Tre forskellige beslutninger, som ofte bliver blandet sammen

Når man taler om at udskyde pension, lyder det som én beslutning. I praksis er det mindst tre.

Først er der opsat pension, altså folkepension, som du vælger at vente med. Hvis du opfylder betingelserne, kan du optjene ventetillæg, så din senere folkepension bliver højere. Det kræver, at du arbejder mindst 750 timer om året i perioden, hvor du udskyder. Det svarer til cirka 14,5 time om ugen.

Dernæst er der ATP. ATP Livslang Pension kan udskydes til senest 10 år efter folkepensionsalderen, og pensionen kan blive forhøjet ved udskydelse.

Til sidst kommer de private ordninger. Her gælder andre regler end for folkepensionen. En ratepension udbetales i rater over mindst 10 år og højst 30 år. En livsvarig pension udbetales resten af livet. Om du kan udskyde udbetalingen, afhænger af ordningen og pensionsselskabets regler.

Det vigtige er, at du godt kan udskyde den ene og starte den anden. Folkepension og privat pension skal ikke nødvendigvis begynde samtidig.

Hvorfor senere udbetaling kan give mening

Udskydelse handler ofte om timing. Hvis du fortsætter med at arbejde efter folkepensionsalderen, kan det være mindre hensigtsmæssigt også at få store skattepligtige pensionsudbetalinger i de samme år. Udbetalinger fra ratepension og livrente beskattes som personlig indkomst, dog uden arbejdsmarkedsbidrag. Derfor kan senere start på privat pension give mere ro i skatteplanlægningen.

Der kan også være en gevinst i forhold til folkepensionens tillæg. Pensionstillægget er indkomstafhængigt, mens grundbeløbet er en fast del. I 2026 er grundbeløbet 7.544 kr. om måneden før skat. Pensionstillægget er 8.729 kr. om måneden for enlige og 4.467 kr. for gifte eller samlevende, før skat. Andre indkomster kan sætte pensionstillægget ned eller fjerne det helt. Derfor kan det være en fordel at vente med private udbetalinger til et tidspunkt, hvor din øvrige indkomst er lavere.

Et andet plus er størrelsen på de senere udbetalinger. Når privat pension udsættes, kan opsparingen få længere tid til afkast, og udbetalingsperioden kan tilpasses. Det kan løfte den månedlige ydelse, især på livrente og ratepension.

Fortsætter du med at arbejde efter folkepensionsalderen, kan der også være mulighed for seniorpræmie. I 2026 udgør den 56.327 kr. i det første år efter folkepensionsalderen, hvis betingelserne er opfyldt.

Brug for at tale om din pension? Det er gratis og uforpligtende

[contact-form-7]

Hvornår det kan være en dårlig idé at vente

Senere udbetaling er ikke automatisk det bedste valg. Penge, du udskyder, har du jo ikke til rådighed nu. Hvis økonomien er stram, eller du gerne vil bruge mere af opsparingen tidligt i pensionistlivet, kan udsættelse føles forkert.

Der er også forskel på ordningerne. En ratepension er tidsbegrænset. Hvis du udsætter starten og stadig vælger udbetaling over en begrænset periode, får du stadig ikke penge resten af livet. Lever du længe, kan ordningen slippe op. En livrente fungerer anderledes, fordi den er livsvarig, men her kan hensynet til arvinger være mindre gunstigt afhængigt af garantier og dækninger.

Usikkerhed spiller også ind. Regler, satser og skatteforhold ændrer sig løbende. Jo længere du udskyder, jo mere planlægger du ind i en fremtid, som ingen kender helt.

Samspillet med folkepensionen er ofte det afgørende

Mange tror, at al indkomst påvirker folkepensionen på samme måde. Sådan er det ikke. Arbejdsindkomst påvirker ikke grundbeløbet, og ifølge reglerne påvirker den heller ikke pensionstillægget. Det er især andre indkomster, der kan få betydning.

Det gør en stor forskel i praksis. Hvis du arbejder videre, kan du i nogle situationer godt tage folkepension uden at blive ramt på samme måde, som hvis du samtidig får store private pensionsudbetalinger. Omvendt kan private udbetalinger føre til modregning i pensionstillægget.

I 2026 nedsættes pensionstillægget ved indkomst over 99.200 kr. for enlige og 198.800 kr. for samlevende. Det bortfalder ved højere niveauer afhængigt af civilstand og partnerens status. Derfor er det ofte mere relevant at se på samlet indkomst end på pension alene.

Tre korte scenarier

En person, der fortsætter med at arbejde efter folkepensionsalderen, kan have god grund til at overveje opsat folkepension. Arbejdet kan udløse ventetillæg, og fortsat beskæftigelse kan også åbne for seniorpræmie.

En enlig med lille privat pension kan have stor glæde af at beskytte pensionstillægget. Her kan tidspunktet for private udbetalinger være vigtigere end ønsket om at starte så tidligt som muligt.

Et par, hvor den ene stadig arbejder, bør se på husstandens samlede forhold. Pensionstillægget afhænger i flere situationer af, om partneren også er pensionist, og af den samlede økonomi i hjemmet.

Aldersopsparing kan være et stærkt supplement

Aldersopsparing skiller sig ud, fordi indbetaling ikke giver fradrag, mens udbetalingen er skattefri. Det kan være nyttigt i en plan, hvor du vil undgå at lægge mere personlig indkomst oven i løn, ratepension eller livrente.

I 2026 er det almindelige loft 9.900 kr. Er der højst 7 år til folkepensionsalderen, kan loftet være 64.200 kr. Men her kommer en vigtig fælde: 10-års-reglen kan begrænse dig til 9.900 kr., hvis du allerede har startet visse pensionsudbetalinger. Ved for høj indbetaling kan afgiften være 40 pct. af det overskydende beløb.

Den detalje gør aldersopsparing til mere end en teknisk note. Starttidspunktet for andre pensioner kan nemlig få direkte betydning for, hvor meget du senere kan sætte ind.

En enkel tjekliste før du beslutter dig

Et sidste perspektiv er værd at have med. For mange pensionister fylder offentlige ydelser og ATP mest i økonomien. Ifølge ATP’s opgørelser kommer omkring 75 pct. af pensionsindkomsten i gennemsnit fra grundpensionen, og 35 pct. har ingen løbende udbetaling fra privat eller arbejdsmarkedspension. Derfor får timing, modregning og valg af udbetaling ofte større betydning, end man skulle tro.

Senere udbetaling kan altså være klog planlægning, men kun når den passer til din økonomi, dine indkomster og dit behov for penge over tid. Et godt valg kræver, at du skiller ordningerne ad, ser på skatten og tager højde for pensionstillægget, før du trykker på start eller pause.

Indlægget Udskyd pensionen: Fordele og ulemper ved senere udbetaling blev først udgivet på PensionsValg.

Denne artikel giver et roligt overblik over, hvad longevity‑risiko betyder i en dansk sammenhæng, hvordan systemet omkring dig allerede håndterer en del af den, og hvad du selv kan gøre for at stå stærkere, uanset om du er i 30’erne, 50’erne eller tæt på pension.

Hvad er longevity‑risiko helt konkret?

Longevity‑risiko, eller levetidsrisiko, handler om risikoen for, at livet bliver længere end din pensionsplan. Hvis din opsparing ligger i ordninger uden livsvarig garanti, kan udbetalingerne stoppe, mens du stadig lever. På selskabsniveau er det omvendt risikoen for, at livsvarige pensioner bliver dyrere, fordi kunderne lever længere end beregnet i de modeller, som for eksempel Finanstilsynets levetidsbenchmarks bygger på.

I Danmark håndterer systemet levetidsrisiko på flere niveauer. Folkepensionsalderen reguleres politisk efter udviklingen i levetid, og ordninger som ATP Livslang Pension bærer en del af risikoen kollektivt. Samtidig ligger en væsentlig del af risikoen hos dig selv, især i forhold til ratepensioner og aldersopsparinger, der har en fast udbetalingsperiode.

Vi lever længere – og pensionsperioden vokser

Gennem de seneste årtier er danskernes levetid steget markant. Tal fra Danmarks Statistik viser, at forventet levetid ved fødsel er gået fra omkring 77 år i starten af 00’erne til godt over 80 år i 2020’erne. Dermed bliver der flere år som ældre og potentielt flere år på pension.

Ser man på voksne i stedet for nyfødte, bliver billedet endnu tydeligere. En analyse baseret på officielle tal viser, at en 60‑årigs forventede levealder stiger fra cirka 79,6 år i 1995 til cirka 86,4 år i 2040, altså knap syv ekstra leveår. I samme periode stiger folkepensionsalderen kun med omkring tre år. Det betyder flere år med pensionsudbetaling pr. person, hvis pensionering sker tæt på folkepensionsalderen og ikke rykkes tilsvarende.

For en konkret person i pensionsalderen er restlevetiden mere relevant end middellevetiden ved fødsel. AkademikerPension vurderer for eksempel, at en 67‑årig i 2023 i gennemsnit har en restlevetid på cirka 22,5 år. Det svarer til en forventet levealder omkring 89,5 år. Så en 67‑årig skal ofte forberede en privatøkonomi, der kan bære helt op i slutningen af 80’erne eller begyndelsen af 90’erne.

Brug for at tale om din pension? Det er gratis og uforpligtende

[contact-form-7]

Folkepensionsalder og levetid: hvad systemet gør – og hvad det ikke gør

Den danske folkepensionsalder er koblet til udviklingen i levetiden. Med velfærdsaftalen og efterfølgende lovgivning er formålet at skabe et nogenlunde stabilt forhold mellem årene på arbejdsmarkedet og årene på pension. Nye aftaler har blandt andet fastlagt, at folkepensionsalderen stiger til 68 år i 2030 og 69 år i 2035, i takt med at befolkningen lever længere. Det fremgår af analyser af sammenhængen mellem højere levetid og arbejdsår og pensionsår.

Reguleringen aflaster de offentlige finanser og kan give mere tid til opsparing, men den fjerner ikke din personlige longevity‑risiko. Du kan stadig vælge at trække dig før folkepensionsalderen, du kan have perioder uden fuld indbetaling til pension, og du kan have opsparing i produkter, der ikke er livsvarige. Derudover rammer en højere pensionsalder ikke alle lige. Danmarks Statistik viser tydeligt, at både køn og uddannelsesniveau spiller en stor rolle for, hvor mange år man i gennemsnit tilbringer på folkepension. Højtuddannede kvinder har typisk flest år på pension, mens kortuddannede mænd ofte får færre.

Livsvarig pension kontra tidsbegrænsede ordninger

Sammensætningen af din pension er afgørende for, hvor meget longevity‑risiko du selv bærer.

Livsvarige ordninger, blandt andet ATP Livslang Pension og klassiske livrenter, udbetales, så længe du lever. Her bærer selskabet og fællesskabet levetidsrisikoen. ATP beskriver selv, hvordan pensionen udbetales uanset, hvor gammel man bliver, understøttet af en særlig levetidsmodel og et kollektivt bonuspotentiale, som blandt andet kommer fra ATP‑bidraget. Den type ordninger giver et stabilt økonomisk gulv i hele livet, men udbetalingerne pr. år kan opleves lavere end ved en tilsvarende ratepension, fordi pengene skal strækkes ud over en ukendt, ofte lang periode, og arvemulighederne er begrænsede.

Tidsbegrænsede ordninger som ratepension og aldersopsparing fungerer anderledes. En ratepension udbetales over en fast periode, typisk mellem 10 og 30 år, hvorefter udbetalingen stopper. En aldersopsparing er ofte en eller flere større udbetalinger, hvor du selv styrer forbruget. Her ligger longevity‑risikoen i høj grad hos dig. Hvis du lever længere end planlagt, risikerer du at stå tilbage med kun de livsvarige elementer og eventuelle frie midler. Finanstilsynets materiale om levetidsforudsætninger tydeliggør netop forskellen på livsvarige og tidsbegrænsede ydelser og den risiko, der følger med.

Forskelle mellem grupper: hvem er mest udsat?

På tværs af befolkningen er longevity‑risikoen langt fra ens. Statistik viser igen og igen, at kvinder lever længere end mænd, og at personer med længere uddannelse generelt har længere levetid og dermed potentielt flere år på pension. Danmarks Statistik dokumenterer store forskelle i antal år på folkepension mellem køn og uddannelsesgrupper.

Personer med sund livsstil, god økonomi og langlevende forældre har statistisk set større sandsynlighed for selv at blive meget gamle. Alligevel planlægger mange deres pension som om, de blot var gennemsnittet. AkademikerPension peger samtidig på, at restlevetiden for eksempelvis 60‑ og 67‑årige fortsat bevæger sig opad, om end lidt langsommere end tidligere. Det gør det særligt vigtigt at tage sit eget helbred, sin baggrund og sin familiehistorik med i overvejelserne.

Systemets værn mod levetidsrisiko

Pensionsbranchen og myndighederne arbejder løbende med at indbygge sikkerhed mod stigende levetid. Finanstilsynet udsender eksempelvis officielle levetidsbenchmarks, som pensionsselskaberne skal bruge i deres prissætning og reserver. De bygger både på observeret dødelighed og på forventede forbedringer fremover. Formålet er at undgå, at selskaberne undervurderer levetiden, så der mangler penge til de lovede ydelser.

ATP har derudover udviklet en egen levetidsmodel baseret på data fra Danmark og en række sammenlignelige lande. Modellen bruges til at sætte de nødvendige reserver af til ATP Livslang Pension, hvor bonuspotentialet fungerer som buffer, blandt andet mod længere levetid end forventet.

Disse mekanismer betyder, at en del af levetidsrisikoen allerede håndteres i baggrunden. De garanterer dog ikke, at din samlede pension dækker dit ønskede forbrug gennem hele livet. Den del kræver aktive valg.

Hvad kan du selv gøre? Tre hovedgreb

Flere enkle greb giver dig større kontrol over din egen longevity‑risiko:

• Øg den samlede opsparing
  Højere indbetalinger til pension er det mest direkte værn mod at løbe tør. Jo større formue, jo mere kan du fordele over en lang pensionstid. Det kan især være relevant i perioder, hvor økonomien tillader lidt ekstra. AkademikerPension peger netop på betydningen af bidragsniveauet i lyset af en stigende restlevetid.
• Overvej længere arbejdsliv eller senere udbetaling
  Et par ekstra år på arbejdsmarkedet giver både flere indbetalinger og færre år, pengene skal række til. Den dobbelte effekt er en stærk modvægt til levetidsrisikoen. I praksis afhænger muligheden af helbred og jobtype. For nogle er det realistisk at blive længere, mens andre uden videre kan holde til den form for løsning.
• Justér blandingen mellem livsvarig og tidsbegrænset pension
  En robust plan har typisk en vis andel livsvarig pension, som dækker basale udgifter hele livet, suppleret med tidsbegrænsede ordninger og frie midler til fleksibilitet. For en del kan det give mening at omdanne noget af en ratepension eller frie midler til livrente for at styrke det livsvarige gulv. Overvejelser om arv spiller ofte ind her. Finanstilsynets beskrivelser af livsvarige produkter kan være nyttige at kende, når fordele og ulemper skal vejes.

Livsfaser: hvad giver mest mening hvornår?

Behovet for justeringer afhænger af, hvor du er i livet. Følgende livsfase‑blik kan give en enkel ramme til dine overvejelser.

Tjekliste: sådan tester du din egen plan

En kort gennemgang af følgende punkter giver et hurtigt indtryk af, om din økonomi er robust over for et langt liv. Punkterne tager afsæt i forslag fra blandt andre AkademikerPension, ATP’s levetidsberegner og oplysninger om livsvarige ordninger:

1. Har du et realistisk billede af din forventede levetid, baseret på alder, køn, helbred og familiehistorik, for eksempel via en levetidsberegner?
2. Kender du den samlede forventede udbetaling fra dine ordninger ved forskellige pensionsaldre, og hvor længe de rækker, hvis du lever til 90 eller 95?
3. Hvor stor en del af din fremtidige pension er livsvarig, og hvor meget er tidsbegrænset eller placeret som frie midler?
4. Har du taget stilling til, om højere bidrag, senere tilbagetrækning eller udsat udbetalingsstart vil passe til din situation?
5. Har du overvejet, om en del af ikke‑livsvarige midler bør konverteres til livrente for at sikre en permanent gulvindtægt?
6. Kender du de vigtigste betingelser i dine livsvarige produkter, herunder hvordan de balancerer arv og sikkerhed?
7. Har du tænkt på, hvordan økonomien ser ud, hvis du når meget høje aldre, også i forhold til bolig, pleje og likviditet, som blandt andet belyses i gerontologiske analyser af aldring og økonomi?

En systematisk gennemgang af disse spørgsmål giver et bedre greb om, hvor du er mest sårbar, og hvad næste skridt bør være.

Afrunding: planlæg til et langt liv – og giv dig selv ro

Longevity‑risiko kan lyde teknisk, men i bund og grund handler det om noget meget jordnært: at have penge nok, hvis livet bliver langt. Det danske system tager højde for stigende levetid gennem reguleret folkepensionsalder, ATP Livslang Pension og krav til selskabernes levetidsforudsætninger. Alligevel er det dine egne valg om bidrag, pensionsalder og sammensætning mellem livsvarige og tidsbegrænsede ordninger, der i sidste ende bestemmer, hvor trygt din økonomi står.

En god plan tager udgangspunkt i, at du statistisk set kan forvente et langt pensionsliv og lader økonomien følge med. Små justeringer nu kan gøre en stor forskel senere. På den måde kan du glæde dig til flere gode år, uden at bekymringen om at løbe tør for penge fylder unødigt.

Indlægget Longevity-risiko i dansk pension: sådan planlægger du blev først udgivet på PensionsValg.

Først: Hvad er det for nogle penge, vi taler om?

Folkepensionen består grundlæggende af to dele: et fast grundbeløb og et indkomstafhængigt pensionstillæg. I 2026 ligger grundbeløbet på 7.544 kr. om måneden før skat for både enlige og gifte/samlevende. Pensionstillægget kan i 2026 højest være 8.729 kr. om måneden for enlige og 4.467 kr. for gifte eller samlevende.

Grundbeløbet afhænger primært af din egen arbejdsindkomst. Pensionstillægget afhænger i høj grad af både din egen og en eventuel ægtefælles eller samlevers indkomst, herunder pensioner, renter og investeringer. Ud over selve folkepensionen findes der en række tillæg som helbredstillæg, varmetillæg og ældrecheck. Netop her spiller den personlige tillægsprocent en central rolle.

Hvis du vil se, hvordan disse elementer samlet påvirker din økonomi som pensionist, kan det være en hjælp at læse om hvordan folkepensionen bliver beregnet og hvilke faktorer, der typisk ændrer din udbetaling.

Hvad er personlig tillægsprocent?

Den personlige tillægsprocent er et tal mellem 0 og 100, som Udbetaling Danmark beregner på baggrund af din og eventuel ægtefælles indkomst ud over social pension. Social pension dækker blandt andet folkepension, førtidspension og seniorpension. Selve folkepensionens grundbeløb og pensionstillæg tæller derfor ikke med i indkomsten til netop denne beregning.

Tillægsprocenten bruges som et redskab til at fastsætte størrelsen på indkomstafhængige ydelser. Den har betydning for blandt andet helbredstillæg og varmetillæg og kan i praksis være forskellen på en mærkbar økonomisk hjælp og ingenting. Står der 100 procent, får du fuldt beregnet tillæg, hvis du i øvrigt opfylder betingelserne. Står der 0, er retten til disse tillæg som udgangspunkt væk.

Den personlige tillægsprocent er altså ikke et tillæg i sig selv, men et nøgletal, der bruges på tværs af flere ydelser.

Overvejer du, hvordan din samlede pension skal sammensættes gennem livet, kan det være nyttigt at sætte din tillægsprocent i perspektiv i forhold til planlægning af udbetaling af pension gennem livet og balancen mellem offentlige ydelser og egne midler.

Brug for at tale om din pension? Det er gratis og uforpligtende

[contact-form-7]

Hvilke indkomster tæller med – og hvilke gør ikke?

Indkomstgrundlaget til den personlige tillægsprocent omfatter typisk:

• arbejdsindkomst, løn og overskud af selvstændig virksomhed
• arbejdsmarkedspension og tjenestemandspension, når de udbetales
• private pensionsordninger, der udbetales
• kapitalindkomst, for eksempel renter og kursgevinster
• aktieindkomst, for eksempel aktieudbytter og avancer

Folkepensionens grundbeløb og pensionstillæg indgår derimod ikke i denne beregning. Visse skattefri ydelser tæller heller ikke med. Likvid formue i banken, aktier og obligationer indgår som udgangspunkt ikke direkte i selve tillægsprocenten, men spiller en stor rolle for specifikke ydelser som ældrecheck og helbredstillæg, hvor der findes formuegrænser.

Hvis du er i tvivl om, hvordan dine forskellige indkomster samlet påvirker dine ydelser, kan du med fordel kombinere denne viden med en gennemgang af de lagdelte skatteregler på pension og de ændringer, der kommer i 2026.

Sådan spiller ægtefælle eller samlever ind

Reglerne tager udgangspunkt i husstandens samlede økonomi. Samlevende har siden 1999 været ligestillet med gifte i den forstand, at indtægter fra en samlever tæller med på linje med en ægtefælles i beregningen af både pensionstillæg og personlig tillægsprocent. Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering beskriver denne ligestilling tydeligt.

Indkomster fra ægtefælle eller samlever, for eksempel privat pension, tjenestemandspension, kapitalindkomst og aktieindkomst, indgår derfor i indkomstgrundlaget. I en del situationer ser Udbetaling Danmark dog bort fra ægtefællens indkomst ved personligt arbejde, når den personlige tillægsprocent beregnes. Fokus i beregningen flytter sig i stedet over imod andre indkomster som pensioner og investeringer. Præcis udmøntning afhænger af de konkrete regler og den ydelse, der beregnes.

For mange par kan det være relevant at sammenholde dette med, hvad man hver især kan forvente i udbetaling fra folkepensionen, så I samlet kan vurdere husstandens økonomi.

Hvor går grænsen for fuld personlig tillægsprocent?

Tillægsprocenten starter som udgangspunkt på 100, når indkomsten ud over social pension ligger under nogle fastsatte årlige grænser. Disse grænser varierer, afhængigt af om du er enlig eller gift/samlevende, og reguleres en gang om året.

Som pejlemærke beskriver STAR, at et pensionistpar i 2024 tilsammen kan have indkomst ud over social pension på op til 69.400 kr. om året, før den personlige tillægsprocent sættes ned. Et nyere eksempel fra borger.dk viser en grænse på 70.600 kr. for et ægtepar i 2026. Ligger den relevante indkomst over grænsen, reduceres tillægsprocenten gradvist efter reglerne, indtil den i yderste fald ender på 0.

En vigtig konsekvens er, at selv forholdsvis moderate ekstra indkomster kan få betydning. Borger.dk viser fx et ægtepar, hvor den samlede indkomst ud over pension er 105.000 kr. Grænsen for fuld tillægsprocent er 70.600 kr. Forskellen på 34.400 kr. udløser en nedsættelse af tillægsprocenten, som igen mindsker størrelsen på blandt andet helbredstillæg og varmetillæg. Den præcise beregningsformel ligger i lovgivningen og fremgår ikke i detaljer i de generelle beskrivelser.

Vil du forstå de kommende års ændringer og deres betydning for netop din indkomst, kan du læse nærmere om regler og skat på folkepension i 2026 og de pensionsforandringer, der træder i kraft.

Hvad påvirker hvad? En enkel oversigt

Det kan hjælpe at skille de forskellige dele af systemet fra hinanden. Tabellen her forenkler de centrale sammenhænge.

Helbredstillæg og ældrecheck kræver både en vis personlig tillægsprocent og, for mange, at den samlede likvide formue ikke overstiger en fastsat grænse. I nyere satser ligger den typisk omkring 108.000 kr. for pensionisten og eventuel ægtefælle tilsammen. Formuegrænsen reguleres løbende.

Hvorfor betyder privat pension og investeringer så meget?

En udbredt misforståelse går på, at det primært er lønarbejde efter pensionsalderen, der “ødelægger” tillæg og pensionstillæg. Både analyser fra Ældre Sagen og de officielle regler viser et andet billede. Privat og livsvarig pension, tjenestemandspension og kapital- og aktieindkomst trækker tungt i både pensionstillægget og den personlige tillægsprocent.

Omkring 40 procent af folkepensionisterne har i en nyere opgørelse fået reduceret pensionstillæg, blandt andet på grund af ekstra indkomst fra pensioner og formueafkast. Den type indkomst kan også sænke tillægsprocenten, så helbredstillæg og varmetillæg bliver lavere eller bortfalder.

Konklusionen bliver, at selv en tilsyneladende komfortabel privat pension kan have en bagside, hvis forventningerne til offentlige tillæg ikke er afstemt med reglerne. Overblik over hele økonomien giver et mere realistisk billede end fokus på et enkelt tal på pensionsoversigten.

Har du allerede en privat pensionsopsparing og investeringer, kan det være en god idé at kombinere denne viden med de muligheder, der findes i online værktøjer til beregning af pension og eventuelt en gennemgang via en pensionsberegner.

Arbejde efter folkepensionsalderen: gevinst og modregning

Arbejde efter folkepensionsalderen kan give ekstra fleksibilitet og et økonomisk løft. Ud over løn kan man i en periode opnå en skattefri seniorpræmie, hvis timetallet og betingelserne er opfyldt. Seniorpræmien udgør eksempelvis 60.993 kr. i 2025 for første år og 56.327 kr. i 2026.

Samtidig påvirker arbejdsindkomsten både grundbeløb, pensionstillæg og personlig tillægsprocent. Grundbeløbet kan blive sat ned eller helt bortfalde ved høj arbejdsindkomst. Pensionstillægget bliver gradvist lavere ved stigende indkomster, både for enlige og for gifte eller samlevende. Systemet er indrettet, så ekstra arbejde samlet set typisk stadig giver et plus, men gevinsten bliver mindre, når tillæg reduceres. STAR’s vejledning om arbejde og folkepension beskriver dette samspil mere detaljeret.

Hvis du samtidig planlægger, hvornår dine egne pensionsordninger skal begynde at udbetale, kan du med fordel have øje for samspillet mellem løn, pension og skat ved at tænke det sammen med din overordnede strategi for udbetaling af pension.

Formue, ældrecheck og engangsydelser

Likvid formue som indestående i bank, aktier og obligationer har ikke direkte betydning for hverken grundbeløb, pensionstillæg eller den personlige tillægsprocent. Den spiller derimod en afgørende rolle for nogle af de supplerende ydelser.

For ældrecheck og helbredstillæg gælder, at den likvide formue som udgangspunkt skal ligge under en bestemt grænse, der reguleres årligt og ligger omkring de 108.000 kr. i nyere satser. Derudover findes engangsydelser som fødevarecheck 2026, hvor en likvid formue under 350.000 kr. pr. 31. december 2025 er en betingelse. Disse ydelser påvirker ikke den personlige tillægsprocent og indgår typisk ikke i beregningen af andre tillæg.

Forestillingen om, at “høj formue automatisk fjerner pensionen”, rammer derfor ved siden af. Formuen kan udelukke særlige tillæg, men grundbeløb og pensionstillæg afhænger af indkomst, ikke formuen i sig selv.

Systemets styrker og svagheder set fra pensionistens stol

Systemet med personlig tillægsprocent har nogle klare politiske formål. Tillæg målrettes pensionister med lav eller moderat indkomst, og nedtrapningen sker gradvist i takt med stigende indkomst. Det mindsker risikoen for, at få ekstra tusind kroner i indkomst udløser et brat tab af et helt tillæg. Husstandens samlede økonomi indgår desuden i vurderingen, når ægtefælles eller samlevers indkomst tæller med.

Fra pensionistens side fremstår billedet mindre enkelt. Ældre Sagen peger på, at samspillet mellem folkepension, pensionstillæg, personlig tillægsprocent, ældrecheck og formueregler kan være vanskeligt at gennemskue. Systemet bygger både på løbende oplysninger og på SKATs årsopgørelser, som først ligger klar efter indkomståret. Det kan føre til efterreguleringer og krav om tilbagebetaling, hvis indkomsten har ændret sig uden at blive oplyst rettidigt.

Selve beregningen af den personlige tillægsprocent beskrives kun delvist i de offentlige vejledninger. De tekniske formler ligger primært i lovtekster og administrative vejledninger. Konsekvensen er, at de fleste pensionister må nøjes med at forstå retningen: mere indkomst ud over social pension giver lavere tillægsprocent. Det præcise kroner og øre beløb er sværere at forudsige.

Her kan et samlet økonomisk overblik over pension og skat være en hjælp, blandt andet ved at se din folkepension i sammenhæng med andre indtægter som beskrevet i vores guides om beregning af folkepension og skat på pension efter 2026.

Typiske faldgruber i praksis

Flere tilbagevendende misforståelser går igen i rådgivning og analyser:

• personlig tillægsprocent forveksles med pensionstillæg
• formue antages at reducere selve folkepensionen
• ægtefælles eller samlevers indkomst undervurderes i betydning
• ændringer i indkomst meldes for sent, hvilket udløser efterregulering
• reglerne for arbejdsindkomst blandes sammen med reglerne for andre indkomster

Samtidig viser en opgørelse over supplerende ydelser til ældre, at kun en mindre andel modtager en kombination af flere tillæg som ældrecheck, varmetillæg og mediecheck. En del har så høj indkomst eller formue, at de står helt uden disse ydelser, selv om de stadig får grundbeløbet og eventuelt et reduceret pensionstillæg.

Hvad kan du selv gøre?

Den personlige tillægsprocent er ikke noget, du ansøger om. Tallet fremgår af dine årlige eller løbende meddelelser fra Udbetaling Danmark og ændrer sig, når din økonomi ændrer sig mere end midlertidigt. Du kan få mere styr på situationen ved at:

• læse brevet fra Udbetaling Danmark grundigt og notere tillægsprocenten
• holde øje med større ændringer i løn, pensionsudbetalinger og afkast
• oplyse ændringer i indkomst og adresseforhold så hurtigt som muligt
• bruge de vejledende værktøjer som pensionsberegnere på borger.dk og dine samlede oplysninger på PensionsInfo

Hvis du vil se, hvordan ændringer i indkomst og udbetalinger kan slå igennem i kroner og øre, kan du med fordel kombinere denne regel med en konkret beregning af din pension via en pensionsberegner og de øvrige værktøjer, vi stiller til rådighed.

Afrunding

Personlig tillægsprocent lyder teknisk, men rummer et meget konkret spørgsmål: hvor stor hjælp får du til udgifter som varme og helbred, når folkepensionen er begyndt at tikke ind hver måned. Tallene i systemet bevæger sig fra år til år, både for satser, grænser og regler, men grundlogikken består. Indkomst ud over social pension trækker ned i tillægsprocent og tillæg, mens lav eller moderat indkomst giver adgang til flere ydelser, sommetider afhængigt af formuen.

Et roligt overblik over egne indkomster, pensioner og formue giver bedre mulighed for at vurdere, om økonomien som pensionist hænger, og om forventningerne til helbredstillæg, varmetillæg og ældrecheck ligger realistisk. Det løser ikke alle komplikationer, men gør samtalen med myndigheder, bank eller rådgiver mere konkret og mindre præget af overraskelser.

Indlægget Personlig tillægsprocent og folkepension: beregning, betydning og konsekvenser blev først udgivet på PensionsValg.

Folkepensionen kort og konkret

Folkepensionen består af to dele. Grundbeløbet er fast og afhænger ikke af indkomst. Pensionstillægget afhænger af dine øvrige indkomster, dog ikke lønindkomst. Satsniveauet i 2025 ligger på 7.198 kr. om måneden i grundbeløb samt pensionstillæg på 8.329 kr. for enlige og 4.262 kr. for gifte eller samlevende. Årligt svarer det til 86.376 kr. i grundbeløb og 99.948 kr. i tillæg for enlige samt 51.144 kr. i tillæg for gifte eller samlevende.

Indkomstreglerne for pensionstillæg er afgørende i planlægningen. Udbetalinger fra ratepension, livsvarig pension og ATP, kapitalindkomst samt aktieindkomst kan reducere tillægget. Aktieudbytte op til 5.000 kr. indgår ikke. Arbejdsindkomst påvirker hverken grundbeløb eller pensionstillæg, hvilket gør deltidsjob økonomisk mere neutralt for folkepensionen end udbetalinger fra skattepligtige pensioner. Samlivsstatus betyder også noget. Ved samliv med ikke‑pensionist ses der bort fra 54 procent af ægtefællens relevante indkomster i beregningen.

Indkomstgrænser og modregningssatser i 2025

• Enlig: tillæg nedsættes over 95.800 kr. og bortfalder over 419.300 kr. Modregning 30,9 procent.
• Samlevende med pensionist: nedsættes over 192.000 kr. og bortfalder over 511.700 kr. Modregning 16 procent.
• Samlevende med ikke‑pensionist: nedsættes over 192.000 kr. og bortfalder over 351.900 kr. Modregning 32 procent.

Brug for at tale om din pension? Det er gratis og uforpligtende

[contact-form-7]

Aldersopsparing på én side

Aldersopsparing har ingen fradragsret ved indbetaling, men afkast beskattes med PAL‑skat på 15,3 procent. Udbetalinger er skattefrie og modregnes ikke i pensionstillæg. Ordningen kan derfor bruges som et fleksibelt værktøj til at løfte den disponible indkomst uden modregning og uden at sænke folkepensionens tillæg.

Vigtige rammer i 2025:

• Indbetaling: 9.400 kr. om året som grundbeløb. 61.200 kr. om året fra og med det 7. indkomstår før folkepensionsalderen. Indbetaling er tilladt helt frem til og med 20 år efter pensionsudbetalingsalderen, også som folkepensionist.
• 10‑års‑reglen: start af udbetaling fra fradragsberettiget pension 1. april 2018 eller senere og inden for 10 år før folkepensionsalderen begrænser aldersopsparing til grundbeløbet på 9.400 kr.
• Overindbetaling: afgift 20 procent som udgangspunkt eller 40 procent hvis 10‑års‑reglen er brudt. Korrektionsmulighed på 4 procent ved rettidig overførsel til fradragsberettiget ordning.
• Udbetaling: skattefri som engang eller i flere portioner. Tidligste udbetaling afhænger af oprettelsesdato for ordningen. Ordninger oprettet fra 2018 kan udbetales 3 år før folkepensionsalderen. Ældre ordninger kan have 5‑årsregel eller adgang fra 60 år. Seneste udbetaling er typisk senest 20 år efter pensionsudbetalingsalderen.

Sådan spiller aldersopsparing og folkepension sammen

Aldersopsparing påvirker ikke folkepensionstillægget. Skattepligtige udbetalinger fra ratepension, livsvarig pension og ATP kan derimod reducere tillægget efter de nævnte modregningssatser. Planen handler derfor ofte om at styre timing og størrelse af de skattepligtige udbetalinger, mens aldersopsparingen bruges til at dække udsving, større engangsbehov og uforudsete udgifter, uden at pensionstillægget falder.

Overblik på tværs

Likvid formue betyder noget for ældrecheck og helbredstillæg. Opgørelsen sker 1. januar. Ikke‑hævede pensionsordninger, herunder aldersopsparing, tæller ikke med i likvid formue. Ældrechecken udgør op til 25.700 kr. i 2025. Retten afhænger blandt andet af personlig tillægsprocent og at likvid formue ligger under 103.100 kr. ved årsskiftet.

Tre eksempler der viser effekten i praksis

Eksempel A. Enlig pensionist med ratepension

En årlig udbetaling fra ratepension på 130.000 kr. udløser modregning i pensionstillægget. Grænsen for enlige ligger på 95.800 kr. Overskydende beløb udgør 130.000 minus 95.800, altså 34.200 kr. Modregning sker med 30,9 procent. Årlig reduktion i pensionstillæg bliver 34.200 gange 0,309, altså 10.568 kr. efter afrunding. Maksimalt tillæg på 99.948 kr. reduceres dermed til 89.380 kr. om året. Månedligt svarer det til cirka 7.448 kr. i stedet for 8.329 kr.

Eksempel B. Samlevende med ikke‑pensionist ægtefælle

Pensionisten har 100.000 kr. i skattepligtig udbetaling fra private pensioner. Ægtefællen har 100.000 kr. i relevante indkomster. Ved denne samlivsstatus ses der bort fra 54 procent af ægtefællens indkomster. Kun 46.000 kr. indgår i beregningen. Samlet indkomstgrundlag bliver 146.000 kr. Grænsen for nedsættelse ligger på 192.000 kr., og resultatet er derfor ingen reduktion i pensionstillægget i dette eksempel. Metoden illustrerer betydningen af 54 procents fradraget af ægtefælleindkomst.

Eksempel C. Deltidsjob og aldersopsparing

Pensionisten ønsker ekstra rådighedsbeløb til reparation af tag og har mulighed for et deltidsjob samt en aldersopsparing. Lønindkomst påvirker ikke pensionstillægget. Udbetaling fra aldersopsparing er skattefri og modregnes heller ikke. Kombinationen løser derfor behovet uden at sænke folkepensionens tillæg, i modsætning til en tilsvarende udbetaling fra ratepension.

Eksempel D. Ældrecheck og timing af udbetaling

En pensionist med ret til ældrecheck har 60.000 kr. stående i banken den 15. december. En skattefri udbetaling fra aldersopsparing på 80.000 kr. sættes ind på kontoen den 20. december. Bankindeståendet bliver 140.000 kr. Ligger beløbet over 103.100 kr. pr. 1. januar, kan retten til ældrecheck næste år forsvinde, uanset at aldersopsparing i sig selv ikke modregnes i pensionstillægget. Planlæg derfor større udbetalinger, så saldoen 1. januar passer til reglerne.

Typiske faldgruber

• Overindbetaling på aldersopsparing udløser afgift på 20 procent eller 40 procent ved brud på 10‑års‑reglen. Korrektionsmulighed med 4 procent findes ved rettidig overførsel til fradragsberettiget ordning.
• Start på udbetaling fra ratepension eller livrente inden for 10 år før folkepensionsalderen kan aktivere 10‑års‑reglen og fjerne muligheden for det høje indbetalingsloft på aldersopsparing.
• Store udbetalinger fra aldersopsparing lige før årsskiftet kan løfte likvid formue over grænsen for ældrecheck, hvis pengene stadig står i banken den 1. januar.
• Antagelsen om at aldersopsparing ikke kan indbetales efter folkepensionsalderen holder ikke. Indbetaling kan ske frem til 20 år efter pensionsudbetalingsalderen.
• Forestillingen om at lønindkomst altid sænker folkepensionen er forældet. Arbejdsindkomst påvirker hverken grundbeløb eller pensionstillæg i de gældende regler.

Tjekliste til din pensionsplan

• Afdæk forventet pensionstillæg. Planlæg udbetalinger fra ratepension og livrente, så indkomstgrundlaget holdes under de relevante grænser.
• Brug aldersopsparing til at hæve rådighedsbeløbet uden modregning. Vurder om du befinder dig inden for 7‑års‑perioden med højere indbetalingsloft, og tjek om 10‑års‑reglen begrænser loftet.
• Tjek pensionsudbetalingsalder for hver ordning. Nogle kan udbetales 3 år før folkepensionsalder, andre 5 år før eller fra 60 år.
• Planlæg større udbetalinger i forhold til 1. januar, så likvid formue ikke spærrer for ældrecheck eller helbredstillæg året efter.
• Vurdér skatteværdien af fradrag på ratepension og livrente op imod risikoen for modregning i pensionstillæg. Husk at PAL‑skat på 15,3 procent gælder for afkast i pensionsordninger.
• Opdater overblikket i PensionsInfo, og test kombinationer i Udbetaling Danmarks beregnere, så du får realistiske beløb før og efter skat.

Opsummering

Folkepensionens grundbeløb udbetales uanset indkomst. Pensionstillægget afhænger af indkomstgrundlaget, men ikke af lønindkomst. Aldersopsparing udbetales skattefrit, modregnes ikke og tæller ikke med i likvid formue før udbetaling. Ratepension, livsvarig pension og ATP beskattes som personlig indkomst og kan reducere pensionstillægget. En gennemtænkt plan styrer skattepligtige udbetalinger inden for grænserne, bruger aldersopsparing til ekstra behov og timingen passer til 1. januar, så ældrechecken ikke går tabt. Med de rammer på plads får du mere ud af den samlede pensionsformue og større tryghed i økonomien som pensionist.

Indlægget Alderspension og folkepension: hvordan de påvirker hinanden og din pensionsplan blev først udgivet på PensionsValg.

Er du i tvivl om, hvad det betyder for dig? Få en gratis og uforpligtende vurdering af din pension. Se hvordan

Oversigt: sådan er folkepensionen skruet sammen i 2025

• Folkepensionen består af et grundbeløb og et pensionstillæg.
• Grundbeløbet er fast og ens for alle berettigede. Pensionstillægget afhænger af indkomst og er højere for enlige.
• Lønindkomst påvirker ikke længere hverken grundbeløb eller pensionstillæg.

Beløb før skat pr. måned og år i 2025:

Hvad påvirker din udbetaling i 2025

• Grundbeløb: Uændret af indkomst. Alle, der opfylder bopælskravet, får samme grundbeløb.
• Pensionstillæg: Aftrappes efter andre indkomster end arbejdsindkomst, fx udbetalinger fra private pensioner og ATP, kapitalindkomst, aktieindkomst (udbytte op til 5.000 kr. tæller ikke), samt visse offentlige ydelser hos ægtefælle. Ægtefælles indkomst indgår delvist.
• Arbejdsindkomst: Modregnes ikke i grundbeløb eller pensionstillæg. Fra 2025 regnes arbejdsindkomst som AM-bidragspligtige indkomster og DIS-indkomst. Efterløn, fleksydelse, dagpenge m.fl. er ikke arbejdsindkomst. For selvstændige regnes resultatet fuldt ud som arbejdsindkomst.
• Personlig tillægsprocent (0–100): Styrer bl.a. ældrecheck, helbredstillæg, varmetillæg og mediecheck. Arbejdsindkomst indgår her fortsat, men der er et forlods bundfradrag på 122.004 kr. årligt.

Læs også: beregn din forventede pension

Brug for at tale om din pension? Det er gratis og uforpligtende

[contact-form-7]

Indkomstgrænser og aftrapning af pensionstillæg i 2025

Pensionstillægget reduceres med en procentsats af indkomst over en grænse. Grænser og satser afhænger af civilstand.

Bemærk ved ikke‑pensionist i husstanden: Der ses bort fra 54% af dennes relevante indkomster, før aftrapning beregnes.

Tre beregningseksempler

Alle beløb er før skat og afrundet til nærmeste krone. Aftrapning beregnes årligt og udbetales månedsvis.

1. Enlig med anden indkomst

   • Anden indkomst (fx privat pension, kapital): 120.000 kr. årligt
   • Grænse for enlig: 95.800 kr. Over grænsen: 120.000 − 95.800 = 24.200 kr.
   • Aftrapning: 24.200 kr. × 30,9% = 7.478 kr. årligt
   • Nyt pensionstillæg: 99.948 − 7.478 = 92.470 kr. årligt (ca. 7.706 kr./md.)
   • Grundbeløb er uændret 7.198 kr./md.
   • Samlet folkepension: ca. 14.904 kr./md.

2. Gift/samlevende med pensionist

   • Samlede relevante indkomster i husstanden: 250.000 kr. årligt
   • Grænse: 192.000 kr. Over grænsen: 58.000 kr.
   • Aftrapning: 58.000 kr. × 16% = 9.280 kr. årligt
   • Nyt pensionstillæg: 51.144 − 9.280 = 41.864 kr. årligt (ca. 3.489 kr./md.)
   • Grundbeløb: 7.198 kr./md.
   • Samlet folkepension: ca. 10.687 kr./md.

3. Samlevende med ikke‑pensionist

   • Egne andre indkomster: 0 kr.
   • Ægtefælles relevante indkomster: 200.000 kr. årligt
   • Der ses bort fra 54% af ægtefællens indkomst. Medregnet beløb: 200.000 × 46% = 92.000 kr.
   • Grænse: 192.000 kr. Medregnet indkomst 92.000 kr. ligger under grænsen
   • Resultat: Fuldt pensionstillæg 4.262 kr./md. samt grundbeløb 7.198 kr./md.

Bopælskrav og brøkpension

• Fuld folkepension kræver bopæl i riget i en nærmere defineret periode.
• For personer, der når pensionsalderen fra 1. juli 2025, gælder 9/10‑reglen: bopæl i Danmark i mindst 9/10 af tiden fra det 15. år til folkepensionsalderen.
• For personer, der nåede pensionsalderen før 1. juli 2025, gjaldt 40/40‑reglen.
• Opfyldes bopælskravet ikke, beregnes brøkpension som forholdet mellem faktisk bopælstid og 9/10 af perioden (eller 40 år for dem omfattet af de gamle regler). Perioder, hvor der er optjent social pension i andre lande, kan ikke tælle samtidig i dansk optjening.

Alder og tidspunkt

• Folkepensionsalderen er 67 år i 2025.
• Vedtagne forhøjelser: 68 år i 2030, 69 år i 2035 og 70 år i 2040.

Tillæg ud over folkepensionen i 2025

• Ældrecheck: 25.700 kr. årligt. Kræver personlig tillægsprocent over 0 og likvid formue under 103.100 kr. pr. 1. januar. Udbetales automatisk i januar, når betingelserne er opfyldt, og efterreguleres ved årsopgørelsen.
• Helbredstillæg: Skattefrit tilskud op til 85% af egenbetaling til fx tandlæge og medicin. Kræver personlig tillægsprocent over 0 og likvid formue højst 103.100 kr.
• Varmetillæg: Skattefrit tilskud baseret på dokumenterede varmeudgifter. Egenbetaling 6.000 kr. for enlige og 9.000 kr. for samlevende. Loft for beregningsgrundlaget 30.400 kr. Der indgår husstandsfradrag for el og gas på hhv. 4.900/6.500 kr. og 1.000/1.100 kr.
• Mediecheck: 1.085 kr. i 2025. Kræver personlig tillægsprocent 100. Beløbet forhøjes permanent fra 2026.

Arbejde som pensionist

• Lønindkomst mindsker ikke grundbeløb eller pensionstillæg. Mange kan derfor arbejde uden modregning i selve folkepensionen.
• Personlig tillægsprocent kan dog blive lavere, når der tjenes mere. Arbejdsindkomst til brug for tillægsprocenten får først et bundfradrag på 122.004 kr. årligt.
• Seniorpræmie: Skattefri engangspræmie for arbejde efter pensionsalderen. 48.555 kr. for de første 12 måneder og 28.902 kr. for månederne 13–24 ved mindst 1.560 løntimer pr. år. Der gælder et årligt timelønskrav, som i 2025 er 142,15 kr.
• Selvstændige kan også opfylde timekravet via dokumentation af arbejdstimer efter gældende retningslinjer.

Udskudt folkepension (opsat pension)

• Mulighed for at udskyde udbetalingen, hvis du har ret til folkepension og arbejder mindst 750 timer om året i udskydelsesperioden. Kravet tilpasses ved delår.
• Der kan udskydes i højst to perioder og samlet højst 10 år.
• Ventetillægget for perioder efter 1. juli 2018 kan udbetales som livsvarigt tillæg, som 10‑årigt forhøjet tillæg eller som kombination af engangstillæg for grundbeløbet og 10‑årigt tillæg for pensionstillægget. Tillægget er skattepligtigt, og valg af udbetalingsform kan ikke fortrydes.

Sådan søger du: trin for trin

• Søg digitalt med MitID op til 6 måneder før du når folkepensionsalderen.
• Sikr tilbagevirkende udbetaling: Søg senest den 10. i den 5. måned efter, du når pensionsalderen. Så får du pension fra første måned efter pensionsalderen.
• Udbetaling sker månedsvis bagud den sidste hverdag i måneden.
• Opdater forskudsopgørelsen, så SKAT får korrekte oplysninger om indkomst.
• Oplys likvid formue pr. 1. januar (relevant for ældrecheck, helbredstillæg og varmetillæg). Ændringer efter 8. januar slår først igennem ved næste års opgørelse.
• Gem dokumentation for arbejdstimer, hvis du udskyder pensionen eller søger seniorpræmie.

Korte tommelfingerregler

Tal og tendenser

• 1.095.605 personer modtog folkepension i marts 2025. Ved udgangen af 2024 var 84.200 af dem også lønmodtagere.
• Ældrecheck udbetales til et stort antal med lave indkomster. Omkring 300.000 pensionister modtog forhøjet ældrecheck i 2025.
• Der er politiske forslag om at forhøje seniorpræmien fra 2026, men satserne for 2025 er 48.555 kr. og 28.902 kr.

Planlægning: hvor giver det mest mening at kigge?

• Gennemgå dine forventede udbetalinger fra private pensioner, ATP, kapital- og aktieindkomst. Højere indkomst kan udløse aftrapning af pensionstillægget, mens løn ikke gør.
• Overvej timetal og ansættelsesform, hvis du ønsker seniorpræmie. Dokumentation af mindst 1.560 løntimer og opfyldt timelønskrav er nødvendig pr. år.
• Tjek bopælshistorik, hvis du har haft længere ophold i udlandet. Brøkpension kan gælde.
• Hold øje med din likvide formue pr. 1. januar, hvis du ligger tæt på grænsen for ældrecheck og helbredstillæg.
• Vælg udskudt pension, hvis arbejdet fortsætter, og du ønsker et ventetillæg. Husk, at valget om udbetalingsform senere er bindende.

Opsummering

Folkepensionen i 2025 består af et fast grundbeløb og et indkomstafhængigt pensionstillæg. Lønindkomst påvirker ikke længere disse beløb, mens private pensionsudbetalinger, kapital- og aktieindkomst og ATP kan reducere pensionstillægget over klare grænser. Enlige har højere tillæg og skarpere aftrapning end samlevende med pensionist, og der ses bort fra 54% af indkomsten hos en ikke‑pensionist ægtefælle. Bopælskravet følger 9/10‑reglen for nye pensionister fra 1. juli 2025, og manglende optjening kan give brøkpension. Flere tillæg som ældrecheck, helbredstillæg, varmetillæg og mediecheck afhænger af personlig tillægsprocent og formue. Ansøg i god tid, opdater dine oplysninger og brug de konkrete grænser som pejlemærker. En rolig gennemgang af indkomster, bopæl og arbejdsplaner giver et ret præcist billede af, hvad du kan forvente – og hvor du kan justere, hvis der er behov.

Indlægget Folkepension i Danmark: Sådan beregnes din udbetaling og hvilke faktorer, der spiller ind blev først udgivet på PensionsValg.