Her får du en enkel gennemgang af, hvad aldersopsparing og folkepension egentlig er, hvordan de spiller sammen, og hvornår aldersopsparing typisk er en god idé i forhold til din folkepension.

Hvad er folkepension – og hvad kan du regne med?

Folkepensionen er den offentlige grundsikring, som skal give alle ældre et minimum af indkomst. Den består af et grundbeløb og et pensionstillæg:

• Grundbeløbet er ens for alle, der opfylder betingelserne. Det er ikke afhængigt af, hvor meget du tjener ved siden af.
• Pensionstillægget afhænger af din øvrige indkomst, og ofte også din ægtefælles eller samlevers indkomst. Jo mere du har af andre skattepligtige indkomster, jo lavere bliver tillægget.

I 2026 ligger de månedlige satser før skat omtrent sådan her:

Der betales almindelig indkomstskat af både grundbeløb og pensionstillæg, og supplerende ydelser som ældrecheck er også som udgangspunkt skattepligtige.

Folkepensionens størrelse afhænger desuden af din optjeningstid i Danmark. For fuld pension kræves som hovedregel bopæl i Danmark i mindst 9/10 af tiden fra du fylder 15 år, til du rammer folkepensionsalderen. Længere udlandsophold kan derfor betyde lavere folkepension.

Folkepensionen giver en vigtig basis, men niveauet viser samtidig, hvorfor privat opsparing ofte er nødvendig, hvis du vil have et komfortabelt rådighedsbeløb, efter skat og faste udgifter.

Hvad er en aldersopsparing – kort fortalt?

En aldersopsparing er en privat pensionsordning med tre centrale kendetegn:

1. Ingen fradrag ved indbetaling
   Indbetalinger giver ikke skattefradrag. Du betaler altså skat af pengene, inden de sættes ind.
2. Lav løbende skat på afkast (PAL-skat)
   Afkastet beskattes årligt med 15,3 % i pensionsafkastskat (PAL-skat). Det er typisk lavere end beskatningen af mange frie investeringer.
3. Skattefri udbetaling og ingen modregning i folkepension
   Udbetalingerne er skattefri, når de sker på det rigtige tidspunkt, og de påvirker ikke hverken folkepensionens grundbeløb eller pensionstillæg.

Aldersopsparing ligner på mange måder den gamle kapitalpension, men uden fradrag ved indbetaling og uden skat ved udbetaling.

Brug for at tale om din pension? Det er gratis og uforpligtende

[contact-form-7]

Hvornår kan du få aldersopsparingen udbetalt?

Tidspunktet spiller en stor rolle, både for din fleksibilitet og for, om du bliver ramt af afgifter.

For nyere ordninger gælder:

• Udbetaling kan typisk ske fra din pensionsudbetalingsalder, som for de fleste ligger cirka 3 år før folkepensionsalderen.
• Senest 20 år efter pensionsudbetalingsalderen skal ordningen være tømt.
• Udbetaling kan ske som ét engangsbeløb eller i flere deludbetalinger.

Ældre aftaler kan have mere lempelige aldersgrænser. Nogle kan fx udbetales allerede fra 60 år eller 5 år før folkepensionsalderen, hvis ordningen er oprettet før bestemte datoer.

Hvis du hæver aldersopsparingen før pensionsudbetalingsalderen, udløser det en afgift på 20 % af det udbetalte beløb. Aldersopsparing fungerer derfor ikke som fri opsparing til uforudsete udgifter i arbejdslivet.

Hvor meget må du indbetale – og hvad sker der, hvis du går over?

Der er et årligt loft på, hvor meget du kan sætte ind, uden at det udløser afgift. Loftet afhænger af, hvor tæt du er på folkepensionsalderen.

Indbetalingsloft 2025 og 2026

* Det forhøjede loft gælder kun, hvis der er højst 7 år til folkepensionsalderen, og du opfylder betingelserne, bl.a. at du ikke har påbegyndt visse andre pensionsudbetalinger efter 1. april 2018. Detaljerne findes i reglerne om indbetalingsloft.

Indbetalinger fra din arbejdsgiver tæller med i loftet, så det samlede beløb (din egen indbetaling plus arbejdsgiverens) må ikke overstige grænsen.

Hvis loftet overskrides, kan konsekvensen blive en afgift på 20 % af det beløb, der ligger over det lave loft, hvis pengene bliver stående. Ved uberettiget brug af det høje loft kan afgiften helt op på 40 % af den del, der ligger over grundbeløbet. Banker beskriver ret konkrete eksempler på dette, og det er en hyppig faldgrube.

Sådan beskattes aldersopsparing – i forhold til andre pensioner

Sammenligningen med andre pensionsformer hjælper med at forstå, hvornår aldersopsparing giver mening.

Fradrag på ratepension og livrente er værdifuldt, især hvis du betaler høj skat i arbejdslivet og forventer en lavere skatteprocent som pensionist. Ulempen er, at disse udbetalinger både beskattes som personlig indkomst og typisk reducerer pensionstillægget.

Aldersopsparing gør det modsatte: Ingen fradrag nu, men til gengæld:

• Skattefri udbetaling.
• Ingen modregning i pensionstillægget.

Derfor kan aldersopsparing skattemæssigt minde mere om en skatteoptimeret “buffer” ved siden af de løbende ydelser.

Folkepension og aldersopsparing – hvordan hænger det sammen?

Her ligger et af de vigtigste punkter:

• Folkepensionens grundbeløb påvirkes ikke af andre indkomster.
• Pensionstillægget bliver gradvist sat ned, når du har anden indkomst som løn, ratepension, livrente m.m.
• Udbetalinger fra aldersopsparing tæller ikke som indkomst i den beregning.

For hver ekstra krone i udbetalt ratepension kan du derfor miste en del af pensionstillægget. Udbetalinger fra aldersopsparing giver derimod et “ekstra lag” oven på folkepension og øvrige indkomster, uden at tillægget bliver mindre.

Det er grunden til, at aldersopsparing ofte fremhæves som særligt attraktiv for personer, der forventer at ligge i den lave til mellemste ende af indkomstskalaen som pensionister, hvor pensionstillægget betyder meget for økonomien.

Hvornår er aldersopsparing typisk en god idé?

Beslutningen handler i praksis om tre ting:

1. Forventet pensionsindkomst
2. Betydningen af pensionstillægget
3. Din skatteprocent i arbejdslivet

1. Lav eller mellem pension – afhængig af pensionstillæg

Hvis du regner med, at folkepensionen og måske en mindre arbejdsmarkedspension bliver din hovedindkomst, spiller pensionstillægget en stor rolle. I den situation kan en aldersopsparing være meget attraktiv, fordi:

• Du kan spare op uden at miste pensionstillæg.
• Udbetalingerne er skattefri, så du kender nettobeløbet.
• Du kan skrue kraftigt op for indbetalingen i de sidste 7 år før folkepension, hvis du opfylder betingelserne for det høje loft.

Et typisk forløb kan være en mindre aldersopsparing i løbet af arbejdslivet, og så en målrettet indsats de sidste år før pension, hvor fx frie midler eller ekstra opsparing flyttes over i aldersopsparing inden for loftet.

2. Høj indkomst og stor arbejdsmarkedspension

For højtlønnede med stor ratepension eller livrente gælder ofte det modsatte:

• Fradragsværdien i topskatteårene er høj.
• Folkepensionens pensionstillæg spiller måske en mindre rolle, fordi den samlede indkomst allerede ligger så højt, at tillægget ville blive kraftigt reduceret eller helt bortfalde.

I den situation kan fradraget på ratepension/livrente have større værdi end den skattefri udbetaling fra aldersopsparing. Mange vælger stadig at have en mindre aldersopsparing ved siden af, fordi den giver fleksibilitet og skattefri “klump” til større køb.

3. Udlandsophold og reduceret folkepension

En person, der har arbejdet eller boet i udlandet i en længere årrække, og derfor ikke opfylder kravet om 9/10 optjeningstid.

Folkepensionen vil i så fald blive nedskaleret forholdsmæssigt. Privat pension bliver dermed vigtigere, og aldersopsparing kan spille en større rolle, netop fordi den:

• Ikke afhænger af årene i Danmark.
• Ikke reducerer et eventuelt pensionstillæg yderligere.

4. Sen opsparing – også efter folkepensionsalderen

En person, der enten fortsætter med at arbejde efter folkepensionsalderen eller først sent i livet får råd til at spare op.

Reglerne for aldersopsparing giver mulighed for indbetaling helt op til 20 år efter pensionsudbetalingsalderen. Det betyder:

• Mulighed for at placere overskudsløn på en ordning med lav PAL-skat.
• Fleksibel, skattefri udbetaling senere uden modregning i folkepensionen.

Det kan fx være interessant for selvstændige eller personer, der sælger virksomhed eller bolig sent i livet og ønsker at fordele værdierne mere hensigtsmæssigt.

Faldgruber du bør undgå

Reglerne omkring aldersopsparing er ikke svært stof, men der er nogle klassiske fejl, som kan koste dyrt.

1. Tro, at der er fradrag for indbetaling
   Aldersopsparing giver ingen fradragsret. Hvis du planlægger din økonomi, som om du får skattefradrag, bliver regnestykket forkert.
2. Glemme loftet – især når arbejdsgiver også indbetaler
   Loftet gælder samlet for alle indbetalinger. Det hjælper ikke, at det er arbejdsgiveren, der overskrider. Afgiften rammer ordningen uanset hvad.
3. Bruge det høje loft uden ret til det
   Det forhøjede loft kræver, at du opfylder betingelserne, bl.a. at visse pensionsudbetalinger ikke er startet efter 1. april 2018. Hvis kravene ikke er opfyldt, kan afgiften på de for meget indbetalte beløb gå op til 40 %.
4. Hæve aldersopsparingen for tidligt
   Udbetaling før pensionsudbetalingsalderen udløser 20 % i afgift. Aldersopsparing bør derfor kun ses som penge til brug i seniorlivet, ikke som “ekstra opsparing” til alt muligt undervejs.
5. Antage, at folkepensionen er nok
   Med en samlet folkepension på omkring 16.273 kr. før skat for en enlig i 2026 er der ikke meget at give af, når husleje, varme og andre faste udgifter er betalt. Flere rådgivningsmaterialer fra banker peger på, at mange bør stile efter en pensionsindkomst på omkring 70–80 % af slutlønnen for at bevare levestandarden, noget folkepensionen sjældent kan bære alene.

En simpel måde at tænke valget på

Når valget står mellem aldersopsparing og andre pensionstyper, kan denne enkle model hjælpe:

1. Har du høj indkomst og ligger du i topskat?
   Så giver fradragsberettigede ordninger som ratepension og livrente ofte stor værdi. Aldersopsparing kan være et supplement.
2. Forventer du lav til middel indkomst som pensionist, og bliver pensionstillægget vigtigt for dig?
   Så er aldersopsparing ofte særlig attraktiv, fordi den ikke reducerer tillægget.
3. Har du udlandsophold eller usikkerhed om fuld folkepension?
   Privataftalte pensioner, herunder aldersopsparing, kan blive et vigtigt ekstra ben at stå på.
4. Er du tæt på folkepensionsalderen med mulighed for at indbetale ekstra?
   Det forhøjede loft i de sidste 7 år kan bruges strategisk til at flytte midler over på en ordning med lav PAL-skat og skattefri udbetaling.

Afrunding: Aldersopsparing og folkepension skal ses i sammenhæng

Folkepensionen giver en basis, som alle i Danmark kan støtte sig til, forudsat at bopælskravene er opfyldt. Aldersopsparing er ikke en erstatning, men et værktøj til at få mere frihed og sikkerhed oven på den offentlige ordning.

Den vigtigste pointe er, at aldersopsparing ikke bliver modregnet i pensionstillægget og udbetales skattefrit ved pension. For mange med lav eller middel forventet pensionsindkomst gør netop det en stor forskel. For andre er fradraget på ratepension eller livrente vigtigere, mens aldersopsparing spiller en mindre, men stadig nyttig rolle.

Det bedste valg er sjældent enten eller. Kombinationen af folkepension, arbejdsmarkedspension og en gennemtænkt brug af aldersopsparing giver typisk den mest robuste og fleksible løsning.

Indlægget Aldersopsparing vs Folkepension: hvornår er det bedst? blev først udgivet på PensionsValg.

Det giver gode muligheder for at tilpasse sin pensionsopsparing mere præcist. Men det kræver, at du kender de vigtigste ændringer og ved, hvor du selv skal kigge hen.

Denne artikel gennemgår de centrale ændringer i 2026 for pension og skat og samler det i en praktisk tjekliste til sidst. Fokus er på ATP, arbejdsmarkedspension, ratepension, livrente og aldersopsparing – og på hvad ændringerne konkret betyder for dig.

1. Hvad er det egentlig, der ændrer sig i 2026?

Skattereformen fra 2026 ændrer ikke hele pensionssystemet, men justerer rammerne omkring det:

• Nyt lag i skatten: mellemskat på 7,5 %
• Ny struktur for de høje indkomster med topskat og top‑topskat
• Højere fradragslofter på flere pensionsordninger
• Større ekstra pensionsfradrag og større beskæftigelsesfradrag, især for seniorer
• Justerede loftsbeløb for aldersopsparing

Selve grundprincipperne er de samme: Pensionsindbetalinger til ratepension og livrente giver fradrag i dag, til gengæld beskattes udbetalingen som personlig indkomst senere. Aldersopsparing giver ikke fradrag, men udbetalingen er skattefri og uden modregning i folkepension.

Det, der ændrer sig, er især:

• Hvor meget din indbetaling er værd i skattekroner
• Hvor meget du må indbetale med fradrag eller skattefri udbetaling
• Hvilken skat du betaler af pensionen, når du en dag får den udbetalt

2. De nye skattesatser i 2026 – kort og konkret

Fra 2026 beskattes din personlige indkomst (løn, pension, selvstændig indkomst m.m.) lag for lag.

Omtrentlige marginalskatter inkl. arbejdsmarkedsbidrag ser sådan ud:

Beløbsgrænserne for, hvor de enkelte skatter starter, er skøn for 2026 og bliver reguleret endeligt, når satserne fastlægges.

To ting er særligt vigtige for din pension:

1. Fradragsværdien ændrer sig
   Indbetalinger til ratepension og livrente trækker fra i din personlige indkomst. Når marginalskatten i et interval ændrer sig, ændrer værdien af fradraget sig også.
2. Pensionsudbetalinger beskattes efter de nye satser
   ATP, ratepension og livrente bliver beskattet som personlig indkomst. Din samlede indkomst som pensionist afgør, om du ligger i bundskat, mellemskat eller højere.

Brug for at tale om din pension? Det er gratis og uforpligtende

[contact-form-7]

3. Fradragslofter og satser for pensionsindbetalinger i 2026

Flere loftsbeløb stiger i 2026. Det betyder, at du får mere plads til at tilpasse din opsparing.

3.1 Ratepension

– Maksimal egen indbetaling med fradragsret i 2026: 68.700 kr.

Indbetalinger op til loftet giver fradrag i den personlige indkomst. Beløbet er en generel, lovbestemt grænse og gælder bredt for private og arbejdsmarkedspensioner, når det er egen indbetaling.

3.2 Livsvarig pension (livrente)

– I de generelle regler er der ikke et generelt lovloft for fradragsberettigede indbetalinger til livrente.
– Konkrete ordninger kan dog have deres egne grænser. Som eksempel har AkademikerPension i 2026 en maksimal egen indbetaling på 63.200 kr. med fuldt fradrag i deres ordning.

Livrente bliver derfor ofte brugt til ekstra indbetaling, når ratepensionen rammer loftet.

3.3 Aldersopsparing

Aldersopsparing giver ikke fradrag, men udbetalingen er skatte- og afgiftsfri (bortset fra løbende PAL-skat på afkastet) og uden modregning i folkepensionen.

Grænserne i 2026:

Det giver større mulighed for at fylde en skattefri “buffer” op, især tættere på folkepensionen.

3.4 Ophørspension ved salg af virksomhed

For selvstændige, der sælger virksomhed, er der en særlig mulighed:

– Maksimal indbetaling med fradrag i 2026: 3.443.400 kr.

Ordningen er målrettet ejere, der realiserer en stor gevinst ved ophør og vil omdanne en del af gevinsten til pension med fradrag.

4. Ekstra pensionsfradrag i 2026 – sådan virker det i praksis

Ud over det almindelige fradrag i din personlige indkomst får du et ekstra pensionsfradrag, når du indbetaler til:

• Ratepension
• Livsvarig livrente
• ATP

Det ekstra fradrag gives automatisk og afhænger af:

• Hvor meget du indbetaler i alt til disse ordninger
• Hvor langt du er fra folkepensionsalderen

4.1 Loft og satser i 2026

– Indbetalinger, der tæller med: op til 87.800 kr.
– Er du højst 15 år fra folkepension, er fradragsprocenten 32 %
  – Maksimalt ekstra fradrag: 32 % af 87.800 kr. = 28.096 kr.
– Er du mere end 15 år fra folkepension, er fradragsprocenten 12 %
  – Maksimalt ekstra fradrag: 12 % af 87.800 kr. = 10.536 kr.

Det ekstra fradrag trækker ned i din skattepligtige indkomst ved opgørelsen af slutskatten. Effekten afhænger derfor også af din marginalskat.

4.2 Hvad betyder ekstrafradraget for den reelle skatteværdi?

Ekstrafradraget lægger sig oven i den almindelige skatteværdi. For 2026 vurderes:

• Betaler du mellemskat, kan den samlede skattebesparelse på indbetalinger op til loftet nå omkring 48 %
• Betaler du topskat, kan den samlede skattebesparelse komme op omkring 55 %, når ekstrafradraget er fuldt udnyttet

Det kan gøre en mærkbar forskel, især tæt på folkepensionsalderen, hvor fradragsprocenten er 32 %.

5. Beskæftigelsesfradrag og nyt seniorfradrag – skat på arbejde tæt på pension

Ud over pensionsfradrag ændres også skatten på arbejdsindkomst i 2026.

5.1 Almindeligt beskæftigelsesfradrag

– 12,75 % af din lønindkomst
– Maksimalt fradrag i 2026: 63.300 kr.
– Fuldt fradrag ved ca. 496.000 kr. i årlig indkomst

5.2 Ekstra fradrag for enlige forsørgere

– 11,5 % af lønindkomsten
– Maksimalt fradrag i 2026: 50.600 kr.
– Fuldt fradrag ved ca. 440.000 kr. i indkomst

5.3 Nyt/udvidet seniorfradrag

I 2026 får seniorer et markant højere ekstra beskæftigelsesfradrag:

– Maksimalt seniorfradrag: 37.000 kr. (tidligere 6.100 kr.)
– Gælder i 5 år før folkepensionsalderen (tidligere 2 år)

Samlet kan de forskellige beskæftigelsesfradrag for en person i den relevante aldersgruppe nå op omkring:

• Omkring 100.000 kr. i fradrag
• Som samlet kan give ca. 25.000 kr. i lavere skat

Det betyder i praksis, at du som ældre lønmodtager kan få en relativt lav skat på de sidste arbejdsår. Det har også betydning for, hvordan du bør planlægge tidspunktet for pension og udbetaling af dine ordninger.

6. ATP og Obligatorisk Pension i 2026

6.1 ATP Livslang Pension

Indbetalinger
ATP er fortsat en obligatorisk ordning for de fleste lønmodtagere. Arbejdsgiver og medarbejder betaler faste bidrag afhængigt af timetal og overenskomst. Beløbene reguleres årligt.

Udbetaling

• Udbetales som livsvarig pension fra folkepensionsalderen
• Udbetalingen er skattepligtig personlig indkomst og beskattes efter de nye regler i 2026
• Ved små rettigheder (årlig ATP‑pension på 3.600 kr. eller mindre i 2026) vil pensionen typisk blive udbetalt som et engangsbeløb
  • Engangsbeløbet på små rettigheder bliver pålagt en afgift på 40 %

ATP kan ikke omlægges eller flyttes for at optimere skat. Planlægningen handler i høj grad om at kende beløbet og hvordan det spiller sammen med andre pensioner og offentlige ydelser.

For de fleste er ATP relativt beskeden. Ved fuld anciennitet ligger den årlige ATP‑pension omkring 26.000 kr. årligt. Det er ikke i sig selv afgørende for, om du rammer mellemskat eller topskat som pensionist, men ATP lægger sig oven i dine øvrige udbetalinger.

6.2 Obligatorisk Pension

Obligatorisk Pension gælder for visse overførselsmodtagere og bliver administreret sammen med ATP.

• Bidragssatsen i 2026: 2,1 % af ydelsen
• Satsen stiger gradvist til 3,3 % i 2030
• Midlerne forvaltes af ATP og udbetales senere som pension
• Udbetalingen beskattes som personlig indkomst

Også her er der ikke noget aktivt valg at træffe i dag, men indbetalingerne betyder, at du som fremtidig pensionist får yderligere skattepligtig pensionsindkomst, som indgår i både skattesystemet og modregning i visse ydelser.

7. Aldersopsparing: uændret princip – højere lofter i 2026

Aldersopsparing skiller sig ud fra ratepension og livrente:

• Ingen fradrag ved indbetaling
• Ingen indkomstskat eller afgift ved rettidig udbetaling
• Ingen modregning i folkepensionens grundbeløb eller pensionstillæg
• Afkastet i selve ordningen beskattes med PAL‑skat på 15,3 %

Beløbsgrænserne stiger let fra 2025 til 2026:

For dig betyder det:

• Lidt mere plads til at lægge penge ind, som du senere kan få helt skattefrit udbetalt, og som ikke skærer i folkepensionen
• Særlig relevant hvis du forventer at ligge i et niveau som pensionist, hvor ekstra skattepligtig pension vil udløse mere modregning i pensionstillæg eller højere skat

Aldersopsparing er derfor ofte et interessant supplement, når du:

• Allerede har betydelig ratepension/livrente
• Forventer at få folkepensionstillæg
• Ikke ønsker at øge din fremtidige marginalskat gennem flere skattepligtige pensionsudbetalinger

8. Arbejdsmarkedspension, ratepension og livrente – hvad betyder reformen?

Arbejdsmarkedspensioner består typisk af en kombination af ratepension og livrente, ofte suppleret af aldersopsparing. Skatteændringerne i 2026 påvirker både indbetaling og udbetaling.

8.1 Indbetaling i 2026

• Indbetaling til ratepension og livrente giver fortsat fradrag i din personlige indkomst
• Værdien af fradraget afhænger af, om du ligger i:
  • Bundskat (ca. 42 %)
  • Bund + mellemskat (ca. 49 %)
  • Bund + mellem + topskat (ca. 56 %)
  • Bund + mellem + top + top‑topskat (ca. 60,5 %)
• Dertil kommer det ekstra pensionsfradrag på op til 87.800 kr. i indbetalinger

For personer med middel til høj indkomst, særligt med højst 15 år til folkepension, kan de første 87.800 kr. i indbetaling give en særlig høj samlet skatteværdi, når både marginalskat og ekstrafradrag tæller med.

8.2 Overgangen 2025 → 2026: fremrykning af indbetalinger

Skattereformen betyder, at nogle indkomster, der i 2025 lå i topskat, i 2026 ligger i mellemskat. Det har betydning for fradragsværdien:

• For indkomster i det nye mellemskat‑interval (ca. 697.000 – 845.500 kr.)
  • I 2025: Indkomsten i intervallet blev beskattet med topskat, og fradragsværdien var derfor højere
  • I 2026: Intervallet beskattes med mellemskat på 7,5 %, hvilket samlet set giver lavere marginalskat og dermed lavere fradragsværdi

For dig med mellem‑ eller høj indkomst kan det betyde, at:

• Ekstra pensionsindbetaling i 2025 kan være mere værd i skat end en tilsvarende indbetaling i 2026, hvis din indkomst ligger i det nævnte interval
• Overvejelsen er mest relevant, hvis du har økonomisk råderum til at flytte indbetaling frem og allerede har eller forventer høj marginalskat

Selve reglerne for pensionsordningerne ændrer sig ikke, men forskellen i fradragsværdi kan være betydelig over tid.

8.3 Udbetaling efter 2026

Udbetalinger fra:

• Ratepension
• Livrente
• ATP
• Obligatorisk Pension

er alle skattepligtig personlig indkomst. I praksis:

• Alle udbetalinger lægges sammen og indgår i det nye skattesystem
• Hvis dine samlede pensionsudbetalinger og eventuel anden indkomst bringer dig op i mellemskat/topskat som pensionist, vil skat på pensionen blive relativt høj
• Samtidig påvirker pensionen en række indkomstafhængige ydelser, fx:
  • Folkepensionstillæg
  • Delpension
  • Fleksydelse

Skattereformen ændrer ikke på selve modregningsreglerne, men beløbsgrænserne reguleres.

For delpension og fleksydelse bruges bl.a. forventet årlig livrente:

• 80 % af den forventede årlige livrente indgår i beregningsgrundlaget for fradrag i disse ydelser

Det betyder, at ikke kun størrelsen af din opsparing, men også typen af pension spiller en rolle for dine offentlige ydelser.

9. Fordele og mulige bagsider ved 2026‑ændringerne

9.1 Hvad kan ses som positivt?

• Marginalskatten falder for mange lønmodtagere, især fordi:
  • Mellemskatten på 7,5 % afløser tidligere 15 % topskat i et indkomstinterval
  • Grænsen for topskat hæves
• Mulighederne for at spare op til pension bliver bredere:
  • Højere lofter for ratepension, aldersopsparing og ophørspension
• Ekstra pensionsfradrag får et højere loft (87.800 kr.) i 2026
  • Giver større mulighed for at få ekstra skattemæssig værdi af pensionsindbetalinger, især tæt på folkepensionsalderen
• Seniorer får et markant bedre skattemæssigt incitament til at arbejde:
  • Nyt/udvidet senior‑beskæftigelsesfradrag på op til 37.000 kr.
  • Samlet beskæftigelsesfradrag kan nærme sig 100.000 kr. og give ca. 25.000 kr. i lavere skat

9.2 Hvad skal du være særligt opmærksom på?

• Lavere fradragsværdi i mellemskatteintervallet
  For indkomst mellem ca. 697.000 og 845.500 kr. falder fradragsværdien i 2026 i forhold til 2025, hvor samme indkomst i højere grad lå i topskat. Det kan gøre ekstra indbetalinger i 2025 mere attraktive for nogle.
• Top‑topskat
  Meget høje indkomster over ca. 2,8 mio. kr. rammes af en ekstra top‑topskat på 5 %. Når marginalskatten er omkring 60‑61 %, skal du nøje overveje, hvordan indbetalinger og fremtidige udbetalinger spiller sammen, da yderligere indkomst her beskattes meget højt.
• Øget kompleksitet
  Kombinerer du:
  • Nye skattesatser
  • Ekstra pensionsfradrag
  • Forskellige indbetalingslofter
  • Seniorfradrag
  • Modregning i delpension, fleksydelse og folkepension
  bliver det sværere at overskue den optimale løsning uden at gennemgå tallene grundigt.

10. Typiske misforståelser i lyset af 2026‑reglerne

Et par faldgruber går igen, når man kigger på pension og skat omkring 2026.

10.1 “Skatten sænkes – så mit fradrag bliver vel bare bedre?”

Skatten falder visse steder, men det betyder netop, at fradragsværdien kan blive lavere.
For indkomster i det nye mellemskat‑interval vil en krone i fradrag være mindre værd i 2026 end i 2025, hvor samme indkomst delvist lå i topskat. For nogle kan det være en god idé at:

• Overveje, om ekstra pensionsindbetalinger skal lægges i 2025 fremfor 2026, hvis økonomien tillader det

10.2 “Ekstra pensionsfradrag er småpenge i forhold til marginalskatten”

Ekstrafradraget misforstås ofte. Mange ser kun på marginalskatten og glemmer, at ekstrafradraget:

• Lægges OVENI den almindelige fradragsværdi
• Har en høj sats på 32 %, når du er højst 15 år fra folkepensionsalderen
• Kan løfte den samlede skattebesparelse op i størrelsesordenen 48‑55 %

For større indbetalinger tæt på pension kan det være afgørende for, hvilke ordninger og beløb der er mest fordelagtige.

10.3 “Aldersopsparing er altid den bedste løsning – den er jo skattefri”

Aldersopsparing er attraktiv, især fordi:

• Udbetalinger er skattefrie
• Der ikke sker modregning i folkepension

Men for personer med meget høj indkomst både nu og som pensionist kan regnestykket være anderledes:

• Indbetaling til fradragsberettigede ordninger med høj marginalskat og ekstrafradrag kan i nogle situationer samlet set give større økonomisk effekt, selv om udbetalingen beskattes senere

Der findes ikke én universel løsning. Fordelingen mellem ratepension, livrente og aldersopsparing bør tage højde for både nuværende og forventet fremtidig marginalskat.

10.4 “ATP og Obligatorisk Pension er så små, at de er ligegyldige”

Der er en tendens til at overse ATP og Obligatorisk Pension, fordi:

• Bidragene virker små hver for sig
• De ikke er frivillige på samme måde som privat opsparing

Men når udbetalingerne lægges oven i:

• Folkepension
• Arbejdsmarkedspension
• Eventuel deltid eller anden indkomst

kan de være med til at skubbe din samlede indkomst op i et nyt skatteniveau eller ændre modregningen i tillæg og ydelser. De bør derfor have en plads i planlægningen.

10.5 “Forskudsopgørelsen passer vel nogenlunde af sig selv”

Nye skattesatser, ændrede pensionsindbetalinger og nye fradrag gør, at:

• Forskudsopgørelsen for 2026 kan komme til at afvige betydeligt fra din faktiske situation, hvis du ikke justerer den
• Forkerte indberetninger typisk først bliver tydelige ved årsopgørelsen, hvor restskat eller store overskydende beløb kan komme som en overraskelse

En gennemgang af forskudsopgørelsen, når du har besluttet din pensionsstrategi for 2026, er derfor et konkret og vigtigt skridt.

11. Tal der kan hjælpe dig med at sætte tingene i perspektiv

For at give en fornemmelse af størrelsesordener:

• En indkomst på 800.000 kr. årligt får anslået omkring 14.400 kr. lavere skat i 2026 end i 2025
• En indkomst på 1.000.000 kr. sparer anslået omkring 17.500 kr. i skat i 2026 sammenlignet med 2025

En del af disse lettelser kan du vælge at omsætte til ekstra pensionsindbetalinger. Hvordan det bedst gøres, afhænger af:

• Om du ligger i mellemskat, topskat eller top‑topskat
• Hvor lang tid du har til folkepension
• Hvordan din eksisterende pensionsformue er fordelt på ATP, arbejdsmarkedspension, ratepension, livrente og aldersopsparing
• Om du forventer at få indkomstafhængige ydelser som delpension, fleksydelse eller folkepensionstillæg

12. Praktisk tjekliste: Sådan tilpasser du din pensionsøkonomi til 2026

Nedenfor finder du en konkret tjekliste, du kan bruge som arbejdsredskab. Gå den igennem punkt for punkt og noter gerne dine egne tal undervejs.

12.1 Din indkomst og skatteposition

1. Find din forventede indkomst i 2025 og 2026
   – Tjek løn, bonus, evt. selvstændig indkomst, udbetalt pension m.m.
2. Se, hvilket skatteniveau du ligger i
   – Under / over ca. 697.000 kr.?
   – Under / over ca. 845.500 kr.?
   – Helt op over ca. 2,82 mio. kr.?
3. Vurdér, om det kan betale sig at fremrykke indbetalinger til 2025
   – Har du i 2025 indkomst i det niveau, der i 2026 bliver mellemskat?
   – Har du økonomisk mulighed for at øge pensionsindbetaling i 2025 for at få højere fradragsværdi?

12.2 Indbetaling til ratepension og livrente

4. Tjek, om du har udnyttet ratepensionsloftet
   – Maks. egen indbetaling i 2026: 68.700 kr.
   – Ligger dine samlede indbetalinger under eller over det?
5. Overvej, hvor ekstra indbetaling skal placeres
   – Er ratepension fuldt udnyttet, og har du fortsat luft i økonomien?
   – Livrente kan være næste skridt, særligt hvis ordningen giver fradragsret og passer til din ønskede udbetalingsprofil.
6. Hold øje med ekstra pensionsfradrag
   – Hvor stor samlet indbetaling har du til ratepension + livrente + ATP?
   – Når du op på loftet på 87.800 kr. for 2026?
   – Hvor langt er du fra folkepension (over eller under 15 år), og hvilken fradragsprocent gælder for dig?

12.3 Aldersopsparing

7. Kortlæg din nuværende aldersopsparing
   – Hvor meget indbetaler du i dag?
   – Ligger du under loftet på 9.900 kr. (mere end 7 år før folkepension) eller 64.200 kr. (højst 7 år før)?
8. Vurdér, om du bør øge indbetalingen til aldersopsparing
   – Forventer du at få folkepensionstillæg?
   – Forventer du relativt høj skattepligtig pensionsindkomst?
   – Ønsker du mere fleksibel, skattefri udbetaling uden modregning?

12.4 Seniorarbejde og fradrag

9. Tjek din alder i forhold til folkepensionsalderen
   – Er du inden for 5 år fra din folkepensionsalder i 2026?
10. Se på værdien af senior‑beskæftigelsesfradraget
    – Kan du få det fulde fradrag på 37.000 kr.?
    – Hvad betyder det samlet for din skat, når du lægger almindeligt og evt. enlig‑forsørgerfradrag oveni?
11. Overvej tidspunktet for overgang til pension
    – Kan det betale sig at arbejde et år mere eller længere på deltid, når skatten på arbejde er relativt lav i de sidste år?
    – Hvordan spiller det sammen med dine planlagte pensionsudbetalinger?

12.5 Samspil med offentlige ydelser

12. Kortlæg dine forventede ydelser
    – Folkepension (grundbeløb + evt. tillæg)
    – Delpension
    – Fleksydelse
    – Andre indkomstafhængige ordninger
13. Gennemgå, hvordan dine pensioner påvirker disse ydelser
    – Ratepension og livrente indgår i indkomstgrundlaget
    – Livrente påvirker beregningen for delpension og fleksydelse, hvor 80 % af den forventede årlige udbetaling tæller med i beregningen af fradraget
14. Overvej fordelingen mellem skattepligtig og skattefri pension
    – Hvis du forventer at ligge lige omkring grænser, hvor tillæg bliver kraftigt modregnet, kan det være relevant at justere fordelingen:
    • Mere aldersopsparing (skattefri og modregningsfri)
    • Mindre ekstra indbetaling til skattepligtige ordninger i visse år

12.6 Forskudsopgørelsen for 2026

15. Opdater forskudsopgørelsen
    – Indtast forventede pensionsindbetalinger for 2026
    – Tilføj evt. ændringer i arbejdsindkomst, delpension, fleksydelse eller andre ydelser
    – Sørg for, at ATP‑bidrag og eventuel Obligatorisk Pension fremgår korrekt
16. Tjek, om det ser realistisk ud
    – Stemmer den forventede restskat/overskydende skat med det økonomiske billede, du ønsker?
    – Har du planer om større engangsindbetalinger, der bør fremgå (fx ekstra pensionsindskud)?

13. Afrunding: Sådan bruger du 2026‑reglerne til din fordel

De nye regler for skat og pension i 2026 ændrer ikke ved, at formålet er det samme: Du skal have størst mulig tryghed og fleksibilitet, når du stopper med at arbejde. Men rammen omkring dine valg flytter sig.

De vigtigste pointer at tage med er:

• Mellemskatten og de nye satser betyder, at fradragsværdien for pension ændrer sig, især i indkomstlagene omkring topskattegrænsen
• Ekstra pensionsfradrag og højere lofter gør det mere attraktivt at planlægge indbetalingerne grundigt, især tæt på pension
• Aldersopsparing bliver en lidt større spiller med højere lofter og uændret skattefrihed og modregningsfrihed
• Senior‑beskæftigelsesfradraget kan sænke skatten markant på de sidste arbejdsår og påvirke, hvornår det økonomisk giver bedst mening at trække sig tilbage
• ATP og Obligatorisk Pension er små brikker enkeltvis, men de indgår i det samlede regnestykke for både skat og offentlige ydelser

Næste skridt er ikke nødvendigvis at ændre alt, men at få overblik:

• Hvor ligger du henne indkomstmæssigt?
• Hvilke ordninger bruger du allerede?
• Hvad forventer du af offentlige ydelser som pensionist?

Når det billede står nogenlunde klart, bliver det langt lettere at bruge reglerne på en måde, der passer til din virkelighed – og ikke bare til gennemsnitsdanskeren. Skattereformen i 2026 giver flere håndtag at dreje på. Gevinsten ligger i at kende dem og vælge dem til med åbne øjne.

Indlægget Pension og skat i 2026: hvad ændrer sig for dig blev først udgivet på PensionsValg.

Hvordan et varigt handicap påvirker arbejdsmarkedspensionen

Når arbejdsevnen bliver varigt nedsat, ændrer indtægten sig ofte. Lønnen falder, du går i fleksjob eller på førtidspension, og arbejdsgiverens indbetaling til arbejdsmarkedspension bliver mindre eller stopper.

I mange overenskomstbaserede pensionsordninger ligger der en forsikring ved tab af erhvervsevne. Hvis den bliver godkendt, kan det betyde:

• at pensionsselskabet fortsætter med at indbetale til din pension gennem præmiefritagelse
• at du får en løbende invaliditetsydelse oveni de offentlige ydelser

Det mindsker risikoen for et stort hul i pensionen senere i livet. Betingelserne varierer fra selskab til selskab, så afgørelsen bygger på de konkrete vilkår og lægelig dokumentation. Godkendelse af førtidspension fra kommunen er ikke nok i sig selv. Sagen skal anmeldes til pensionsselskabet, og der skal følges op, til der ligger en afgørelse.

En vigtig faldgrube opstår, hvis du skifter job, stopper i ansættelsen eller får ordningen opsagt, før sagen om tab af erhvervsevne er afklaret. I værste fald mister du dækninger, som ellers kunne have sikret både indtægt og fortsat opsparing.

Fra løn til offentlige ydelser: hvad sker der med optjeningen?

Når du overgår til fleksjob, førtidspension, seniorpension eller andre varige ydelser, ændres pensionsbilledet:

• Arbejdsgiverindbetalinger til arbejdsmarkedspension reduceres typisk eller stopper helt
• ATP Livslang Pension fortsætter, fordi der indbetales ATP af en række offentlige ydelser

Førtidspensionister efter 1. januar 2003 er obligatorisk omfattet af ATP. I 2025 er bidraget 297 kr. om måneden ved fuld sats. Heraf betaler du som borger en tredjedel, mens kommune eller Udbetaling Danmark dækker de resterende to tredjedele. Også fleksjob og andre ydelser udløser ATP, så du opbygger stadig en livsvarig pension, selv om du permanent har forladt det almindelige arbejdsmarked.

Brug for at tale om din pension? Det er gratis og uforpligtende

[contact-form-7]

ATP og SUPP: livsvarig grundindkomst

ATP Livslang Pension fungerer som et fast økonomisk fundament oveni folkepensionen. Der gælder nogle faste rammer:

Mange forventer, at alvorlig sygdom eller førtidspension giver ret til tidligere udbetaling af ATP. Det gør ordningen ikke. ATP udbetales kun, når du når folkepensionsalderen.

Førtidspensionister har derudover mulighed for at bruge SUPP, den Supplerende Arbejdsmarkedspension for førtidspensionister. Her kan du løbende spare op til en ekstra livsvarig pension, der minder om ATP. Flere end halvdelen af alle førtidspensionister indbetaler til SUPP, hvilket viser, at ordningen er udbredt og relevant, især hvis der er mange år til folkepensionsalderen.

Når pension og offentlige ydelser spiller sammen

Et varigt handicap betyder ofte faste udgifter i mange år og en indkomst, der i høj grad består af offentlige ydelser. Derfor bliver samspillet mellem pensioner og ydelser centralt.

For førtidspensionister på den nye ordning ser billedet blandt andet sådan ud i 2025:

• En enlig kan have arbejdsindtægt op til 90.000 kr. om året, før førtidspensionen nedsættes
• For samlevende gælder en samlet indtægt på 143.000 kr. om året, før der sker nedsættelse
• Selve formuen, fx arv eller opsparing, reducerer ikke førtidspensionen direkte
• Afkastet af formuen, som renter og almindeligt aktieafkast, tæller som indkomst og kan derfor påvirke pensionen

Senere i livet spiller arbejdsmarkedspension og ATP sammen med folkepensionen. Her er pensionstillægget særligt følsomt over for ekstra indkomst. I 2025 begynder pensionstillægget at falde for enlige ved 95.800 kr. i årlig supplerende indkomst og bortfalder helt ved 419.300 kr. Løbende udbetalinger fra arbejdsmarkedspension, ATP, livrenter og ratepension tæller i det regnskab.

En enkel huskeregel: Løbende pensioner påvirker ofte de offentlige tillæg mest, mens formuen i sig selv typisk betyder mindre for førtidspension, men mere for eksempelvis afkastbeskatning og enkelte andre ydelser.

Skat, engangsbeløb og likviditet over tid

Pensionsudbetalinger ved varigt handicap handler ikke kun om størrelsen på pensionen. Tidspunktet og formen har også stor betydning for skat og likviditet.

• ATP, SUPP, livrenter og ratepension beskattes som personlig indkomst
• Engangsudbetalinger fra pensionsordninger kan være pålagt pensionsafgift, der typisk ligger i størrelsesordenen 37,3 til 52 procent afhængigt af ordningstype og tidspunkt
• Private personforsikringer uden fradragsret kan i nogle tilfælde udbetales skattefrit

Fordelen ved et stort engangsbeløb ligger i fleksibiliteten. Ulempen er risikoen for høj skat i udbetalingsåret og mulig reduktion af indkomstafhængige ydelser. En jævn udbetalingsprofil via livsvarige pensioner og længere rateforløb giver ofte mere ro i økonomien og gør det lettere at planlægge hjælpemidler, bolig og løbende behandling.

En praktisk måde at tænke likviditet på er at dele pengene op i tre lag:

1. Løbende, livsvarige ydelser som folkepension, førtidspension, ATP og SUPP
2. Tidsbegrænsede udbetalinger fra ratepension og forsikringsydelser ved tab af erhvervsevne
3. Engangsbeløb og frie midler, der bruges til større enkeltudgifter

Målet er at dække faste basisudgifter via de livsvarige ydelser og bruge de øvrige lag mere målrettet, så store beløb ikke udløser unødigt høj skat eller rammer offentlige tillæg hårdt.

Overblik og planlægning på tværs af ordninger

Et varigt handicap betyder ofte kontakt til arbejdsgiver, pensionsselskab, kommune, Udbetaling Danmark og måske flere forsikringsselskaber. Overblikket forsvinder let.

Pensionsinfo.dk samler de fleste arbejdsmarkedspensioner og forsikringer i et samlet overblik. Her kan du se:

• hvilke ordninger du har
• hvilken dækning ved tab af erhvervsevne og dødsfald der er tilknyttet
• hvor meget der forventes udbetalt ved forskellige aldre

Det er et nyttigt udgangspunkt, når du skal vurdere, om der mangler dækninger, om præmiefritagelse er i spil, og hvordan udbetalingen ser ud i forhold til folkepension og ATP.

Mange pensionsselskaber tilbyder samtidig gratis rådgivning, og flere handicaporganisationer har socialrådgivere med specialviden om samspillet mellem handicap, pension og ydelser. Samtaler med både pensionsselskab og socialfaglig rådgiver giver ofte et mere præcist billede af, hvilken udbetalingsstrategi der passer til netop din situation.

Kort opsummering og næste skridt

Varigt handicap ændrer vejen til pension, men betyder ikke, at alt pensionsopsparing stopper. Arbejdsmarkedspension kan fortsætte via præmiefritagelse, ATP fortsætter ved mange offentlige ydelser, og SUPP giver førtidspensionister mulighed for ekstra livsvarig pension. Samtidig påvirker løbende pensioner ofte offentlige tillæg, og store engangsbeløb kan udløse både høj skat og lavere ydelser.

Det vigtigste skridt er derfor at skaffe et samlet overblik, få afklaret dækninger ved tab af erhvervsevne, og derefter lægge en plan for, hvordan udbetalinger og skat skal fordeles gennem livet. En rolig gennemgang sammen med pensionsselskab og eventuelt en socialrådgiver kan skabe den tryghed, der gør det nemmere at træffe valg, der holder – også når hverdagen er præget af varigt handicap.

Indlægget Pension ved varigt handicap: optjening og udbetaling blev først udgivet på PensionsValg.

Hvad ændrer sig i 2026

Skattesystemet udvides. Mellemskatten på 7,5 procent og en ny toptopskat på 5 procent gælder fra 1. januar 2026. Grænserne opgøres efter AM-bidrag. Mellemskat gælder fra 641.200 kr., topskat fra 777.900 kr. og toptopskat fra 2.592.700 kr. Satser prisreguleres årligt. Den tidligere topskat omdøbes til mellemskat.

Det påvirker fradragsværdien af pensionsindbetalinger. Indkomster, der i 2025 lå i topskat, ligger i 2026 i mellemskatten. Fradragsværdien falder 7,5 procentpoint for denne gruppe. De allerhøjeste indkomster får omvendt 5 procentpoint højere fradragsværdi på grund af toptopskatten.

Andre nøglerammer for 2026: gennemsnitlig kommuneskat er 25,0 procent (25,7 procent inkl. gennemsnitlig kirkeskat), personfradraget er 54.100 kr., og PAL-skatten på pensionsafkast er 15,3 procent og opkræves af pensionsinstituttet.

Tre pensionsordninger i 2026, kort fortalt

• Ratepension: indbetalingsloft 68.700 kr. Udbetalinger beskattes som personlig indkomst. Afgift ved ophævelse i utide er 60 procent.
• Livsvarig livrente: fradragsberettiget indbetaling. Opfyldningsfradrag ved privat indbetaling er 63.200 kr. i 2026. Udbetalinger beskattes som personlig indkomst.
• Aldersopsparing: ingen fradrag ved indbetaling og skattefri udbetaling. Ingen modregning i folkepensionens tillæg. Loft er 9.900 kr. (grundbeløb) eller 64.200 kr. når der er 7 år eller mindre til folkepensionsalderen. 10-års-reglen kan begrænse loftet til grundbeløbet, og overindbetaling kan udløse 20 eller 40 procent i afgift. Overførsel til fradragsordning året efter kan i nogle tilfælde ske mod 4 procent afgift.

Ekstra pensionsfradrag i 2026

Det ligningsmæssige ekstra pensionsfradrag gælder indbetalinger til ratepension og løbende udbetalinger. Fradragsgrundlaget er op til 87.800 kr. i 2026. Satsen er 12 procent for personer, der har mere end 15 år til folkepension, og 32 procent for personer med 15 år eller mindre. Indbetalinger kan justeres mellem ratepension og livrente for at udnytte hele grundlaget.

Brug for at tale om din pension? Det er gratis og uforpligtende

[contact-form-7]

Sådan påvirkes fradragsværdien i praksis

• Hvis indkomsten i 2026 ligger i mellemskatten, og du i 2025 lå i topskat, giver samme indbetaling 7,5 procentpoint lavere fradragsværdi. Et eksempel: 50.000 kr. indbetalt i mellemskat giver cirka 3.750 kr. mindre fradragsværdi end i topskat.
• Ligger indkomsten over grænsen for toptopskat i 2026, giver fradrag 5 procentpoint ekstra værdi. 100.000 kr. indbetalt i 2026 kan dermed give cirka 5.000 kr. højere fradragsværdi end uden toptopskat.

Værd at huske om udbetalinger og folkepension

Arbejdsindkomst påvirker ikke folkepensionens grundbeløb eller pensionstillæg. Private pensionsudbetalinger og kapital eller aktieindkomst kan derimod reducere pensionstillægget. Udbetalinger fra aldersopsparing modregnes ikke i tillægget. Timing og størrelse på udbetalinger fra ratepension og livrente kan derfor have betydning for dit årlige pensionstillæg.

Folkepensionens tillæg

Hurtigt overblik over satser og regler i 2026

• Mellemskat 7,5 procent fra 641.200 kr. efter AM-bidrag
• Topskat 7,5 procent fra 777.900 kr. efter AM-bidrag
• Toptopskat 5 procent fra 2.592.700 kr. efter AM-bidrag
• Beskæftigelsesfradrag op til 63.300 kr. Ekstra seniorfradrag op til 6.100 kr.
• Ratepension loft 68.700 kr. Afgift 60 procent ved ophævelse i utide
• Livrente opfyldningsfradrag (privat) 63.200 kr.
• Aldersopsparing 9.900 kr. grundbeløb og 64.200 kr. når der er 7 år eller mindre til folkepensionsalder. 10-års-reglen kan begrænse loftet
• Ekstra pensionsfradrag: grundlag op til 87.800 kr. Sats 12 eller 32 procent
• Pensionister kan udføre skattefrit arbejde i private hjem op til 13.800 kr.
• PAL-skat 15,3 procent

Planlægningsgreb der kan betale sig at overveje

• Placér ekstra indbetalinger rigtigt i tid. Indkomster, der i 2026 ligger i mellemskat, kan have haft højere fradragsværdi i 2025. Meget høje indkomster kan omvendt få højere fradragsværdi i 2026 på grund af toptopskatten.
• Udnyt hele grundlaget for ekstra pensionsfradrag. Læg indbetalinger til ratepension og livrente, så de tilsammen rammer op til 87.800 kr. og til den sats der gælder for din afstand til folkepensionsalderen.
• Brug aldersopsparing målrettet, hvis målet er at undgå modregning i pensionstillæg. Udbetaling fra aldersopsparing modregnes ikke i tillægget.
• Styr årlige udbetalinger fra ratepension og livrente, hvis du nærmer dig folkepension. En lavere årlig udbetaling kan dæmpe modregningen i pensionstillægget.
• Tjek Øresundsaftalen, hvis du pendler. Den udvidede 12 måneders referenceperiode og inddragelsen af offentligt ansatte fra 2025 påvirker skatteopgørelsen for 2025, der laves i 2026.

Typiske faldgruber at undgå

• Overindbetaling over loftet. Ratepension har et loft på 68.700 kr. i 2026. Aldersopsparing har 9.900 kr. eller 64.200 kr. afhængigt af din alder i forhold til folkepension. Overtrædelse kan udløse 20 eller 40 procent afgift for aldersopsparing. Mulighed for at overføre til en fradragsordning året efter mod 4 procent afgift kan i nogle tilfælde afbøde fejlen.
• 10-års-reglen på aldersopsparing overses. Modtager du udbetalinger fra en fradragsordning 10 år eller mindre før folkepensionsalderen, kan loftet på aldersopsparing begrænses til grundbeløbet.
• Flere udbetalere bruger hovedkort. Sørg for at der kun er ét hovedkort, så trækprocenten bliver korrekt.
• Forskudsopgørelsen bliver ikke opdateret. Ekstra indbetalinger eller ændrede udbetalinger kan give restskat eller for høj pension, som skal tilbagebetales.

Mini-cases

• Indbetaling i mellemskat frem for topskat: En person, der lå i topskat i 2025 og ligger i mellemskat i 2026, indbetaler 50.000 kr. på ratepension. Den lavere fradragsværdi i 2026 betyder cirka 3.750 kr. mindre skattelettelse, alt andet lige.
• Toptopskat giver ekstra fradrag: En person over grænsen for toptopskat indbetaler 100.000 kr. i 2026. Den ekstra 5 procentpoint fradragsværdi svarer til cirka 5.000 kr. i ekstra skattelettelse sammenlignet med samme indbetaling uden toptopskat.
• Aldersopsparing tæt på pension: En person 9 år fra folkepensionsalderen, der samtidig får udbetaling fra en fradragsordning, kan være begrænset til grundbeløbet på aldersopsparingen på grund af 10-års-reglen. Overindbetaling kan udløse afgift. Her kan en omlægning til ratepension eller livrente være relevant, hvis der ønskes fradrag, og loftet på aldersopsparing er nået.

Sammenligning af ordninger i 2026

Andre relevante 2026-forhold

• Beskæftigelsesfradraget er op til 63.300 kr. Det ekstra seniorfradrag er op til 6.100 kr. for personer, der er højst 5 år fra folkepensionsalderen.
• Pensionister kan udføre skattefrit arbejde i private hjem for op til 13.800 kr.
• Mediechecken forhøjes permanent fra 2026 med cirka 400 kr. årligt.
• Et skøn peger på, at omkring 300.000 skatteydere får skattelettelse i mellemskatteintervallet i 2026.

Tjekliste til dine næste skridt

• Afklar indkomstniveau efter AM-bidrag i 2026 i forhold til grænserne for mellemskat, topskat og toptopskat.
• Planlæg ekstra indbetalinger mellem 2025 og 2026, så fradragsværdien udnyttes bedst muligt.
• Brug hele grundlaget for ekstra pensionsfradrag på 87.800 kr. Justér mellem ratepension og livrente.
• Vurdér aldersopsparing, hvis målet er udbetaling uden modregning i pensionstillæg.
• Gennemgå udbetalingsplanen for ratepension og livrente, hvis du nærmer dig folkepension.
• Undgå loftsoverskridelser og afgifter. Overvej 4 procents muligheden ved nødvendig overførsel året efter.
• Opdater forskudsopgørelsen, og sikre at kun ét hovedkort er i brug.
• Pendler du til eller fra Sverige, så tjek de ændrede Øresundsregler for 2025, som påvirker opgørelsen i 2026.

Afrunding

2026 kommer med nye skattegrænser og justerede lofter, som påvirker både fradrag og udbetalinger. Et par velvalgte greb kan sikre, at fradragsværdien udnyttes rigtigt, og at udbetalinger passer til dine behov og til reglerne for folkepension. Start med at placere dig i de nye indkomstintervaller, udnyt ekstra pensionsfradrag, og vælg mellem ratepension, livrente og aldersopsparing ud fra formål og modregning. Det giver ro i maven og en pensionsplan, der passer til 2026-reglerne.

Indlægget Pension og skat i 2026: hvad ændrer sig for dig? blev først udgivet på PensionsValg.