Dør du før første udbetaling, kan opsparingssikringen være afgørende. Dør du efter udbetalingsstart, er garantiperioden eller ægtefællepensionen ofte det afgørende punkt. Begunstigelsen bestemmer, hvem der modtager pengene. Et testamente regulerer dit dødsbo, mens pensionsaftalens begunstigelse regulerer pensionsudbetalingen.

Fokus her er privat livrente. Offentlige pensioner ved dødsfald følger særregler. Grundideen i en livsvarig pensionsudbetaling er derfor kun første del af svaret. Dødsfaldsdækningen står i vilkårene for netop din aftale.

Hvorfor ændrer svaret sig, når livrentens udbetaling er begyndt?

Første udbetaling deler livrenten i to forskellige perioder. Opsparingsperioden handler om den værdi, der er bygget op. Udbetalingsperioden handler om de løbende ydelser, du har ret til resten af livet.

En livrente med opsparingssikring kan give de efterladte hele eller dele af den opsparede værdi, hvis dødsfaldet sker før pensionsstart. Aktuelle produktvilkår beskriver netop denne forskel mellem opsparingssikring i opsparingsperioden og de dækninger, der vælges ved udbetalingsstart.

Garantiperioden hører normalt til efter pensionsstart. Dør du i den aftalte periode, fortsætter de planlagte udbetalinger til den begunstigede i den resterende tid. En garanti efter udbetalingsstart og opsparingssikring er derfor to selvstændige dækninger med hvert sit formål.

En person på 54 år med to gamle pensionsordninger kan have opsparingssikring på den ene ordning og ingen dækning på den anden. Ved pensionsstart kan samme person vælge garanti på en livrente, mens den tidligere opsparingssikring ændrer betydning. Det gør aftaletjekket vigtigere end navnet på ordningen. Find flere vinkler i artikler om livrente.

Hvad får de efterladte i de forskellige dødsfaldssituationer?

Forskellen ses tydeligst, når situationerne stilles ved siden af hinanden. Udbetalingen afhænger typisk af vilkårene, den valgte dækning og den registrerede begunstigelse.

Et samlet overblik over pensioner ved dødsfald kan være nyttigt, hvis du har ratepension, aldersopsparing og livrente på samme tid. De forskellige ordninger kan have vidt forskellige regler for efterladte.

Hvad sikrer en garantiperiode egentlig efter pensionsstart?

En garantiperiode sikrer de aftalte løbende ydelser i en bestemt restperiode. Dør du, før perioden slutter, overtager den begunstigede udbetalingerne for den tid, der mangler. Garantien knytter sig altså til ydelsen og kalenderen efter pensionsstart.

Et enkelt eksempel viser mekanikken. Har din aftale en garantiperiode på 15 år, og sker dødsfaldet fire år efter første udbetaling, fortsætter de aftalte ydelser typisk i 11 år. Udbetalingens størrelse følger aftalen. Restydelserne udgør den økonomiske garanti. Den synlige depotsaldo og summen af tidligere indbetalinger bestemmer derfor ikke automatisk beløbet til familien.

Pensionsbeskatningsloven omtaler garanterede ydelser som ydelser i en fast periode, også når den forsikrede dør. Loven fastsætter i 2026 ingen fælles længde for garantiperioder. Nogle aftaler giver mulighed for valg ved oprettelse, andre ved pensionsstart, og nogle har mere begrænsede muligheder.

Ægtefællepension løser et andet behov. Her kan partneren få en løbende pension resten af livet efter vilkårene. Garantiperioden er tidsbegrænset og kan rette sig mod flere begunstigede. Visse livrenter giver mulighed for at kombinere garanti og ægtefællepension. Kombinationen kan passe, når en partner har behov for livsvarig indkomst, mens børn også skal have dækning i en afgrænset periode.

Hvem får udbetalingerne fra en livrente ved dødsfald?

Begunstigelsen afgør, hvem pensionsselskabet skal udbetale til. En navngiven begunstiget kan få retten direkte, og udbetalingen går typisk uden om dødsboet. Derfor bør begunstigelse og pension ses sammen med testamente og øvrige arveforhold.

Standarden nærmeste pårørende følger en fast rækkefølge: ægtefælle, kvalificeret samlever, børn og derefter arvinger. Rækkefølgen fremgår af forsikringsaftaleloven. Ægtefællen står altså før børnene, når standarden gælder.

En samlever skal i 2026 bo på fælles bopæl med afdøde og enten have, have haft eller vente fælles barn med afdøde. Alternativt skal samlivet have været ægteskabslignende på fælles bopæl i de sidste to år før dødsfaldet. En kæreste eller bofælle falder derfor ikke automatisk ind under standarden. Reglerne kræver ofte særlig opmærksomhed i pension ved samliv.

En særlig begunstigelse kan ændre standardrækkefølgen, men pensionsaftalen skal holde sig inden for den kreds, som reglerne tillader. Pensionsreglerne om begunstigede har derfor betydning, hvis du ønsker en anden modtager end nærmeste pårørende. Ægtefællepension og børnepension kan desuden have deres egne modtagere og vilkår.

Hvordan beskattes udbetalinger fra en livrente ved dødsfald?

Skatten følger både typen af udbetaling og modtageren. Løbende pensionsydelser til en person, der er indkomstskattepligtig af dem, følger typisk indkomstskattesporet. Det gælder ofte en ægtefællepension eller fortsatte garantiydelser til en person i den relevante modtagerkreds.

Visse dødsfaldsudbetalinger kan i stedet blive afgiftpligtige. Afgiften er i 2026 40 pct. ved relevante dødsfaldsudbetalinger, når modtageren ikke er indkomstskattepligtig af ydelsen efter reglerne. En engangsudbetaling kan derfor have en anden skattemæssig behandling end den samme garantiperiode udbetalt løbende.

Et konkret produktvilkår kan give modtageren et valg mellem fortsatte ydelser og engangsudbetaling. Eksempler på garantiens skattebehandling viser, hvorfor formen på udbetalingen har betydning.

Skatten bør aldrig vurderes ud fra livrentens navn alene. Modtagerens relation til afdøde, den konkrete dækning og valget mellem løbende ydelse eller engangsbeløb kan ændre resultatet.

Hvilke oplysninger skal du finde i din pensionsaftale?

Start med den ordning, hvor udbetalingen snart skal begynde. Her bliver valget mellem opsparingssikring, garanti og ægtefællepension mest konkret, fordi du kan se både modtageren, perioden og den forventede udbetaling i samme aftale.

Indlægget Livrente ved dødsfald: garanti før og efter pension blev først udgivet på PensionsValg.

Kort om livsvarig livrente og fradrag

En livsvarig livrente er en pensionsordning med løbende udbetalinger, som fortsætter så længe du lever. Ordningen er omfattet af pensionsbeskatningsloven og giver fradrag for dine indbetalinger efter reglerne i PBL § 18.

Fradraget sker i din personlige indkomst. Det betyder, at indbetalingerne reducerer den indkomst, der bruges til at beregne bundskat og eventuel topskat. Skatteværdien følger derfor din marginalskat, og det gør livrente interessant i år, hvor du har ekstra høj indkomst.

Udbetalingerne fra livrenten er omvendt skattepligtig personlig indkomst, når du er gået på pension. Fordelen handler derfor om timing og skatteværdi, ikke om skattefri penge.

Hvis du samtidig har andre ordninger, for eksempel ratepension eller livrente gennem din arbejdsgiver, er det vigtigt at se alle udbetalinger i sammenhæng, så du ikke ender med unødigt høj skat som pensionist.

Brug for at tale om din pension? Det er gratis og uforpligtende

[contact-form-7]

Hvad er opfyldningsfradrag i 2026?

Opfyldningsfradraget er en særlig mulighed for et ekstra stort fradrag til privattegnet livsvarig livrente i ét indkomstår. I 2026 kan du få fradrag op til 63.200 kr. for en sådan ordning, hvis betingelserne er opfyldt. Beløbet trækkes fuldt fra i personlig indkomst i indkomståret.

Ordningen gælder for private livrenter, der er omfattet af pensionsbeskatningslovens kapitel 1, hvor du selv indbetaler, og hvor indbetalingen indberettes korrekt som en privattegnet livsvarig pensionsordning, typisk i felt 436 på forskudsopgørelsen.

Pointen med opfyldningsfradraget er, at du i et bestemt år kan “fylde op” i forhold til tidligere års ubrugte fradragsmuligheder under 1/10-reglen. Det kan være særligt relevant, hvis du i forvejen planlægger efter de nye skatteregler for pension og skat i 2026.

1/10-reglen og hvorfor opfyldningsfradrag findes

Når du laver et engangsindskud til en livrente, giver loven dig normalt kun ret til at trække 1/10 af indskuddet fra om året i 10 år. Det kaldes 1/10-reglen. Betaler du for eksempel 184.000 kr. ind på én gang, kan du som udgangspunkt fradrage 18.400 kr. om året i 10 år.

I praksis opstår der situationer, hvor hele det årlige fradrag ikke bliver brugt. Det kan ske, hvis:

• din indkomst har været lav i nogle år
• du ikke har fået indberettet fradraget korrekt
• du har haft en aftalt præmie, som har været lavere end den maksimale fradragsmulighed

I de tilfælde giver opfyldningsfradraget mulighed for at indhente noget af det tabte i et senere indkomstår, dog kun op til loftet på 63.200 kr. i 2026. Du får altså mulighed for at koncentrere flere fradrag i ét år, end 1/10-reglen ellers ville tillade.

Hvem kan typisk få glæde af opfyldningsfradrag?

Reglerne ændrer ikke noget for alle. De får særlig betydning for nogle bestemte grupper:

• Personer med privattegnet livsvarig livrente, hvor der tidligere er lavet engangsindskud eller aftalt løbende præmie
• Selvstændige eller andre med svingende indkomst, som ønsker at flytte fradrag til år med høje overskud
• Personer tættere på pension, som opdager, at der ligger ubrugte 1/10-fradrag fra tidligere

For at kunne bruge opfyldningsfradraget skal ordningen være godkendt, være omfattet af PBL § 18, og indbetalingerne skal være korrekt indberettet. Reglerne beskrives nærmere i Den Juridiske Vejledning.

Har du i forvejen både livrente og andre ordninger, kan det være en fordel at holde det op mod dine muligheder for skatteoptimering af pensionens udbetalinger gennem livet.

Sådan spiller opfyldningsfradraget sammen med andre pensionsregler

Din beslutning om at bruge opfyldningsfradraget bør hænge sammen med resten af din pensionsplanlægning. Særligt tre ting er vigtige.

1. Loftet på ratepension og ophørende livrenter

Indbetalinger til ratepension og ophørende livrenter har et fælles fradragsloft på 68.700 kr. i 2026. Det fremgår af oversigten over fradrag for indbetalinger til pension.

Indbetaler du mere end loftet, kan det overskydende beløb flyttes til livsvarig livrente. Det sker via en særlig blanket, så beløbet i stedet får fradrag som livrenteindbetaling og eventuelt kan indgå i opfyldningsfradraget. Blanket 07.083 bruges netop til at overføre overskydende indbetalinger til livrente.

Hvis du overvejer ekstra indbetalinger i 2026, kan det være nyttigt at kende de kommende ændringer i fradragslofter og skatteregler, så du ikke låser dig unødigt fast.

2. Ekstra pensionsfradrag

Livrenteindbetalinger, som giver fradrag efter PBL § 18, tæller med i grundlaget for det såkaldte ekstra pensionsfradrag. I 2026 er satsen 12 procent af indbetalingerne op til 87.800 kr., hvis du har mere end 15 år til folkepensionsalderen. Beløbet gives som et ekstra skattefradrag oven i det almindelige fradrag.

Et år med høje indbetalinger til livrente, herunder med opfyldningsfradrag, kan derfor både:

• reducere din personlige indkomst
• udløse et ekstra skattefradrag oveni

Det øger den samlede skatteværdi, men gør det også endnu vigtigere at planlægge tidspunktet for de store indbetalinger. Her kan du for eksempel sammenholde tallene med din plan for pension og skat i de kommende ændringer frem mod 2026.

3. Din marginalskat i 2026

Fradrag til livrente, inklusive opfyldningsfradrag, har større værdi i et år, hvor du betaler topskat, end i et år med lavere indkomst. Overblikket over din forventede indkomst og skat i 2026 er derfor centralt, før du beslutter dig.

Er du i tvivl om, hvor meget du bør indbetale samlet, kan du bruge vores pensionsberegner til at se effekten af forskellige indbetalingsniveauer på din forventede pension.

Fordele og omkostninger ved at bruge opfyldningsfradraget

Inden du lægger store beløb i en livsvarig livrente for at udnytte opfyldningsfradraget, giver det mening at veje fordele og ulemper over for hinanden.

Mulige fordele

En privattegnet livrente med opfyldningsfradrag kan blandt andet give:

• Høj skatteværdi
  Fradraget sker i din personlige indkomst, ofte på topskatteniveau, hvilket kan give en betydelig skattebesparelse i indbetalingsåret. Det gælder både det almindelige fradrag efter PBL § 18 og opfyldningsfradraget.
• Fleksibel timing af fradrag
  Opfyldningsfradraget gør det muligt at samle fradrag i “gode” år, hvor skatteværdien er høj. Den mulighed beskrives direkte i reglerne om opfyldningsfradrag.
• Livsvarig økonomisk sikkerhed
  En livsvarig livrente reducerer risikoen for at løbe tør for pension, fordi udbetalingerne fortsætter så længe du lever.
• Mulighed for at udnytte ubrugte 1/10-fradrag
  Har du år, hvor 1/10-reglen ikke har været udnyttet fuldt ud, giver opfyldningsfradraget mulighed for at indhente en del af den tabte skattefordel.
• Supplerende ekstra pensionsfradrag
  Høje indbetalinger til livrente i 2026 kan samtidig udløse et markant ekstra pensionsfradrag, fordi livrenteindbetalinger tæller med i opgørelsen.

Ulemper og risici

Der følger også bindinger og risici med, som du bør kende:

• Mindre fleksibilitet
  En livrente er designet til løbende udbetalinger gennem hele livet. Ordningen giver ikke samme frihed til at hæve et større beløb på én gang, som andre opsparingsformer kan gøre.
• Risiko for efterbeskatning ved ændringer
  Nedsætter du senere en aftalt, løbende præmie til livrenten, eller stopper den før tid, kan Skattestyrelsen kræve omberegning og efterbeskatning af tidligere fradrag, også opfyldningsfradrag. Reglerne gennemgås i vejledningen om omberegning.
• Skat på udbetalinger
  De fremtidige udbetalinger beskattes som personlig indkomst. Du får altså ikke “skattefri” penge, men flytter beskatning fra et arbejdsår til pensionsårene.
• Afhængig af levetid
  Den samlede værdi af ordningen afhænger af, hvor længe du lever og af eventuelle garanti- eller arverettigheder. En gennemgang af et konkret livrenteprodukt fra et pensionsselskab viser, at det kan få stor betydning, hvor længe udbetalingerne løber i praksis.

Hvordan du vægter det hele, afhænger også af, om du primært ønsker livsvarig dækning eller mere fleksible udbetalinger. Mange ender med en kombination, hvor de også bruger reglerne om privat ratepension og de opdaterede regler i 2026.

Typiske misforståelser og faldgruber

Flere misforståelser går igen, når opfyldningsfradrag og livrente kommer på banen:

• Livrente forveksles med aldersopsparing. En aldersopsparing giver ingen fradragsret ved indbetaling, mens livrente gør. Det kan påvirke prioriteringen sidst i arbejdslivet.
• Nogle tror, at livrente har samme årlige loft som ratepension. Ratepension og ophørende livrenter har samlet loft på 68.700 kr. i 2026, men livrente har ingen tilsvarende samlet beløbsgrænse. Begrænsningen ligger i fradragsreglerne, blandt andet opfyldningsfradraget og 1/10-reglen, beskrevet under fradrag for indbetalinger til pension.
• Fejl i selvangivelsen kan gøre, at fradraget ikke udnyttes. Privattegnede livrenter skal stå korrekt i forskuds- og årsopgørelse, især i det relevante felt for privattegnede livsvarige pensionsordninger.
• Risikoen for omberegning og efterbeskatning undervurderes, når en aftale senere ændres eller sættes ned. Det beskrives detaljeret i Den Juridiske Vejledning.

Hvis du samtidig følger de generelle ændringer i fradrag og skat på pension frem mod 2026, er du bedre rustet til at undgå de typiske fejl, når du indbetaler ekstra til livrente.

Praktisk tjekliste til din planlægning i 2026

En struktureret gennemgang af din situation gør det lettere at vurdere, om opfyldningsfradraget er relevant for dig:

1. Giv dig selv overblik over dine eksisterende livrenteindbetalinger og eventuelle engangsindskud. Spørg dit pensionsselskab eller din bank, om du har ubrugte 1/10-fradrag fra tidligere år, som kan give adgang til opfyldningsfradrag.
2. Kig på din forventede indkomst i 2026. Ligger den på et niveau, hvor du betaler topskat, kan værdien af fradraget være ekstra høj.
3. Undersøg, om du allerede rammer loftet for ratepension og ophørende livrenter på 68.700 kr. i 2026. Hvis ja, giver det ofte mere mening at lægge yderligere indbetalinger i livrente og udnytte fradragsmulighederne dér.
4. Tjek din afstand til folkepensionsalderen og de gældende satser for ekstra pensionsfradrag. Et højt ekstra fradrag kan tippe balancen til fordel for store livrenteindbetalinger i 2026.
5. Overvej, hvor stor en del af din samlede pension du ønsker som livsvarig udbetaling via livrente, og hvor stor del der skal være tidsbegrænset eller mere fleksibel, for eksempel ratepension eller aldersopsparing. Beskrivelsen af livsvarig livrente kan hjælpe i de overvejelser.
6. Gennemgå din forskudsopgørelse og din årsopgørelse grundigt. Sørg for, at indbetalinger til privattegnede livrenter står korrekt, så du faktisk får de fradrag, du planlægger efter.

Det kan være en god idé at holde denne tjekliste op imod din samlede plan for udbetalingsstrategi og likviditet, så du både optimerer skat og får en udbetalingsprofil, der passer til dit liv som pensionist.

Afrunding

Opfyldningsfradraget til livrente i 2026 er ikke en genvej til “gratis” penge, men en regel, der kan bruges bevidst til at placere dine fradrag, hvor de gør mest gavn. De største gevinster viser sig hos dem, der kombinerer tre ting: et klart overblik over egne pensionsordninger, forståelse for skattereglerne og en realistisk plan for økonomien som pensionist.

Når du kender forskellen på livrente, ratepension og aldersopsparing, og når du kan se, hvordan opfyldningsfradraget hænger sammen med loftet på andre ordninger og ekstra pensionsfradrag, bliver pension mindre abstrakt og mere håndgribelig. Så står du langt stærkere, når du beslutter, om netop 2026 skal være året, hvor du fylder op på din livrente.

Indlægget Opfyldningsfradrag til livrente i 2026: hvad det betyder for din private pensionsopsparing blev først udgivet på PensionsValg.

Er du i tvivl om, hvad det betyder for dig? Få en gratis og uforpligtende vurdering af din pension. Se hvordan

Hvad er en livrente, helt kort

Livrente er en pensionsordning med løbende udbetalinger. Den kan være livsvarig, hvor du får penge hver måned resten af livet, eller ophørende, hvor udbetalingen løber i mindst 10 år og stopper derefter. Udbetalinger beskattes som personlig indkomst. Ordningen kan typisk sættes i gang tidligst 3 år før folkepensionsalderen, og i nogle arbejdsmarkedspensioner findes en seneste-start-alder, for eksempel 70 år.

Livrente i samspil med andre pensionstyper

En stærk pensionsplan bruger ofte flere byggesten. Ratepension giver en tidsbegrænset udbetaling, mens livsvarig livrente sikrer en bundindtægt hele livet. Aldersopsparing kan lægge en skattefri buffer ovenpå.

For at skabe overblik:

Læs også: ratepension 2026

Brug for at tale om din pension? Det er gratis og uforpligtende

[contact-form-7]

Skatten i tre faser

• Indbetaling: Private indbetalinger til livsvarig livrente giver fradrag i personlig indkomst. Arbejdsgiverindbetalinger behandles med bortseelsesret, så de ikke beskattes som løn nu. Store private indskud til livrente fordeles normalt med 1/10 i 10 år, og opfyldningsfradraget kan løfte årets fradrag op til 60.300 kr. i 2025.
• Afkast: Afkast i pensionsordninger beskattes løbende med PAL-skat på 15,3 procent i opsparingsfasen.
• Udbetaling: Udbetaling fra livrente beskattes som personlig indkomst, typisk uden arbejdsmarkedsbidrag. Beløbet tæller med i indkomsten, der kan reducere folkepensionens pensionstillæg.

Ekstra fradrag, loft og særlige regler

• Ratepension og ophørende livrente deler et årligt fradragsloft på 65.500 kr. i 2025. Overstiger samlede indbetalinger loftet, bruger arbejdsgiverindbetalinger fradraget først. Det kaldes prioriteringsreglen.
• Ekstra pensionsfradrag på 12 procent når der er mere end 15 år til folkepensionsalderen, eller 32 procent når der er 15 år eller mindre, af indbetalinger op til 83.800 kr. i 2025. Fradraget lægges oven i de almindelige fradrag og reduceres, hvis man samtidig får skattepligtige pensionsudbetalinger.
• Selvstændige kan bruge 30 procent-reglen og indbetale med fradrag svarende til 30 procent af årets overskud på en livsvarig livrente, dog højst det faktisk indbetalte beløb og uden krav om flerårig præmieaftale.

Garanti, to-liv og efterladte

En livrente kan udstyres med garanti eller to-liv. En garantiperiode betyder, at udbetalingen fortsætter til begunstigede i et aftalt antal år, selv om man selv dør tidligt. To-liv betyder typisk, at udbetalingen fortsætter til længstlevende. Den ekstra tryghed koster i form af lavere månedlig udbetaling, fordi der er mere forsikring i ordningen. Uden garanti eller efterladtedækning kan betalingen ophøre uden arvemæssig værdi, hvis man dør tidligt.

Hvornår giver livrente mening

• Ønske om en stabil, livslang bundindtægt som supplement til folkepension og ATP. Livrenten kan tage over, når en ratepension udløber.
• Fradragsoptimering efter rateloftet er nået. Indbetaling til livsvarig livrente kan fortsætte med fradrag, og det kan kombineres med ekstra pensionsfradrag.
• Selvstændig med svingende overskud, som vil bruge 30 procent-reglen fra år til år.
• Fokus på risiko for lang levetid og efterladtedækning via garanti eller to-liv.
• Behov for fleksibilitet i opsparingsfasen under arbejdsgiverordning, hvor bortseelsesret og ubegrænsede indbetalinger til livsvarig livrente kan udnyttes i praksis.

Vigtige faldgruber

• Loftet for ratepension og ophørende livrente deles. Private indbetalinger kan miste fradrag, hvis arbejdsgiveren allerede har fyldt loftet.
• Store private indskud til livrente fordeles med 1/10 i fradrag. Årets fradrag bliver mindre end indbetalingen, medmindre opfyldningsfradraget udnyttes korrekt.
• Udbetalinger fra livrente kan reducere folkepensionens pensionstillæg. Planlæg tidspunkt og niveau for udbetaling, så indkomsten passer med tillæggets indkomstgrænser.
• Aldersopsparing giver ingen fradrag ved indbetaling. Den bruges ofte til skattefri udbetaling senere.

Konkrete eksempler og beregninger

1. Prioriteringsreglen i praksis
   En lønmodtager får 50.000 kr. indbetalt til ratepension via arbejdsgiver i 2025. Derudover indbetales 30.000 kr. privat til ratepension samme år. Loftet for ratepension og ophørende livrente er 65.500 kr.

   • Arbejdsgiverens 50.000 kr. bruger fradraget først.
   • Der er 15.500 kr. fradrag tilbage til den private indbetaling.
   • De resterende 14.500 kr. af den private indbetaling får ikke fradrag.

2. 1/10-reglen og opfyldningsfradrag
   En privat indbetaling på 400.000 kr. til livsvarig livrente giver fradrag med 1/10, altså 40.000 kr. om året i 10 år. Opfyldningsfradraget i 2025 er 60.300 kr.

   • I indbetalingsåret kan fradraget løftes op til 60.300 kr., hvis der indbetales yderligere på livrenten i 2025.
   • Det giver i alt 60.300 kr. i fradrag i 2025.
   • De kommende år fortsætter 1/10-fradraget på 40.000 kr. fra engangsindskuddet, medmindre nye indbetalinger giver mulighed for op til 60.300 kr. efter reglerne for det pågældende år.

3. Ekstra pensionsfradrag
   Indbetaling 60.000 kr. i 2025, og der er 12 år til folkepensionsalderen. Satsen er 32 procent, fordi afstanden er 15 år eller mindre.

   • Ekstra fradrag: 60.000 kr. x 32 procent = 19.200 kr., oven i de almindelige fradrag.

   Samme indbetaling, men 20 år til folkepensionsalderen. Satsen er 12 procent.

   • Ekstra fradrag: 60.000 kr. x 12 procent = 7.200 kr.

   Bemærk at ekstrafradraget aftrappes, hvis der samtidig modtages skattepligtige pensionsudbetalinger.

4. Folkepensionens pensionstillæg og livrente
   En enlig pensionist får livrente på 10.000 kr. om måneden, altså 120.000 kr. om året. Indkomsten ligger over grænsen på 95.800 kr. i 2025, hvor pensionstillæg begynder at blive nedsat. Ligger den samlede indkomst over 419.300 kr., bortfalder tillægget helt. For gifte og samlevende nedsættes tillægget fra 192.000 kr. og bortfalder over 511.700 kr. (andre satser hvis samlever ikke er pensionist). Planlægning af udbetalingstidspunkt og -størrelse kan derfor være vigtig.

Udbetaling, fleksibilitet og omvalg

• Startniveau og tidspunkt fastsættes ved udbetaling, typisk tidligst 3 år før folkepensionsalderen. Enkelte ordninger har en seneste-start-alder, for eksempel 70 år.
• Ratepension kan omlægges til livsvarig livrente efter aftale med pensionsinstituttet, hvis livslang dækning får højere prioritet senere i livet.
• Ophævelse før tid kan blive meget dyr. En livrente, der ophæves før den aftalte udbetalingsalder, kan udløse en afgift på op til 60 procent af ordningens værdi. Det gør fleksibiliteten lavere end ved frie midler og aldersopsparing.

Planlægningsgreb der ofte virker

• Lad ratepension dække de første 10 til 30 år, og brug livrente som livslang bundindtægt. Det kan give tryghed på længere sigt.
• Stop for fradrag på ratepension, når loftet er brugt, og fortsæt fradragsberettiget opsparing på livsvarig livrente.
• Brug ekstra pensionsfradrag målrettet, især i årene tættere på folkepension, hvor satsen er 32 procent.
• Selvstændige kan dosere indbetalinger via 30 procent-reglen de år, hvor overskuddet er højt.

Tjekliste før du beslutter livrente

• Få samlet overblik via PensionsInfo og se, hvornår tidsbegrænsede ydelser stopper.
• Beslut om der ønskes garanti og eventuelt to-liv, og i givet fald hvor lang garantiperiode.
• Planlæg udbetalingsprofilen i forhold til folkepensionens pensionstillæg og indkomstgrænserne for 2025.
• Hold øje med loftet for ratepension og ophørende livrente på 65.500 kr. i 2025, så fradrag ikke går tabt.
• Ved større private indskud på livrente, regn på 1/10-fradraget og muligheden for opfyldningsfradrag på 60.300 kr. i 2025.
• Beregn effekten af ekstra pensionsfradrag på 12 eller 32 procent af indbetalinger op til 83.800 kr. i 2025.
• Overvej omlægning af ratepension til livsvarig livrente, hvis livslang indkomst prioriteres.
• Kend konsekvensen ved ophævelse før tid, hvor afgiften kan være op til 60 procent.

Kort om tal og satser for 2025

• Ratepension og ophørende livrente har et fælles fradragsloft på 65.500 kr.
• Livsvarig livrente har opfyldningsfradrag på 60.300 kr. og ellers 1/10-reglen ved større private indskud.
• Ekstra pensionsfradrag er 12 eller 32 procent af indbetalinger op til 83.800 kr.
• Aldersopsparing har indbetalingsgrænser på 9.400 kr., eller 61.200 kr. fra 7 år før folkepensionsalderen.
• PAL-skat er 15,3 procent.
• Folkepensionens grundbeløb er 7.198 kr. pr. måned før skat i 2025. Pensionstillægget er 8.329 kr. for enlige og 4.262 kr. for gifte og samlevende pr. måned før skat, og tillægget nedsættes ved anden indkomst, eksempelvis livrente. Indkomstgrænserne for pensionstillægget i 2025 er 95.800 kr. til 419.300 kr. for enlige og 192.000 kr. til 511.700 kr. for gifte og samlevende.

Satser ændres typisk årligt. En opdatering tæt på beslutningen giver det mest præcise grundlag.

Afrunding

Livrente løser en meget konkret udfordring i pensionsplanen, nemlig risikoen for at leve længere end pengene rækker. Kombinationen af livsvarig udbetaling, brede fradragsmuligheder og valg som garanti og to-liv gør ordningen nyttig i mange forløb. Reglerne om loft, 1/10-fradrag, ekstra pensionsfradrag og påvirkningen af pensionstillæg betyder til gengæld, at timingen og den samlede plan spiller en stor rolle. Et samlet overblik, nogle få regnestykker og de valg, der passer til din risikotolerance og livsplan, giver ro i maven og en pension, der kan holde hele livet.

Indlægget Livrente: Sådan fungerer den, og hvornår den giver mening i din pension blev først udgivet på PensionsValg.