Hvordan et varigt handicap påvirker arbejdsmarkedspensionen

Når arbejdsevnen bliver varigt nedsat, ændrer indtægten sig ofte. Lønnen falder, du går i fleksjob eller på førtidspension, og arbejdsgiverens indbetaling til arbejdsmarkedspension bliver mindre eller stopper.

I mange overenskomstbaserede pensionsordninger ligger der en forsikring ved tab af erhvervsevne. Hvis den bliver godkendt, kan det betyde:

• at pensionsselskabet fortsætter med at indbetale til din pension gennem præmiefritagelse
• at du får en løbende invaliditetsydelse oveni de offentlige ydelser

Det mindsker risikoen for et stort hul i pensionen senere i livet. Betingelserne varierer fra selskab til selskab, så afgørelsen bygger på de konkrete vilkår og lægelig dokumentation. Godkendelse af førtidspension fra kommunen er ikke nok i sig selv. Sagen skal anmeldes til pensionsselskabet, og der skal følges op, til der ligger en afgørelse.

En vigtig faldgrube opstår, hvis du skifter job, stopper i ansættelsen eller får ordningen opsagt, før sagen om tab af erhvervsevne er afklaret. I værste fald mister du dækninger, som ellers kunne have sikret både indtægt og fortsat opsparing.

Fra løn til offentlige ydelser: hvad sker der med optjeningen?

Når du overgår til fleksjob, førtidspension, seniorpension eller andre varige ydelser, ændres pensionsbilledet:

• Arbejdsgiverindbetalinger til arbejdsmarkedspension reduceres typisk eller stopper helt
• ATP Livslang Pension fortsætter, fordi der indbetales ATP af en række offentlige ydelser

Førtidspensionister efter 1. januar 2003 er obligatorisk omfattet af ATP. I 2025 er bidraget 297 kr. om måneden ved fuld sats. Heraf betaler du som borger en tredjedel, mens kommune eller Udbetaling Danmark dækker de resterende to tredjedele. Også fleksjob og andre ydelser udløser ATP, så du opbygger stadig en livsvarig pension, selv om du permanent har forladt det almindelige arbejdsmarked.

Brug for at tale om din pension? Det er gratis og uforpligtende

[contact-form-7]

ATP og SUPP: livsvarig grundindkomst

ATP Livslang Pension fungerer som et fast økonomisk fundament oveni folkepensionen. Der gælder nogle faste rammer:

Mange forventer, at alvorlig sygdom eller førtidspension giver ret til tidligere udbetaling af ATP. Det gør ordningen ikke. ATP udbetales kun, når du når folkepensionsalderen.

Førtidspensionister har derudover mulighed for at bruge SUPP, den Supplerende Arbejdsmarkedspension for førtidspensionister. Her kan du løbende spare op til en ekstra livsvarig pension, der minder om ATP. Flere end halvdelen af alle førtidspensionister indbetaler til SUPP, hvilket viser, at ordningen er udbredt og relevant, især hvis der er mange år til folkepensionsalderen.

Når pension og offentlige ydelser spiller sammen

Et varigt handicap betyder ofte faste udgifter i mange år og en indkomst, der i høj grad består af offentlige ydelser. Derfor bliver samspillet mellem pensioner og ydelser centralt.

For førtidspensionister på den nye ordning ser billedet blandt andet sådan ud i 2025:

• En enlig kan have arbejdsindtægt op til 90.000 kr. om året, før førtidspensionen nedsættes
• For samlevende gælder en samlet indtægt på 143.000 kr. om året, før der sker nedsættelse
• Selve formuen, fx arv eller opsparing, reducerer ikke førtidspensionen direkte
• Afkastet af formuen, som renter og almindeligt aktieafkast, tæller som indkomst og kan derfor påvirke pensionen

Senere i livet spiller arbejdsmarkedspension og ATP sammen med folkepensionen. Her er pensionstillægget særligt følsomt over for ekstra indkomst. I 2025 begynder pensionstillægget at falde for enlige ved 95.800 kr. i årlig supplerende indkomst og bortfalder helt ved 419.300 kr. Løbende udbetalinger fra arbejdsmarkedspension, ATP, livrenter og ratepension tæller i det regnskab.

En enkel huskeregel: Løbende pensioner påvirker ofte de offentlige tillæg mest, mens formuen i sig selv typisk betyder mindre for førtidspension, men mere for eksempelvis afkastbeskatning og enkelte andre ydelser.

Skat, engangsbeløb og likviditet over tid

Pensionsudbetalinger ved varigt handicap handler ikke kun om størrelsen på pensionen. Tidspunktet og formen har også stor betydning for skat og likviditet.

• ATP, SUPP, livrenter og ratepension beskattes som personlig indkomst
• Engangsudbetalinger fra pensionsordninger kan være pålagt pensionsafgift, der typisk ligger i størrelsesordenen 37,3 til 52 procent afhængigt af ordningstype og tidspunkt
• Private personforsikringer uden fradragsret kan i nogle tilfælde udbetales skattefrit

Fordelen ved et stort engangsbeløb ligger i fleksibiliteten. Ulempen er risikoen for høj skat i udbetalingsåret og mulig reduktion af indkomstafhængige ydelser. En jævn udbetalingsprofil via livsvarige pensioner og længere rateforløb giver ofte mere ro i økonomien og gør det lettere at planlægge hjælpemidler, bolig og løbende behandling.

En praktisk måde at tænke likviditet på er at dele pengene op i tre lag:

1. Løbende, livsvarige ydelser som folkepension, førtidspension, ATP og SUPP
2. Tidsbegrænsede udbetalinger fra ratepension og forsikringsydelser ved tab af erhvervsevne
3. Engangsbeløb og frie midler, der bruges til større enkeltudgifter

Målet er at dække faste basisudgifter via de livsvarige ydelser og bruge de øvrige lag mere målrettet, så store beløb ikke udløser unødigt høj skat eller rammer offentlige tillæg hårdt.

Overblik og planlægning på tværs af ordninger

Et varigt handicap betyder ofte kontakt til arbejdsgiver, pensionsselskab, kommune, Udbetaling Danmark og måske flere forsikringsselskaber. Overblikket forsvinder let.

Pensionsinfo.dk samler de fleste arbejdsmarkedspensioner og forsikringer i et samlet overblik. Her kan du se:

• hvilke ordninger du har
• hvilken dækning ved tab af erhvervsevne og dødsfald der er tilknyttet
• hvor meget der forventes udbetalt ved forskellige aldre

Det er et nyttigt udgangspunkt, når du skal vurdere, om der mangler dækninger, om præmiefritagelse er i spil, og hvordan udbetalingen ser ud i forhold til folkepension og ATP.

Mange pensionsselskaber tilbyder samtidig gratis rådgivning, og flere handicaporganisationer har socialrådgivere med specialviden om samspillet mellem handicap, pension og ydelser. Samtaler med både pensionsselskab og socialfaglig rådgiver giver ofte et mere præcist billede af, hvilken udbetalingsstrategi der passer til netop din situation.

Kort opsummering og næste skridt

Varigt handicap ændrer vejen til pension, men betyder ikke, at alt pensionsopsparing stopper. Arbejdsmarkedspension kan fortsætte via præmiefritagelse, ATP fortsætter ved mange offentlige ydelser, og SUPP giver førtidspensionister mulighed for ekstra livsvarig pension. Samtidig påvirker løbende pensioner ofte offentlige tillæg, og store engangsbeløb kan udløse både høj skat og lavere ydelser.

Det vigtigste skridt er derfor at skaffe et samlet overblik, få afklaret dækninger ved tab af erhvervsevne, og derefter lægge en plan for, hvordan udbetalinger og skat skal fordeles gennem livet. En rolig gennemgang sammen med pensionsselskab og eventuelt en socialrådgiver kan skabe den tryghed, der gør det nemmere at træffe valg, der holder – også når hverdagen er præget af varigt handicap.

Indlægget Pension ved varigt handicap: optjening og udbetaling blev først udgivet på PensionsValg.

Nedenfor får I en samlet gennemgang af, hvordan jeres individuelle pensioner spiller sammen som par, hvilke skattemæssige muligheder der findes, og hvordan I kan lægge en fælles plan, så I står stærkere – både sammen og hver for sig.

1. Individuel pension – fælles økonomi

Alle pensionsordninger står formelt i hver sin persons navn. Alligevel bliver I som par ofte vurderet under ét, når det handler om offentlige ydelser og støtte.

Folkepension: individuel grundbeløb – fælles vurdering af tillæg

Som folkepensionister får I hver jeres grundbeløb i folkepensionen. Det er en fast, skattepligtig ydelse, som i 2025 er 7.198 kr. om måneden og i 2026 bliver 7.544 kr. om måneden før skat. Beløbet er individuelt og uafhængigt og afhænger ikke af ægtefælles eller samlevers indkomst.

Derimod afhænger pensionstillæg, boligstøtte og ældrecheck og flere andre ydelser af jeres samlede økonomi som par. Her kigger Udbetaling Danmark blandt andet på:

• ATP
• udbetalinger fra private pensioner og arbejdsmarkedspensioner
• kapitalindkomst og aktieindkomst
• visse andre offentlige ydelser

Hvis den ene har store pensionsudbetalinger, kan det derfor sænke den andens pensionstillæg eller andre ydelser. Selve ordningerne er individuelle, men deres konsekvenser er fælles.

Du kan læse mere om, hvordan folkepensionen beregnes og påvirkes af indkomst, hvis du vil dykke dybere ned i reglerne.

ATP, arbejdsmarkedspension og private pensioner: hver for sig – men kan planlægges sammen

ATP Livslang Pension er obligatorisk for de fleste lønmodtagere og udbetales livsvarigt fra folkepensionsalderen. ATP regnes som privat pensionsindkomst, når pensionstillæg mv. beregnes.

Arbejdsmarkedspensioner og private ordninger (ratepension, livrente, aldersopsparing) står juridisk hos den enkelte, men kan tilrettelægges, så de samlet giver en jævn og robust økonomi for jer som par.

Eksempler på fælles planlægning:

• forskellig udbetalingsalder, så den ene får mere udbetalt, mens den anden stadig arbejder
• forskellige typer ordninger (livrente/rate/aldersopsparing) hos hver af jer
• koordinerede begunstigelser ved dødsfald

Hvis du vil have mere overblik over regler og muligheder for opsparing via jobbet, kan det være nyttigt at kende til, hvordan arbejdsmarkedspension kan udnyttes bedst muligt.

2. Hvordan jeres pension påvirker hinanden

Selv om pensionen står i ét navn, kan den få mærkbar betydning for partnerens ydelser.

Folkepension og modregning

Grundbeløbet i folkepensionen er individuelt. Pensionstillægget er derimod behovsafhængigt og indkomstafprøvet og falder, når jeres samlede indkomster ud over arbejdsindkomst stiger.

Ind i beregningen går for eksempel:

• ATP
• udbetalte arbejdsmarkedspensioner og private pensioner
• kapitalindkomst (renter, udbytter mv.)
• visse andre ydelser

Hvis I bor sammen, ser Udbetaling Danmark på jer som husholdning. Har ægtefælle eller samlever ikke folkepension endnu, ses der bort fra en del af dennes indkomster (54 %), men resten tæller med.

Det betyder, at:

• en stor privat pension hos én af jer kan sænke pensionstillæg og eventuelt også ældrecheck og boligstøtte
• en mere ligelig fordeling af udbetalt pension kan give højere samlede ydelser, selv om den samlede pension før skat er den samme

Førtidspension: partnerens indkomst kan betyde meget

For par med førtidspension gælder særlige regler, hvor ægtefælles eller samlevers indkomst spiller en stor rolle.

Hvis begge i parret er pensionister:

• en pensionist med ægtefælle/samlever kan få op til 215.256 kr. om året i førtidspension (2025) før skat
• har begge social pension, kan I have andre indkomster op til 143.000 kr. om året (2025), før førtidspensionen sættes ned
• førtidspensionen sættes ned med 15 kr. for hver 100 kr., jeres samlede indkomst overstiger 143.000 kr.
• retten til førtidspension bortfalder, hvis egen/ægtefælles indkomst overstiger 1.578.100 kr. (2025) før skat

Hvis kun den ene er førtidspensionist, og partneren ikke er pensionist:

• førtidspensionisten kan maksimalt få 215.256 kr. om året (2025)
• partnerens relevante indkomster tæller først med, hvis de overstiger 285.480 kr. (2025)
• der medregnes højst 578.280 kr. af partnerens relevante indkomster (2025)
• hvis parrets samlede indkomst efter disse beregninger overstiger 143.000 kr. (2025), sættes førtidspensionen ned med 30 kr. for hver 100 kr. over grænsen
• partnerens arbejdsindkomst påvirker ikke førtidspensionen (løn, selvstændig virksomhed)

For par med førtidspension kan pensionsudbetalinger, kapitalindkomst og anden indkomst derfor få stor betydning for, hvor meget I samlet har at leve for.

Brug for at tale om din pension? Det er gratis og uforpligtende

[contact-form-7]

3. Typer af pension – og hvad de betyder for jer som par

Når I planlægger som par, handler det både om, hvordan I får fradrag i dag, og hvordan udbetalingerne påvirker jer senere.

Ratepension og livrente: fradrag nu – skat og modregning senere

Ratepension

• udbetales over en tidsbegrænset periode på mindst 10 år
• indbetalinger er fradragsberettigede op til en samlet årlig grænse for ratepension og ophørende livrente (loftet fastsættes af Skat)
• udbetalinger beskattes som personlig indkomst
• udbetalinger indgår i grundlaget for pensionstillæg og andre behovsafhængige ydelser

Livsvarig livrente

• udbetales løbende resten af livet
• indbetalinger giver fradrag
• op til 60.300 kr. i 2025 (opfyldningsfradrag) er fuldt fradragsberettiget og overføres automatisk til årsopgørelsen
• udbetalinger beskattes som personlig indkomst
• udbetalinger tæller med, når folkepensionstillæg mv. beregnes

Disse ordninger kan være særligt attraktive hos den af jer, der har den højeste indkomst, fordi:

• almindeligt fradrag for indbetalinger kan være mere værd
• ekstra pensionsfradrag kan udnyttes bedre

Aldersopsparing: ingen fradrag – til gengæld ingen modregning

Aldersopsparing (aldersforsikring) fungerer anderledes:

• ingen fradrag ved indbetaling
• udbetalinger er skatte- og afgiftsfrie
• udbetalinger påvirker ikke folkepensionens ydelser (ingen modregning)

I 2025 er grænserne for indbetaling:

For par med udsigt til fuld eller høj folkepension kan aldersopsparing være særlig interessant, fordi den ikke udløser modregning i pensionstillæg og ældrecheck, og fordi udbetalingen ikke beskattes.

4. Skat og ekstra pensionsfradrag – når I er to

Skattefordelen ved at spare op til pension kan blive større, når I tænker jer som et fælles skatteprojekt som par.

Ekstra pensionsfradrag

Ud over det almindelige fradrag for indbetalinger til ratepension og ordninger med løbende udbetalinger (livrenter) findes der et ekstra pensionsfradrag.

I 2025:

• fradraget beregnes af indbetalinger op til 83.800 kr.
• satsen er 12 % for personer med mere end 15 år til folkepensionsalderen
• satsen er 32 % for personer med højst 15 år til folkepensionsalderen

I 2026 forhøjes loftet for indbetalinger, der kan udløse ekstra pensionsfradrag, til 87.800 kr.

Et eksempel på betydningen:

• indbetales 83.800 kr. på fradragsberettigede ordninger i 2025 af en person med højst 15 år til folkepensionsalderen, udløser det et ekstra fradrag på op til:
  83.800 kr. × 32 % = 26.816 kr.

Det kommer oven i det almindelige fradrag for selve pensionsindbetalingen. Derfor kan det ofte betale sig, at den højestlønnede i et par står for en stor del af de fradragsberettigede indbetalinger.

Du kan også orientere dig i, hvordan skattereglerne for pension i 2025 påvirker fradrag og udbetalinger, når I planlægger som par.

Fordeling af opsparing mellem jer

En typisk måde at udnytte reglerne som par kan være:

• den højestlønnede prioriterer indbetalinger til ratepension og livrente for at udnytte både almindeligt fradrag og ekstra pensionsfradrag optimalt
• den anden lægger mere vægt på aldersopsparing, opsparing uden for pension eller afdrag på gæld

På den måde kan I:

• øge den samlede skattemæssige gevinst
• mindske fremtidig modregning, fordi I ikke nødvendigvis øger de indkomster, som nedsætter pensionstillæg og boligstøtte, lige meget hos jer begge

5. Begunstigelse, ægteskab og samliv – hvem får hvad?

Mange tror, at partneren automatisk får pension og forsikringer ved dødsfald. Reglerne er mere nuancerede, og forskellen mellem ægtefælle og samlever er stor.

Begunstigelse: hvem skal have pengene ved død?

Begunstigelse er den skriftlige aftale om, hvem der får udbetalingen ved dødsfald fra pension eller forsikring. Her er nogle centrale pointer:

• standarden hos mange ordninger er “nærmeste pårørende”
• “nærmeste pårørende” betyder typisk ægtefælle først, derefter livsarvinger (børn, børnebørn) mv.
• samlever er ikke automatisk omfattet på samme måde som ægtefælle

For par uden ægteskab betyder det:

• en mangeårig samlever får ikke nødvendigvis noget fra pensionen, hvis “nærmeste pårørende” står uændret
• samlevende bør som udgangspunkt indsætte hinanden navngivet som begunstigede, hvis ønsket er, at pensionen skal tilfalde partneren

Ægtepar bør også jævnligt tjekke begunstigelser. Ved skilsmisse eller nyt forhold kan en gammel begunstigelse ellers betyde, at en tidligere ægtefælle fortsat står til at få udbetalingen.

Hvis du vil forstå arveregler og begunstigelse i pensionssammenhæng mere detaljeret, kan du læse om arv og pension samt styring af begunstigelser.

Ægtefælle og samlever: vidt forskellige retsregler

Der er væsentlig forskel på at være gift og at være samlevende:

• Ægtefæller er omfattet af ægteskabs- og arveretlige regler. Ved skilsmisse kan pensionsordninger indgå helt eller delvist i bodelingen, afhængigt af hvilken type ordning der er tale om og eventuelle aftaler (fx ægtepagt).
• Samlevende er som udgangspunkt økonomisk adskilt. Pensionsrettigheder deles ikke ved samlivsophør, medmindre I har aftalt andet. Uden testamente og begunstigelser er en samlever dårligere stillet ved død og brud.

Som par bør I derfor:

• tage stilling til, hvordan I ønsker at fordele værdier og pension ved brud
• overveje testamente og eventuel ægtepagt, især hvis opsparingen er skævt fordelt
• gennemgå alle pensionsordninger og forsikringer for at sikre, at begunstigelserne svarer til jeres ønsker

6. Faldgruber, der især rammer par

Nogle misforståelser går igen og kan koste dyrt, når man er to.

“Min pension påvirker ikke dig”

Selve ordningen er individuel, men udbetalingerne:

• kan sænke partnerens pensionstillæg
• kan påvirke boligstøtte og ældrecheck
• kan indgå i beregningen af førtidspension, hvis en af jer er førtidspensionist

Når I lægger plan, giver det mening at se på samlet indkomst efter skat og modregning, ikke kun på jeres individuelle beløb.

Samlevende tror, de er ligestillet med ægtefæller

Uden ægteskab har samlevende:

• ingen automatisk arveret
• ingen automatisk status som “nærmeste pårørende” på pension
• ingen ret til deling af pension ved samlivsophør

Hvis økonomien er meget skævt fordelt, kan en samlever derfor stå meget udsat både ved død og brud, hvis der ikke er:

• testamente
• samejeaftaler
• opdaterede begunstigelser

Glemte begunstigelser efter skilsmisse eller brud

Når man skifter partner, følger begunstigelsen ikke automatisk med. Konsekvens:

• den tidligere ægtefælle kan stadig stå til at modtage pension ved død
• den nuværende partner står uden den forventede udbetaling

Det er derfor en god vane at gennemgå begunstigelser ved:

• skilsmisse eller samlivsophør
• nyt forhold
• større ændringer i økonomien

Formue og boligstøtte

For pensionistpar er formuen også vigtig for boligstøtten. I 2025:

Formuen kan fx være opsparing i banken eller investeringer i værdipapirer. Effekten kan være, at en relativt beskeden ekstra formue reducerer boligstøtten mærkbart.

Modregning forveksles med skat

Modregning betyder, at selve ydelsen sættes ned, ikke bare at der betales mere i skat. En ekstra pensionskrone kan derfor give mindre i rådighedsbeløb, end man tror, hvis den udløser nedtrapning af fx pensionstillæg.

7. Udbetalinger, delpension og forskudt pensionering

Mange par overvejer at gå på pension på forskellige tidspunkter. Det kan være en god løsning, men det gør planlægningen ekstra vigtig.

Forskellig pensionsalder

Hvis den ene går tidligere på pension:

• falder husstandens arbejdsindkomst
• stiger de udbetalte pensioner hos den ene
• kan det påvirke den andens ydelser, fx førtidspension eller fremtidigt pensionstillæg

Uden en samlet plan kan det ende med, at:

• den ene får lave ydelser på grund af partnerens indkomster
• I samlet set får mindre ud af jeres opsparinger og offentlige ydelser, end I kunne have fået med en mere koordineret tilgang

Delpension – på vej ud

Delpension er en ordning for årgange 1954-1958, hvor man kan trappe ned i arbejdstid og få delvis pension. Ordningen kræver bl.a.:

• ATP-indbetaling i mindst 10 år for lønmodtagere
• visse indkomstkrav for selvstændige

Delpension ophører ved udgangen af 2025. For par, hvor den ene eller begge tilhører de relevante årgange, kan det være værd at overveje, hvordan delpension indgår i den fælles plan, så længe ordningen eksisterer.

8. Økonomien, når en af jer dør

Et dødsfald ændrer økonomien med det samme, uanset hvor godt I har planlagt.

Hvad stopper, hvad fortsætter?

Ved dødsfald:

• stopper folkepensionen til afdøde
• stopper boligstøtte, der udbetales i afdødes navn
• skal den efterladte ofte søge boligstøtte på ny og vil ofte få et andet beløb
• udbetales eventuelle dødsfaldsydelser fra ATP og arbejdsmarkedspensioner efter de aftalte begunstigelsesregler
• fortsætter efterladtes egen pension uændret, men kan ændre sig ved næste beregning, hvis husstandens økonomi ændrer sig

Hvis I ikke på forhånd har regnet på, hvad den efterladte vil få ind pr. måned, kan forskellen komme som en overraskelse. En fælles gennemgang af:

• egne pensioner
• forsikringsdækninger ved død og invaliditet
• boligudgifter

kan give et mere realistisk billede af, om den efterladte kan blive boende og opretholde levestandarden.

Hvis du vil se nærmere på, hvad pensioner betyder ved dødsfald, kan du med fordel læse om hvad der sker med pensioner, når man dør, og hvordan man planlægger for efterladte.

9. Trin for trin: sådan laver I en fælles pensionsplan

Her er en praktisk måde at gribe planlægningen an som par. I kan med fordel sætte jer sammen med adgang til jeres digitale post og pensionsoversigter.

Trin 1: Få fælles overblik

Start med at samle oplysninger for hver af jer:

• folkepensionsalder
• forventet ATP-udbetaling
• arbejdsmarkedspensioner
• private pensioner (ratepension, livrente, aldersopsparing)
• øvrig formue (bank, værdipapirer, ejendom osv.)
• gæld

En fælles gennemgang på fx Pensionsinfo kan give et godt billede af den samlede pension.

Trin 2: Tal om jeres mål

Drøft blandt andet:

• hvor gamle I hver især forestiller jer at være, når I stopper helt eller delvist på arbejdsmarkedet
• hvor meget I ønsker at have til rådighed om måneden efter skat som par
• om I ønsker at være gældfri på pensionstidspunktet
• hvilke ønsker I har til bolig (blive boende, flytte til noget mindre, leje/ejebolig)

Målet er ikke et perfekt tal, men et fælles billede af, hvad I stræber efter.

Trin 3: Vurder skat og modregning

Se på, om jeres forventede indkomster som pensionister formentlig vil:

• ligge i området for fuld eller delvis pensionstillæg
• give ret til boligstøtte
• give risiko for væsentlig modregning, hvis én af jer har store pensionsudbetalinger

Her kan det være en hjælp at:

• se på, hvordan det vil se ud, hvis én får en stor pensionsudbetaling, og den anden en lille
• sammenligne med et scenarie, hvor I har mere jævnt fordelte pensionsudbetalinger

Målet er ikke nødvendigvis at maksimere offentlige ydelser, men at undgå ubehagelige overraskelser.

Trin 4: Fordel ny opsparing klogt mellem jer

Tal om:

• hvem der med fordel kan stå for de største indbetalinger til fradragsberettigede ordninger (ratepension og livrente), så I udnytter både almindeligt fradrag og ekstra pensionsfradrag
• hvor meget I vil lægge i aldersopsparing, især hvis I forventer at være i området for fuld eller høj folkepension
• om det giver mere mening for den ene at afdrage gæld i stedet for at øge pensionsindbetalingerne

Trin 5: Gennemgå begunstigelser og sikring ved død/sygdom

Gå systematisk igennem:

• alle pensionsordninger
• forsikringer via pensionsselskab eller privat
• eventuelle gruppelivsforsikringer via arbejde

For hver ordning:

• hvem er begunstiget i dag?
• svarer det til jeres ønsker, hvis én af jer dør?
• har I behov for testamente eller ægtepagt, så den samlede fordeling passer til det, I er enige om?

Samlevende bør især sikre:

• navngiven begunstigelse af samlever på relevante ordninger
• testamente, hvis I ønsker at tilgodese hinanden mere end efter arvelovens udgangspunkt

Trin 6: Tal om brud – også selv om I ikke forventer det

Det kan føles ubehageligt, men en kort og nøgtern snak kan gøre en stor forskel:

• hvad skal der ske med værdier og pension, hvis I går fra hinanden?
• ønsker I en mere ligelig stilling via ægtepagt, hvis pensionen er meget skævt fordelt?
• som samlevende: vil I have aftaler om ejerforhold til bolig og andre større værdier?

Planlægning for brud handler ikke om mistillid, men om, at ingen af jer står uforholdsmæssigt svagt, hvis livet ændrer sig.

Trin 7: Aftal løbende opfølgning

Pension er ikke noget, I ordner én gang for alle. Regler, satser og jeres liv ændrer sig. En praktisk rytme kan være:

• gennemgå fælles pensionsplan hvert 2.–3. år
• opdatér begunstigelser og aftaler ved større livsændringer: nyt job, flytning, ægteskab, børn, skilsmisse, alvorlig sygdom

10. Kort tjekliste til jeres næste pensionssnak

Her er en kompakt liste, I kan bruge som udgangspunkt:

1. Har vi et samlet overblik over alle vores pensioner, formue og gæld?
2. Ved vi, hvor meget hver af os cirka får i folkepension, ATP og øvrige pensioner?
3. Har vi talt om, hvornår vi hver især ønsker at gå på pension, og hvor meget vi vil have til rådighed?
4. Har vi overvejet, om store udbetalinger hos én af os kan sænke vores samlede pensionstillæg, boligstøtte eller førtidspension?
5. Har vi fordelt nye pensionsindbetalinger, så den højestlønnede typisk bruger fradragsberettigede ordninger, og den anden måske mere aldersopsparing eller gældsafvikling?
6. Er begunstigelserne på alle pensioner og forsikringer opdateret og i tråd med vores ønsker – særligt hvis vi er samlevende eller har været gift før?
7. Har vi en realistisk idé om, hvordan økonomien ser ud for den efterladte, hvis én af os dør?
8. Har vi tænkt skilsmisse/samlivsophør igennem og eventuelt taget stilling til ægtepagt eller testamente?
9. Har vi en aftale om, hvor tit vi vil tage en fælles pensionssnak?

Afrunding

En pensionsplan for par handler ikke om at gøre alting ens, men om at få individuelle ordninger til at fungere som én fælles økonomi. Folkepension, ATP, arbejdsmarkedspension og privat opsparing giver jer hver for sig sikkerhed, men deres fulde effekt viser sig først, når I ser dem i sammenhæng med skat, modregning, begunstigelse og hinanden.

Når I kender de grundlæggende regler, og når I løbende taler åbent om ønsker, bekymringer og prioriteringer, bliver det nemmere at træffe bevidste valg. Målet er, at I kan gå pensionstiden i møde med ro i maven, fordi både fællesliv og økonomi er tænkt ordentligt igennem – også i de situationer, man helst ikke vil forestille sig.

Hvis du vil dykke endnu mere ned i samspillet mellem offentlige ydelser og privat opsparing, kan du også se på, hvordan ATP og andre offentlige ordninger påvirker pensionen og hvordan alderspension spiller sammen med folkepensionen i den samlede plan.

Indlægget Pension for par: fælles og individuelle planer blev først udgivet på PensionsValg.