Pension bliver hurtigt teknisk, især når gamle og nye ordninger blandes sammen. Derfor er det vigtigt at få skilt tingene ad fra start. Når man taler om at kombinere livrente og kapitalpension frem mod 2030, handler det i praksis sjældent om to friske valg på lige fod. Kapitalpension er nemlig et historisk produkt, som som hovedregel ikke længere kan nytegnes eller få indbetalinger med fradragsret. Det reelle spørgsmål er oftest, hvordan du bruger en eksisterende kapitalpension sammen med en livsvarig livrente, eller om du i dag i stedet bør tænke i ratepension og aldersopsparing.
Det gør planlægningen mere enkel, når man ser på, hvad ordningerne faktisk kan. En livrente giver løbende udbetalinger resten af livet. Den er især stærk, hvis du vil sikre en stabil basisindkomst og mindske risikoen for at løbe tør for pension sent i livet. En kapitalpension udbetales som engangsbeløb og giver derfor langt mere fleksibilitet, men uden samme beskyttelse mod lang levetid. For nye indbetalinger er det typisk ratepension og aldersopsparing, der spiller den rolle, som kapitalpension tidligere havde.
Frem mod 2030 giver det mening at skelne mellem regler, vi kender nu, og forhold, du planlægger efter.
De sikre holdepunkter er de gældende regler i 2026. Har du indbetalinger til ratepension eller ophørende livrente, gælder der et samlet fradragsloft på 68.700 kr. i 2026. Livsvarig livrente har ikke det samme generelle beløbsloft efter de almindelige regler, og derfor bliver den ofte den naturlige ekstra kanal, når loftet på ratepension er nået. Har du mere end 15 år til folkepensionsalderen, kan du også få ekstra pensionsfradrag på 12 procent af indbetalinger op til 87.800 kr. i 2026.
Hvis du er født fra 1. januar 1967 til 31. december 1970, er din folkepensionsalder 69 år.
I 2030 vil mange i den gruppe være tæt på pensionen.
Her bliver balancen mellem sikker indkomst og frihed særlig vigtig. Som hovedregel kan både ratepension og kapitalpension begynde udbetaling 3 år før folkepensionsalderen og senest 17 år efter. For nogle livrenter i arbejdsmarkedspensioner kan der være særlige vilkår for seneste start, så de konkrete betingelser skal altid tjekkes.
Brug for at tale om din pension? Det er gratis og uforpligtende
En enkel tommelfingerregel kan være at lade livrenten dække faste udgifter og bruge kapitalprægede midler til det, der varierer. Husleje, forsikringer og almindeligt forbrug passer ofte godt til en livsvarig udbetaling. Større engangsudgifter, boligforbedringer eller ekstra råderum i de første pensionsår passer bedre til en kapitalpension, en ratepension eller en aldersopsparing. Den model kan give ro i hverdagen og samtidig bevare likviditet, når behovene ændrer sig.
Skat er dog kun en del af billedet.
Udbetalinger fra livrente og ratepension kan påvirke pensionstillæg, mens aldersopsparing ikke modregnes i folkepensionens tillæg. I 2026 er pensionstillægget 8.729 kr. om måneden for enlige og 4.467 kr. for gifte eller samlevende. For enlige begynder tillægget at blive sat ned ved indkomst over 99.200 kr. Det er derfor ikke nok at kigge på fradrag ved indbetaling. En løsning kan se attraktiv ud på vej ind, men være mindre fordelagtig på vej ud, hvis den presser de offentlige tillæg.
Der er også et andet lag i valget, som ofte bliver overset.
Samme pensionstype kan være skruet meget forskelligt sammen. Markedsrente betyder, at afkastet følger investeringernes faktiske udvikling. Gennemsnitsrente giver mere udjævning over tid og ofte en garanti eller betinget garanti. Det er ikke det samme som valg af pensionstype. Du kan godt have en livrente, hvor investeringsprofilen stadig kræver et selvstændigt valg mellem højere forventet afkast og mere stabilitet.
Et par faldgruber går igen.
Den første er at tro, at kapitalpension stadig er et normalt valg for ny opsparing. Den anden er at overse samspillet med folkepensionen. Den tredje er at fokusere så meget på fradrag, at likviditet, omkostninger, garanti og muligheder for arv eller begunstigelse ryger i baggrunden. Et godt pensionsvalg er sjældent det, der ser bedst ud i ét regneark alene.
Ser man på danskernes opsparing som helhed, understreger tallene, at forskellene er store.
Den gennemsnitlige pensionsformue var i 2024 på 1.022.623 kr. før den særlige efter skat omregning, mens medianen var 466.842 kr. Det siger noget vigtigt. Der findes ikke én rigtig fordeling mellem livrente og kapitalprægede ordninger. Valget skal passe til dit indkomstbehov, din tidshorisont og dine øvrige pensioner.
Kort fortalt er den mest præcise måde at tænke emnet på frem mod 2030 denne:
Brug livrente som langsigtet bund, vurder en gammel kapitalpension som en særskilt restpost, og overvej aldersopsparing eller ratepension til den fleksible del af planen. Så får du et mere realistisk billede af dine muligheder og et bedre grundlag for at prioritere mellem tryghed, frihed og skat.
