Denne artikel gennemgår, hvad der sker med pensionen ved skilsmisse og samlivsophør, hvordan begunstigelser fungerer, og hvilke skridt du kan tage for at undgå ubehagelige overraskelser – også skattemæssigt.

1. Hvad sker der med pensionen ved skilsmisse?

I Danmark behandles pension anderledes end resten af formuen ved skilsmisse. Det overrasker mange og kan give skæve resultater, hvis den ene part har langt højere indbetalinger end den anden.

Hovedreglen: Hver beholder sin egen pension

Efter lovændringen i 2007 er udgangspunktet klart: Rimelige pensionsordninger deles ikke ved skilsmisse. Hver ægtefælle beholder sin egen pension.

Rimelige pensioner er typisk:

• Obligatoriske arbejdsmarkedspensioner via overenskomst
• Almindelige firmapensioner
• Individuelle ordninger på et niveau, der svarer til fag, løn og ansættelse

De indgår altså ikke i bodelingen, selv om der er formuefællesskab på andre områder.

Når en pension kan blive helt eller delvist delt

Nogle pensioner bliver betragtet som urimelige. Det gælder især, hvis:

• der er tale om ekstraordinær stor opsparing sammenlignet med det sædvanlige inden for jobbet
• der er flyttet fælles midler over i pension alene i den ene ægtefælles navn
• der er tydeligt skæv fordeling mellem parterne, som ikke kan forklares med almindelige forhold

I de situationer kan en del af pensionen skulle deles, eller den ægtefælle med den lave pension kan få kompensation.

Fællesskabskompensation og rimelighedskompensation

Skifteretten kan i særlige tilfælde tilkende kompensation:

• Fællesskabskompensation
  Bruges, hvis en ægtefælle har lavere pension, fordi vedkommende fx har arbejdet mindre, passet børn eller stået for hjemmet, og det har været et fælles valg.
• Rimelighedskompensation
  Anvendes, hvis der efter et længere ægteskab typisk over 15 år er meget stor forskel på pensionerne. Gives kun i særlige tilfælde efter konkret vurdering.

Mange tror, at en stor forskel automatisk giver ret til kompensation. Det er ikke tilfældet. Kompensation bruges restriktivt, og mange med lavere pension får ingen udligning.

Særligt om livrenter og store ekstraindbetalinger

Livrenter (livsvarige pensioner) kan ikke bare skrives ind i en ægtepagt som noget, der skal deles, men kan indgå i den samlede vurdering, når skifteretten ser på skævheder og eventuel kompensation.

Hvis der er indbetalt meget ekstra til pension i den ene ægtefælles navn fx med midler, der egentlig tilhørte jer begge, kan den ekstra del blive behandlet som urimelig og dermed indgå i en deling eller kompensation.

2. Ugifte samlevende: Hvad har I ret til?

Ugifte samlevende er ikke omfattet af ægtefællelovens regler om formuefællesskab. Det betyder:

• Hver part ejer sin egen formue og sin egen pension
• Fælles aktiver deles efter ejerforhold eller efter en konkret aftale
• Ingen retskrav på hinandens pension ved brud

Ved samlivsophør har en samlever ikke krav på den andens pensionsordninger, uanset hvor længe man har boet sammen. Kun det, der udtrykkeligt er aftalt, eller som følger af begunstigelser og eventuelle forsikringsbetingelser ved dødsfald, får betydning.

Det betyder også, at ugifte samlevende skal være ekstra opmærksomme på både begunstigelser og testamente, hvis de ønsker at sikre hinanden. Du kan fx læse mere om samleveres stilling og arveret i artiklen om pension ved samliv, begunstigelse og arveret for samlevende.

Brug for at tale om din pension? Det er gratis og uforpligtende

[contact-form-7]

3. Begunstigelse: Hvem får din pension, hvis du dør?

Pension fungerer anderledes end resten af arven. Pensionsopsparing og forsikringssummer udbetales normalt ikke via dødsboet, men følger begunstigelsen, som er aftalen med pensionsselskabet.

Standard: ”Nærmeste pårørende”

Mange ordninger oprettes automatisk med ”nærmeste pårørende” som modtager. Juridisk er det en bestemt rækkefølge, der typisk ser sådan ud:

1. Ægtefælle eller registreret partner
2. Samlever, hvis visse betingelser er opfyldt
3. Livsarvinger (børn og deres efterkommere)
4. Øvrige arvinger

Rækkefølgen afhænger også af, hvornår ordningen er oprettet, men pointen er, at det ikke bare er et løst udtryk. Det har en konkret juridisk betydning.

Navngivet begunstiget: Din eks står, til du selv ændrer det

Hvis din ægtefælle er indsat med navn, fortsætter vedkommende som begunstiget, selv om I bliver skilt. Skilsmissen ændrer ikke begunstigelsen automatisk.

En tidligere ægtefælle kan derfor stadig få store udbetalinger, år efter at I er gået fra hinanden, hvis du ikke får ændret det hos pensionsselskabet.

Skilsmisse og nyt forhold: Hvem kommer først?

Efter en skilsmisse opstår ofte denne situation:

• Din eks står som navngivet begunstiget, eller
• Der står ”nærmeste pårørende”, og du får ny ægtefælle eller samlever

Her kan resultatet blive noget helt andet, end du selv ville vælge. En ny ægtefælle kan fx gå forud for børn eller samlever, afhængigt af, hvordan begunstigelsen er formuleret og hvornår ordningen er oprettet.

Derfor er det afgørende selv at tage stilling og få det ændret, når dit liv ændrer sig. Du kan med fordel se din begunstigelse i sammenhæng med, hvad der sker med pensionerne ved dødsfald, så dine efterladte er bedst muligt sikret.

4. Hvem kan du begunstige – og på hvilke ordninger?

Mulighederne afhænger af, om der er tale om en fradragsberettiget ordning eller ej.

Fradragsberettigede ordninger (fx ratepension, livrente)

På ordninger med skattefradrag typisk skattekode 1, 2, 3 eller 33 er kredsen af mulige modtagere begrænset. Du kan bl.a. indsætte:

• Ægtefælle eller registreret partner (også frasepareret eller fraskilt)
• Børn, børnebørn og andre efterkommere
• Stedbørn og deres efterkommere
• En konkret samlever med fælles bopæl på tidspunktet for indsættelsen samt dennes børn
• ”Nærmeste pårørende”
• Ingen begunstiget, så udbetalingen går til boet

Her kan du altså godt vælge en tidligere ægtefælle, hvis vedkommende er inden for denne personkreds.

Ikke-fradragsberettigede ordninger (fx visse private opsparinger)

På ordninger uden fradrag typisk skattekode 5 eller 7 er valgfrigheden langt større. Her kan du i højere grad indsætte:

• Forældre
• Søskende
• Tidligere ægtefælle
• Velgørende organisationer
• Andre personer uden familiemæssig tilknytning

Det giver fleksibilitet, men kræver også, at du tænker bevidst over, hvem du faktisk ønsker at begunstige.

Ægtefælle- og samleverpension

Nogle ordninger er særligt indrettet som ægtefælle- eller samleverpension med løbende udbetaling ved død. Her kan du ofte ikke frit vælge modtager. Forsikringsbetingelserne bestemmer, hvem der har ret til udbetalingen.

Hvis der findes en pensionsberettiget ægtefælle eller tidligere ægtefælle, kan det fx afskære en samlever fra at få udbetaling, uanset hvad du selv ville have ønsket.

5. Kan begunstigelse ”køre uden om” arvereglerne?

Pension ligger i vidt omfang uden for det almindelige dødsbo, og udbetales direkte til den begunstigede. Testamente ændrer som udgangspunkt ikke på begunstigelsen.

I særlige tilfælde kan tvangsarvinger typisk ægtefælle og livsarvinger dog anfægte en begunstigelse. Det kan ske, hvis der er flyttet næsten hele formuen over i pensions- og forsikringsordninger for at undgå arvereglerne. Skifteretten foretager i så fald en konkret vurdering af, om dispositionen virker urimelig.

For de fleste handler det ikke om at omgå regler, men om at få pensionen til at passe sammen med resten af arvefordelingen. Her er det vigtigt at:

• have en begunstigelse, der afspejler dine ønsker
• sikre, at testamente og begunstigelser spiller sammen

Hvis du vil arbejde mere struktureret med, hvordan pensionen indgår i din samlede arv, kan du hente inspiration i gennemgangen af arv og pension samt styring af begunstigelse.

6. Særeje og båndlæggelse via pension

I nogle situationer kan det være vigtigt at beskytte arv eller forsikringssummer mod en modtagers senere skilsmisse eller forbrugsmønster.

På mange pensionsordninger kan du:

• bestemme, at udbetalingen skal være modtagerens særeje
• båndlægge udbetalingen, så modtageren først får fuld rådighed fra en bestemt alder fx 25 eller 30 år og typisk samtidig som særeje

Det kan fx være relevant, hvis du ønsker, at børn skal være økonomisk sikret, men samtidig gerne vil beskytte pengene, både mod deres egen eventuelle skilsmisse og mod for hurtigt forbrug.

7. Skat, overdragelse og faldgruber ved skilsmisse

Skattemæssige regler kan få stor betydning, hvis der planlægges overdragelse af pensioner mellem ægtefæller.

Overdragelse som led i bodeling

Som udgangspunkt udløser overdragelse af en pensionsordning til andre 60 procent afgift, fordi det anses som en ulovlig ophævelse.

En vigtig undtagelse i pensionsbeskatningsloven giver dog mulighed for, at en pensionsordning kan overdrages til (tidligere) ægtefælle som led i skifte af fællesbo eller bosondring uden denne afgift. Det kræver, at:

• der rent faktisk sker et skifte af fællesboet
• ordningens udbetalingsvilkår respekteres

Ordningen kan altså ikke bare ”flyttes rundt” efter forgodtbefindende.

Situationen er anderledes, når der blot laves en særeje-ægtepagt eller foregår en praktisk opdeling uden reelt boskifte. Her har Landsskatteretten afvist, at afgiftsfritagelsen kan bruges, og overførsel kan derfor udløse den høje afgift.

Løbende skat på pensionsudbetalinger

Skatten afhænger af typen af ordning:

• Ratepension og livrente beskattes som personlig indkomst i udbetalingsårene
• Kapitalpensioner og aldersopsparing beskattes efter de regler, der gjaldt ved oprettelse eller konvertering

Disse regler ændrer sig over tid, så de konkrete satser bør altid tjekkes i de aktuelle vejledninger.

Samspil med folkepension og offentlige ydelser

Efter skilsmisse:

• Folkepensionens grundbeløb er det samme
• Pensionstillægget er højere for enlige end for gifte eller samlevende

Kommunen eller Udbetaling Danmark skal informeres om ændret civilstand, så udbetalingerne bliver korrekte. Derudover kan pensionens størrelse få betydning for fx boligydelse og andre ydelser, når udbetalingerne begynder.

8. Pensionskløft mellem mænd og kvinder

Analyser viser fortsat store forskelle i pensionsformuer mellem mænd og kvinder. Kvinder har generelt lavere opsparing, bl.a. fordi de oftere arbejder deltid eller har afbrudte arbejdsliv på grund af børn og omsorgsopgaver.

Samtidig deles almindelige, rimelige pensioner ikke ved skilsmisse. Kombinationen betyder, at mange især kvinder står langt svagere end forventet ved et brud. I den sammenhæng kan det være relevant at tænke i fælles og individuelle pensionsplaner for par, så begge parter står mere robust.

9. Tjekliste: Dine næste skridt efter skilsmisse eller samlivsophør

Nedenstående tjekliste hjælper med at få styr på pensionen i roligt tempo. Det gælder både for ægtefæller og ugifte samlevende, dog med lidt forskellige juridiske rammer.

Nogle vælger at tage punkterne ét ad gangen over nogle uger. Det vigtigste er, at du kommer hele vejen rundt. Ved større bodelinger kan det også være relevant at dykke ned i de mere detaljerede regler om pension ved skilsmisse, deling af opsparing og rettigheder.

10. Kort opsummering og afrunding

Ved skilsmisse beholder hver ægtefælle som udgangspunkt sin egen, rimelige pension. Kun urimelige eller ekstraordinære ordninger kan helt eller delvist indgå i en deling eller udløse kompensation, og kompensationsmulighederne bruges restriktivt. Ugifte samlevende har ingen ret til hinandens pension ved brud.

Pension udbetales ved død efter begunstigelse, ikke efter almen arveret. Begunstigelsen ændrer sig ikke automatisk, selv om du bliver skilt eller får ny partner. En tidligere ægtefælle kan derfor fortsat stå til at modtage store beløb, hvis du ikke aktivt får det ændret.

Derudover kan forkerte eller uklare dispositioner udløse uønsket skat, påvirke folkepensionen og forstærke skævheder mellem jer især hvis den ene har reduceret sin arbejdsindsats af hensyn til familien.

Et roligt gennemløb af tjeklisten giver dig et bedre greb om situationen. Du får styr på, hvem der skal begunstiges, hvordan din pension spiller sammen med arv og offentlige ydelser, og om der er behov for særlige aftaler eller rådgivning.

Pension og skilsmisse er komplekst, men med et klart overblik og nogle bevidste valg står du langt stærkere både her og nu og på den lange bane.

Indlægget Pension og skilsmisse: fordeling og begunstigelse blev først udgivet på PensionsValg.

Hovedreglen i korte træk

Udgangspunktet ved separation og skilsmisse er, at hver ægtefælle beholder egne rimelige pensionsrettigheder. Rimelige pensioner er ordninger på det niveau, der normalt gælder for ansættelsen eller faggruppen. De udtages forlods og indgår ikke i delingen. Ikke‑rimelige pensioner kan derimod indgå i formuedelingen. Skifteretten vurderer konkret, hvad der er rimeligt i den enkelte sag.

Denne hovedregel beskytter pensionen som forsørgelsesydelse, men kan give skævheder hvis den ene har haft mindre mulighed for at spare op. Her kan kompensation komme i spil.

Ratepension, livrente og aldersopsparing i skiftet

Forskellige pensionstyper håndteres forskelligt. Tabellen nedenfor giver et overblik over den praktiske vinkel ved skilsmisse.

Vurderingen af rimelighed sker altid konkret. En stor ekstra privat opsparing kan efter omstændighederne blive behandlet som ikke‑rimelig og dermed indgå i delingen.

Brug for at tale om din pension? Det er gratis og uforpligtende

[contact-form-7]

Kompensation ved skæv pensionsstilling

To kompensationstyper kan blive relevante.

• Fællesskabskompensation. Bruges når familiehensyn har reduceret opsparingen under ægteskabet. Eksempelvis hvis én har arbejdet deltid for at tage sig af børn, og pensionen derfor ligger under, hvad der ellers ville være en rimelig ordning. Kompensationen kan højest udgøre halvdelen.
• Rimelighedskompensation. Bruges ved langt ægteskab og stor forskel i pensioner, hvor den svagere ellers ville blive stillet urimeligt.

Krav om kompensation kan tidligst rejses efter anmodning om separation eller skilsmisse og senest før skiftet afsluttes. Udbetalingen sker som udgangspunkt kontant. Hvis kontant betaling ikke er mulig, kan der aftales afdrag eller tildeles andele af alders, kapital eller ratepension. Pensionsinstituttet kan administrere afdragsordningen.

Et mini‑scenarie

En sygeplejerske har i en årrække arbejdet deltid for at få hverdagen med to små børn til at hænge sammen. Ægtefællen har fuld arbejdsmarkedspension. Der er markant forskel i indbetalingerne, og sygeplejerskens opsparing ligger under et niveau, der normalt gælder for hendes fag. Fællesskabskompensation kan være relevant, fordi den lavere opsparing skyldes familiehensyn.

Overførsel og udlodning af pension uden straffende afgift

Pensioner er beskyttede ordninger. Fejl i overførsel kan udløse afgifter. Pensionsbeskatningsloven giver dog en vigtig mulighed i forbindelse med skifte mellem ægtefæller. Overførsel eller udlodning kan nemlig gennemføres afgiftsfrit, hvis udbetalingsvilkårene respekteres, og håndteringen følger reglerne i § 30, stk. 2 og 3. Det undgår de høje afgifter der ellers gælder ved ulovlige dispositioner, typisk 60 procent for rate og livrente og 52 procent for kapital og aldersforsikring. Supplerende engangssummer kan have 20 procent.

Koordinering med pensionsselskaberne er afgørende. En ændring af vilkår som ikke respekterer den oprindelige ordning, kan udløse afgift. Beslut aftalerne skriftligt og få selskaberne til at gennemføre dem korrekt.

Begunstigelser efter skilsmisse

Begunstigelsen styrer, hvem der får udbetaling ved død fra pension og forsikring. Standard står som oftest til nærmeste pårørende. Her falder en tidligere ægtefælle bort som hovedregel. Hvis eks er navngivet, består begunstigelsen indtil den aktivt ændres. Mange bliver overraskede over, at en navngiven eks ellers vil få udbetalt dødsdækningen.

Nærmeste pårørende følger lovens rækkefølge. Først ægtefælle. Dernæst samlever der opfylder betingelser for to års samliv eller fælles barn. Derefter børn, og til sidst arvinger. Ordningens oprettelsesdato kan have betydning for den præcise definition, hvorfor en gennemgang er klog.

ATP, tjenestemandspension og folkepension

• ATP engangsbeløb ved død. Der kan udbetales et engangsbeløb på op til 75.000 kr. før afgift. Retten tilfalder ægtefælle eller samlever når betingelserne er opfyldt. Separation bevarer retten. Skilsmisse afskærer ægtefælleretten. Der betales 40 procent i afgift af engangsbeløbet.
• Tjenestemandspension. Retten til ægtefællepension bortfalder normalt ved separation og skilsmisse. En fraskilt kan i særlige tilfælde bevare retten efter betingelser i Ægtefællepensionsloven, blandt andet om ægteskabets længde og bidragspligt. Sagen skal anmeldes til pensionsmyndigheden for at sikre retten.
• Folkepension. Grundbeløbet påvirkes ikke af skilsmisse. Som enlig kan pensionstillægget stige. Kommunen skal have besked om civilstandsændringen.

Ægtepagt om pension

Ægtefæller kan aftale deling af visse pensioner på forhånd. Ratepension og kapital eller aldersopsparing kan omfattes af en ægtepagt. Livsvarige livrenter kan derimod ikke gøres til delingsformue via ægtepagt. Ægtepagten skal tinglyses for at være gyldig. Ordningen kan være nyttig for par, hvor den ene forventeligt vil have lavere pensionsopsparing i en længere periode.

Justering efter skilsmissen

Mange beslutninger falder først rigtigt på plads, når hverdagen har sat sig.

• Indbetalinger. 2025‑loftet for ratepension er 65.500 kr. pr. år for indbetaling med fradrag. Aldersopsparing har loft på 9.400 kr., og 61.200 kr. for personer med højst 7 år til folkepensionsalderen. Lofterne hjælper med at tilpasse opsparingen uden at ramme skattebarrierer.
• Dækninger. Livs-, invaliditets- og børnedækninger bør tilpasses den nye økonomi. En fraskilt kan fortsat være begunstiget i et vist omfang hvis hensynet til børns forsørgelse taler for det. Pensionsselskaber tilbyder ofte fleksible løsninger.
• Overblik. En samlet oversigt på PensionsInfo gør det lettere at se ordninger, dækninger og begunstigelser for begge parter, og den giver et godt udgangspunkt for en fælles afstemning af, hvad der skal ændres.

Typiske faldgruber

• Tro på at eks ryger automatisk af alle ordninger. En navngiven begunstigelse står, indtil den ændres.
• Antage at alle pensioner deles. Rimelige pensioner udtages forlods. Ikke‑rimelige kan indgå, og kompensation kan blive relevant.
• Glemme ATP‑reglen. Separation bevarer ægtefælleretten til engangsbeløb, skilsmisse gør ikke. Husk 40 procent afgift.
• Overse tjenestemandspensionens særregler. En fraskilt kan i særlige tilfælde bevare retten til ægtefællepension, men det kræver aktiv håndtering.
• Overføre pension uden korrekt hjemmel. Fejl kan udløse 60 eller 52 procent afgift. Respekter udbetalingsvilkår og brug § 30, stk. 2 og 3 ved skifte.

Tjekliste der sikrer rettigheder, skat og likviditet

• Få overblik. Log begge ind på PensionsInfo og gennemgå alle ordninger, herunder hvem der får udbetaling ved død.
• Opdater begunstigelser. Fjern navngivet eks og indsæt ønskede modtagere. Overvej nærmeste pårørende eller specifikke navne. Tjek ordningens dato i forhold til reglerne fra 1. januar 2008.
• Vurder kompensation. Tag stilling til fællesskabs- og rimelighedskompensation. Overhold fristerne, kravet skal rejses inden skiftet afsluttes.
• Aftal korrekt udlodning eller overførsel. Brug de afgiftsfri muligheder efter Pensionsbeskatningsloven § 30, stk. 2 og 3, og lad pensionsselskabet gennemføre opdelingen.
• Tjenestemandspension. Afklar straks om en fraskilt kan bevare ægtefællepension efter lovens betingelser, og anmeld det.
• ATP. Tjek om engangsbeløb ved død tilfalder dig eller din eks. Indregn 40 procent afgift.
• Folkepension. Giv besked om civilstandsændring. Pensionstillægget kan ændre sig, hvis du nu er enlig.
• Justér indbetalinger og dækninger. Tilpas til 2025‑lofterne og den nye økonomi, både på opsparing og forsikringsdele.
• Dokumentér alt. Få skriftlige aftaler om kompensation og overførsel, og få bekræftet registrering hos pensionsselskaberne.

En note om størrelsesforhold

Skilsmisser i 2024 endte på 12.856. Den gennemsnitlige pensionsformue efter skat for alle over 18 år lå ved udgangen af 2024 på 638.000 kr. Der findes dokumenterede kønsforskelle i pensionsformuer. Tallene understreger, at pension sjældent er en bagatel i et skifte.

Afrunding

Pension følger som hovedregel personen, men systemet rummer værn mod urimelige resultatet. Kompensation kan rette op på skævheder, og ægtepagter kan skabe forudsigelighed for fremtiden. Begunstigelser kræver aktiv handling, og særlige ordninger som ATP og tjenestemandspension har egne spilleregler. Et godt overblik, tydelige aftaler og korrekt håndtering over for pensionsselskaberne gør processen enklere og minimerer risikoen for unødige afgifter. Når disse skridt er på plads, står du stærkere i den nye hverdag og i din langsigtede pensionsplan.

Indlægget Pension ved skilsmisse: deling af opsparing og rettigheder blev først udgivet på PensionsValg.