringer for 2026, hvad vi med rimelighed kan forvente i 2027, og hvordan du kan tilpasse din plan.

1. Grundspillet: Sådan beskattes pension for selvstændige i 2026

Som selvstændig bliver du pensions og skattemæssigt i høj grad behandlet som en lønmodtager. Forskellen er, at der sjældent står nogen arbejdsgiver og sørger for faste indbetalinger. Du skal selv vælge ordning, niveau og timing.

Tre hovedtyper af pension går igen:

• Ratepension
  Opsparing med løbende udbetaling over mindst 10 og højst 30 år.
  
  • Indbetaling: Fradrag i personlig indkomst, inden for et loft.
  • Udbetaling: Beskattes som personlig indkomst.
  • Ophævelse før tid: 60 % afgift.
• Livsvarig livrente
  Løbende udbetaling resten af livet.
  
  • Indbetaling: Fradrag i personlig indkomst, uden generelt loft, men med særligt opfyldningsfradrag ved privat indbetaling.
  • Udbetaling: Beskattes som personlig indkomst.
  • Ophævelse før tid: 60 % afgift.
• Aldersopsparing
  Opsparing uden fradrag, men med skattefri udbetaling.
  
  • Indbetaling: Ingen fradrag, loft pr. år.
  • Udbetaling: Skatte og afgiftsfri.
  • Særlig afgift ved overindbetaling eller for tidlig ophævelse (20 eller 40 %).

På alle tre ordninger betales PAL‑skat på 15,3 % af afkastet i 2026. Skatten håndteres af pensionsselskabet.

For selvstændige er det også centralt, om man bruger virksomhedsordningen eller ej. Her kan indbetalinger stadig give fuldt fradrag, men om det mest fordelagtige er at indbetale i virksomheden eller privat, afhænger af den konkrete skatteopbygning. Det kræver typisk en revisor at få det helt rigtigt, især hvis overskuddet varierer meget.

Hvis du samtidig har en arbejdsgiverlignende ordning via selskab eller job ved siden af, kan det være relevant at se på, hvordan du kan maksimere din arbejdsmarkedspension i kombination med de private løsninger.

Brug for at tale om din pension? Det er gratis og uforpligtende

[contact-form-7]

2. Ny skattestruktur i 2026: Hvad betyder det for fradraget?

Fra 2026 er den klassiske topskat afskaffet og afløst af:

Fradragsværdien af dine pensionsindbetalinger afhænger af, hvor i dette system du ligger.

I 2025 gav en indbetaling i topskatteområdet en skattebesparelse på omkring 52 %. I 2026 ligger fradragsværdien for tilsvarende indkomst i mellemskatteområdet omkring 44‑45 %. Det betyder i praksis, at store engangsindbetalinger, der tidligere var ekstremt attraktive i topskatteintervallet, giver lidt mindre skattemæssigt afkast efter 2026.

For dig som selvstændig betyder det to ting:

1. Timing af større indbetalinger spiller en rolle.
2. Udjævning over flere år kan blive mere relevant, fordi marginfradragsværdien ikke er helt så høj som tidligere.

Hvis du vil dykke mere ned i, hvordan de nye regler spiller sammen med skat generelt, kan du se nærmere på pension og skat i 2026 i et bredere perspektiv.

3. Lofter og satser i 2026 – og hvad vi ved om 2027

3.1. Ratepension og ophørende livrente

Maksimalt fradragsberettiget indbetaling i 2026: 68.700 kr.
Beløbet gælder samlet på tværs af selskaber og ordninger.

Udviklingen illustrerer retningen:

Lofterne forventes reguleret lidt op igen i 2027, men principperne ventes uændrede, medmindre ny lovgivning kommer.

3.2. Livsvarig livrente

Der er:

• Ingen generel øvre grænse for, hvor meget der kan indbetales med fradrag.
• Særligt opfyldningsfradrag ved privat indbetaling: 63.200 kr. i 2026.

Det gør livrente interessant, når overskuddet i virksomheden er højt, eller når virksomheden skal afvikles over en årrække.

3.3. Aldersopsparing

I 2026 gælder:

Tidligere år viser udviklingen:

Her spiller 10‑års‑reglen ind. I nogle situationer betyder den, at man kun kan bruge grundbeløbet og ikke det høje loft. Overtrædelse kan udløse 20 eller 40 % afgift ved overindbetaling.

Vil du have styr på detaljerne i reglerne for indbetalinger og skat, kan du med fordel dykke ned i aldersopsparing, skat, indbetaling og udbetaling mere specifikt.

3.4. Ekstra pensionsfradrag: 12/32‑procentsfradraget

Ekstra pensionsfradrag er bevaret i 2026. Det gælder for indbetalinger til ratepension og livrente:

• Fradragsgrundlag: Op til 87.800 kr.
• Sats:
  • 12 % hvis der er mere end 15 år til folkepensionsalderen
  • 32 % hvis der er højst 15 år
• Maksimalt ekstra fradrag:
  • 10.536 kr. ved 12 %
  • 28.096 kr. ved 32 %

Fradraget lægges oven i den almindelige fradragsværdi og øger dermed den samlede skattebesparelse ved indbetaling. Der har været politisk diskussion om at ændre eller afskaffe ordningen, så det er værd at holde øje med udviklingen frem mod 2027.

3.5. Ophørspension ved salg af virksomhed

Ved salg eller ophør af virksomhed kan ophørspension (§ 15 A) bruges til at placere en del af avancen på pension:

Maksimalt fradragsberettiget indskud i 2026: 3.443.400 kr.

Beløbet kan omfordele en stor skattepligtig avance fra almindelig indkomstbeskatning over i pensionsbeskattet indkomst. Senere udbetaling beskattes dog stadig som personlig indkomst og kan påvirke folkepension og efterløn.

4. Hvilken ordning gør hvad for dig som selvstændig?

Ingen enkelt ordning løser det hele. Valget handler både om skat nu, fleksibilitet, risiko og offentlige ydelser senere. Mange selvstændige vil have gavn af at kombinere ordningerne frem for at satse alt på én type pension.

4.1. Ratepension: styring og forudsigelighed

Ratepension passer ofte til selvstændige, der gerne vil:

• Have et klart, tidsbegrænset forløb for udbetalingerne.
• Kunne vælge udbetalingsperiode efter, hvornår virksomhedens indkomst falder.
• Udnytte både almindeligt fradrag og ekstra pensionsfradrag, inden for loftet på 68.700 kr. i 2026.

Begrænsningen ligger især i loftet og i, at udbetalingerne tæller som personlig indkomst, der kan reducere folkepensionens tillæg og efterløn. Hvis du står og overvejer, om du skal vælge ratepension eller en mere livsvarig løsning, kan det være nyttigt at se en nærmere gennemgang af ratepension eller livrente som alternativer.

4.2. Livsvarig livrente: sikring af et bundniveau

Livrente bliver særlig relevant, når der ønskes en livsvarig bundindkomst:

• Ingen generel øvre grænse på indbetaling.
• Giver ekstra pensionsfradrag på samme vilkår som ratepension.
• Sænker risikoen for at løbe tør for penge, hvis du lever længere end forventet.

Til gengæld er fleksibiliteten begrænset. Udbetalingen fortsætter, og midlerne er bundet. Samtidig beskattes udbetalingen som almindelig indkomst og kan reducere offentlige ydelser.

4.3. Aldersopsparing: skattefri og skånsom for folkepensionen

Aldersopsparing er interessant for selvstændige, der:

• Forventer at ligge i et niveau, hvor folkepensionens pensionstillæg betyder noget.
• Vægter skattefri udbetaling højt.
• Vil have en fleksibel pulje, der kan bruges til engangsudgifter i starten af pensionen, uden at modregnes i pensionstillægget.

Der er ingen fradrag ved indbetaling, og ekstra pensionsfradrag gælder ikke. Lofterne er snævre, og 10‑års‑reglen og risikoen for 20 eller 40 % afgift for overindbetaling kræver systematik, især hvis der både er privat ordning og arbejdsgiverordning.

4.4. Ophørspension ved virksomhedssalg

Når en virksomhed sælges, kan ophørspension:

• Give mulighed for at flytte en stor avance over i pension med højt fradrag.
• Kombineres med livrente eller ratepension, så den senere udbetaling passer til din øvrige indkomst.

Til gengæld binder du pengene på pension og får udbetalinger, der beskattes som personlig indkomst og indgår i modregning i fx folkepensionens tillæg.

5. Hvordan påvirker pensionen din folkepension og efterløn?

En central forskel for selvstændige er, hvordan forskellige ordninger spiller sammen med de offentlige ydelser.

• Aldersopsparing:
  Udbetalinger modregnes ikke i folkepensionens pensionstillæg. Det gør aldersopsparing særligt interessant for lav og mellemindkomster, der ellers risikerer at miste en del af tillægget.
• Ratepension og livrente:
  Udbetalinger beskattes som personlig indkomst og indgår i beregningen af pensionstillæg og efterløn. For efterløn bruges blandt andet særlige modregningsregler, hvor eksempelvis 4 % af depotet eller 64 % af en livsvarig årlig pension kan tælle med i grundlaget.

Selvstændige, der planlægger efterløn, kan blive overraskede over, hvor meget private ordninger trækker ned, også selvom ordningerne er oprettet tæt på eller efter efterlønsalderen. Planlægning i god tid er derfor vigtig, både hvad angår niveau og fordeling mellem ordninger.

6. To konkrete selvstændige i 2026: forskellige indkomster, forskellige valg

Selvstændig A: Indkomst lige over mellemskattegrænsen

Indkomsten ligger omkring mellemskatteniveauet. Her kan en strategi være:

• Udnytte loftet for ratepension (68.700 kr. i 2026) og dermed få både almindeligt fradrag og ekstra pensionsfradrag.
• Bygge en aldersopsparing op ved siden af, for at sikre skattefri udbetaling, der ikke modregnes i folkepensionens tillæg.
• Holde øje med 10‑års‑reglen og samle alle aldersopsparinger, så loftet på 9.900 kr. eller 64.200 kr. ikke overskrides.

Her spiller fradragsværdien stadig en rolle, men balancen mellem fradrag nu og bevarelse af offentlige ydelser senere er central.

Selvstændig B: Højindkomst med toptopskat og mulig virksomhedssalg

Indkomsten ligger i topskat eller toptopskat. Her kan fokus ligge på:

• Maksimering af ratepension til loftet.
• Betydelige ekstra indbetalinger til livsvarig livrente, eventuelt med opfyldningsfradraget ved privat indbetaling.
• Brug af ophørspension ved salg af virksomhed op til 3.443.400 kr. i 2026, så en stor avance får fradrag på et højt skatteniveau.

For denne type selvstændig er fradragsværdien stadig høj, også efter skattereformen, og ekstra pensionsfradrag øger effekten. Til gengæld skal der tænkes over, hvordan de senere udbetalinger påvirker folkepensionens tillæg og eventuel efterløn.

Hvis du er ny selvstændig eller i gang med at opbygge din forretning, kan du med fordel se på, hvordan du mere grundlæggende vælger ordning og planlægger indbetaling og skat som selvstændig, før du fastlåser dig i en bestemt struktur.

7. Typiske faldgruber i 2026‑2027 – og hvordan du undgår dem

Flere fejl går igen hos selvstændige:

• Pensionsopsparing startes sent, fordi overskuddet løbende geninvesteres i virksomheden. Det giver kortere tid til afkast og gør det sværere at udnytte årlige lofter fuldt ud.
• Salg af virksomhed ses som ”pensionen”, uden brug af ophørspension eller livrente. Det kan føre til høj engangsskat og ingen stabil, løbende pensionsindkomst.
• Den ændrede fradragsværdi efter 2025 ignoreres, selv om den påvirker, om det bedst kan betale sig at lægge store indbetalinger i 2025, 2026 eller fordele dem.
• Aldersopsparing overindbetales, fordi 10‑års‑reglen eller kombinationen af arbejdsgiver og private ordninger overses. Konsekvensen kan være 20 eller 40 % afgift.
• Pensionsordninger bruges som likviditetsbuffer i virksomheden, selv om 60 % afgift på ratepension og livrente og 20/40 % afgift på aldersopsparing gør det til en dyr finansieringskilde.

8. Tjekliste: Tilpas din pensionsplan til 2026‑2027

Nedenstående punkter kan bruges som en praktisk gennemgang:

1. Skat og indkomstniveau
   
   • Hvor ligger din personlige indkomst i forhold til mellemskat, topskat og toptopskat i 2026?
   • Forventer du ændringer i 2027, som gør udjævning af indbetalinger relevant?
2. Udnyttelse af lofter i 2026
   
   • Er loftet på ratepension (68.700 kr.) udnyttet, hvis det er relevant?
   • Er opfyldningsfradraget på livsvarig livrente (63.200 kr.) interessant for dig?
   • Ligger du inden for lofterne for aldersopsparing (9.900/64.200 kr.)?
3. Tid til folkepension
   
   • Er der mere eller mindre end 15 år til folkepensionsalderen, og hvad betyder det for din sats i det ekstra pensionsfradrag (12 eller 32 %)?
4. Plan for virksomhed og ophør
   
   • Overvejer du salg eller ophør af virksomhed inden for 5‑10 år?
   • Bør ophørspension og livrente tænkes ind allerede nu, så avancen fordeles fornuftigt?
5. Offentlige ydelser
   
   • Hvad betyder dine valg for folkepensionens pensionstillæg og en eventuel efterløn?
   • Er en større andel i aldersopsparing relevant, hvis du forventer lav til mellemindkomst som pensionist?
6. Spredning mellem ordninger
   
   • Er du låst fast i én type ordning, eller har du en bevidst kombination af ratepension, livrente og aldersopsparing?

Har du i forvejen en arbejdsmarkedspension ved siden af din virksomhed, kan det være en fordel at se på, hvordan du tilpasser arbejdsmarkedspensionen ved varierende indkomst, så helheden hænger sammen.

9. Kort opsummering og afrunding

Pension for selvstændige i 2026‑2027 handler ikke kun om loftsbeløb og procenter. Reglerne betyder i høj grad, hvordan du fordeler risikoen mellem virksomheden og din private økonomi, og hvor meget du selv bestemmer over indkomst, skat og offentlige ydelser i årene, hvor du trækker dig tilbage.

I 2026 er fradragsværdien ændret med den nye mellemskat og topskatter, lofterne for ratepension, livrente og aldersopsparing er reguleret op, og ekstra pensionsfradrag består fortsat. Samtidig giver ophørspension fortsat en særlig mulighed ved salg af virksomhed.

En gennemtænkt plan for selvstændige bruger typisk flere typer ordninger, tager højde for både skat nu og senere, og ser folkspension og efterløn som en integreret del af billedet. Med den struktur på plads bliver de årlige satsændringer i 2027 og frem mere et spørgsmål om finjustering end om grundlæggende usikkerhed.

Indlægget Pension for selvstændige i 2026-2027: Nye regler blev først udgivet på PensionsValg.

Denne artikel gennemgår, hvad aldersopsparing er, hvilke satser der kendes for 2024 og 2025, hvad der forventes i 2026, og hvordan du praktisk kan bruge ordningen i din langsigtede pensionsplan. Undervejs får du eksempler, en tjekliste og forslag til næste skridt.

Kort om aldersopsparing: Hvad går den ud på?

Aldersopsparing (og aldersforsikring) er en pensionsordning, hvor skatten er flyttet fra udbetalingen til opsparingsfasen:

• Du får ikke fradrag for dine indbetalinger.
• Afkastet på opsparingen beskattes løbende med pensionsafkastskat (PAL).
• Udbetalingen, når den sker efter reglerne, er skatte- og afgiftsfri.
• Udbetaling fra aldersopsparing påvirker ikke folkepensionens pensionstillæg.

Ordningen kan oprettes både i bank og i pensionsselskab/forsikringsselskab, og du kan fortsætte med at indbetale helt frem til 20 år efter pensionsudbetalingsalderen. Det giver en ret lang periode, hvor du kan justere og fylde på, også efter du er gået på pension.

Din pensionsudbetalingsalder er den alder, hvorfra du tidligst kan få pengene udbetalt. Den ligger typisk nogle år før din folkepensionsalder, som er den alder, hvor du får ret til folkepension. Folkepensionsalderen bruges både til at bestemme de forhøjede loftsbeløb på aldersopsparing og til beregning af det ekstra pensionsfradrag på ratepension og livrente.

Lofter og satser: Hvad ved vi om 2024, 2025 og 2026?

Der gælder to typer loft, når du indbetaler til aldersopsparing:

• Et grundbeløb, som alle kan bruge.
• Et forhøjet loft, som kun gælder for personer, der har højst 7 år til folkepensionsalderen, og som ikke er ramt af reglerne om diskvalificerende udbetalinger.

Kendte satser for 2024 og 2025

Beløbene bliver typisk reguleret en smule hvert år. For 2026 er de konkrete loftsbeløb ikke oplyst i det tilgængelige materiale endnu, men forventes fastsat og offentliggjort af Skat i løbet af efteråret før indkomståret. Det betyder, at du, når du planlægger 2026‑indbetalinger, skal tjekke Skats side om Aldersopsparing og aldersforsikring for de endelige tal.

Brug for at tale om din pension? Det er gratis og uforpligtende

[contact-form-7]

Skat på indbetaling og afkast

Indbetalinger til aldersopsparing beskattes på en anden måde end ratepension og livrente.

Indbetaling

• Du får ingen fradragsret for indbetalinger til aldersopsparing, uanset om det er dig selv eller din arbejdsgiver, der indbetaler.
• Dermed reducerer indbetalingerne ikke din skattepligtige indkomst, og de giver heller ikke adgang til ekstra pensionsfradrag.

Afkast

• Afkast på ordningen beskattes med pensionsafkastskat (PAL).
• Den generelle PAL‑sats har i de senere år ligget på 15,3 %. Den konkrete sats for 2026 skal altid tjekkes i lov om pensionsafkastskat eller på Skat.dk.

I praksis betyder det, at skatten er forholdsvis enkel: du betaler løbende PAL‑skat af afkastet, men du skal ikke betale indkomstskat, når pengene senere udbetales.

Skat og regler ved udbetaling

Når du begynder at bruge din aldersopsparing, har tidspunkt og form betydning.

Hvornår kan du få pengene?

• Udbetaling kan ske fra din pensionsudbetalingsalder.
• Udbetalingen er som udgangspunkt ikke bundet til at ske på én bestemt måde. Ofte kan du vælge mellem engangsudbetaling eller flere deludbetalinger, afhængigt af aftalen.

Skat og afgifter

• Udbetalinger efter reglerne er skatte- og afgiftsfri.
• Udbetaler du før tid, eller bryder du andre betingelser, kan der udløses en afgift. Afgiftssatserne er normalt 20 eller 60 procent afhængigt af typen af regelbrud. Ved konkrete situationer skal du slå satserne op i pensionsbeskatningsloven.

Det afgørende er, at en korrekt gennemført udbetaling ikke tæller som personlig indkomst. Det giver stor forudsigelighed, når du regner på økonomien som pensionist.

Modregning og sociale ydelser i 2026: Hvad betyder aldersopsparing?

Aldersopsparing har i flere år haft en særlig position i forhold til modregning i sociale ydelser:

• Selve udbetalingen fra aldersopsparing påvirker ikke folkepensionens pensionstillæg.
• Til gengæld kan formuen på aldersopsparingen indgå i vurderingen af visse formueafhængige ydelser, fx ældrecheck og nogle kommunale ydelser.

Dermed består der to spor:

1. Indkomstsporet:
   Her har politisk arbejde siden 2022 haft fokus på, at indbetalinger til aldersopsparing, aldersforsikring og beslægtede ordninger ikke skal reducere visse indkomstafhængige sociale ydelser. Aftalen om Etablering af grøn fond og efterfølgende lovforslag (bl.a. L 162) arbejder med at friholde indbetalinger i beregningen af nogle ydelser.
2. Formuesporet:
   Selvom udbetalinger er skattefri, og indbetalinger i stigende grad friholdes ved beregning af visse ydelser, kan selve formuen på aldersopsparingen stadig tælle med i nogle formueafhængige ordninger. Det skal vurderes konkret for den enkelte ydelse.

Denne sondring er vigtig. Mange går ud fra, at aldersopsparing aldrig påvirker ydelser. Det er korrekt, når man kigger på pensionstillægget, men ikke nødvendigvis, når man kigger på ydelser, der afhænger af formue.

Forhøjet loft og 40 % afgift: Faldgruben tæt på pension

De forhøjede loftsbeløb gør aldersopsparing særligt interessant nogle få år før folkepensionen. Her er det muligt at indbetale betydeligt mere end grundbeløbet. Men der er en væsentlig betingelse:

• Hvis du har haft diskvalificerende pensionsudbetalinger inden for de seneste 3 år, kan du i praksis være begrænset til kun grundbeløbet, selv om du ellers er tæt på folkepensionen.

Diskvalificerende udbetalinger er visse løbende udbetalinger fra fradragsberettigede pensionsordninger, fx ratepension og livrente. Har du haft sådanne udbetalinger, og indbetaler du alligevel på det forhøjede loft, kan du blive ramt af:

• 40 % afgift af den del af indbetalingen, der ligger over grundbeløbet.

Et simpelt billede:

• Grundbeløb (eksempel): 9.400 kr.
• Du indbetaler 60.000 kr. til aldersopsparing.
• Du har haft diskvalificerende udbetalinger de sidste 3 år.

I den situation vil ca. 50.600 kr. ligge over grundbeløbet, og denne del kan blive ramt af en afgift på 40 %. Det er en meget hård sanktion og gør det afgørende, at du har styr på dine udbetalinger 3 år tilbage, inden du bruger det forhøjede loft.

Aldersopsparing versus ratepension og livrente i 2026

For at vurdere, hvor aldersopsparing passer ind i din plan, er det nødvendigt at se den i forhold til fradragsberettigede ordninger.

Ekstra pensionsfradrag på ratepension/livrente

I 2026 giver indbetalinger til fradragsberettigede ordninger et ekstra fradrag:

• Der beregnes ekstra fradrag af indbetalinger op til 87.800 kr. (2025: 83.800 kr.).
• Fradragsprocenten er:
  • 12 %, hvis der er mere end 15 år til folkepension.
  • 32 %, hvis der er 15 år eller mindre til folkepension.

Det betyder, at personer, som har en del år til pension, ofte har stor fordel af at udnytte ekstra pensionsfradrag på ratepension eller livrente, før der fyldes meget på aldersopsparingen. Efter 15‑årsgrænsen bliver ekstra fradraget mere attraktivt, hvilket igen trækker i retning af fradragsberettigede ordninger.

Samtidig har aldersopsparing nogle særlige fordele:

• Skattefri udbetaling.
• Ingen modregning i pensionstillæg.
• Fleksibel udbetaling som engangsbeløb eller i dele.

Derfor handler planlægning ofte om kombinationen af pensionsordninger: hvor meget der skal ligge i fradragsberettigede ordninger, og hvor meget der skal ligge i aldersopsparing, for at få både skattemæssige fordele og ro omkring modregning.

Tre typiske situationer i 2026

Nedenfor følger tre forenklede eksempler, som illustrerer, hvordan aldersopsparing kan tænkes ind. Beløb og satser skal altid tilpasses de konkrete 2026‑tal og din egen økonomi.

Eksempel 1: 45‑årig med høj løn og 20+ år til folkepension

En 45‑årig med god indkomst og mere end 20 år til folkepension har typisk stor fordel af:

• At udnytte ekstra pensionsfradrag på ratepension eller livrente fuldt ud.
• At bruge aldersopsparing som et mindre, fleksibelt supplement til fx engangsudgifter ved overgang til pension, hvor skattefri udbetaling og ingen modregning i pensionstillæg er attraktivt.

Her vil hovedparten af ekstra opsparing ofte ligge i fradragsberettigede ordninger, fordi fradraget og ekstra pensionsfradrag samlet set har stor værdi mange år før pension.

Eksempel 2: 62‑årig med 5 år til folkepension og forventet pensionstillæg

En 62‑årig, der forventer at få pensionstillæg som folkepensionist, kan ofte have glæde af:

• At undersøge, om det forhøjede loft til aldersopsparing kan bruges uden at udløse 40 % afgift.
• At vurdere, om en del af pensionsindbetalingerne (ud over minimum) skal flyttes fra fx ratepension til aldersopsparing.
• Målet er at øge den disponible indkomst som pensionist, uden at pensionstillæg og boligstøtte bliver reduceret mere end nødvendigt.

For denne gruppe bliver aldersopsparing ofte en vigtig brik, fordi den skattefri udbetaling og manglende modregning i pensionstillæg kan have stor betydning år efter år.

Eksempel 3: Ny pensionist med boligstøtte og igangværende ratepension

En ny folkepensionist med:

• Løbende udbetalinger fra ratepension.
• Boligstøtte og pensionstillæg.
• Måske udsigt til arv eller frilæggelse af friværdi.

I den situation kan aldersopsparing bruges til at placere senere engangsbeløb, fx arv, inden for loftsbeløbene, uden at fremtidige udbetalinger påvirker pensionstillægget. Samtidig skal man være opmærksom på, at formuen på aldersopsparingen kan tælle med ved visse formueafhængige ydelser som ældrecheck.

Kreditorbeskyttelse og nye lovspor

Aldersopsparing er som udgangspunkt kreditorbeskyttet på linje med andre skattebegunstigede pensionsordninger. Det betyder, at almindelige kreditorer i udgangspunktet ikke kan gøre krav i disse midler.

Der pågår dog lovarbejde om udvidet mulighed for kreditorforfølgning i særlige situationer, fx ved konfiskation og erstatning i visse strafsager. Lovforslag på området præciserer, at aldersopsparinger også kan være omfattet i disse tilfælde. For de fleste almindelige opsparere ændrer det ikke den daglige planlægning, men det understreger, at kreditorbeskyttelse ikke er absolut i alle sammenhænge.

Typiske misforståelser om aldersopsparing

Flere misforståelser går igen, når det gælder aldersopsparing:

1. ”Når jeg er tæt på pension, kan jeg altid bruge det forhøjede loft”
   Det gælder kun, hvis du ikke har haft diskvalificerende pensionsudbetalinger de seneste 3 år. Ellers risikerer du 40 % afgift på indbetalinger over grundbeløbet.
2. ”Aldersopsparing har aldrig betydning for ydelser”
   Udbetalingen påvirker ikke pensionstillægget, men formuen kan indgå ved vurdering af formueafhængige ydelser. Derudover handler nyere regler primært om at friholde indbetalinger til pension, ikke nødvendigvis formuen.
3. ”Jeg får da fradrag, det er jo pension”
   Aldersopsparing giver ikke fradrag. Den forveksles ofte med ratepension, og det kan give skuffelser, hvis forskudsopgørelsen er sat forkert.
4. ”Jeg behøver ikke holde øje med loftet, det klarer pensionsselskabet”
   Arbejdsgiver og eventuel privat ordning ser sjældent hinanden. Hvis du både har en aldersopsparing via jobbet og en privat ordning, er det dit ansvar, at den samlede indbetaling holder sig inden for loftet.
5. ”Udbetalingen kan jeg altid tage stilling til senere”
   Tidsplanen for udbetaling af aldersopsparing bør koordineres med ratepension, livrente, ATP og eventuelle ydelser. Uden en plan risikerer du at bruge opsparingen uhensigtsmæssigt.
6. ”Reglerne er stabile, det behøver jeg ikke følge med i”
   Reglerne for modregning, ydelser og pensionsbeskatning er ændret flere gange i perioden 2017–2025, og der har været nye lovforslag i 2024. En plan, der bygger på gamle regler, kan snyde dig.

Tjekliste: Er din aldersopsparing klar til 2026?

Nedenstående punkter hjælper dig med at se, om du har de vigtigste brikker på plads:

• Hvor mange år har du til folkepensionsalderen?
  Det afgør både mulighed for forhøjet loft på aldersopsparing og størrelsen af det ekstra pensionsfradrag på ratepension og livrente.
• Har du haft diskvalificerende pensionsudbetalinger inden for de seneste 3 år?
  Hvis ja, skal du være særligt opmærksom på, om du kun bør bruge grundbeløbet til aldersopsparing.
• Indbetaler du allerede til aldersopsparing via arbejdsgiver?
  I så fald skal alle indbetalinger til aldersopsparing ses under ét i forhold til loftet.
• Har du overblik over din samlede pensionsøkonomi i fx PensionsInfo?
  Ratepension, livrente, aldersopsparing, ATP og frie midler hænger sammen, når du planlægger.
• Rammer du loftet for ekstra pensionsfradrag på ratepension/livrente?
  Indbetalinger op til 87.800 kr. i 2026 kan få ekstra fradrag, som kan være værdifuldt, særligt 15 år eller mindre før pension.
• Hvilke sociale ydelser forventer du at modtage som pensionist?
  Folkepension, pensionstillæg, boligstøtte og evt. andre ydelser kan reagere forskelligt på indkomst og formue. Det er i dette samspil, aldersopsparing ofte viser sin styrke.

Sådan kan du bruge aldersopsparing i forskellige faser

Aldersopsparing spiller en forskellig rolle alt efter, hvor tæt du er på folkepensionen.

10–15 år før folkepensionsalder

I denne periode vil fokus ofte være:

• At udnytte det ekstra pensionsfradrag på ratepension og livrente op til loftet.
• At opbygge en mindre aldersopsparing som fleksibel buffer til engangsudgifter og som supplement til frie midler.

Her er aldersopsparing sjældent hovedmotoren i pensionen, men den kan give et vigtigt skattefrit råderum ved pensionering.

0–7 år før folkepensionsalder

Nu begynder aldersopsparing for alvor at fylde:

• Undersøg om du kan bruge det forhøjede loft, uden at du rammes af 40 % afgift.
• Overvej om en del af arbejdsgivers pensionsindbetaling (over minimum) bør flyttes fra ratepension til aldersopsparing, hvis du forventer væsentlig modregning i pensionstillægget.
• Koordinér med din øvrige opsparing, så du både får glæde af ekstra pensionsfradrag og af aldersopsparingens beskyttelse mod modregning i pensionstillægget.

Som ny eller kommende pensionist

Når du nærmer dig eller netop har nået folkepensionsalderen:

• Overvej, hvordan engangsudbetalinger fra aldersopsparing kan bruges strategisk, fx til gældsnedbringelse, boligforbedringer eller større anskaffelser.
• Følg med i regler og satser for ældrecheck og andre formueafhængige ydelser, så du ved, hvordan din formue i aldersopsparing tæller med.
• Brug muligheden for at indbetale op til 20 år efter pensionsudbetalingsalderen, hvis du fx får arv eller frigør friværdi, og du ønsker at placere pengene, så fremtidige udbetalinger ikke giver modregning i pensionstillæg.

Afrunding: Sådan gør du aldersopsparing til et aktiv i 2026

Aldersopsparing i 2026 er hverken en mirakelløsning eller noget, der kan ignoreres. Ordningen er et supplement, der kan give dig:

• Skattefri og fleksibel udbetaling.
• Ingen modregning i pensionstillæg ved udbetaling.
• Mulighed for at fortsætte opsparing lang tid efter pensionsudbetalingsalderen.

Samtidig rummer aldersopsparing nogle klare begrænsninger:

• Ingen fradrag ved indbetaling.
• Relativt lave loftsbeløb.
• Risiko for 40 % afgift, hvis du overser reglerne om diskvalificerende udbetalinger.
• Mulig betydning for enkelte formueafhængige ydelser.

Det mest robuste valg opstår, når du ser aldersopsparing i sammenhæng med dine øvrige pensionsordninger, forventede ydelser og tidshorisont. Brug tjeklisten, tjek de opdaterede satser for 2026 på Skat.dk, og skab overblik via fx PensionsInfo. Når du kender rammerne, bliver aldersopsparing ikke bare et teknisk produkt, men et konkret værktøj, du kan bruge til at få mere ro og fleksibilitet i din økonomi som pensionist.

Indlægget Aldersopsparing i 2026: Nye regler og muligheder blev først udgivet på PensionsValg.