Når snakken falder på pension, fylder tallet for, hvor længe pengene skal række, ofte mindre end det burde. Samtidig lever danskerne længere, og mange får flere år som pensionister, selvom folkepensionsalderen er steget. Det gør levetid til en helt central brik i din pensionsplan: Hvor længe skal dine penge faktisk holde, og hvordan fordeles de bedst mellem forskellige ordninger og udbetalinger.
Denne artikel giver en praktisk og jordnær ramme til at tænke levetid ind i både investering og udbetalinger. Målet er ikke et perfekt svar, men en plan der giver ro i maven og kan justeres hen ad vejen.
1. Hvor længe skal pensionen egentlig række?
Udgangspunktet i dag er, at pensionsopsparingen typisk skal holde i 20 til 30 år fra tilbagetrækning.
Tal fra blandt andre CEPOS og pensionskasser viser, at:
- For en 60 årig er den forventede levetid steget fra 79,6 år i 1995 til 83,8 år i 2023
- Fremskrivninger peger på omkring 87,1 år i 2045
- Pensionskasser for akademikere arbejder endda med middellevetid tæt på 89 til 90 år for personer i 60’erne i dag
Samtidig er folkepensionsalderen hævet, men ikke lige så meget som levetiden. Prognoser tyder på, at en gennemsnitlig pensionist i 2045 stadig har omkring 3½ år mere som pensionist end i 1995. Det betyder, at flere år skal finansieres, og at en plan baseret på “jeg bliver nok kun 80” typisk bliver for kort.
En enkel måde at tænke på det:
Planlæg som udgangspunkt efter, at din økonomi skal kunne hænge fornuftigt sammen til mindst omkring 90 år, medmindre helbred eller andre forhold klart peger i en anden retning.
2. Kend forskel på dine pensionsben
De fleste har flere forskellige “ben” i deres pensionsøkonomi. De spiller hver sin rolle, når du tager højde for levetid.
Folkepensionen: Grundindkomsten
Folkepensionen er basisindkomsten for langt de fleste. I 2025 er satserne:
- Grundbeløb: 7.198 kr. pr. måned før skat for både enlige og gifte
- Pensionstillæg maks.:
- 8.329 kr. pr. måned for enlige
- 4.262 kr. pr. måned for gifte/samlevende
En enlig med fuldt tillæg kan altså få op til 15.527 kr. pr. måned før skat. For gift/samlevende er det 11.460 kr.
Grundbeløbet beskæres ikke. Pensionstillægget falder derimod gradvist, når anden indkomst stiger, fx fra arbejdsmarkedspension, ratepensioner og livrenter. For en enlig begynder nedsættelsen ved en årlig indkomst (udover grundbeløbet) på 95.800 kr., og tillægget bortfalder helt ved 419.300 kr.
Du kan læse mere om, hvordan folkepensionen i Danmark beregnes, og hvilke faktorer der spiller ind på din udbetaling.
ATP og livsvarige livrenter: Indkomst hele livet
ATP Livslang Pension og livsvarige livrenter har ét formål: indkomst resten af livet, uanset om du bliver 75 eller 100.
- ATP udbetaler livsvarigt fra folkepensionsalderen
- Private og arbejdsmarkedslivrenter udbetaler også resten af livet
De ordninger reducerer levetidsrisikoen, altså risikoen for at løbe tør for penge, fordi du lever længere end forventet. Til gengæld er de mindre fleksible, og ved uberettiget ophævelse udløses 60 procent i afgift.
Hvis du vil dykke dybere ned i det, kan du se mere om, hvordan ATP og andre offentlige ordninger påvirker din pension. Du kan også læse om, hvordan en livrente fungerer, og hvornår den giver mening i din samlede plan.
Ratepensioner: Tidsbegrænset udbetaling
Ratepension giver løbende udbetaling i en fast periode, typisk 10 til 30 år. Den er velegnet, når du vil have ekstra indkomst i en bestemt del af pensionslivet.
Men perioden skal hænge sammen med, hvor længe du forventer at leve. En rate fra 67 til 82 år passer måske fint, hvis du stort set kun vil sikre de første år. Lever du til 90 eller 95, skal der dog være andre kilder, som dækker tiden bagefter.
Her er udfordringen:
For kort udbetalingsperiode giver høje udbetalinger nu, men øger risikoen for et økonomisk hul senere.
Overvejer du selv at justere eller vælge mellem produkter, kan du med fordel se nærmere på, om ratepension eller livrente bedst passer til dine behov.
Aldersopsparing og frie midler: Fleksibel buffer
Aldersopsparing og frie midler (opsparing uden for pension) er ofte dine mest fleksible penge:
- Aldersopsparing: ingen fradrag ved indbetaling, men udbetales skattefrit
- Udbetaling fra aldersopsparing påvirker ikke pensionstillægget
- Frie midler kan bruges når som helst, men afkast beskattes løbende som kapitalindkomst
De er gode til engangsudgifter og som buffer i starten af pensionen, men de kan også forsvinde hurtigt, hvis der ikke ligger en plan.
Hvis du vil forstå samspillet mellem aldersopsparing og de offentlige ydelser, kan du læse om, hvordan alderspension og folkepension påvirker hinanden og din samlede pensionsplan.
3. Trin for trin: Sådan kobler du levetid og udbetalinger
Nedenfor er en praktisk fremgangsmåde, du kan bruge uanset om du er i 40’erne, 50’erne eller tæt på pension.
Trin 1: Fastlæg et realistisk levetidsinterval
Start med at tage udgangspunkt i:
- Offentlige levetidsprognoser
- Eventuelle tal fra dit pensionsselskab eller pensionskasse
Flere pensionskasser skønner middellevetid omkring 89 til 90 år for nuværende 60’ere. En praktisk tilgang kan være at arbejde med et interval, fx:
- “Basisscenarie”: jeg lever til 90
- “Langt scenarie”: jeg lever til 95
Det gør det lettere at se, om der opstår et hul i den sene del af livet.
Trin 2: Afgør din realistiske pensionsalder
Næste skridt er at forholde sig til, hvornår du faktisk forventer at stoppe på arbejdsmarkedet.
- Folkepensionsalderen er i dag 67 år og stiger til 68 år i 2030 og 69 år i 2035
- Som det ser ud nu, er folkepensionsalderen 69 år for årgang 1967 til 1970 og 70 år for personer født 1. januar 1971 eller senere
Brug din egen årgang til at se, hvornår du som minimum kan få folkepension, og overvej så:
- Vil du fortsætte med at arbejde lidt længere, fx deltid?
- Eller ønsker du at stoppe tidligere og leve af egne ordninger i nogle år?
Her bliver forskellen mellem 65, 67 og 70 år ret stor, når du ganger efter med 20 til 30 års pensionstid.
Brug for at tale om din pension? Det er gratis og uforpligtende
Trin 3: Få samlet overblik via PensionsInfo
Log ind på PensionsInfo og se:
- Folkepension og ATP
- Arbejdsmarkedspensioner
- Private ordninger, inklusive aldersopsparinger
Notér især:
- Hvilke ordninger er livsvarige?
- Hvilke er tidsbegrænsede (ratepension mv.)?
- Hvor meget står der i aldersopsparing og frie midler?
Formålet er ikke at kende hver krone, men at se fordelingen.
Trin 4: Tjek “dækningsgraden” gennem livet
En enkel måde at teste din plan på er at dele den op i to perioder:
| Periode | Hvad skal finansiere dig? |
|---|---|
| Tidlig pension (fx 67–80 år) | Ratepension, aldersopsparing, frie midler, folkepension, ATP |
| Sen pension (fx 80–90+ år) | Folkepension, ATP, livsvarige livrenter, evt. resterende opsparing |
Overvej:
- Hvor stor del af de sene år er dækket af livsvarige ydelser?
- Hvor hurtigt tømmer du dine tidsbegrænsede ordninger og frie midler?
Hvis det meste er brugt før fx 80 til 82 år, afhænger du i høj grad af folkepension og ATP alene i de sene år.
4. Rækkefølgen af udbetalinger: Sådan kan du tænke det igennem
Der findes ikke én rigtig rækkefølge, men nogle generelle hensyn går igen.
Tænk i lag: Gulv, komfort og fleksibilitet
Du kan med fordel opdele din pension i tre lag:
- Tryghedsgulv
- Folkepensionens grundbeløb
- Pensionstillæg (hvis du har ret til det)
- ATP og eventuelle livsvarige livrenter
- Komfort og ekstra frihed
- Ratepensioner i en planlagt periode
- Eventuelle supplerende livrenter med højere udbetaling i begyndelsen
- Fleksibel buffer
- Aldersopsparing
- Frie midler
En typisk tilgang kan være:
- Først at sikre, at gulvet er stærkt nok i hele din forventede levetid
- Derefter at bruge ratepension og fleksible midler til at hæve levestandarden i de år, hvor du forventer at være mest aktiv
- Samtidig at undgå at tømme alt for tidligt
Hvis du vil arbejde mere strategisk med rækkefølgen, kan du med fordel se på, hvordan du planlægger udbetaling af pension gennem livet med fokus på skatteoptimering og likviditet.
Tag højde for modregning i pensionstillæg
Når du planlægger rækkefølgen, spiller pensionstillægget en stor rolle, især hvis du ligger tæt på grænserne.
Husk:
- Udbetaling fra ratepension, livrenter og ATP tæller med i indkomstgrundlaget for pensionstillæg
- Udbetaling fra aldersopsparing påvirker ikke tillægget
Hvis din indkomst ligger lige omkring grænsen, hvor tillægget nedsættes, kan det være en fordel at:
- Skrue lidt ned for de årlige udbetalinger fra fradragsberettigede ordninger
- I stedet supplere med aldersopsparing eller frie midler i enkelte år
Det kræver konkrete beregninger, men princippet er, at du ser på, hvad du reelt har tilbage efter både skat og modregning.
5. Investering: Hvor forsigtig skal du være – og hvornår?
Længere levetid betyder, at din investeringshorisont ofte er længere, end mange forestiller sig.
En person på 70 år kan statistisk set have 15 til 25 år foran sig. Det taler imod at lægge absolut hele pensionsformuen om til meget lav risiko alt for tidligt, hvis du samtidig ønsker, at pengene skal kunne følge nogenlunde med priserne over tid.
Typisk udvikler risikoprofilen sig sådan:
- I arbejdslivet: højere andel aktier og vækstorienterede investeringer
- 5 til 10 år før pension: gradvis nedtrapning af risiko
- Efter pension: stadig en vis andel i aktier eller andre vækstaktiver, men lavere end tidligere
Hvis alt bliver placeret meget forsigtigt allerede i 50’erne eller ved overgangen til pension, kan afkastet blive så lavt, at formuen reelt bliver udhulet over en periode på 20 til 30 år.
En praktisk tilgang er løbende at justere risikoprofilen:
- Sæt dig ned fx hvert 3. til 5. år og vurder, om fordelingen mellem risiko og sikkerhed stadig passer til din tidshorisont
- Tag højde for, at horisonten også efter pension ofte er lang
6. Skat, fradrag og timing: Hvor passer de ind i planen?
Skattereglerne betyder meget for, hvor langt dine pensionskroner rækker.
Kort overblik over de vigtigste elementer i 2025
- Indbetaling til ratepension og livsvarig livrente giver fradrag i den personlige indkomst
- Aldersopsparing har intet fradrag ved indbetaling, men udbetales skattefrit
- Tidlig ophævelse af ratepension og livrenter udløser 60 procent i afgift
- For høj indbetaling på aldersopsparing kan udløse 20 procent i afgift
Derudover ændres skattesystemet i 2026 med ny mellemskat og top-topskat. Det påvirker især topskatteydere tæt på pension, fordi fradragsværdien af pensionsindbetalinger kan være højere i 2025 end senere. Eksempler fra rådgivere viser, at ekstra indbetaling i 2025 kan give en skattelettelse på over halvdelen af beløbet for nogle indkomstgrupper.
Konsekvensen i praksis:
- Tidspunktet for store ekstraindbetalinger kan have væsentlig betydning
- Det kan være værd at få regnet konkrete eksempler igennem, især hvis du betaler topskat og nærmer dig pensionen
Du kan læse mere om, hvad der ændrer sig for pension og skat i 2025, og hvordan det påvirker din udbetaling og dine fradrag.
7. Tjekliste: Justér din plan gennem livet
En pensionsplan bliver stærk, når den løbende bliver tilpasset virkeligheden. Nedenstående punkter kan bruges som gentagen tjekliste, fx hvert 3. til 5. år eller ved større ændringer i livet.
- Opdateret levetidsforventning
- Har dit pensionsselskab justeret sine levetidsforudsætninger?
- Ligger du i en gruppe (uddannelse, helbred) hvor levetiden typisk er højere eller lavere end gennemsnittet?
- Pensionsalder og jobplaner
- Har ændringer i lovgivningen flyttet din forventede folkepensionsalder?
- Har du ændret planer om, hvornår du vil trække dig tilbage?
- Overblik over ordninger
- Har du set opdaterede beregninger fra PensionsInfo og dit pensionsselskab?
- Hvor stor del af din fremtidige indkomst er livsvarig, og hvor stor del er tidsbegrænset?
- Udbetalingsperioder og beløb
- Matcher udbetalingsperioderne på dine ratepensioner en realistisk forventet levetid?
- Opstår der et hul i indkomsten efter, at en eller flere ordninger stopper?
- Modregning og skat
- Hvordan påvirker dine nuværende eller planlagte udbetalinger pensionstillægget?
- Er der behov for at justere størrelsen på udbetalinger eller rækkefølgen?
- Risikoprofil og investering
- Passer din nuværende risikoprofil til din alder og tidshorisont?
- Har du ændret på risikoniveauet i takt med, at du nærmer dig eller er trådt ind i pension?
- Likviditet og fleksibilitet
- Er for stor en del af formuen låst i ordninger, hvor tidlig ophævelse koster 60 procent i afgift?
- Har du en passende buffer i frie midler og/eller aldersopsparing til uforudsete udgifter?
Afrunding: Brug tal i stedet for mavefornemmelse
Levetid er usikker for den enkelte, men statistikken peger ret tydeligt i én retning: flere år som pensionist. Det gør det risikabelt at planlægge efter en lav alder alene ud fra mavefornemmelse. En mere robust tilgang bruger tre byggesten:
- Realistiske levetidsforventninger og opdaterede prognoser
- Klart overblik over dine pensionsordninger og deres varighed
- En plan for udbetalinger, investering og skat, der jævnligt bliver justeret
Når du kombinerer de tre dele, bliver spørgsmålet mindre “holder mine penge mon?” og mere “hvordan fordeler jeg dem smartest over 20 til 30 år”. Det giver typisk en roligere beslutningsproces og større fleksibilitet, når livet og reglerne ændrer sig undervejs.
